Lige nu skulle jeg have været inde og have løbet Royal Run! Men jeg har altså alligevel valgt at kaste håndklædet i ringen og spare lidt på kræfterne. Som min kære mand siger, så nytter det ikke noget “at spille heltinde”! 🙂
Turen frem og tilbage, de mange mennesker, ventetid og så ikke mindst de 10 km., måtte jeg – meget mod min vilje – erkende ville blive for meget for mig lige nu. Men jeg har nydt at se begivenheden på tv, og jeg hører altså til blandt dem, der ikke kan undgå at føle en stolthed over vores land og vores kongehus – og over alle dem, der bakker op om begivenheden og kommer ud og rører sig uanset alder og form. Fra de allerhurtigste til dem i kørestol. Det er fantastisk, og jeg ærgrer mig da en lille smule over ikke at være med i år. Men det bliver næste gang!

Jeg er kommet godt i gang med strålerne

I sidste uge gik jeg i gang med mine 15 strålebehandlinger, og når jeg i morgen tidlig har været forbi Herlev Hospital, så er jeg allerede 1/3-del igennem forløbet! 🙂

Selve strålebehandlingen tager kun få minutter alt i alt og er smertefri, og de i øvrigt er super søde derude. Jeg er så heldig, at jeg har fået den første tid kl. 7.30 stort set hver morgen, så det influerer ikke væsentligt på min dag.

Indtil videre mærker jeg ingenting, men der kan komme nogle bivirkninger på huden efter 1-2 uger.
Jeg satser da på, at det kommer til at gå fint og nemt, og som skønhedsblogger, har jeg har selvfølgelig fundet de bedste af de bedste cremer til at hjælpe med at reparere huden løbende! Så mine allerbedste og mest avancerede (uparfumerede) hjælpere er linet op her på badeværelset, fra ZO Skin Health, PhFormula, Xellence og Avène. De hjælper mig i øvrigt også med at hele arrene fra operationerne flot op igen!

Ugens favoritter er naturligvis min fantastiske hjælpere i denne tid. Crème Réparatrice fra Avène, Revitatrol fra ZO Skin Health, SOS Repair Cream fra pHformula og SOS Power Cream fra Xellence!

Den 24. juni er jeg helt ude af hospitalet og skal først undersøges igen om 2 år ligesom alle andre i mammografiscreeningen. Så det bliver virkelig en dejlig dag, som skal fejres her om kun et par uger.

Jeg lytter til kroppen og prøver at give den de bedste betingelser

Energimæssigt kan jeg altså begynde at mærke behandlingen lidt. Dels strålerne, måske antihormonerne, som jeg dog ellers har det helt fint med, men nok også eftervirkningerne af en vildt opslidende forløb, som nu efter mere end 3 måneder nærmer sig sin – heldigvis gode – afslutning.

Så derfor lytter jeg efter min krop og tillader mig selv at tage den med lidt ro. Royal Run var i alt fald skudt lige over målet. Jeg tog en guidet meditation og faldt i søvn i stedet for 🙂

Ved en strålebehandling vil eventuelle kræftceller, som måtte være blevet efterladt efter operationen blive slået ihjel eller ødelagt, så de ikke længere kan dele sig. Men der sker jo også det, at normale celler bliver påvirket og skal reparere sig selv. Så dels er der ikke noget at sige til, at man bliver træt – og dels er det bare med at give kroppen de allerbedste betingelser, mens behandlingen står på. Det betyder sund kost, hvile og ro, men også motion og aktivitet ind imellem.

Jeg løb 6,5 km. stille og roligt forleden, og jeg satser også på at løbe et par gange i denne uge, for at holde mig i gang. Det er der slet ikke noget i vejen med at gøre, hvis man føler for det.
Yoga går jeg også til og nyder meget – det giver meget både fysisk og mentalt. Og så er jeg kommet rigtigt godt i gang med at lære denne her qi qong øvelse, som består af ni forskellige bevægelser. Jeg har den bedste lærer i min mand, som har dyrket på tai chi og qi qong på et efterhånden højt niveau i rigtigt mange år.

Det er ikke for utålmodige sjæle, som du nok kan se, men når man først kommer i gang med det, er det helt fantastisk for krop og sjæl. Jeg kan anbefale det, hvis du lider af fx spændinger, nakke- eller hovedpine eller stress.

Jeg forbereder mig på at møde Umahro!

Apropos at give kroppen de bedste betingelser, så jeg er nu ved at forberede mig på mit møde med Umahro Cadogan, som jeg glæder mig vildt meget til.
Han har et spændende koncept, der hedder Fra Syg til Rask, og jeg ser frem til at høre om både forebyggelse, og om, hvordan man måske kan spise sig fra symptomer i forbindelse med overgangsalderen. Måske finder han noget helt tredie, hvor man kan pege på en ubalance hos mig!

Før sådan en Functional Medicine-konsultation, skal man udfylde oplysninger om sig selv og sin sygdomshistorie fra fødsel til nu, og man skal ikke mindst føre en maddagbog med alt, hvad man spiser og drikker i tre dage (2 hverdage og 1 weekend/festdag).
Det kan være lidt af en øjenåbner sådan at få det hele ned på papir – og jeg kan anbefale at prøve at gøre det! Jeg tror, at rigtigt mange af os går rundt med en forestilling om, hvad vi indtager, som måske ikke stemmer helt overens med virkeligheden og vores målsætninger.

Jeg vender selvfølgelig tilbage med resultatet af min konsultation.

Rigtig god uge ♥♥♥♥ 

Søndagsindlæggene har de sidste måneder mere eller mindre været føljetonen om mit sygdomsforløb, og nu er jeg nået dertil, hvor jeg er godt i gang med at samle mig selv op igen både fysisk og psykisk. Det kræver sit at komme ovenpå igen – for nogle tager det rigtigt lang tid for krop og sjæl at komme sig over chokket og belastningen – men jeg er så heldig, at det faktisk går rigtigt godt, og jeg er ved at lande godt i mig selv igen. I en ny version, der nyder livet endnu mere og med en glæde, der breder sig for hver dag, også selvom de sidste behandlinger venter lige om hjørnet.

Bådliv

Jeg er blevet bedre til at slappe af og nyde livet! 

Overordnet handler det for mig nu om at have det godt, hvor banalt det end kan lyde. Jeg har fået en kæmpe forskrækkelse, som jeg med al magt vil bruge positivt.
I stedet for at gå og være bange for sygdom og for, hvad der kan ske i fremtiden, så har jeg valgt at fokusere på at nyde livet, være tilstede i nuet og mærke efter, hvad jeg har lyst til. Jeg kan mærke, at jeg bliver mere og mere glad og tryg igen for hver dag, der går. Jeg er glad, og jeg bliver stærkere og kommer tilbage i form.

Nu handler det først og fremmest om forebyggelse!

Mit altoverskyggende fokus lige nu er forebyggelse! Af både fremtidig sygdom – og af bivirkninger af efterbehandlingen. Selvom jeg er godt opereret og rask, så følger der tilbud om en forebyggende behandling i forhold til tilbagefald. Risikoen er ikke voldsom stor i mit tilfælde, men problemet er, at ingen kan vide, hvem der underbehandles og hvem der overbehandles – og tør man gamble? Jeg troede en overgang, at jeg gjorde, men nu går jeg med livrem og seler og gør alt, hvad jeg kan for, at jeg ikke skal opleve det her mareridt igen.

Det hele har jeg valgt at tage som en udfordring og et “projekt”, og indtil videre går det godt. Jeg suger til mig fra andre, der er kommet godt igennem både strålebehandling og anti-hormon. Jeg går ind i det med en positiv forventning og gør alt, hvad jeg selv kan, for at forebygge både ny sygdom og bivirkninger af behandlingen.

Måske læste du min liste for et par uger siden, og jeg kører fuldstændigt efter det hele – sund kost, løb, yoga, er ved at lære qi qong, vægttræning, meditation, mindfulness og positiv tænkning/visualisering og undgåelse af stress.

Det hele synes jeg giver mig en balance både fysisk og mentalt, der sætter ind på både at komme mig over forløbet, forebygge sygdom – og også eventuelle bivirkninger.

Strålebehandling starter i næste uge!

I denne uge har jeg været til forundersøgelse, hvor mine 15 strålebehandlinger er blevet lagt grundigt til rette. Stråler er heldigvis blevet meget mere skånsomme, og i mit tilfælde bliver det vejrtrækningsstyret, eftersom jeg skal stråles i venstre side, hvor vi gerne skal passe på mit hjerte ♥

I morges var jeg på hospitalet for at få et drop med medicin, der forebygger afkalkning af knoglerne og hindrer spredning til knoglerne, hvis man skal være så uheldig, at en celle er overset og er begyndt en vandring i kroppen – better safe than sorry! Der fik jeg en dejlig samtale med sygeplejersken, der kunne berolige mig om både det ene og det andet, bl.a. havde hun aldrig oplevet de føromtalte hjerteproblemer efter stråler. Det er så godt at suge alt, hvad man kan fra omgivelserne!
I øvrigt mærkede jeg absolut ingen bivirkninger, så indtil videre virker min indsats også her.

På tirsdag starter jeg med strålerne, og om 3 uger er det hele overstået! Huden har jeg tænkt mig at passe på med de bedste cremer, og de gode raske celler, der gerne skal komme sig godt efter strålerne, har jeg tænkt mig at hjælpe på vej med mine indsatser på kost og positive energier. Det skal nok gå fint!

