Nu gider vi snart ikke tale mere om det – og jeg er også stille og roligt på vej ovenpå igen. Men, når vi taler om sidste uge, så blev det jo ikke desto mindre kulminationen på perioden efter min mammografi og indkaldelse til yderligere undersøgelse. Heldigvis med en lykkelig udgang i form af kun en mindre operation, hvor nogle celleforandringer skulle fjernes. Men det har fyldt meget.


Vi kan da i samme ombæring passende tage en lille status på mit projekt grå hår, for mon ikke, der er kommet en ti-tyve stykker til den sidste halvanden måned! 🙂
Men jeg er nu stadig glad for mit naturlige hår og for at omfavne min alder og mine grå striber.

Det har været en uge med ventetid og ikke mindst med en torsdag, som nærmest forsvandt helt ud af kalenderen med min allerførste indlæggelse nogensinde. Bagefter var jeg nok lidt for frisk og kæk, hvilket resulterede i, at jeg i går, hvor jeg ellers skriver Fokus og Favorit-indlægget, måtte jeg overgive mig til sengen og Netflix.
Men her har du mig tilbage på banen – rask og nogenlunde frisk.

Smuk god bedring-gave fra Holmegaard!

I fredags skulle jeg have været til en fin event med japansk blomsterkunst i anledning af lanceringen Holmegaards nye eksklusive og meget unikke Cado vase.
Jeg havde virkelig glædet mig, men kunne jo af gode grunde ikke tage afsted. Hvad gør de søde mennesker i stedet???? De sørger for, at der komme en vase på dagen med posten med ønske om god bedring! ♥♥♥♥♥♥

Cado vase Holmegaard

Cado vasen er et resultatet af mødet mellem japansk og dansk design, og det er en to-delt vase, der har en fantastisk effekt – både, hvis den bruges som almindelig vase, men naturligvis også, hvad man arrangerer blomster og grene i begge vaser. Den er smuk med alt fra en enkelt kirsebærgren til en hel buket. Man kan let lave flotte installationer i flere højder. Jeg tænker også, at den vil kunne bruges til den smukkeste bordpynt med blomsterhoveder flydende rundt i kanten.

Du kan finde smuk inspiration hos Holmegaard.dk her.

Cado vase holmegaard

Cado vasen blev straks taget i brug til den smukke buket, som mine to søde bonuspiger, Camilla og Cecilie, var så søde at sende til mig. Den vase ER virkelig noget særligt – og det samme er pigerne! 

Vi har 12-årsdag i dag!

I dag, den 8. april, er det faktisk lige nøjagtigt 12 år siden, at Sten og jeg mødtes allerførste gang! Wow, hvor tiden går. Jeg synes lige, vi var 40 og 46 – stadig nogenlunde unge – og nu er der fødselsdage i farvandet igen, og vi runder hhv. 53 og 59 år (stadig nogenlunde unge hahaha)! Men sikke meget, vi har fået opbygget sammen, og et godt liv med mange fælles venner og en sammenbragt familie, som nu også tæller lille underskønne Asta på 3 måneder. Tre huse er det blevet til på 12 år, men vi er nu landet et rigtigt skønt sted i vores nye rækkehus.

 Partatovering hjerte

Tatoveringer blev det ikke til i år – det er forbeholdt de runde årsdage – men dagen holder vi trods alt stadig i hævd, selvom det bare blev til en gåtur med Viola og en sandwich (god) og en hindbærsnitte (halvtør) i solen på vores lokale cykelcafé. En nabo kom forbi og gjorde os hyggeligt selskab – Bjarne Riis kom også forbi, men ikke just for vores skyld – og det blev en god lille fejring.

Ugens favorit!

Nu har du måske set månedens læserpræmie allerede – men hot mask’en fra Peter Thomas Roth bliver altså også ugens favorit. Jeg tester naturligvis præmierne selv (som det skal siges, at jeg har fået foræret), og jeg er vildt begejstret over den nye Hungarian Thermal Water serie. Nogle gange afprøver jeg nogle ting, hvor jeg efterfølgende tænker, hvad er der lige sket her?
Det skete i dette tilfælde, og jeg må sige, at denne her Mineral Rich Atomic Heat Mask den holder altså, hvad den lover i form af blødhed og glathed – og det er med det samme!

Heat mask peter thomas roth

Masken masseres ind i huden, hvor den sidder i bare 3 minutter. Derefter tilføres lidt koldt vand, og masken masseres igen godt ind i huden. Når, vandet kommer på udvikles der varme – ret meget endda –  som åbner porerne og optimerer optagelsen af mineraler, botaniske ekstrakter og olier. Hungarian Thermal Water masken indeholder ungarsk mineralrigt termisk vand, botaniske ekstrakter fra rosmarin og bøgetræsknopper, en cocktail af naturlige olier fra solsikke, havtorn, hyben, granatæble, fersken, brombær, mandler, jojoba, abrikos, oliven og sheasmør samt kaolin ler og salt.

I denne måned er der, som sagt, en heldig læser, der kan vinde masken – og endda også sætte prikken over i’et med den nye tilhørende fugtighedscreme Hungarian Thermal Water Mineral-Rich Moisturizer. Du kan være med i lodtrækningen lige her.

Og ellers finder du serien lige her hos Matas (reklamelink).

♥♥♥♥♥

Lettere forsinket, men jeg er som sagt klar igen. Nu ser vi i den grad frem igen.
Der er nyt design på bloggen på vej!!! Jeg har interviews liggende, som kommer i Hendes Verden og Søndag snart, der er fødselsdage og påske og familietur til La Santa forude. Der er Danish Beauty Award og Lasse Rimmers nye show – og meget mere, som jeg glæder mig til at dele.

Vi høres snart ved igen. Nyd solen og snerten af forår derude!


Som du kunne læse i sidste uge, skulle jeg i går opereres for en lille celleforandring (DCIS) i mit venstre bryst. I tirsdags var jeg også igennem en MR-scanning, fordi der – trods dobbelt biopsi – stadig også var usikkerhed omkring en lille knude i højre side. Jeg var derfor meget spændt, da jeg mødte op i går morges, om jeg skulle opereres i begge bryster, eller kun i det ene.
Jeg ved også, at mange har været så søde at følge med her på bloggen, så nu skal du høre, hvordan det er gået!

Hvordan ville det komme til at se ud? (lidt forfængelig er man vel)

Da jeg stod i brusebadet  i går morges og kiggede ned af mig selv, var jeg fuld af tanker om, hvordan jeg mon ville se ud, når jeg kom hjem igen. Skulle jeg opereres i begge bryster eller kun i venstre? Og ville jeg få en “hulning” i brystet, dér hvor forandringen skulle tages ud?

Da jeg i sidste uge fiskede efter, hvordan det ville se ud bagefter og forsigtigt spurgte lægen, om det kunne ses var svaret, at dét kunne det. Med tryk på dét!
Jeg tror, de er bange for at skabe for store positive forventninger og derefter blive klandret efterfølgende. Så helt rolig var jeg ikke, men af een eller anden grund havde jeg en stærk intuition om, at det ville blive fint og at kun den ene side skulle opereres. Og det kom til at holde!

Knuden i højre side var heldigvis stadig fuldstændig godartet, også på MR-scanningen. Mit venstre bryst har, så vidt jeg kan se gennem plastret, fået et fint lille snit på 2 cm. og ser derudover fuldstændigt ud som det plejer. Er man alvorligt syg, er jeg godt klar over, at forfængeligheden er det mindste af det, men jeg er – som jeg også skrev sidst – så utrolig heldig, at jeg er både rask og nu også stadig helt INTAKT!

Jeg er så taknemmelig!

Selvom jeg stadig er nøjagtigt lige så rask nu, som før mammografien, så er forskellen, at jeg oplever en kæmpe taknemmelighed. Jeg havde virkelig gerne været det her forløb foruden, men skal jeg drage noget positivt ud af det, så er det taknemmelighed over mit gode helbred og min gode fysik. Naturligvis er jeg også taknemmelig for, at nogle celleforandringer nu er væk. Måske var de aldrig blevet til noget, men der er også den mulighed, at de om nogle år havde skabt en lang større ballade med større indgreb og efterbehandling til følge.

Jeg ved også, at jeg er blevet opereret af en meget dygtig læge, som gør en dyd ud af at gøre resultatet så flot som muligt. Dér, hvor han har taget forandringen ud, har han “rykket lidt rundt” på vævet (sådan har jeg fået det forklaret), så alt ser flot og normalt ud. Det er jeg meget taknemmelig for.