Jeg sætter nyt fokus på overgangsalder!

Jeg var egentlig kommet rigtigt fint igennem overgangsalderen – og heldigvis for det, for det gør behandlingen af den østrogenfølsomme brystkræft væsentlig mildere – men nu starter jeg måske lidt forfra på grund af de anti-hormoner (aromasehæmmere), som jeg skal tage de næste 5 år. Indtil videre har jeg ikke rigtigt nogen bivirkninger, og det vurderede sygeplejersken i dag som et godt tegn. Men uanset hvad, så vil jeg selv gøre, hvad jeg kan for at dæmme op for risikoen for bivirkninger, hvilket heldigvis passer godt ind med de andre ting, jeg har på min liste.

Hvad man ellers kan gøre – som naturligvis i mit tilfælde intet har at gøre med østrogen, hverken fra planter eller andet – har jeg tænkt mig at gå i dybden med snart her på bloggen. Hvad kan man fx gøre, hvis man er nervøs for, at håret går hen og bliver tyndere? Hvordan undgår man hedeture og ledsmerter? Det vil jeg se nærmere på i den kommende tid.

Ugens favorit!

Ugens favorit bliver lidt læsestof til sommeren – den nye bog af Peter Øvig Knudsen, Min mor var besat. En personlig beretning om at vokse op med en psykisk syg mor, grebet grundigt og undersøgende an, som vi kender det fra Øvigs øvrige bøger. Gennem hans egne og søsterens oplevelser, samtaler med moderens omgangskreds, læger og journaler, søger han en indsigt i sin mors sygdom. Set i et historisk perspektiv er hun en af datidens fastlåste og frustrerede husmødre, der fik “tørsprit” i form af nervemedicin ordineret som om, det var bolcher.
Parallelt med dette åbner han sig omkring sine egne problemer med depressioner, der igennem hans arbejdet med bogen efterhånden nærmer sig hans mors dæmoner mere og mere – som om, han er besat af hende. Til sidst ender han selv på den lukkede afdeling.

Bogen kan købes hos Saxo.com.

♥♥♥♥

Nu vil jeg slutte med endnu et fredfyldt billede fra dagen i dag og ønske dig en rigtig dejlig uge!

 

 Så blev det søndag, og jeg sidder igen og skriver om ugen, der er gået. Og hvilken uge, hvor jeg slap ud af tre forfærdelige måneders usikkerhed og psykisk belastning og kunne begynde at finde tilbage til mig selv og mit normale liv igen (læs mere her).

Da jeg onsdag formiddag fik afklaret den sidste forebyggende del af mit forløb, og dermed kan se en lykkelig ende på det hele inden for den næste måned, så kunne jeg for alvor begynde at nyde livet igen. Så første del af ugen repræsenterer alt det hårde og forfærdelige – og fra onsdag formiddag følte jeg mig let og fri, og mit liv begyndte at folde sig ud igen.

Slut med sygdom!

Selvom, jeg har valgt at dele mit sygdomsforløb her på bloggen, så har jeg en klar holdning til, at jeg ikke vil hænge fast i det her med sygdom og tidlig brystkræft. Jeg kan slet ikke identificere mig selv med det, og jeg skal bare videre hurtigst muligt. Jeg er så utrolig heldig, at det er fanget og behandlet i tide, og om en måned, når jeg har fået de 15 strålebehandlinger, der skal forebygge et eventuelt tilbagefald, så er jeg ude af det. Jeg skal ganske vist tage en pille, der sænker indholdet af østrogen i kroppen, hver dag i 5 år, men det er trods alt en mindre del af det, som jeg forventer vil gå let.

Mine tanker går omkring det faktum, at jeg er rask, og at jeg er heldig og taknemmelig. Min strategi går på at forebygge og holde mig stærk og sund, og forebygge bivirkninger, fremfor at være angst for, hvad der kan ske.

Jeg kommer sikkert til at fortælle om, hvordan det forløber med strålebehandlingen, og hvilke tiltag jeg tager omkring fx kost, men nu tænker jeg frem, og mit liv fortsætter en ny bevidsthed om at nyde livet og passe ekstra godt på mig selv både fysisk og mentalt (de to ting hænger i øvrigt også sammen).

Jeg er gået all in på kosten!

Man kan gøre en del selv for at forebygge brystkræft, og kræft i det hele taget, og jeg er for 3 uger siden begyndt at gå all in på kosten.
Det betyder, at jeg har tabt 2-3 kilo (og Sten har også smidt et par stykker), og spiser ultrasundt. Før, du tænker, at jeg er fanatisk – og det er jeg for tiden – så må du overveje, hvad jeg har været igennem, og hvilken kæmpe angst, jeg har oplevet. Det ønsker jeg ikke at gå igennem igen, og hvis jeg kan gøre noget selv, så gør jeg det hellere end gerne.
Et lavt BMI, sammen med motion og en fornuftig kost vil både reducere risikoen for fremtidig sygdom og bringe mig lettere igennem strålebehandlingerne.

Det har for mig handlet om at skrue bare en lille smule på kosten, og jeg mangler bestemt ikke noget. Der vil selvfølgelig blive plads til en is eller en kage, eller et enkelt glas bobler en gang imellem, men den daglige kost er justeret, så den nu indeholder ekstra meget fisk, grønt, frugt, nødder, frø, gode olier og fuldkorn. Og færre mejerivarer og rødt kød – og ingen alkohol, slik, færdigfremstillede kiks og kager samt forarbejdet kød.
Jeg vil uddybe det i et indlæg snart, hvis du er interesset.

Der er kommet fisk på bordet hos mig som aldrig før!

Målet er Royal Run den 10. juni!

I dag har jeg været til en skøn 2½ timers Yin Yoga workshop med arbejde i dybden med kroppens fundament, med nærvær og opmærksomhed og om at lytte til alle de signaler vore kroppe sender. Det var lige, hvad jeg havde behov for, og bestemt noget, som er med til at bringe mig tilbage på sporet igen. Ikke mindst med den fantastiske yogalærer Connie Gorming. Det foregik på Østerbro i København, hos Salig, som du kan læse mere om her.

Jeg har også fået gang i løbeskoene igen (fik nye i fødselsdagsgave i april, så optimismen har da været i behold 🙂 ), og efter at have ligget stille pga. operationerne, så er det ikke fordi, mit løb er prangende. I går løb jeg 6 km., ikke så hurtigt, som jeg plejer, men det bliver forhåbentlig snart bedre. Mit mål – eller mit håb – er at gennemføre de 10 km. til Royal Run den 10. juni.

Billedresultat for royal run 10 juni

Ugens favorit!

Jeg skal være helt ærlig og sige, at der ikke har været mentalt overskud hos mig til at interessere mig ret meget for beautyprodukter på det sidste. Meeen også det begynder at vende tilbage, og jeg har et lille efterslæb af de bedste forårsnyheder, som jeg brygger på til dig een af de nærmeste dage. For mit eget vedkommende har jeg også kun lige holdt skruen nogenlunde i vandet med hudplejen, men nu kommer også energien til det tilbage igen. Og jeg trænger efter den “5 år ældre på 3 måneder” tur, jeg har været igennem.

I går tog jeg en effektiv quick fix, der virkelig fik rettet, og strammet lidt op, på det hele. Eksfoliering og syrer – sammen med fugt, er det hjørnestenene i en perfekt hudpleje – med et par fantastiske klassikere fra Exuviance, som jeg vil fremhæve som denne uges favoritter.
De fås hos klinikker over hele landet, som også har nogle fantastiske behandlinger.
Exuviance peelingExuviance maske

Først ca. 2 minutter med Exuviance Triple Microdermabrasion Face Polish. Exfoliering med både mekanisk peeling i form af fine små krystaller, syrer og enzymer, der fjerner alle urenheder og døde hudceller, reducerer mørke pletter og stimulerer regenereringen af celler.
Derefter ca. 10 minutter, hvor den fantastiske ansigtsmaske Bionic Oxygen Facial får lov at boble op til en hvid skum,  der ilter huden og stimulerer og opbygger og giver masser af fugt, energi og udstråling. Perfekt til stresset hud!

♥♥♥♥

Således på vej tilbage på banen igen vil jeg ønske dig en skøn ny uge. Vi høres snart ved igen!

 

For første gang i knap tre måneder går jeg ikke og venter på svar! Hverken på biopsier, MR-scanning, operationer, mikroskopier eller på, hvad der nu skal ske! Nu er jeg erklæret rask, og der er en plan for den forebyggende behandling, som skal sikre, at jeg ikke i fremtiden får tilbagefald af brystkræft. Jeg kan trække vejret igen og det samme kan min familie og alle de andre mennesker i mit liv, som har støttet mig og været bekymrede ♥

Jeg ved også, at mange af jer har fulgt med her på bloggen, hvor jeg har valgt at dele mit forløb igennem de sidste to måneder – og tusind tak for det ♥
Det er en stor lettelse af være rask, og efterbehandlingen, som du kan læse mere om længere nede, bliver også i den milde ende.

Hele forløbet på bloggen!

Jeg startede med at skrive optimistisk om resultaterne af den første kliniske mammografi (som du kan læse her), hvor der indtil videre ikke var noget. Til jeg troede, jeg “bare” skulle opereres for forstadier – og det hele var en nærmest ubetydelig sag, som nu var ryddet af vejen – og til erkendelse af, at jeg 6 uger henne i forløbet havde glædet mig for tidligt og skulle opereres igen. Her var jeg endnu ikke parat til at fortælle, at der faktisk var to små tumordannelser, der havde ført mig over hegnet fra celleforandringer til et tidligt stadie af invasiv kræft. Hele vejen igennem har jeg gjort ALT for at holde fanen højt og troen på det bedste udfald intakt.

Den 3. maj efter min re-operation kom alle kortene på bordet – og jeg er meget taknemmelig for min screening. Jeg har fået taget to lymfer ud, som ikke viser spredning af sygdommen, og jeg føler mig igen meget heldig.

Herefter har de seneste tre søndagsindlæg været præget af den situation, jeg har været i. Fordi det ikke kunne være anderledes – det har været ekstremt hårdt og fyldt næsten alt.
Den 13. maj stod jeg (og min mand, som har været 100% ved min side) overfor 10. besøg på hospitalet og opfølgning på operationen. Igen gik jeg og ventede og tænkte og håbede det bedste af al magt, mens jeg studerede diagnoser og behandlinger på internettet. Operationen var heldigvis vellykket, og der var ingen sygdom i det ekstra område, der var blevet fjernet. Jeg er fuld af beundring for min kirurg!

I søndags gik jeg linen ud og viste mine bryster frem efter to operationer. For at vise, at det er blevet utroligt pænt og for at vise, at en brystbevarende ikke behøver at være så slem, når man er i de små screeningsdetekterede tilfælde. Jeg fortalte også, at jeg nu manglede at tale med onkologen om forebyggende behandling for at undgå tilbagefald i fremtiden.

Jeg er RASK!

I søndags kunne du læse mine tanker om risikoen for tilbagefald og forebyggende behandlinger. Og om, hvad jeg ikke mindst SELV har tænkt mig at gøre.

Jeg har været meget i tvivl – direkte skeptisk – ligesom jeg tror, at rigtigt mange er, når de skal afveje fordele og ulemper i forhold til behandlingernes gavnlighed og bivirkninger. Men igen har jeg været heldig, føler jeg selv. Ikke mindst fordi, jeg er forbi overgangsalderen, så står jeg overfor en langt mildere behandling af mit tidlige, østrogenfølsomme og ikke så store (under 1 cm.) brystkræfttilfælde, end hvis jeg havde været før eller under menopausen. Var det sket et år før, eller havde jeg fået østrogentilskud i overgangsalderen, så var det langt sværere at behandle. Jeg havde ikke troet, at jeg skulle takke min postmenopausale krop, men halleluja og tak for den! (så overvej det grundigt, hvis du overvejer østrogentilskud, som også øger din risiko for brystkræft).

Hvor jeg i søndags lidt forsigtigt erklærede mig for realistisk rask, så kunne onkologen som det første i onsdags slå fast overfor mig, at jeg ER rask, fuldstændig rask. Det var dejligt at høre så direkte fra en læges mund!

Stråler og medicin skal nulstille min risiko

Alt er ude, og yderligere behandling er ikke for at helbrede mig, men for at sikre mig mod et tilbagefald i fremtiden. Det har jeg besluttet at sige JA til. Sammen med alle mine egne tiltag omkring kost og motion, positiv tænkning, meditation, yoga m.m., vil det nemlig betyde, at min risiko kommer ned på samme niveau som alle andres og jeg skal kun tjekkes hvert andet år. Så det giver mening!
Det betyder, at jeg i juni måned skal have 15 strålebehandlinger – 5 gange om ugen i 3 uger – og jeg skal tage medicin i form af en aromatasehæmmer, der reducerer østrogenet i kroppen, i 5 år.
Igen er jeg i den milde ende, idet stråler gives fra 3-6 uger og medicin i 5 eller 10 år.

Jeg frygter ikke strålerne og ved fra andre, at det ikke er særligt slemt. Desuden har onkologen – som var så sød og empatisk – overbevist mig om, at de nu er blevet så dygtige, at jeg ikke skal frygte for hjerte og lungevæv. Igen må jeg understrege, at jeg er heldig, for det er kun selve brystet, der skal bestråles, da der er ikke er spredning.
Pillerne er en lidt anden sag, og 5 år er lang tid, men jeg har hørt om flere, der slet ikke har bivirkninger, så det satser jeg også på, at jeg ikke får. Meget handler om kost og motion, hvor jeg allerede har sat kraftigt ind. Så jeg vil slet ikke have fokus på bivirkninger (for så skal man i alt fald nok få dem = nocepo effekten).

Jeg kan trække vejret igen!

sund livsstil efter brystkræft

Nu har jeg en plan. Jeg er rask. Min risiko bliver nulstillet. Jeg er heldig. Jeg er færdig med at vente. Jeg er glad og har energi. Vi skal videre!

Jeg føler mig ude på den anden side, nu hvor der ikke er flere ubekendte og kan allerede nu mærke, at jeg trækker vejret på en ny måde og får energien tilbage. Resten af forløbet er praktik, så mit normale liv er allerede så småt ved at vende tilbage. Bevares, juni bliver da med et værre renderi på hospitalet dagligt og måske lidt øm hud, men i forhold til at være angst, så er det ingenting for mig.

Jeg har taget udfordringen op og har indrettet kosten 100% efter at forebygge ny sygdom. Det går fantastisk, og jeg vil snart fortælle mere om, hvad det går ud på. Jeg har også fået en mulighed for at spørge Umahro Cadogan til råds, hvilket du også kommer til at høre mere om. På søndag skal jeg til Yin yoga workshop, og jeg er startet på at løbe igen.

Efter sådan en omgang, bliver livet ikke helt det samme, og jeg er indstillet på, at det skal være endnu bedre, gladere og sundere.

Endnu en uge, hvor min “situation” har været i fokus – og endnu et meget personligt søndagsindlæg. Sådan er mit liv lige nu, og jeg har valgt at dele det sure med det søde. Både for at opfordre til at passe på brysterne, og passe sin mammografi, men også for at vise, at netop små screenings-detekterede forekomster kan være meget mere overkommelige at behandle fremfor senere  fremskreden sygdom. Desværre kan det sidste ikke altid undgås, da der findes sjældnere aggressive former, der vokser meget hurtigt. Så mærker du en knude, så lad være med at gå at se tiden an, fordi du er bange for resultatet eller ikke lige “har tid”!

Det startede med den regelmæssige mammografiscreening i februar, og endte med en række kliniske undersøgelser – og to operationer – og et mikroskopisk fund, der gjorde, at jeg gik fra celleforandringer til et – gudskelov lille og tidligt – stadie af brystkræft for nu at sige det, som det er. Ikke, at det gør den store forskel rent behandlingsmæssigt, for forstadier behandles som tidlige stadier af invasivt kræft alligevel.

Det sker for rigtigt mange kvinder, og 10-11% af os ender desværre i en behandlingskrævende situation.

Operationen gik godt!

I denne uge skulle jeg til opfølgning på min operation og heldigvis var anden operation vellykket med fine sygdomsfrie rander på mindst 5 mm hele vejen rundt – og resultatet nydeligt (som de udtrykker det). Det er som om, at det kosmetiske glider i baggrunden, men alligevel glæder jeg mig da over, at jeg også her er sluppet billigt.

Jeg kunne vælge at gå fuldstændig i koma over, at det her er sket – og det gør jeg da også stadig kortvarigt ind imellem – men jeg vælger altså i stedet at forsøge at sætte alle kræfter ind på at fokusere på alle de her punkter, hvor jeg kan ånde lettet op, når det nu åbenbart skulle være: lille tumorstørrelse, østrogenfølsomt, sygdomsfrie rander, ingen grund til rømning af alle mine lymfeknuder (kun 2 stk. til undersøgelse) – og endeligt, at jeg er forbi overgangsalderen, postmenopausal, hvilket har stor betydning for den efterfølgende risiko og forebyggende behandling for tilbagefald.

Hvordan ser jeg  ud efter to brystbevarende operationer?

Måske tænker du på, hvordan pokker man mon kan se ud efter to brystbevarende operationer, så bider jeg nu hovedet af al skam, og overskrider mine normale grænser, og viser dig det.
Vi har så mange forestillinger og så meget angst omkring sygdom, men det behøver altså ikke være så væmmeligt og skræmmende. Jeg ved godt, at jeg er super heldig, men de fleste ramte kvinder (75%) får altså brystbevarende operationer, og i mindre tilfælde som mit, kan det gøres uden de store forandringer ved hjælp af teknikker fra plastikkirurgien, hvor man flytter rundt på det tilbageværende væv.


Teoretisk set helbredt, men hvad så nu?

Lige nu er jeg i princippet helbredt og lige så rask, som jeg hele tiden har følt mig. Lidt psykisk medtaget, men det skal jeg nok få vendt til noget godt. Der er dog ingen, der kan vide, om der er efterladt en lille celle eet eller andet sted, som måske en dag potentielt vil lave noget ny ravage. Jeg tror det ikke selv! Jeg har en ret veludviklet intuition, som har vist sig gennem forløbet ved, at jeg ikke har følt mig sikker ved de forskellige udredninger. Jeg havde til gengæld en følelse af, at mine bryster ville blive bevaret pæne efter operationerne, og at der ikke ville være grund til at fjerne lymfer. Det fik jeg ret i. Og lige nu kan jeg ikke forestille mig andet, end at det her er overstået. Det er vigtigt at tro og tænke optimistisk, når man kan.