5 ugers psykisk pres er slut!

På billedet øverst har jeg været vågen efter narkosen i et par timer, så jeg ser måske lidt kvæstet ud – men også mere end almindelig glad og helt ufatteligt lettet. Det er 5 ugers psykisk pres, der slutter lige der!

– Først et brev med indkaldelse efter screeningen. Kæmpe chok og en fantasi, der strakte sig fra fjernelse af bryst til kemo. Heldigvis blev ventetiden forkortet pga. vores forestående rejse, men det blev 6 meget lange dage (og nætter).
– Klinisk mammografi med ultralyd og biosi i højre bryst og lymfe. Lægen blev ved med at kalde en lille knude på 6 mm. “suspekt”. Almindeligt i fagsprog for alle knuder hos kvinder over 50 har jeg efterfølgende læst mig til. Hun understregede, at der kun var en lille chance for, at det bare var bindevæv. Jeg gik hjem og beroligede mig selv med, at 6 mm og en tilsyneladende fredelig lymfeknude var til at håndtere, for på den måde at kunne nyde vores ferie i Indien. Heldigvis var både radiografer og sygeplejesker søde til at berolige mig en lille smule og opfordre mig til bare at nyde ferien.
– Frikendelse af knuden, kunne jeg konstatere på Sundhed.dk, men til samtalen sendte lægen mig afsted i lynets hast samme dag til endnu en biopsi, fordi det viste sig, at der alligevel var en knude mere, der skulle undersøges ved siden af den anden. Endnu en biopsi af første knude i samme ombæring, fordi lægen stadig fandt den suspekt.
– Dagen efter endnu en biopsi (en lidt anden slags) af det lille område med mikroforkalkninger, der skulle vise sig af indeholde DCIS forandringer.
– Knuderne var igen godartede kunne jeg læse i min journal – men lægen var stadig ikke overbevist og ville have en MR-scanning. Samtidig blev operation af DCIS-området planlagt.
– MR-scanning to dage før operation.
– Operationsdag – først med indlæggelse af nålemarkeringer og svar på MR, der endnu en gang frikendte den lille knude. Selve operationen, nogle timer efter, varede alt i alt omkring en time fra jeg blev kørt afsted til jeg kom tilbage på stuen. Alt forløb godt, alle var utroligt søde på brystkirurgisk på Herlev, narkosen var en fest – og der er nu sat et punktum ♥

Hvad så nu?

Om et par uger er der opfølgning på operationen, og vi skal tale om overvågningen af mig fremover, hvor jeg sikkert vil blive tilbud nogle flere screeninger i en periode. Alt i alt kan jeg jo kun sige, at der er blevet taget sig af mig med stor grundighed. Jeg har dét, som jeg kan forstå, at de i fagsproget, ifølge sygeplejersken, kalder faste bryster – og det skal man jo ikke være ked af – men fordi det er tæt væv uden så meget fedt, så kan det være svært at screene på en mammografi, hvor ting og sager kan ligge og gemme sig. Så dybest set skal jeg være rigtigt glad for, at jeg er så nøje undersøgt og overvåget. Det har ikke været sjovt, og jeg har forbandet det langt væk undervejs, men nu er jeg bare glad. Jeg har i virkeligheden fået en førsteklasses behandling, selvom helt så meget pres og angst måske kunne have været undgået undervejs. Skal jeg drage noget positivt ud af det, så er det, at der efter angsten, i alt fald i mit heldige tilfælde, følger en lettelse og en endnu større glæde ved livet (og sin raske og intakte krop).

Jeg havde tænkt meget over, om den angst, der følger med sådan et forløb, ville sætte sig i mig. Det ved jeg desværre, at den gør hos en del kvinder, som har mén efter det i længere tid. Jeg har frygtet, at jeg ville få en sygdomsparanoia og at angsten generelt ville være svær at slippe af med. Det har jeg for alt i verden gerne ville undgå, og jeg tror, at jeg, med min strategi om at søge viden og fakta, allerede er videre. Jeg er i alt fald intet andet end lettet og glad nu.

Jeg ved til gengæld rigtigt meget nu om screeninger, for og imod, om celleforandringer, brystkræft, statistikker og behandlinger, og det er min måde at finde ro og overblik og rationale, der får mig videre. For vi skal ikke gå og spilde tiden på at være bange og frygte det værste. Vi skal nyde livet. Vi må så hver især tage de forholdsregler og de screeninger, vi føler for, men først og fremmest nyde nuet og være taknemmelige.

Som jeg har skrevet flere gange før i dette forløb, så ved jeg, at der er mange, der har det langt værre end mig, hvad angår sygdom, og min empati og beundring for, hvad de går igennem er bestemt ikke blevet mindre. Mit er et lille bump på vejen – og nu er det vel overstået!

Det kan nok ikke komme bag på nogen, at mit overordnede fokus i sidste uge måtte være min mammografiundersøgelse og den kommende lille operation på torsdag, hvor jeg skal have fjernet et lille isoleret område med nogle celleforandringer (DCIS). Heldigvis har jeg ikke kræft, men bliver behandlet forbyggende, så det ikke udvikler sig hen ad årene til noget, som man helst ikke vil have.
Men det har altså fyldt mit hoved mere eller mindre i sidste uge.

Man kan jo lige male en væg i ventetiden….

Den dag, jeg gik og ventede på lægesamtale og afklaring på, hvad der skulle ske, så skulle tiden jo udfyldes med noget. Så jeg malede en væg!!! Praktisk arbejde er altid godt, og man kan jo virkelig se, at der sker noget, når man maler en væg i en mørk farve. I dette tilfælde en meget mørk grå (Neutral Grey 10 fra Flügger).
Prøv selv at se forskellen!

maling af en enkelt væg

Nordal vitrineskab

Vitrineskabet er noget af det allerbedste, jeg har investeret i – du kan finde det hos Nordal.dk

Jeg er HELDIG!

Jeg har været igennem en regulær belastningsreaktion, som jo desværre er helt normal, når en screening viser noget uafklaret, som skal undersøges nærmere. Angst, først og fremmest, men også en kamp for at holde fast i virkeligheden, som jo i mit tilfælde er god, fordi jeg ikke fejler noget og ikke er i fare. Jeg har været bange og irriteret over situationen, haft mindre energi og sværere ved at koncentrere mig. Det meste af min energi har jeg brug på at forstå min diagnose (læs mere her) og på at holde mig selv fast på, at der ikke er nogen fare.

Pludselig fredag aften havde jeg bearbejdet tingene på plads, og jeg har haft det meget bedre siden. Jeg har for alvor forstået, at jeg er rask og bare skal have ryddet en risiko af vejen – og at jeg ikke mindst er HELDIG.
Det er virkelig gået op for mig, hvor heldig jeg er, og jeg er i stand til at falde ned nu og glæde mig over mit liv uden frygt. På torsdag skal jeg – for første gang i mit liv – i narkose og gennem et lille indgreb (først skal jeg lokalbedøves og have indlagt et par nåle, som kirurgen skal styre efter), men alt det fysiske generer mig ikke. Det skal bare overståes. Jeg får sikkert et lille ar bagefter, men herregud – jeg er jo stadig heldig. Og nu bliver der holdt ekstra øje med mig og mit tætte brystvæv, som jeg åbenbart har, og som kan øge risikoen for brystkræft og gøre knuder besværlige at se på en almindelig mammografi. Jeg siger det lige igen – jeg er HELDIG! Og i dag er energien vendt tilbage og ansigtet har igen fundet sine normale folder.

Til bryllup

bryllupskage

Findes der skønnere fester end bryllupper? ♥
I lørdags var der bryllup i min familie, da fætter Nils fik sin skønne Britt. Det er jo ikke hver dag, der er bryllup i familien, i alt fald ikke i min, så det var en stor dag.
Jeg var fotograf og dokumenterede hele dagen – lige fra gommens venten i kirken til brudevalsen. Jeg elsker at fotografere, og jeg var meget beæret over tilliden. Endnu mere beæret var jeg over at sidde ved siden af gommen til festen!
Her er det nu Sten og jeg, der er fanget til receptionen efter vielsen.

Jeanette og Sten Hylleborg

Her er vi til receptionen inden middagen – jeg i min elskede blå blondekjole fra Signe Bøgelund.