Men een ting er min tro og min intuition. Noget andet er, om jeg tør gamble og sætte alt ind på, at jeg har ret. I næste uge vil jeg få præsenteret de behandlingsmæssige muligheder, som i mit tilfælde kan nedsætte risikoen. Det vil sige stråler på det opererede område for at slå evt. tilbageblevne celler ihjel. Og det vil sige medicin, der nedsætter østrogenet i kroppen.
Jeg ved endnu ikke, hvad jeg vil takke ja til, men især strålerne – som ikke er så slemme, som de lyder, og kun varer nogle få uger – giver altså en væsentlig effekt. Medicinen er derimod en mindre væsentlig faktor, men det hele kommer helt an på, hvilke statistikker, der kommer på bordet, og om jeg kan se flere fordele end ulemper.

Vi har alle en risiko

Sorry to say, men generelt har vi jo alle en risiko for at blive ramt af sygdom – 10-11% for at få brystkræft – og kan kommer ud for så meget. Forhåbentlig er det ikke noget, du går og tænker på det i det daglige. For angst æder sjæle op, og skulle man gå og tænke på det, ville livet jo ikke være værd at leve.  Jeg tror desuden meget på positiv tænkning, og på, at vi tiltrækker meget af det, som vi går og tænker på og forestiller os.

Lige meget, om jeg vælger den ene eller den anden behandling, eller begge, så kan jeg lige så godt indstille mig på fra nu af, at jeg kommer til at leve med en eller anden risiko for tilbagefald, men chancen er er altså langt større for, at det IKKE sker. Men det er ikke noget, der skal have lov at fylde, og skulle der mod forventning komme et tilbagefald kan det jo også behandles, selvom det bestemt ikke er noget, man ønsker.

Der former sig en form for strategi for mig, og jeg er allerede startet på kosten. Jeg har tabt 2 kilo pga. den nye kost, og et lavt BMI er faktisk – sammen med motion – en betydende forebyggende faktor, særligt i mit østrogenfølsomme tilfælde.
Overordnet vil jeg:
* spise forebyggende kost
* tage relevante vitaminer og kosttilskud
* løbe
* dyrke yoga og qi gong – og måske vægttræning
* dyrke mindfulness og positiv tænkning i det daglige
* gøre ting, jeg har lyst til og undgå stress
* sige ja til forebyggende behandlinger, hvis de giver mening.


Nyd det og lev livet!

Det kan være svært, når man går igennem et forløb som mit, og man er igennem hele repertoiret af chok, angst, vrede og modstand på det hele. Men, når det hele begynder at lægge sig, og man får overblik over situationen, er det værd at huske, at der er meget at være taknemmelig over. I mit tilfælde er der i alt fald, fordi jeg ikke er livstruet og potentielt helbredt allerede nu.
Det er selvfølgelig svært, og angsten kan tage over – også den irrationelle – men det bliver bedre dag for dag og uge for uge, og inden for kort tid er jeg helt ude af systemet. Så kommer der kontroller, men som tiden går, og de forhåbentlig er fine, så vil også den angst forsvinde.

I mellemtiden er det vigtigt at nyde det og leve livet! Det bliver man bedre til, når man oplever det, som jeg gør. Man bliver bevidst om ALT det smukke, der er omkring een.
Så jeg vil slutte med et billede af dagens cykeltur i Dyrehaven på en smuk sommerdag med Eremitageslottet og dyrene i baggrunden, Sten bag kameraet og Viola i cykelkurven.

Tak, fordi du havde lyst til at læse med. Nyd den nye uge og tænk på alt det gode, du har i livet ♥

Det er en underlig – og for mig totalt uvant – proces at stå i, når man pludselig bliver revet lidt ud af sit normale liv pga. sygdom. Det fylder, og når jeg nu skriver om ugen, der er gået, så er det svært at undgå at nævne det. Så, hvis du er ved at være lidt træt af at læse om det, så kan jeg kun sige, at det er jeg edderm…..mig også 🙂

Den hårde slutspurt…

Min situation er gudskelov ikke livstruende på nogen måde (du kan læse mere om den her), det er et tidligt og lille tilfælde af DCIS (forstadier til brystkræft) med to meget små tumordannelser, hvor cellerne er begyndt at udvikle sig til IDC (invasiv duktal carcinom). Det er selvfølgelig alvorligt nok og har influeret på min hverdag og mine tanker.
I morgen skal jeg til opfølgning på min re-operation, og det bliver 10. besøg på hospitalet på lidt over 2 måneder! For hver gang nærmer jeg mig jo heldigvis enden på forløbet, men lige nu føles det, som om jeg har været ude på en lang og hård løbetur og næsten ikke orker den sidste kilometer. Men i morgen ved jeg meget mere om, hvad der skal ske afslutningsvis for at sikre, at jeg har så lille risiko som muligt i fremtiden for, at sygdommen vender tilbage. Lige nu er min indstilling, at jeg vil fokusere på de ting, jeg selv kan gøre gennem kost og motion, fremfor forebyggende behandlinger, der giver en masse bivirkninger og måske vil være at skyde gråspurve med kanoner i mit tilfælde. Men nu må jeg lægge en plan med lægen i morgen.

Der sker heldigvis også en masse andre gode ting, og mit liv går jo heldigvis videre.

Foto til Ugebladet Søndag!

I dag er jeg fx startet med at blive fotograferet til en artikel i Ugebladet Søndag. Jeg havde ikke lige nogen til at lave et behind the scenes billede i dag, men du skal lige se det outfit, jeg har valgt. Det er fra Naja Lauf (NB! jeg har fået det i gave!!!) og hendes fine Spring 2019 kollektion.

Naja Lauf SS19

Jeg er vild med hendes cardigans, som har den fedeste pasform – og at kunne få den i hvid her til sommer er bare en fryd (modellen hedder Kaysa). Nederdelen er så fin, så fin – skal simpelthen ses og mærkes, for noget af det, som Naja kan, er at udvælge nogle kvaliteter, som er særligt smukke og lækre. Sammen med et enkelt design, bliver det til styles, der holder i langt mere end een sæson. Og det er den vej, vi skal, synes jeg. Vi skal købe mindre, men de rigtige ting i stedet for at falde for alle mulige forbigående trends og falde i brug-og-smid-væk fælden.

Tilbage til artiklen, hvor jeg er en af tre kvinder, der fortæller om at skabe sit eget job. Særligt om det, jeg får ud af at være blogger i stedet for at arbejde med marketing og ledelse, som jeg ellers har gjort i mange år. Og selvom, der også er nød til at være en indtægt, og jeg selvfølgelig gerne vil skabe en værdi af alt den tid og energi, jeg lægger her på Voksenlivsstil, så er der en række andre ting, som vejer meget tungt. Bl.a. kontakten til alle jer, der læser med herinde.
Men det glæder jeg mig til, at du kan læse mere om her i løbet af sommeren.

Ugens favorit!

Meget apropos, så ligger denne her bog på mit natbord! Mig A/S – Sådan skaber du din 3. karriere af Charlotte Mandrup.
Bogen rammer lige ned i den drøm, som jeg selv udlever, og som mange sikkert går og tænker over eller drømmer om. Hvad er det for værdier vi har, og hvordan passer jobbet ind her. Hvilke muligheder har vi for at arbejde på en anden måde eller måske opbygge egen forretning baseret på den erfaring og viden, vi har.

Mig A/S charlotte mandrup

Bogen fås  hos Saxo.com her (reklamelink).

 

Hele ugen alene….

Jeg har haft en rigtig fin uge alene hjemme, hvor jeg har set mange gode venner – og Viola har set hundevenner i samme ombæring, så du får lige et billede af hende sammen med Carla, der er en Jack Russell terrier ♥

hundevenner

Jeg er blevet forkælet med alt fra hjemmelavede pandekager, til minestrone, stenbiderrogn og sushi, jeg har fået snacks, blomster og nylagte æg, været i biffen og haft engageret indretningshjælp. Selv den allersidste aften blev jeg invitereret over og spise hos nogle af vores nye søde naboer. Så jeg har fået det bedste ud af ugen og bestemt ikke lidt nød (opvaskemaskinen har kørt een gang, og jeg har kun vasket et par maskiner den sidste dag – så det er jo også en slags ferie 😉 ).
Det nytter jo heller ikke noget, hvis man ikke kan foretage sig noget alene, men at være nød til at springe fra en ferie, kan jo trods alt være lidt surt. Men vi fik alle det bedste ud af det – jeg havde det godt hjemme, og de andre havde en dejlig ferie – og en uge går jo hurtigt.

Sunde snacks fra Aarhus!

Fra min altid betænksomme veninde Birgitte i Aarhus har jeg fået den fineste go’ bedring pakke med lækkerier fra hendes kærestes firma StoneBros, som jeg synes fortjener noget opmærksomhed. Jeg har faktisk selv efterfølgende været inde og købe flere forsyninger, og det bliver ikke sidste gang, at jeg køber sunde snack m.m. til både mit eget lager og til gaver!
StoneBros er et lille firma, som fra hjertet ønsker at udbrede både oplysning og gode produkter, der er frit for sukker og tilsætningsstoffer, og som giver os en masse sunde ting i stedet som frø, nødder og sunde fedtstoffer. Det passer som fod i hose i forhold til kostomlægninger, jeg går og planlægger.

Sunde palæo snacks
Prøv fx deres tørristede spanske gurkemejemandler – de er stærkt vanedannende! De koster 59 kr. for 150 g. her.
Eller “stenalderslik” – biscottier med frø, kerner og mandler, der mætter og stiller lækkersulten. 39 kr. for 150 g. her.

Jeg vil lige sige, at Birgitte med garanti vil få det helt dårligt over denne lille reklame her på bloggen – det sidste, hun har, er nemlig “bagtanker” i den retning. Men jeg gør det altså, fordi de her ting er så lækre og ordentlige, og fordi det er nogle, jeg selv har lyst til at købe flere af. Det glæder i øvrigt også deres olivenolie, krydderier og andre ting. Hendes gave er givet med det reneste hjerte, og det samme er min omtale her.

♥♥♥♥♥

Kryds nu fingre for mig og send en masse god karma, når jeg i morgen skal til opfølgning efter operation nr. 2. Jeg håber, at der denne gang er tilstrækkelige sygdomsfri rander, men det tror jeg på, for de er bare så dygtige. Jeg er i øvrigt helt forundret over, at det kosmetiske resultat stadig er så flot, at der nærmest intet kan ses udover et ar. Igen må jeg bare sige, at jeg er heldig.
Jeg håber også på, at vi kan få en god dialog lave en god plan for fremtiden, hvor den lille risiko for tilbagefald kan håndteres på en skånsom måde, måske en operation mere, men ikke noget, der skaber bivirkninger og nye risici. Det kommer jeg til at fortælle mere om!

Rigtig god uge ♥

Så blev det igen tid til operation og en uge, hvor jeg blev slået ud af den normale gænge. Ind imellem kan jeg godt føle det som om, jeg lige er faldet ud af en centrifuge, men alt i alt, så går det godt. Jeg heler hurtigt og har ikke de store smerter, anden operation har nærmest gjort mig mindre træt end den første. Med to operationer inden for en måned (4. og 30. april), så skulle det være noget af et marathonløb for kroppen, men jeg har det faktisk rigtigt godt og har da også booket mig ind på et yogahold på fredag. Nu er det op på hesten igen, og så må jeg jo ellers vente en uges tid mere på resultaterne og se, om det skal blive til een operation mere, før jeg er helt ude af det (du kan læse mere her).
Som jeg har skrevet flere gange før, så er jeg bare glad og lykkelig for at være fange i mammografiet på et meget tidligt stadie. Selvom det selvfølgelig er surt, at der overhovedet var noget, så synes jeg, at det er vigtigt at holde fast i det positive.

Sammenhæng mellem krop og tanker? 

Normalt er jeg ikke den specielt alternative eller spirituelle type, men jeg har en stor tro på, at der i nogle situationener kan være en sammenhæng mellem vores krop og vores tanker og livsindstilling. Ikke forstået på den måde, at man kan tænke sig ud af alt, eller at man kan klandre sig selv eller andre for at blive syge (tænk bare på børn, der bliver syge). Men, når det er sagt, så tror jeg på, at man kan gøre en forskel ved fastholde en positiv tankegang, visualisere, forsøge at leve i balance, søge ro og meditation, nyde naturen og sige nej til stress og negativitet, glæde sig og lægge vægt på alle de gode ting, man har at leve for. Jeg er på ingen måde i mod traditionel behandling, men jeg har en dyb overbevisning om, at vi i nogle tilfælde kan medvirke til at gøre os selv både syge og raske.

Jeg vil anbefale dokumentaren HEAL på Netflix, hvis du synes emnet er interessant. I den er der bl.a. en forsker, der har set på de gennemgående ni faktorer hos mennesker, der spontant har helbredt sig selv. De to er helt konkret sund kost og kosttilskud – alle de andre er mentale faktorer som dem, jeg nævner.
Du kan se traileren her.


Alene hjemme!

Egentlig skulle jeg være rejst til Club La Santa i fredags sammen med Sten, min svigermor, pigerne og svigersønnerne, vores lille nye barnebarn – søde, dejlige, fine Asta. Den tur besluttede jeg, at det var klogest at springe over for at slappe af ovenpå strabadserne og i øvrigt ikke risikere at stå langt væk med en infektion i såret.
Så nu prøver jeg noget, som jeg ikke har prøvet i 12 år – jeg er alene hjemme i en uge! En veninde mente, at det var på tide og måske er det også lidt underligt, men vi har bare højst været adskilt 2-3 dage af gangen. Vi kan godt lide at være sammen, selvom vi i det daglige også laver mange ting hver for sig. Sten syntes, det var meget mærkeligt at gå og pakke og tage ud af døren alene. Omvendt er det naturligvis også ved at være mere og mere underligt at være alene i huset som dagene går.

Det skal siges, at Sten jo støtter mig 100% og derfor havde tilbudt at blive hjemme, men det skulle bestemt ikke ødelægge deres tur. Jeg ved, at jeg er savnet på turen af dem alle sammen, og det er en god nok følelse for mig, så jeg skal bestemt ikke være et offer.

Omvendt går jeg herhjemme og kommer mig stille og roligt, og der er selvfølgelig også noget super sundt i at være væk fra hinanden og mærke savnet. Man finder meget ind til sig selv og kommer lidt ud af comfort zonen og hverdagen. Mærker sig selv mere, og det føles godt, når det nu skal være.
Jeg har masser af aftaler, og det er nok nemmere at være alene hjemme i hverdagen og de vante omgivelser, end at være den, der er ude. Sådan har jeg det i alt fald.
Jeg tror også, at Sten trænger til et break væk fra operationer og al den angst, vi har været igennem – så ses vi igen på fredag med fornyede kræfter og en glæde over at være sammen igen.

Når katten er ude…..

Imellem dejlige besøg hos og af veninder – og en tur i biffen og se Dronningen (langt om længe – den er virkelig god), så har jeg også lidt for meget tid til at rykke lidt rundt på det hele i huset. Jeg synes stadig ikke, at alt er 100% på plads og færdigt siden vi flyttede ind i august. Så nu prøver jeg at ryste posen lidt og steppe lidt op i bl.a. stuerne.

Min veninde Sus og jeg endte med at gå lidt amok i går, da hun kom med en lænestol, som jeg har fået lov at arve. Det er i øvrigt ikke den første ting, vi bytter ofte ting og sager, hvilket du kan læse mere om her. Vi blev slet ikke færdige, og jeg håber, hun kommer igen i løbet af ugen, for det er faktisk ret hyggeligt at hjælpe med at indrette hos hinanden. Det kan anbefales!


Så starter indretningslavinen. Kender du det? Man starter med én ting, og så breder det sig, som om man havde væltet en dominobrik. Sus har et fantastisk touch, når det kommer til indretning, så det var dejligt med sparring og hjælp, og nu har jeg bare lyst til at flytte rundt på det hele.


Og det er en rigtig god ting at gøre, når manden er for langt væk til at protestere 😉 Til gengæld tror jeg, at han bliver godt tilfreds med, at hans “kongestol” har fået en ny og endnu bedre placering ♥

 

Så jeg har TRAVLT – med at være alene hjemme – som du sikkert kan forstå. Og med at rode hele huset rundt og gøre det fint igen inden på fredag, når Sten heldigvis komme hjem igen 😉
Med at hele efter operationen både fysisk og psykisk, og med dejlige aftaler med venner, som forkæler mig her i min “ensomhed”.

Der er også en ny læserpræmie på vej i løbet af i dag eller i morgen. En ret skøn nyhed fra Filorga, som jeg synes, at en af jer skal have chancen for at prøve. Så vi hører meget snart ved igen.
Og ellers vil jeg ønske dig en rigtig skøn uge ♥

I dag er det nøjagtigt 2 måneder siden blev jeg udtaget til 2. runde – i det, som man IKKE vil udtages i. Nemlig mammografiscreeningen!
Herefter er jeg blevet stukket og skåret i og har ventet på svar i een uendelighed. På et tidspunkt forbandede jeg det langt væk og tænkte, at jeg ALDRIG skulle have været gået til den mammografi – i dag er jeg LYKKELIG for, at jeg gjorde det! Nu skal jeg fortælle dig i detaljer hvorfor.

Den 5. april kunne jeg glad – og åbenbart en smule naiv – skrive her på bloggen, at jeg kunne sætte et punktum efter operationen for DCIS i brystet. Og til dig, der tænker, hvad pokker er DCIS, så kan jeg fortælle, at det er celleforandringer i brystets mælkegange, der med tiden i ca. 50% af tilfældene vil udvikle sig til invasiv kræft. Duktal Carcinom In Situ, hvor In Situ betyder, at det er, hvor det er – det har ikke evnen endnu til at metastere eller invadere det omkringliggende væv. Også kaldet brystkræft i stadie 0. Det er ikke noget, jeg kan dø af, og i mit tilfælde er der kun eet mindre område, som kun er blevet fundet pga. mammografiscreeningen.

Alt gik jo så fint første gang, jeg følte mig frisk og brystet så stadig pænt og normalt ud, eftersom området, der skulle ud, ikke var så stort. På det tidspunkt var det slet ikke i mine tanker, at der kunne eksistere en risiko på 15% for, at der ikke var tiltrækkelige sygdomsfrie rander, når der blev tjekket efter i mikroskopet efter operationen. Mærkeligt nok, for jeg synes ellers, at jeg har læst og studeret og sat mig ind i alle detaljer.