Ugens favoritter – der er mange, og de er på vej!

Jeg har mange beautynyheder og favoritter stående klar, som jeg vil fortælle dig om de næste par uger – så stay tuned. Om lidt kommer een af dem endda som månedens læserpræmie.
Men i første omgang vil jeg udnævne denne uges favorit til håndcremen fra Raunsborg – jeg har selv været i haven i dag og vaske og gøre havemøbler klar her i solen, og mine hænder skreg på en god håndcreme bagefter! Jeg må sige, at denne her Hand Cream Nordic er fantastisk god – også til prisen – den dufter lækkert, og den trænger lynhurtigt ind uden at fedte, og så bliver hænderne næret og glattet med det samme. (125 kr. hos Raunsborg her).

Raunsborg håndcreme anbefaling

Du kan i øvrigt smutte over på Instagram og se, hvordan jeg har fået nogle af mine fine køb fra Indien ud og pynte i haven i dag. Nu hvor solen rigtigt er kommet og foråret føles kommet for alvor 🙂

♥♥♥♥♥

Nu er det vist snart ved at være tid at finde en heldig læser, der skal forkæles med SachaJuan kropsprodukter – og inden længe er der en super lækker nyhed fra Peter Thomas Roth på højkant.
Og så høres vi selvfølgelig ved om det ene og det andet.

Det er noget af et tog i fuld fart, som jeg er kommet på efter at jeg tog imod tilbuddet om mammografiscreening! Dét, som jeg naturligvis forventede var en formalitet, er blevet et forløb på nu en måned præget af psykisk belastning – og det er endnu ikke helt slut!

Eftersom jeg jo fortæller med udgangspunkt i mig selv og mit liv her på bloggen, har jeg også besluttet at dele denne historie, som jo desværre også er virkeligheden for mange andre kvinder, og hvor jeg er taknemmelig for at være i den heldige ende. Statistisk set vil hver 10. af os få brystkræft i vores levetid!

Så nu får du næste kapitel i den knap så morsomme føljeton, som jeg står midt i.

Jeg har ikke brystkræft – men jeg har celleforandringer!

Jeg skal med det samme sige, at jeg ikke har kræft, og det er jeg naturligvis lykkelig og lettet over ♥
Når, man træder ind i dette forløb, så starter det jo med et brev med en indkaldelse til yderligere undersøgelse, og her står alle mulige scenarier åbne. Herefter har det indkredset sig mere og mere, og det er blevet mere og mere håndgribeligt og faktuelt, og for mit vedkommende heldigvis til noget, som er til at håndtere.

Situationen er, at jeg har to meget små knuder i den ene side på omkring 6 mm. Dem er der taget biopsier af, og der er ikke fundet noget ondartet i dem. Den ene vil røntgenlægen alligevel gerne have undersøgt med en MR-scanning for en sikkerheds skyld. Det bliver nu tredie undersøgelse i den side, og hver gang er det forbundet med et pres at vente på resultatet. Men man skal naturligvis kun være glad for, at lægerne er så grundige, når vi nu er i gang.

I den anden side har jeg et lille område med mikroforkalkninger og DCIS (Duktalt Carcinom In Situ). Det er celleforandringer, der sidder i en mælkegang uden spredning til omkringliggende væv. Det er ikke kræft, men i nogle tilfælde vil det – i andre tilfælde vil det ikke – udvikle sig til det over en årrække.

 

NB! Efter at dette indlæg blev skrevet – efter min operation – var der desværre alligevel et par små ondartede tumordannelser i det område, der blev taget ud. Så jeg føler mig meget heldig, at det blev fundet i screeningen! Du kan læse flere indlæg om forløbet her på bloggen ♥
Jeg endte også med at sige ja tak til både stråler og anti-hormonbehandling. Sådan bliver man klogere igennem sådan et forløb!

Antallet af DCIS tilfælde er steget pga. screeningen!

Før indførelse af mammografiscreeningen udgjorde DCIS ca. 5% af de tilstande, som blev konstateret hos kvinder. I dag er det steget markant og forstadier udgør 10-20%, fordi screeningerne – som i mit tilfælde – finder en masse små forandringer i et tidligt stadie.

Omkring 40% vil risikere overbehandling, som er en kendt og oplyst ulempe ved screeningen. (“Ved screening findes to til tre gange så mange kvinder med carcinoma in-situ. Kun skønsmæssigt 40 % af disse kvinder ville udvikle kræft i deres levetid” – kilde: Sundhed.dk).

Det bliver jævnligt diskuteret, om nytteværdien af mammografiscreeningen er større end ulemperne. Fordi den gør raske kvinder syge, giver falsk tryghed for andre, og kun redder livet på ganske, ganske få. Dette skal holdes op med det enorme psykiske pres, det er at gå igennem et forløb, som jeg fx står midt i. Nogle vil ende med psykiske men i lang tid efter.

Problemet er, at ingen kan vide, hvilke forandringer, der fører til kræft, og hvilke, der ikke gør. Vil min tilstand udvikle sig til kræft om ti år, hvis den ikke bliver fjernet?
Hvis svaret er ja, at det ville have gjort det, er jeg naturligvis glad for at bide i det sure æble nu, og få det opereret ud, hvor det er småt og harmløst.
Ville det have været bedre leve i uvished og se, om jeg udviklede symptomer og sygdom over tid?
Det er et svært spørgsmål, og op til hver enkelt kvinde at vurdere, om man vil deltage i screeningsprogrammet. De fleste af os tør jo ikke lade være, og jeg vælger også at se det som noget positivt, at jeg nu får fjernet et potentiel risiko for at udvikle brystkræft, som jo er den hyppigste kræftform blandt kvinder.

Ved mammografiscreening blandt 50-59 årige er der:
2,5% sandsynlighed for at blive indkaldt til yderligere klinisk undersøgelse.
0,65% sandsynlighed for at få påvist brystkræft/forstadier
0,045% sandsynlighed for at undgå at dø af brystkræft.
I de fleste tilfælde er det stadig kvinden selv, som opdager et symptom på brystkræft i form af en knude eller anden form for uregelmæssighed i brystet. (cancer.dk).

Når tidlige stadier af brystkræft eller forstadier, der potentiel kan være en risiko, opdages i en screening, sikres en mere skånsom behandling og en forbedret overlevelse. Der er enighed om, at der sker en vis overbehandling, men at screeningen redder liv. Når man går ind i programmet, bør man dog være klar over de potentielle ulemper i form af psykiske men og en risiko for både falsk positiv og falsk negativ svar. Du kan læse mere her.

Dagkirurgisk indgreb

Mit DCIS sidder kun eet sted, og det er ikke stort, og det er i den laveste grad 1. Desuden har jeg ikke brystkræft i familien.
Men jeg tør naturligvis ikke andet end at få forandringen opereret ud, og det er kun et mindre dagkirurgisk indgreb. Så det skal jeg på torsdag i næste uge.

Ikke desto mindre skal jeg også have en efterfølgende strålebehandling, som man vælger at give som standard til alle uanset udbredelse og risiko, for at sikre sig, at de anormale celler ikke skal komme igen. Det forudsætter naturligvis en succesfuld operation, hvor lægen tager området ud med en passende sygdomsfri margin rundt om, men det forventer jeg selvfølgelig sker. Og hvis ikke, må man jo operere igen.

Nu nærmer vi os en slutning!

Med min lille operation på torsdag, så er jeg kommet langt i et forløb, som jeg aldrig havde forestillet mig, at jeg skulle stå i. Jeg har aldrig før været indlagt, været syg eller i narkose.
Men omvendt er det jo virkeligheden for rigtigt mange, og jeg er stadig taknemmelig for, at jeg ikke har kræft og ikke er syg eller i fare på nogen måder. Jeg ved godt, at det ikke er alle, der er lige så heldige.
Jeg må tage det som en læring og en reminder om, hvor dejligt livet er – det er som om, alting bliver lidt skarpere og verden får lidt flere farver! Jeg mærker også, hvor heldig, jeg er at have en dejlig mand, familie, venner og naboer ved min side – og søde læsere herinde på bloggen ♥

Vi kom hjem fra vores fantastiske tur til Indien mandag eftermiddag. Herefter skulle vi lige lande hjemme igen efter den 19 timer lange rejse, have hentet både kat og hund og tilbage til vores hverdag herhjemme, som jeg jo også elsker.

Der er dog en enkelt ting, som jeg også er kommet hjem til, og som jeg lige kort vil nævne – uden, at det dog skal være et større drama. For det føler man i forvejen hurtigt, at det bliver, når man ryger ind i den mølle, hvor jeg er lige nu. Men bare så du forstår, hvis jeg ikke har været helt så meget på, som jeg plejer! ♥

 indkaldt til klinisk mammografi

Indkaldt til klinisk mammografi!

Jeg havde før ferien fået foretaget en “yderligere undersøgelse” efter mammografiscreeningen! En såkaldt klinisk mammografi, som endte med en biopsi før ferien – og endnu en, som var planlagt til denne uge. Det er mildt sagt chokerende overhovedet at blive indkaldt til en yderligere undersøgelse, fordi der var noget, der ser mistænkeligt ud på røntgenbillederne.
Men jeg vil fortælle om hele forløbet i detaljer og de psykiske konsekvenser, jeg har oplevet, når jeg er helt igennem, formentlig en gang i næste uge. Og jeg har en hel del at fortælle!

INTET ondartet indtil videre!

I den biopsi, der jeg fik taget før ferien af en lille knude på 6 mm., var der IKKE fundet ondartede celler, men i mellemtiden var lægerne blevet enige om, at der var een lille knude mere ved siden af, som også skulle undersøges. Jeg har meget tæt brystvæv åbenbart, og er derfor meget svær at læse med røntgen og ultralyd. Så på den igen!!!!
Onsdag biopsier på højre side een gang mere – og i dag biopsi af mikroforkalkninger på venstre, hvilket foregår på en lidt anden måde, fordi det er noget virkelig småtteri. Og heldigvis for det. Det skal også siges, at jeg intet har, der er mærkbart udefra eller giver symtomer af nogen art.

Hvad skal der nu ske?

Næste step er nu at vente til på onsdag, hvor der kommer svar fra laboratoriet på de sidste to undersøgelser. Jeg er heldig, for vi er nede i småtingsafdelingen og selv worst case vil være til at håndtere med et mikrokirurgisk indgreb. Men som sagt, så forsøger jeg at forholde mig positiv og tro på, at der heller ikke er noget at finde i de to sidste områder, der er taget prøver af. Skulle der være noget ondartet at spore, vil det naturligvis være en meget grim følelse, men jeg er, uanset hvad, stadig heldig i forhold til så mange andre, hvilket jeg er dybt taknemmelig for.
Er det hele godartet, vil de måske stadig finde på at tage de små områder med forandringer ud for en sikkerheds skyld, men det vil være fint nok.

Sådan ligger landet, og selvom jeg måske lyder nøgtern, så er det ikke noget rar situation at være i – også fordi følelser og angst ind imellem tager over på det rationelle, og fordi der er noget væmmeligt over hele processen, som er ret upersonlig. Det er da også en kendt sag, at screeningsprogrammet for brystkræft har nogle psykiske konsekvenser, og det kan jeg nu skrive under på.

En tur i vridemaskinen – og nu skal vi videre!

Nu ved du, hvor jeg er lige nu, hvis jeg er lidt mere stille end normalt. Jeg er virkelig kommet en tur i vridemaskinen, og samtidig vil jeg virkelig heller ikke overdramatisere min situation i respekt for de mennesker, der for alvor har kræft inde på livet. Jeg er trods alt “bare” snuppet i en screening, og det er enten ingenting eller meget, meget lidt. Jeg har selv to kvinder i min familie, yngre end mig selv, som har svære kræftdiagnoser, og en god ven ligeså, så det her er INGENTING i forhold. Jeg føler så meget med dem, når jeg tænker på, hvad de må stå igennem.

Jeg vil alligevel senere gerne beskrive step for step, hvad sådan en klinisk mammografi opleves, ikke mindst psykisk. Men det vender vi tilbage til.
Og ellers er det hele som det plejer og vi høres snart ved med mere glade ting her på bloggen ♥

 

 

Goa i Indien er stedet til chill out. Hvis jeg skal skære det helt ind til benet er det naturligvis en kæmpe oplevelse at være her og opleve en kultur og et samfund så – på godt og ondt – forskelligt for vores eget. Men derudover sker der det, at falder man ualmindeligt meget ned og glemmer tiden og alt det derhjemme. Man er bare, slapper af og skal ikke præstere noget.

Chill out: at slappe fuldstændigt af uden at tillade noget at være bekymret! 

Ugens søndagsindlæg er også ensbetydende med vores sidste dag her på Palm Grove Resort i Ashwem Beach, som vi vil udnytte fuldt ud og nyde, før vi i en gang i aften vil begynde at tænke på nattens hjemtur. I morgen eftermiddag er vi igen hjemme i kolde Danmark og hverdagen, som vi heldigvis elsker. Men det ville så være fint at tage noget af chill out stemningen med sig hjem! Den evige historie med at prøve at være mere i nuet.

Sten er meget dygtig til tai chi og vækker ret stor interesse blandt inderne, som ikke er bange for at afbryde ham og stille ham spørgsmål undervejs.

Som jeg også skrev forleden, befinder vi os i lidt af en boble her, hvor en stor del af dagen bruges på den smukke strand med brisen og bølgerne fra det store Arabiske Hav. Vandet er lavt og sandet er fint og rent, men man skal ikke tage fejl af de kræfter, det har. Der er livreddere langs hele stranden, som holder øje med, at ingen går for langt ud.
Sten laver tai chi om morgenen, hvor det slet ikke er ualmindeligt. Det er et liv hver morgen af folk, der dyrker yoga, alene eller i hold, bader, går, løber eller mediterer. Enkelte er mere syrede og får en lille dans for sig selv – måske på vej hjem fra et Goa party. Her er plads til det hele, også dem, der trisser ud senere og lægger sig i solen.

Strandløb i Goa

Udendørs løb på bare tæer i stranden får en helt ny mening her i Goa!

Det er ikke bare stranden og omgivelserne, der gør en ferie her i Ashwem til noget særligt. Livsstilen hernede er meget enkel og skrællet ind til det mest basale. Her er ingen statussymboler, tøjet er komfortabelt, maden er naturlig og reel, folk er åbne og venlige  – og der er ingen show off.
Det nordlige Goa er hippiernes sidste bastion, som endnu ikke er blevet alt for overrendt af turister (som os). Man er bare, og man er, som man er! Hvis du skal opleve det ægte og hippiekulturen i Goa, skal du ikke til det sydlige Goa, og måske skal du heller ikke vente for mange år.

Jeg må nu være ærlig og indrømme, at vi nyder at bo på et af de bedste resorts, som stadig er enkelt, men ordentligt og ikke for primitivt. Vores lille bungalow koster omkring 700 kr. i døgnet inkl. morgenmad, så det kan ikke en gang siges at være dyrt. Strømmen går og wi-fi’en går ind imellem, håndklæderne skiftes kun en enkelt gang i løbet af ugen, men det hele er ok – det er solen, vandet, lyden af bølgerne, afslapningen og alle de andre ting, der betyder noget.
Selvom vi har været flere andre steder og spise i området, så er vi faktisk også allermest vilde med maden på Palm Grove. Den er autentisk og veltillavet, og så er det af sig selv gået hen og blevet en meget sund og lækker uge udelukkende med kylling, brød, frugt og grønt.


De mere velstående indere fra de store byer kommer også til Goa for at holde ferie. Mange er i mærketøj, og flere af dem er gået hen og er blevet lidt i god stand. Det er lidt synd, at de ikke holder mere fast i deres egen kultur i stedet for at påtage sig vores med fastfood og vestligt tøj. De autentiske indere er så værdige og smukke.

Goa kokossælger

Kokossælger på stranden i Ashwem

Vi har gået nogle ture i området – mest langs stranden, for det er det sikreste i den ret hektiske trafik, men med afstikkere op i de mindre byer. Selvfølgelig kan man færdes på vejene, men de er smalle, og der køres tæt og heftigt på både to og fire hjul.
Så er man ude af boblen, ude i støvet og affaldet, som ligger overalt. Folk, der kæmper om de få turister her i slutningen af sæsonen, og vil sælge deres varer, massager og taxakørsel. Altid venlige og de fleste taler godt eller nogenlunde engelsk, men det kan godt blive et pres at skulle svare – og desværre sige nej – hele tiden.
Det er et hårdt liv for mange her, det er jeg ikke i tvivl om, og det er sundt for os at opleve, at der er samfund, som fungerer så dårligt i forhold til vores lille fantastiske velfærdssamfund.