Men, som som jeg også skrev forrige søndag, så gik det ikke helt efter bogen, for der manglede nogle millimeter på nogle af de rander rundt om området, som skal være sygdomsfrie, så i tirsdags måtte jeg en tur på operationsbordet igen. Alt er heldigvis gået fint, og jeg er allerede rimelig frisk igen. Nu skal sårene – for der er flere denne gang – bare hele her de næste par uger.

Egentlig tænkte jeg, at jeg ikke ville vise det her billede, for jeg er allerede videre og føler mig rask, og har ikke  behov for at identificere mig så meget med forløbet. På den anden side – sådan så jeg ud i tirsdags en time efter operationen. Meget, meget, meget lettet!

Mikroskopet viste, at DCIS’en var begyndt at røre på sig!

Hvad, der yderligere er med til historien er, at mikroskopet også viste, at mine celleforandringer faktisk var begyndt at røre på sig! Så småt, at det ikke har vist sig i hverken mammografi, ultralyd eller MR-scanning. Men nok til, at jeg nu lige var kravlet over hegnet og hen i den mere ondartede afdeling. Rent praktisk betød det, at der nu også skulle tages forskellige blodprøver, røntgen af mine lunger – samt udtagelse af de første lymfeknuder under operationen. Endnu en omgang med nervøsitet, men jeg hæftede mig ved, at lægen ikke fandt sandsynligheden så stor for, at der skulle være noget. Sygeplejersken slet ikke.

Da jeg vågnede af narkosen i tirsdags var mit første spørgsmål, om der var noget i lymfen – og svaret var et klart og rungende NEJ! Så kom lettelsens tårer, for det havde trods alt tynget mig, at der var en potentiel risiko, der skulle undersøges. Det er derfor en meget LYKKELIG dag – endda på Stens fødselsdag.

Vi er i den allerførste og lille ende, men havde jeg ikke taget mammografiscreeningen, så havde der været en stor risiko for, at jeg om nogle måneder eller år var kommet med en mærkbar knude og måske en spredning til lymferne. I stedet kan jeg nu glæde mig over, at det hele burde være væk nu – men ellers tager vi en tur mere. Nu kender jeg jo rutinen og ved, at jeg har en god fysik til at stå imod det og komme hurtigt over det – nu med både det gamle sår skåret op igen og to nye snit under armen. Men skidt med det, alt det fysiske har jeg ikke de store problemer med, men glæder mig bare over, at jeg er rask.

Sig ja til mammografien og gå til læge, hvis du mærker noget!

Jeg har valgt at dele min historie, fordi den desværre er og bliver virkeligheden for rigtigt mange kvinder. Hver 9.-10. kvinde bliver ramt af brystkræft i deres levetid, og mange går igennem et forløb som mit – og endda langt værre end mit. Jeg kan trods alt klare den med en operation og evt. noget efterspil af en art, som jeg kommer tilbage til, for at forebygge, at det kommer tilbage.
Dels er det vigtigt at høre andres historier, og vide, at man ikke er alene. Dels vil jeg gerne opfordre til at overveje at tage i mod de screeninger, der bliver tilbudt. Der findes en overdiagnostik og en overbehandling sted – det er en risiko, man må løbe – men mit tilfælde er altså et solstråleeksempel på at blive fanget på det helt rigtige tidspunkt, før sygdommen bliver kritisk og meget behandlingskrævende.

Ud på den anden side igen!

Nu mangler jeg “bare” efterspillet. Forhåbentlig er de sygdomfri rander gode nok nu – det tror jeg på, for jeg er så heldig at være ramlet ind i en af landets allerbedste kirurger på Herlev hospital. Men DCIS er umuligt at se med det blotte øje og han har været så påpasselig med at give mig en skånsom behandling og kun at tage det nødvendige.

Dernæst skal risikoen for tilbagefald elimineres, og det kan godt ende med ÉN operation mere, da jeg på ingen måder er fan eller kan se logikken i stråling i mit tilfælde (og det er lægen tydeligvis heller ikke, selvom det normalt er standard for alle med både kræft og celleforandringer). Så jeg er måske ikke helt færdig med at være under kniven endnu – men pyt, jeg er RASK og det er det vigtigste. På det punkt føler jeg mig HELDIG – og så priviligeret i forhold til, hvad andre, jeg kender og holder af, slås med.

Jeg er endda stadig stort set hel at se på – det er som sagt stadigvæk – og heldigvis – et tilfælde i den LILLE afdeling.
Jeg har fået en flot blå plet (pga. kontrastvæske under huden), som om, jeg er ved at mutere til smølf, som jeg kommer til at få glæde af længe. Under alle omstændigheder forventer jeg IKKE at blive hyret som topløs model. Selvom de da faktisk mirakuløst er meget pæne stadigvæk, hvilket man i min situation skal være lykkelig for at kunne sige efter 2 operationer.

Det var den fulde historie, tak, hvis du gad at læse med så langt. Med til den hører, at jeg undervejs har haft, og har, så meget varme og kærlighed strømmende til mig. Fra min FAMILIE og veninder (ingen nævnt ingen glemt – I ved selv, hvem I er), der har støttet mig og lyttet og været med mig hele vejen, og uvurderlig hjælp fra dem af jer, der har prøvet at være igennem det, der var langt værre! (Anni ♥️ Tove) Jer, der har faglig baggrund, som har givet mig sparring og omsorg (Lene ♥️Kamilla).
Fra nær og fjern her på bloggen, på Facebook og på “kvindernes nye kanal” Instagram, som er ved at svømme over af hjerter og god karma.
Jeg tror på, at det hele har en betydning for at komme godt igennem.

Den blev en anderledes – men meget glad fødselsdag i år!

Og ikke mindst Sten, der i hele denne proces har stået mig 100% bi, været med til samtlige hospitalsbesøg og har støttet og taget del i det hele. Jeg er så taknemmelig for at vi er to, der står sammen i medgang og modgang.

Nu er vi snart helt ude på den anden side – og jeg synes, det er billigt sluppet, når det nu skulle være. Til jer, der bliver tilbud SCREENINGER vil jeg bare anbefale at tage imod dem med kyshånd. For mig er det i alt fald gået hen og er blevet en slags solstrålehistorie.

Den har været en travl uge her hos mig med mange gode aktiviteter. Fra forpremiere på Lasse Rimmes nye show (se anmeldelse), foto shoot til Hendes Verden, pressearrangenter, besøg på Nivågaard Kunstsamling og se William Morris (al magt til skønheden) – kan anbefales – til Danish Beauty Award, ude at spise med gode venner, til hunde-event med Kingsmoor mm.m.
Her får du et par udvalgte highlights fra ugen.

william morris al magt til skoenheden

Danish Beauty Award med 500 produkter i konkurrence!

I fredags var jeg til Danish Beauty Award, hvor beautybranchen fester og hylder sig selv og hinanden med en kæmpe gallafest og uddeling af ikke færre end 33 priser i år.
Efterhånden kender jeg så mange, både influencers og dem på den anden side af bordet fra firmaerne og pr-bureauerne, og jeg må sige, at det er en branche fuld af utroligt dejlige, positive og dygtige mennesker. Nok er der stor konkurrence alle mærkerne imellem på sådan en aften, men det mærker man ikke. Alle har en fest.

Hvis du synes, det er en jungle at finde rundt i hudpleje og skønhedsprodukter, så er der en god grund til det. Det er VILDT så meget, der er på markedet, og til årets awards var der indsendt 500 produkter, der var lanceret i 2018! Heraf udvælges et antal, der bliver nominereret i de forskellige katogorier, og endelig er der 31 vindere (+ årets klassiker og årets ildsjæl). At blive nomineret skal man derfor huske i sig selv er flot!

Her er mine Beauty Award favoritter!

Jeg gør løbende mit bedste her på bloggen for at finde de ting, som jeg synes er gode – og særligt gode for voksne kvinder – og der var da også nogle af de nominerede produkter, som jeg særligt vil fremhæve.

Som blogger er det fantastisk at opleve, hvordan influencers i de sidste især 2-3 år er smeltet sammen med de øvrige medier. Der er virkelig sket en anerkendelse af blogger, instagrammere og youtubere og der en disruption i fuld gang, der mere og mere forandrer den måde, vi finder inspiration på.
Der bliver da også uddelt en Influencers Choice Award, som kåres af en særlig influencerjury.
Vinderen blev FOREO Ufo, som er et spændende produkt, som jeg også har skrevet om, der giver professionel behandling af huden derhjemme på 90 sek. (du kan læse min anmeldelse her).

Jeg blev også så glad, da mine bloggerkolleger Katja og Helene – de skarpe, kompetente, sjove og søde Pudderdåser – vandt en Danish Beauty Award for deres Alt i een fodcreme.

Pudderdaeserne fodcreme

I kategorien året ansigtsplejeprodukt – luksus vandt Dermalogica med endnu en af mine favoritter, nemlig deres c-vitamin serum. C-vitamin i de rette koncentrationer, og i en stabil form, giver en jævnere hudtone og stimulerer dannelsen af kollagen. Jeg har tidligere skrevet om den her.