Kvinder på den primitive byggeplads bærer sten på hovedet og over til en betonblander.

Bagsiden af medaljen, må man tage med. Der er fattigdom i verden, hvad enten man ønsker at blive konfronteret med den eller ej. Det skærer i hjertet at se et barn, der tigger, eller en tynd hundehvalp, der roder i skraldet.
På en eller anden måde, så lever man med præmissen hernede, og vi har bestemt støttet strandsælgerne hver dag, så de nu sværmer om os og holder øje med hvert et skridt, vi tager. Men de er så søde, og de penge vi bruger ville ikke betyde det store i de fleste danske husholdninger.

I går var vi på Night Market, hvor det, som du kan se, krævede stor koncentration at vælge en dug til 30 kr. Jeg købte fire forskellige, så nu burde der være til havebordet de næste mange år.

Nu vil jeg ønske dig en god søndag derhjemme. Nyd dagen, husk at chille out! ♥

I dag – måske mens, du læser dette – er jeg eet eller andet sted imellem København og Goa! ♥
Afgang søndag morgen med Qatar Airways med mellemlanding i Doha, før vi lander sent i aften i Goa lufthavn, hvor vi bliver afhentet og kørt de knap to timer til Ashwem Beach. På vej mod nye eventyr!

Det er vores første tur til Indien, og jeg glæder mig helt utroligt til at opleve bare en lille bid af det store land. Jeg kan godt love, at du i den kommende uge kommer til at høre fra mig derudefra!

Vi skal bo i Ashwem, direkte ud til stranden og Det arabiske Hav (som jo er en del af Det indiske Ocean). Vi ankommer i slutningen af højsæsonen og kan nok forvente, at der er omkring 35 grader.
Ashwem Beach ligger tilpas afsondret fra de store turiststeder og er kendt for at være en for mange updaget perle, og stedet til en ferie, hvor man kan dyrke stilheden og roen, solen og havet. Jeg glæder mig til at opleve kulturen, maden, menneskene og hele stemningen – og til små udflugter til de nærmeste byer og markeder, så man kan nå til fods via stranden. En god veninde har allerede tippet mig med de bedste steder, vi skal besøge. Jeg ser også frem til at prøve Ayurveda behandlinger, hvor de skulle være i stand til nærmest af se lige igennem een.

Vi har også planer om en dagstur, hvor vi kan opleve både jungle og et efter sigende fantastisk vandfald. Jeg tror ikke, vi kommer til at kede os – og hvis vi gør ind imellem, så er det bestemt også meningen. Jeg håber, at det bliver en tur med masser af oplevelser og næring til både krop og sjæl.

Morgnerne vil starte på stranden, hvor mange mediterer og dyrker bl.a. yoga. Jeg glæder mig til at se Sten lave sin Tai Chi og Qigong, som han er meget dygtig til og har lavet hver evig eneste morgen i mange år. Hernede tænker jeg, at det må være det perfekte element, han kommer i. Selv satser jeg på meditation og en masse gåture, men måske er der også noget yoga, jeg kan deltage i!

Kufferten er pakket let, fordi behovet for tøj ikke er stort derude – og fordi, vi ikke skal være specielt fine, men bare afslappede ♥ Og så er der også plads til at fylde kufferten helt op med ting og sager og gaver, som jeg regner med at købe med hjem. Der er bl.a. et Night Market, som vi skal opleve.

Ugens favoritter – kun det vigtigste er med i kufferten!

Når, man står og skal pakke sin kuffert, så finder man virkelig ud af, hvilke ting, man prioriterer allerhøjst – særligt, når der skal være plads i kufferten til powershopping på markederne.
Desuden er det REN afslapning, jeg skal ud til, og ikke noget modeshow. Jeg har dog alligevel et par nyindkøbte sommerting med, som du nok kommer til at se undervejs 😉
Jeg kommer nok til at gå rigtigt meget i denne her nye kjole fra Moliin!

Moliin Jalla kjole

Kjolen hedder Jalla og er bare SÅ smuk

 

Et minimum af makeup – og lipgloss med solfaktor 35!

Fredag fik jeg lagt Shellac på hænderne, så de er fine hele turen (i min yndlings diskrete lyserøde farve Beau – der også fås som Vinylux), og farvet vipper og bryn, og så har jeg ikke brug for ret meget andet end en eyeliner og en lipgloss til turen.
Sidstnævnte skal definitivt være med solfaktor, fordi læberne faktisk er udsatte, når det kommer til hudkræft. Colorscience, der er ret nyt i Danmark (fås på udvalgte klinikker – se nederst! **), laver en flot Lip Shine med så meget som en bredspektret faktor 35 beskyttelse.

Colorscience lipgloss med solfaktor

Den føles som en almindelig lipgloss, men har det højeste solbeskyttelse, jeg er stødt på!

 

Komplet hudpleje i rejsestørrelse!

Hudplejemæssigt skærer jeg ind til benet, men jeg skruer til gengæld op for luksus’en i små størrelser. Jeg vil være dækket godt ind på turen med det her Saho rejsesæt fra Sensai. Jeg kan få min elskede dobbeltrens, med både en olie- og en vandbaseret rens, og så en dobbelt fugtpleje med Sensais bløde og intense luksus med signaturingrediensen silke. Det er heller ikke billigt, men der vil være til flere rejser med de størrelser, der i.

Sensai rejsesæt til ferien

Rejsesættet er en feriegave til mig fra Sensai!

Det vigtigste er solbeskyttelsen!

Beautymæssigt er intet vigtigere end solbeskyttelse og her har Vichy været så søde at forære mig deres NYE Capital Soleil Beach Protect produkter, så jeg kan prøve dem. Det kunne ikke være bedre timing!
Beach Protect, fordi de er resistente overfor vand, sand, klor og salt – og faktisk også vind – der alt sammen er med til at reducere effekten af solcreme.
Navnet Capital Soleil skal minde os om, at vi fra fødslen har fået en vis solkapital – altså en given mængde sol, som vi kan modstå. Når, den er opbrugt, så er det altså ikke muligt at danne mere beskyttelse i kroppen og den vil begynde at tage skade.

Jeg kommer til at bruge MASSER af solcreme i Indien, men vi skal altså også huske det herhjemme – og gerne helt året i alt fald i ansigtet!

Vidste du i øvrigt, at Vichy er blandt de fremmeste inden for solbeskyttelse? De var fx de første, der fandt ud af, at vi også skal beskytte os mod UVA-strålerne!
Du kan skelne mellem UVA- og UVB-stråler på den måde, at UVB er dem, der gør os Brændte. UVA er dem, der trænger langt ned i huden og giver en tidlig Aldring. Og faktisk er det UVA-strålerne, der er allerflest af, eftersom de udgør 95%. Derudover har man efterhånden fundet ud af, at de går igennem både vinduesglas, skyer og parasoller.
For, at det ikke skal være kompliceret nok, så er der også både korte og lange UVA-stråler, hvor det ikke er alle solcremer, der dækker hele spektret, men her er du i alt fald altid sikker med Vichy.

Billedresultat for uva ring solcreme

Vidste du i øvrigt også, at de fleste af os – og her må jeg nok også selv melde mig under fanerne – kun smører os med omkring 1/4-del af den mængde, som er nødvendig?
Man skal bruge, hvad der svarer til ens egen håndfuld til hele kroppen! Dvs. et barn skal bruge sin lille barnehåndfuld, og en fuldvoksen mand skal bruge en ordentlig nævefuld 🙂

♥♥♥♥♥

Nu vil jeg bare sige Nameste og på kærligt gensyn i næste uge, hvor jeg glæder mig rigtigt meget til at dele min rejse til Indien med dig.

** Colorscience, der laver lipglossen med ekstrem solbeskyttelse – og i øvrigt også en virkelig smart brush-on pudder med solfaktor 30 og 50 lige til at børste i ansigtet med naturlig UVA/UVB beskyttelse. 
Colorscience kan fås hos Aglaia Klinikken på Øster Farimagsgade i Kbh., Inviocare i Palægade og Retouch Clinic i Hovedvagtsgade, SkinSense i Herning og Kosmetisk Klinik i Risskov.

Det har været en travl bloggeruge her hos mig med flere fine events og lanceringer – og en teaterpremiere!
Dels er det jo arbejde for mig at deltage og holde mig opdateret på, hvad der sker, men det er derudover altid en fornøjelse at møde mine “kolleger”, som er både andre bloggere, instagrammere, pr-folk og skribenter fra den trykte presse. En absolut gevinst for mig er det netværk, som har åbnet sig, af utroligt søde, kvikke, venlige og spændende kvinder, der ligesom jeg selv brænder for at formidle og inspirere.
I perioder mødes vi på kryds og tværs flere gange om ugen, og jeg skal gerne indrømme, at vi i den grad bliver forkælet og får lov at besøge mange spændende steder i København.

Så nu får du lidt behind the scenes fra ugen ♥
Prøv fx at se dette fantastisk smukke bord, som ventede os på Restaurant Vækst i torsdags, hvor Jim Lyngvild og hans team præsenterede en spændende nyhed fra hans hudplejemærke Raunsborg. Hvad det er, løfter jeg sløret for i næste uge!

Tirsdag var jeg til lancering af det nye italienske økocertificerede – og prisvenlige – hudplejemærke N.A.E., som du måske allerede har læst om her.
Det blev virkelig introduceret med manér på restaurant FIAT på Kgs. Nytorv i meget smukke og gennemførte omgivelser, med live musik og en fantastisk italiensk middag.
Den kvikke læser vil kunne finde mig på billedet her i snak med søde Lene Nissen fra bloggen Peekaboodesign.dk (besøg den – den er fin og har masser af gode tips til bl.a. indretning og DIY).

 

Onsdag var det tid til at besøge Hotel Chocolat på Strøget i København for at se (og smage) på alle deres fine påsketing. Der var også tænkt på, at nogle af os gerne vil lade forkælelsem gå videre til vores læsere, og derfor kan du lige nu på Instagram være heldig at vinde denne her vilde ultimative chokoladeforkælelse ♥

I fredags var turen kommet til Bellevue Teatret og verdenspremieren på musicalen Den Evige Ild baseret på Ken Folletts seneste bestseller.
Anmeldelsen kommer her på bloggen i morgen, men jeg kan godt allerede nu afsløre, at jeg er meget begejstret!
Billedet her er et hurtigt snap, hvor du lige kan se, at Ken Follett i egen høje person er med på scenen for at tage imod det stående bifald.

I går besøgte jeg fagmessen Beauty19 – først og fremmest for at prøve en kosmetisk Pearlsmile tandblegning uden sundhedsskadelig kemi. Den må du også lige vente til i næste uge med at høre mere om – og ikke mindst se resultaterne af – men jeg lige nævne her til at starte med, at det virker fremragende og det er helt uden nogen former for ubehag. (Brillerne er – hvis du måtte være i tvivl – for at øjnene skal slippe for det LED-lys, som indgår i behandlingen).

Der blev også tid til en tur i biografen og se Green Book!

Som jeg skrev sidste søndag, så jeg frem til en tur i biografen og filmen Green Book. Og jeg blev bestemt ikke skuffet!
Det skulle lige være over, at det ikke var Viggo Mortensen, der vandt Oscaren for bedste mandlige hovedrolle, som han var nomineret til. Det hjælper dog, at det blev hans medspiller Mahershala Ali, der løb med det – også fortjent, men jeg synes stadig, at Viggo Mortensen leverer en kraftpræstation uden lige.
Jeg skal ikke komme ind på en længere anmeldelse denne gang, men vil bare sige – se den!

Ugens favoritter – en genganger og nye støvler!

Kan du huske mit grønne sæt tøj fra Moliin, som jeg købte fornyligt? Sjældent har jeg dog fået så mange positive kommentarer for et outfit. Endda af selveste Lotte Freddie!!!! Så kan man ikke undgå at blive lidt stolt. Jeg må også sige, at den grønne farve virkelig kan noget. Så spring endelig ud i det, hvis du overvejer farven, som jo også er meget aktuel.

Moliin 19

Min smarte mor har i øvrigt købt nederdelen i den blå kombination, og hun ser super godt ud i den! (Du kan se den hos Milium her. )
Det fortæller igen noget om, at stil ikke har nogen alder, og at man sagtens kan plukke i alt det nye, uanset om man er ung eller ældre.
Det er førnævnte Lotte Freddie i øvrigt også et lysende eksempel på. I en alder er 84 er hun stadig aktiv, og jeg støder ofte på hende til events – hvor hun altid lyser op og gør indtryk med sit look, der ofte er i stærke farver. Forleden, hvor jeg stod i mit grønne outfit, var hun selv i rødt fra top til tå. Jeg kan kun gentage det – STIL HAR INGEN ALDER!

Selv har jeg – efter et par forsøg (hurra for gratis retur) – fundet et par nye korte støvler fra Ivylee Copenhagen med den højde og den lidt cowboyagtige hæl, som jeg søgte.
(Du kan evt. se nærmere på dem, på deres webshop.)

De står i øvrigt foran maleri, som jeg er i gang med! 🙂

 I morgen kan du glæde dig til at læse om den nye musical på Bellevue Teatret, og løbet af uge kommer der også en premiere fra Raunsborg, resultat af min tandblegning og meget andet godt, som jeg glæder mig til at fortælle dig om.

Det her med ugenumre er egentlig slet ikke mig! Jeg er en smule tidshandicappet, eller hvad man nu skal kalde det med det politisk korrekt ord (før i tiden havde jeg nok sagt tidsmongol eller tidsspasser, men det er ikke så pænt i vore dage. Måske må man heller ikke sige handicappet, og jeg vil gerne være respektfuld. Men i alt fald er jeg udfordret på mange ting, når det kommer til tid). Jeg glemmer nogle gange, hvilken uge, vi er i, og laver en fejl i overskriften på søndagsindlægget – det skete så sent som i sidste uge. Jeg ved ikke altid, præcis hvilken dato, vi har, og jeg er nød til at have en papirkalender med et ugeopslag for at bevare overblikket over alle aktiviteter og aftaler. Jeg har også svært ved at huske tilbage i tiden, hvornår der skete hvad, sådan helt præcis. Ofte får jeg byttet rundt på datoer og endda tidspunkter, men jeg løser det ved at være omhyggelig med min kalender og min planlægning, så jeg ikke misbruger andres tid ved at komme for sent eller glemme aftaler. Sådan kan en tidsoptimist og tidsforvirret person ende med at blive meget punktlig! 🙂

Fødselsdage skal selvfølgelig også huskes – og det har jeg styr på. Min kære far fyldte 75 i torsdags, og du får lige et helt særligt billede af ham og mig, som jeg holder så meget af ♥

Den sidste reminiscens, jeg har tilbage af min tidsoptimisme, er en tendens til at presse mange ting ind i kalenderen. Og til at tro, at jeg kan udrette meget på næsten ingen tid. Men, som med så meget andet, så gælder det jo også i een eller anden udstrækning om at omfavne sine egne sider og vende dem til en styrke. For faktisk betyder det også, at jeg når mange ting, og har mange ideer og gåopmod. Så meget, at jeg også skal give mig selv tid og lov til at lave ingenting.
Med ingenting mener jeg fx at se Netflix. Ikke, at det bliver til så meget, men jeg er lige startet på den nye sæson af American Crime Story og The Assassination of Gianni Versace.
Det er topklasse skuespil (med bl..a. Penelope Cruez i rollen som Donatella Versace), spændende og velskrevet drama baseret på den sande historie, fantastiske billeder – så hermed er tippet givet videre.

 

 

Det er Oscartid!

Det er nok gået de færreste forbi, at det er i nat, at der uddeles Oscars i Hollywood! Eet eller andet sted gad jeg godt at være en rebel, der sad oppe hele natten og fulgte showet, men på den anden side, så falder jeg nok i søvn alligevel, mens de uddeler alle de “kedelige” priser. Så det må blive et sammendrag eller på nettet i morgen. I alt fald hepper jeg selvfølgelig på Viggo Mortensen, som er nomineret som bedste mandlige hovedrolle i filmen Green Book, som jeg glæder mig HELT VILDT til at se på onsdag. Det er en must see film!!!!!