Årets renseprodukt blev en fantastisk enzymmaske fra Peter Thomas Roth (mærket, som du kan vinde månedens læserpræmie fra her). Jeg er vild med enzym- og syrepeelinger, og her er en med begge dele, der øjeblikkeligt peeler hudoverfladen og giver den eftertragtede glow.

I kategorien var endnu en KÆMPE favorit af mine nomineret, som jeg snart har anbefalet til jeg ved ikke hvor mange. Filorgas Oxygen Peel, der ved dagligt brug – bare lidt ud på en vatrondel – giver huden en fornyet og lysende flot glød.

Le Couvent, som ellers er et lidt smalt og nichepræget parfumebrand, var nomineret til flere priser som både herre- og dameduft. Dem har jeg sørme også skrevet om – du finder indlægget her.

le couvent parfume

Jeg vil også fremhæve et enkelt nyt produkt her på bloggen, som jeg ikke selv kendte, men som jeg synes fortjener at blive nævnt for alle, der lider af rødme i huden. Vinder af årets nicheprise er 3 in 1 Anti-redness fra Rosalique. En daglig creme, som indeholder grønne pigmenter, der øjeblikketligt udjævner den røde tone, og samtidig er anti-inflammatorisk og indeholder ingredienser, der lindrer og reducerer rødme.

creme mod rødme

Sidst, men ikke mindst, vil jeg nævne skønne Marienlyst Strandspa, der blev Årets Spa. Du kan læse min anmeldelse her.

Marienlyst årets spa

Klik her, hvis du vil se alle de nominere og vinderne ved Danish Beauty Award 2019.

Foto til Hendes Verden

I denne uge er jeg blevet fotograferet til en artikel, der kommer i Hendes Verden om noget tid. Jeg ved ikke præcis hvornår. Det handler om inspiration fra Østen, hvor jeg fortæller om, hvordan K-beauty (og J-beauty) har præget vores skønhedsrutiner her i Vesten. Interviewet kom i stand på baggrund af dette blogindlæg, som jeg har skrevet om K-beauty og hvad vi kan lære af de koreanske kvinder. Læs det, hvis du vil være lidt klogere på, hvad K-beauty er, og hvad det kan bruges til i den daglige rutine.

Her får du lige et lille behind the scenes billede, hvor du ser rodet i baggrunden, fotografen på taburetten og mig, der er stukket i et par sandaler uden at lukke dem 🙂
Fotografen er super dygtige Jacqueline Fluri, som jeg var så heldig at få besøg af!

En lørdag i hundenes tegn!

Den sidste ting, jeg vil fortælle om fra denne uge var en skøn event i går, hvor det danske dyremadsmærke Kingsmoor havde samlet nogle af deres ambassadører. Det rene eldorado for Viola, der fik lov at boltre sig med andre hunde og med en lille forhindringsbane, som hun ikke var helt tosset til.

Jeg havde været med til at arrangere dagen, som foregik hos Peter Lieps Hus i Dyrehaven, hvor de virkelig dannede de perfekte rammer for os på alle måder. Hos Peter Liep er de i øvrigt hundevenlige og hundene må gerne komme med indenfor. Det giver mange point hos os hundeejere, at vi kan gå ud og spise med hund! ♥

Sylvia Engel

Udover at være sammen med de fantastiske ildsjæle fra Kingsmoor, der laver dansk dyremad baseret på lokale råvarer, urter, tang, fiskeolie og meget andet godt – uden tilsætningsstoffer – så fik jeg blandt andre lejlighed til at være sammen med Sylvia Engel, der er en fantastisk hjertevarm og sej pige. Diætist, kok, fitnesstræner, personlig træner og igang med cand. scient. Klininsk Ernæring på KU.
Vi har først mødt hinanden fornyligt, da Sylvia har været syg og ude af gamet i 6 år!!!!!!!!!!!!! Hun lider af tarmsygdommen Chron og går i dag foran som stærk og ekstremt veltrænet kvinde, der samtidig bryder tabuet om stomi. Hun er bare så sej.
Du kan besøge Sylvias blog Dietbyengel. Følg hende på Instagram her.

Kingsmoor kan du læse mere om på Kingsmoorpetfood.dk.

♥♥♥♥♥

Nu er der bare tilbage at ønske dig en dejlig ny uge her i det dejlige forår.

I denne uge blev jeg slået tilbage til start, da jeg skulle til opfølgning på min operation! Bedst, som jeg i min naivitet troede mig godt igennem, og at hele området med celleforandringer var væk fra mit bryst, så måtte jeg igennem endnu et chok. De sidste 6 uger har faktisk været chok på chok for mig efter, at min mammografiscreening viste nogle små ting, som skulle undersøges nærmere.

Jeg skal opereres igen

Nu var jeg lige igennem – troede jeg! Hvad jeg slet ikke havde haft i tankerne var, at mikroforandringer ofte er svære at lokalisere 100%, før de kommer under mikroskop efter operationen. Der skal være nogle millimeter sygdomsfri rander, og det var der desværre ikke hele vejen rundt i mit tilfælde!!!! Den havde jeg bare slet ikke set komme, selvom det faktisk er normalt i omkring 15% af tilfældene.

Så den 30. april tager vi lige en tur mere!

Jeg føler mig stadig heldig

Lige nu er jeg til gengæld ellers helet flot op, og jeg ser 99% normal ud stadigvæk. Det er virkelig flot arbejde, og jeg er dybt taknemmelig for, at kirurgen gør alt for at tage det mindst mulige ud. Jeg føler mig simpelthen så godt behandlet og har også været enormt heldig og er ramlet ind i en af de dygtigste læger på området i hele Danmark. Det er surt, at jeg skal på operationsbordet igen, men jeg er stadig heldig og taknemmelig for, at jeg er fanget på meget tidligt stadie. .

Nu har jeg lige et lille vindue, der står åbent, så jeg kan træne lidt og få ordnet haven og andet praktisk, før jeg igen skal rekreere mig i et par uger. I dag har jeg knoklet i haven i det skønne vejr – i forgårs var jeg til yoga og fejrede min heling med at stå i fuld bro! Jeg havde lige brug for at mærke, at jeg kan 😉
Jeg kan også løbe igen, og det glæder jeg mig til. Nu ruster mig til næste omgang i stedet for at gå i koma over, at det ikke lige gik helt som forventet.

Jeg ved ikke, hvordan brystet kommer til at se ud efter anden omgang, men jeg håber naturligvis det bedste, eftersom der ikke skal fjernes ret meget mere. Og skulle det gå helt galt med det kosmetiske er det jo noget, der kan rettes op på. Alt det fysiske rører mig ikke.

Hjernen løber afsted med os!

Lige så lidt som det fysiske generer mig – og det overrasker mig faktisk, eftersom jeg aldrig har fejlet noget, aldrig er syg, og ikke før har prøvet at være indlagt eller i narkose – lige så svært er helt klart det psykiske pres og den angst, der følger med den proces, jeg går igennem. Så snart, vi bare tænker på noget, der har med kræft at gøre, så har hjernen nok for de fleste en tendens til at løbe løbsk, og angsten tager over. Jeg forsøger hele tiden at holde mig til det rationelle og faktuelle – at min tilstand nok ikke er rar, men er i den mindre alvorlige ende, jeg bliver kureret 100% og er på ingen måder livstruet.

Alligevel spores man on and off ind på sygdom og på, at livet skal ende en dag, og man ved da også, at det psykiske efterspil, selv ved lavrisikotilfælde som mit, kan vare i lang tid.
Men for mig føles det allerede nu, som om der i sidste ende kommer noget godt ud af det. Hver gang chokket lægger sig, føler jeg også en utrolig glæde ind imellem og en værdsættelse af livet og alt det gode, jeg har. Jeg har min mand, som står last og brast ved min side, et fantastisk liv, en dejlig familie og mange nære venner, der støtter mig.

Efter hver gang, hvor prøverne viser det ene eller det andet, så er der gået 3-4 dage med lidt kaos i hovedet, hvorefter chokket falder, og fornuften vinder, og der indtræder en form for accept af, at det her er noget, jeg bare skal igennem. Og for mit vedkommende er det overskueligt. Jeg tænker meget på, hvor utrolig heldig jeg er, når det nu skulle være, at forandringerne er fundet på så tidligt et stadie. Jeg har selv nævnt risikoen for overbehandling, og for, at forandringerne kan være nogle, som aldrig ville udvikle sig, men sådan er det ikke i mit tilfælde. Der er ingen tvivl om, at jeg om måske nogle få år ville have stået i et langt mere alvorligt problem, hvis jeg ikke var gået til screeningen!

Så jeg kan kun anbefale, at du tager imod alle de tilbud om screeninger, du får!!!!!!

Mit liv er stadig præcis det samme – måske bliver det endda bedre!

Lige nu bestræber jeg mig på at sig holde fast i, at mit liv jo er præcis det samme som det plejer. Der er nogle bump på vejen, men det tager snart en ende, netop fordi jeg er heldig og ikke er rendt ind i noget, som kunne være så meget værre. Andre kæmper med noget, som er langt, langt sværere og mere alvorligt – både i min egen familie og blandt jer, der læser med her på bloggen.