♥♥♥

I det hele taget er det jo nu, hvor det er Oscartid, at det er værd at holde ekstra øje med, hvad der går i biografen. I denne uge var jeg inde og se den vigtige film Kapernaum af den libanesiske instruktør Nadine Labaki. Den handler om drengen Zaid, der kæmper for et godt og værdigt liv og ender med at sagsøge sine forældre for at bringe ham – og en lang række søskende – til verden med al den elendighed, de har at tilbyde. Historien er fiktion, men inspireret af virkeligheden for mange illegale mennesker i Libanon, som rangerer allerlavest, nærmest som ikkeeksisterende. Den er tankevækkende og man sidder nærmest lammet tilbage i biografen, lidt klogere og forhåbentlig lidt mere forstående overfor de menneskeskæbner, der ikke er lige så priviligerede som vores. Med Zaid som håbet og troen på, at der selv i den hårdeste stenede jord kan vokse den smukkeste blomst.
Hovedrolleindhaveren er i øvrigt en syrisk flygtningedreng, som efterfølgende har fået asyl i Norge.
Det er ikke en feelgood film, men den burde være obligatorisk!!!

Kapernaum

Indien nærmer sig!

Det er lidt vildt at tænke sig, at vi om 2 uger sidder i Indien. Jeg glæder mig helt vildt og samtidig er det også lidt angstprovokerende at skulle et helt nyt sted hen, og så langt væk!
Men jeg synes, det er fantastisk med nye oplevelser, og at udvide horisonten, og så må man overvide usikkerheden overfor det ukendte og kaste sig ud i det.
I ugen op til, skal vi forberede os med piller, der vaccinerer os mod tyfus, og vi vil også tage nogle mælkesyretabletter, der ruster maven til opholdet. Imodium skal med i kufferten, hvis der skulle opstå problemer med Dehli Belly aka tyndskid, Kairo quickstep eller vi kan også bare kalde det diarre. Kryds fingre for, at maven holder!

Det lykkedes os at bruge noget, der ligner ½ dag på at få et turistvisum til Indien! Ambassaden, som vi efter en del bøvl på nettet besluttede at aflægge et besøg, kunne kun bekræfte, hvad vi allerede vidste – at der af og til er bøvl med systemet på nettet – og opfordre os til at prøve igen. Det gjorde vi, og det lykkedes med yderligere nogle timers indsats 🙂
Er det noget, som andre skal igennem, så kan jeg kun give det tip at gemme ind imellem, og huske at kopiere sit sagsnummer. Så kører det, og man kan stille og roligt komme igennem spørgsmål om ens forældres fødselsdag og fødeby og hvilke lande, man har rejst i de sidste 10 år. Spændende – og nu har vi virkelig fortjent den rejse 🙂

Ugens favoritter!

Nu, hvor Indien er inde på lystavlen, så sagde jeg jo fornyligt ja tak til at deltage i en event med Patak’s. Produktet her er derfor en gave!

Normalt er jeg ellers ikke glad for så meget halvfærdig mad, men indisk mad er ikke det letteste at lave selv med alle de mange krydderier, der skal til, og så skal jeg ellers love for, at det er nemt og smager VILDT godt. Faktisk, så bruger 75% af de indiske restauranter i England Patak’s, og så må det også være godt nok til mig!

I dag lavede jeg Butter Chicken på 15 minutter – dvs. 20, fordi risene også lige skulle koge. Jeg burde have bildt min veninde ind, at jeg havde lavet det fra bunden, for det smagte sindssygt godt. Men det ville selvfølgelig også være tarveligt, og i øvrigt ville hun gerne have opskriften. Så den kommer her:

butter chicken sauce
Jeg kan i den grad også anbefale deres andre saucer, nan-brød og de sprøde lækre pappadums, som nu fås i en ready to eat lige til at stikke i en mangochutney!

færdige pappadums

 

Det smager bare så godt, og med en ladning brød, saucer og pappadums i huset sammen med noget kylling, så kan du altid lave en lynhurtig og lækker middag.

♥♥♥

Ja, det var så lige fra Netflix og Oscarfilm til indisk mad, du kan imponere med på ingen tid.

jeanette hylleborg maleri

Derudover har jeg stadig fuld gang i mit maleri. Nyeste skud på stammen, får du lige at se her. Som du kan se, bliver jeg mere og mere modig. En stor del af det handler for mig også om at tro på det. Ofte er vi vores egen største kritiker, og det er både godt og ondt. En sund portion skepsis får os måske til at kæmpe lidt hårdere – hvis vi ikke giver op på forhånd – og holder os nede på jorden. Men det er også vigtigt at turde, og give los.

Så, hvad du end brænder for, så tro på det og giv det dit bedste skud!

Fokus i denne uge har været på den vinterferie, jeg ikke har holdt – fordi det er genialt at være hjemme, når andre har ferie. Ikke så mange formelle aftaler, ro, masser af parkeringspladser og plads i supermarkedet. Så føler man, at man kan tage den lidt mere med ro, fordi de andre har ferie – også selvom man (jeg) selv skal på ferie om tre uger. Dobbelt win!

Og så har det jo været Valentines – hvad sker der med den? Er dampen gået lidt af den tradition eller er det bare mig, der har været gift for længe (som i ti år)?
Vi tager dog til gengæld ud og spiser et lækkert sted (Glød) næste torsdag, så helt uromantisk er det  altså heller ikke ♥♥♥

Og så har jeg fået mig en ny interesse, som jeg bruger en del tid på i øjeblikket! Det kan du se, hvad er, længere nede.

Så starter hverdagen igen!

Velkommen tilbage til dig, der har været væk fra bloggen i vinterferieugen! Jeg håber, du har nydt det. Jeg kan godt se, at der er en del, der har haft andet at lave end at læse blogs i denne uge – og heldigvis for det! Ferie skal handle mere om hygge og afslapning og samvær med familie og venner, end at sidde med hovedet i skærmen. Men nu er jeg glad for, at du har tid og lyst til at kigge ind igen.  Husk at være med i lodtrækningen om den lækre neglepleje fra CND, hvis du ikke allerede har set den! Farverne virker i første omgang lidt vilde, men tro mig, man falder for dem, når de først kommer på. De er så fine og forårsagtige, og meget moderne!

vinylux forår 2019
Har du ikke holdt ferie, så elsker du måske, ligesom jeg, netop at være hjemme, når mange andre er væk på grund af skoleferierne. Jeg nyder stilheden og fremkommeligheden alle steder, så ingen misundelse her. Til gengæld har jeg jo også noget at se frem til, nu hvor der kun er tre uger til vi drager ud på nye eventyr i Indien. Så i næste uge skal vi en tur på ambassaden og har lavet et turistvisum for overhovedet at blive sluppet ind. Lige nu tænker jeg også på, hvordan mon situationen vil være derude med internetforbindelser og noget så lavpraktisk som strømstik. Jeg vil jo gerne rapportere lidt derudefra undervejs – og en blog holder jo sjældent rigtigt ferielukket 😉

De nye gardiner til soveværelset er kommet!

velourgardiner på mål

For tre uger siden skrev jeg, at jeg havde bestilt nye velourgardiner til vores soveværelse fra AndDrape. De kom faktisk allerede i torsdags, og jeg satser på, at vi får sat dem op i dag.
Men prøv lige at se, hvor smuk farven er! Jeg er så glad for, at jeg kom væk fra det blå i blå og fandt en mere moderne kontrast.

gardiner til soveværelse

Lige nu ser her sådan ud, og jeg tror, at det kommer til at give så meget hygge og karakter – og en flot indramning af vinduespartiet – med de nye gardiner.
Jeg vender tilbage i løbet af ugen med det færdige resultat! 🙂

Jeg forsøger at blive klogere på aktier!

Kvinder og penge! Jeg tror, at mange af os føler, at emnet kan være meget privat og lidt svært, måske pinligt. I alt fald kan vi godt være lidt berøringsangste overfor det. Og selvom kvinder beviseligt er bedre til at investere end mænd, så har mange af os en tendens til at sætte vores penge i banken, hvor de i øjeblikket får udhulet deres værdi år for år. Det er ikke udpræget klogt!

For mit eget vedkommende har det nok inderst inde været en angst for at miste min opsparing, der har afholdt mig fra at investere i aktier. Men nu har jeg kastet mig ud i det.
Afsat et beløb til at starte med, oprettet en konto hos Nordnet. Og nu er jeg altså blevet grebet af det, og læser erhvervsnyhederne med større grundighed og en fornyet interesse.
Indtil videre kan jeg ikke sige mig fri for, at det er spændende og interessant, og trods min tidligere frygt, så synes jeg også, at jeg har psyke til, at det går op og ned hele tiden. Men jeg er helt klart i en læreproces, for selvfølgelig kræver det, at man sætter sig lidt ind i tingene.