Jeg skal lige igennem den næste måned eller to, men så er jeg helt ude på den anden side igen. En operation mere, heling, opfølgning – måske en endnu operation, hvis de frie rander stadig ikke er gode nok eller hvis jeg skal have rettet op på noget kosmetisk. SÅ burde der ikke være flere overraskelser, eftersom jeg er undersøgt på kryds og tværs igennem så mange uger med mammografier, ultralydsundersøgelser, biopsier, MR-scanning og to operationer.

Jeg er i den grad i gode hænder og det her skal “bare” overståes og jeg tror på, jeg kommer ud på den anden side som et klogere og gladere menneske.
Pokker skulle stå i at gå igennem sådan et forløb uden at få en læring ud af det!

♥♥♥♥♥

Alt er stadig også ved det gamle!

Livet er ikke altid lutter lagkage, og det har jeg besluttet mig for også at vise her på bloggen. I håb om, at det måske kan bruges af andre på den ene eller den anden måde – og fordi det er sådan det ser ud for mig lige nu.

Men der er heldigvis også så meget andet.  Som du måske har bemærket, så havde jeg også glædet mig for tidligt over det nye design på bloggen! Jeg kunne simpelthen ikke undvære mit gamle univers og er gået tilbage. Det vil dog blive peppet lidt op og kombineret med noget af det nye. Bl.a. med et nyt og lidt mere opdateret headerbillede, som du måske har bemærket.

Så vi er tilbage til det gode gamle – og jeg er også den gode gamle 🙂

Derfor skal vi da også lige have….

Ugens Favorit!

Hvad er mere nærliggende en den fantastiske creme, som jeg har brugt for at hele og lindre mit operationssår! SOS Power Cream fra Xellence (319 kr. her) indeholder en række rene og gode ingredienser, når det kommer til lindring og HELING af små rifter, forbrændinger, insektbid, kløre, irritation, tatoveringer, hudafskrabninger, forkølelsesnæser, røde barnenumser m.m.m. Så det var en oplagt lejlighed at teste den efter min operation, så snart plastret kom af, og jeg var begyndt at gro godt sammen! Og der er ingen tvivl om, at cremen var både lindrende og sikkert også har været medvirkende til en meget hurtig recovery. Den indeholder bl.a. provitamin B5 og hudidentiske lipider, som øger den naturlige celleaktivitet, så huden heler hurtigere.

Xellence er et dansk mærke udviklet uden unødige ingredienser, som kan gøre mere skade end gavn eller ikke har nogen effekt på huden – men til gengæld med effektive mængder af aktive ingredienser, der giver mening. Du kan læse mere på Xellence-skincare.com.

 

Vi høres snart ved igen – ha’ en skøn søndag og en god ny uge! ♥

Ugen, hvor jeg blev hacket! Bedst, som jeg er ved at komme mig ovenpå min operation og kan nyde glæden og lettelsen, så skulle det så lige ske!
Nå, men det er løst nu, jeg er videre, og som du kan se, har jeg benyttet lejligheden til at lave lidt om på designet herinde. Det er ikke helt på plads endnu, men vi nærmer os, og jeg håber, du begynder at føle dig tilpas med det.

Alt er godt og i morgen er det endda min fødselsdag! Der er med forbavsende hast allerede gnavet et foruroligende god bid af 50’erne. Jeg synes lige, jeg var 49 for et øjeblik siden og halvtreds kom lidt bag på mig – nu er jeg 53! Wow, hvor går det stærkt, og hvor skal man bare – sagt med den største kliche – huske at nyde hver dag og værdsætte de små glæder og hinanden.

…og så til en gang bagte æg!

Og så falder vi lige ned på jorden igen, hvor jeg vil give et lille tip videre, hvis du skal lave brunch – eller måske bare en morgenmad med æg. I dag jeg har nemlig haft en lille brunch, hvor jeg bl.a. havde valgt at lave lækre bagte æg. De er flotte at servere og en fin måde at lave æg til en buffet.

bagte æg opskrift

Smør en ramakin med smør eller kokosolie.
Fyldet kan du variere, men her har jeg en asparges i bunden knækket ud i ca. 4-5 stykker. Herefter slås ægget ud, og til sidst har jeg drysset stegt pancetta over. Bages i ovnen ved 200 grader i 12-15 minutter til hviden har sat sig.

Flere tips til brunchen!

Når jeg nu er i gang, så havde jeg også lavet små blinis med avocado og røget laks. Avocadoen er mast med stavblenderen og smag til med lidt salt og citron.

blinis med laks og avocado

Græsk yogurt med akaciehonning og lidt bær – serveret i muffinsforme i pap, som sagens kan bruges til formålet.

græsk yogurt i papforme

Ost skal der til! Den hjerteformede cheddarost er fundet i Irma og smager VILDT godt – den smelter i munden!

oste til brunch

Masser af frugt og bær – og små tykke hjemmelavede pandekager!

etagere mega mussel

pandekager

Det kan man lære af Marie Kondo!

Jeg bliver aldrig rigtigt en Marie Kondo – den berømte oprydningsekspert, som du sikkert har hørt om – for dertil elsker jeg ting og sager alt for meget. Jeg gider heller ikke have mit tøj stående oprejst i små ruller. Men orden kan jeg godt lide, og når noget skaber kaos, og nogen måske kidnapper ens blog, og man ikke kan gøre så meget, så kan man jo altid rydde op!
Så jeg har ordet og sorteret i kontor og på badeværelset, og jeg har fået styr på ALLE de (rigtigt mange) beautyprodukter, som bliver tester og skal testes, og som jeg gerne vil fortælle dig om.

Skal man lære noget af Marie Kondo, så er det i alt fald een ting: Hiv alt ud af skabet eller skuffen, eller af flere skabe og skuffer. Få overblik og få sorteret i bund. Og, som jeg har gjort, så sorter og ryd op i en hel kategori i stedet for et enkelt skab. Det er effektivt og skaber overblik.
Gå det hele igennem og skil dig af med det, som du dybest set er ligeglad med eller aldrig kommer til at bruge.

lige nu sidder jeg i den skønneste orden på vores lille kontor. Dvs. tidligere MIT bloggerværelse, men så blev Sten også forelsket i at sidde her – så nu er her to skriveborde ♥ Så jeg er p.t. gået over til to bukke og en træplade, men jeg sidder altså ret godt.

skrivebord
Så meget Marie Kondo er der altså i mig, at jeg finder det vildt tilfredsstillende, når jeg har fået orden i tingene, sorteret og overblik. Og så dufter her i øvrigt helt vidunderligt, hvilket leder mig til ugens favorit.

Ugens favorit!

I min vindueskarm står det smukke hvide duftlys fra Emma S, London lounge. Jeg har i anledning af min oprydning taget låget af det og sat det frem, og i dag slog det mig, hvor helt i gennem lækkert, der dufter i rummet. Og det har ikke en gang været tændt.

emma s duftlys

Hvordan kan jeg beskrive duften? Modsat så mange andre duftlys er den blid og diskret, og så er den bare elegant og fin og giver lige en antydning af lækkerhed i rummet. Love it! ♥

Emma S fås kun hos Magasin, hvor duftlyset koster 249 kr. (super gaveidé!).

♥♥♥♥♥

Så orden kom ud af mit midlertidige kaos. Og i morgen er jeg klar til at indtage mit nye år.
Jeg håber også, at du får en skøn uge, og vi høres snart ved igen.

Hvis du de sidste par dage forgæves har forsøgt at besøge bloggen, så skyldes det, at den har været hacket!!!!!!!!!!!!!
En virkelig ubehagelig fornemmelse, når nogen hijacker ens univers, arbejde, hjerteblod, som jeg skrevet igennem snart 7 år. Og ubehageligt for dig som læser at blive ført over på een eller anden obskur side. Det er jeg virkelig så ked af, og jeg krydser fingre for, at ingen har klikket på noget.
Desværre har jeg INTET kunne gøre, fordi mit domæne har været overtaget af parasitter, der har peget Voksenlivsstil.dk videre, som de ønskede det.

Hacket – men alt er godt igen og ingen alvorlig skade er sket!

Heldigvis er siden nu blevet renset og alt er fint igen – og ingen skade er sket. De er kommet ind via et såkaldt plug-in, et lille program, til WordPress, som Voksenlivsstil er bygget op i. Det er derfor sket for rigtigt mange, der har opdateret denne plug-in, som i øvrigt bruges til opsætning af de relaterede indlæg.

Jeg kan fortælle, at der absolut heller ikke har været adgang til dine data, hvis du abonnerer på mit nyhedsbrev. Disse oplysninger ligger beskyttet et helt andet sted, så der er ingen fare på færde. Så nu kan vi alle tage en dyb indånding og komme videre. Forhåbentlig har du lyst til at komme forbi igen lige så tit, du plejer ♥

Jeg er stærkt tilbage med nyt design på bloggen!

Hackerne skal ikke få os ned med nakken, og jeg har besluttet mig for at komme endnu stærkere tilbage med et nyt design!
Så dygtige Malene fra Netinspire er i fuld sving lige nu, og jeg håber, at du er enig med mig i, at det bliver et Voksenlivsstil i en ny flot udgave, som er ude af hackernes klør.

Nu er jeg heldigvis tilbage i kontrol over mit eget univers – som jo er en vigtig del af mig selv – og jeg glæder mig til at fortsætte skriverierne herinde.
Jeg håber heller ikke, at DU er blevet skræmt væk, men tværtimod med dine besøg vil støtte mig i at komme stærkt tilbage igen, så hackerne kan få baghjul!

På forhånd tak og……