Nu må vi se, hvordan det går. Det er ikke fordi, Voksenlivsstil skal være en finansblog – så er der også lang vej endnu – men jeg tror, det er den voksende trend, at også vi kvinder begynder at investere. Det er nok også derfor, at der en kvinde på forsiden inde hos Nordnet. Hun står i køkkenet, og har lige tid til at hæve blikket og overveje at “tage magten over sin opsparing”. Jeg ved ikke rigtigt, om jeg skal smile eller blive sur. Selvom, vi ikke lige investerer vores penge, så har vi trods alt andet i hovedet end at lave mad!
Jeg vælger at tage ja-hatten på og giver point for at satse på os kvinder – og for, at det jo netop ikke behøver være kompliceret, og man kan vælge at lade andre placere pengene og forhåbentlig få mere end de 0,000% i rente i banken.

kvinder og opsparing

Nå, men det er ikke en reklame for Nordnet eller noget i den retning, men bare mine helt private overvejelser.

Ugens favoritter

Ugens favorit er en gammel traver – fordi jeg igen og igen tænker, at den her mascara er intet mindre end perfekt.
Sensai 38ºC som fjernes med varmt vand over 38 grader – og kun det, og derfor aldrig, aldrig lander nede på dine kinder, om du sveder, tuder, øjnene løber i vand, eller du er ude i regnvejr. Den indeholder silkeekstrakt, som giver fugt og pleje til vipperne. Dertil kommer, at den er intens og smuk i farven og giver de flotteste vipper – uden at klumpe eller være besværlig at lægge.

Den fås i fire varianter, fra 200 til 285 kr. afhængig af, om du vil have ekstra længde og/eller tykkelse. (hos Magasin)
Jeg sværger lidt ekstra til Lash Volumiser, som er meget dybsort og giver flotte vipper uden at overdrive.

bedste mascara

Og når vi nu er ved mine all time favoritter, så fjerner jeg mascaraen med vand, naturligvis, og med kluden Makeup Eraser, som er fuldstændig uundværlig hos mig. Jeg har 4-5 stykker af dem, så jeg aldrig løber tør, når de er til vask. Jeg bruger dem i stedet for øjenmakeupfjerner, og til at fjerne renseprodukter i ansigtet.
De kan købes hos Sephora til 165 kr. her(reklamelink)


Jeg gør opmærksom på, at produkterne er give til mig i gave til test!

 

Det var alt fra mig på denne forårsagtige søndag i februar – ha en skøn ny uge  ♥

 

vintergækker

Vintergækkerne lige udenfor min dør står giver en påmindelse om på, hvad der snart venter os.

Jeg synes altså, det begynder at lugte lidt af forår, gør det ikke?  Pludseligt kan jeg mærke, at jeg mentalt begynder at omstille mig til de lysere tider. Får lyst til at komme ud og løbe udenfor, til at ordne have – og til at forny garderoben i med friske farver. Længere nede kan du se, at jeg faktisk har investeret i nyt tøj – i grønt, der ligesom foråret er fuld af håb og fornyelse.

Og mit hår har jo forresten også fået en forårsklip og er blevet en del kortere i denne uge, hvilket jeg er utroligt glad for. (det kan du læse om her, hvis du ikke allerede har set det)

fra lang til page
♥♥♥♥

Selvom jeg trods alt ikke er mere naiv, end at jeg godt ved, at frosten kan sætte ind igen, så begynder det allerede nu at krible i fingrene for at komme ordne lidt i haven og købe små forårsbebudere til at sætte ind i huset og på terrassen. Det varer ikke længe, før jeg kan ses med riven ude i mine to små haver 🙂
Og nu, hvor det føles inden for rækkevidde, kan jeg næsten ikke vente, til vi igen kan få hynder og masser af puder i havemøblerne! Åh, hvor bliver det dejligt, og det skader ikke at begynde at glæde sig så småt.

Oliventræ udendørs

Oliventræerne har det fint derude – jeg har tre stykker, som trives godt ude år efter år.

Måske så du det forleden på Instagram, at jeg var til en fin event med Matas (de relancerer deres kendte striber, men det vender vi tilbage til snart).
Hos det helt nye hotte og meget smagfulde pop-up showroom og møde- og eventlokaler Blank Venue i København prikkede de bestemt også til mine spirende forårsfornemmelser med en smuk bordpynt.

forårs løgplanter

Jeg elskede fx, at de havde blandet vibeæg, perlehyacinter og de hvide, som jeg ikke ved, hvad hedder ♥

Du skal også lige se nærmere på de geniale lysestager, som bare er gamle flasker med vand og stængler fra forskellige krydderurter. Så enkelt og lækkert kan det gøre for få midler.

lysestager af gamle flasker

En perfekt idé, som er for god til ikke at “stjæle” 😉

 

Nyt tøj, som kan bruges allerede nu!

Dét her sæt har jeg faktisk ventet på siden modemessen i august, hvor jeg hjalp lidt til hos min veninde Lotte Moliin! (du kan læse om det i Fokus & Favoritter fra den gang her).
Nederdelen fra den nye forår/sommer kollektion 2019 hedder Jinder (fås også i to andre flotte farvekombinationer), strikken hedder Fernel.

Nederdelen vil være perfekt fra nu og hele sommeren, både med den grove strik og siden med en top eller en t-shirt.
Jeg kan næsten ikke vente med at få det på sammen med et par korte støvler – og gå ud med al min forårsoptimisme (jeg håber ikke, vi får sne!).


Du kan holde øje med Moliin i butikker over hele landet, og i bl.a. Magasin, hvor det hele er på vej ud i disse dage.
Nederdelen (799 kr.) kan du allerede få hos Pistache her – strikken (1.299 kr.) har jeg fundet hos Stokværk.
Jeg skal nok komme tilbage til mit eget look med sættet her på bloggen og/eller på Instagram.

Ugens favorit – Emma S. super balm

Nu har jeg lige skrevet om SolarOil, som jeg synes er så god, og som er blevet en del af min daglige rutine til neglene.
Men eftersom tørhed nok generelt er et problem for mange af os på denne årstid, så vil jeg generelt anbefale masser af fugt og beskyttelse af hudbarrieren.
Den svenske tidligere supermodel Emma S. har en lille nyhed i form af en multifunktionel rescue salve med naturlige olier til 89 kr., som er genial at have med sig i tasken eller stående ved håndvasken. Den er både en ultra blød og lækker læbebalsam, men kan også bruges til neglebåndene i løbet af dagen eller generelt til tørhedspletter. Jeg tænker også, den vil være god, hvis huden er medtaget omkring næsen pga. forkølelse.
Den beroliger tør og sensitiv hud – som Emma skriver på tuben “ligesom yoga, venner og søvn”.

Emma S. fås eksklusivt i Magasin – læs mere om mærket i indlægget her.

 

Jeg gør opmærksom på, at produktet er give til mig i gave til test!

 

Det var alt fra mig på denne søndag – jeg håber, du kan bruge inspirationen og også så småt begynder at mærke foråret spire.
Ha en skøn ny uge  ♥

 

Så sidder jeg her igen :-)og skriver søndagsindlægget om ugen, der er gået, og hvad der er gang i her hos mig – som tiden bare flyver afsted (jeg ved godt, det er en kliché, og fordi jeg er ved at blive gammel, men det er da vildt, som dagene bare forsvinder så hurtigt). Stadig lidt januarstille har ugen været, synes jeg, og det er i grunden meget rart. Men nu er vi jo allerede kommet godt i gang med februar, og kalenderen viser også mange flere aktiviteter i næste uge med pressemøder lige fra beautynyheder til indisk mad. Sidstnævnte blive jo ekstra spændende for mig, der snart skal til Indien for første gang (læs sidste søndagsindlæg her).

Jeg ved ikke, hvordan du har det, men jeg synes bare, at januar – og måske også februar – kan være lidt tung at komme igennem rent energimæssigt. Mange bliver også syge, synes jeg at konstatere – der snottes i alt fald omkring mig til alt fra yoga til i S-toget. Nu skal man jo passe på med, hvad man siger, men – 7-9-13 – så tager jeg hver gang forkølelserne i opløbet med ugens  favorit, jeg har valgt til dig længere nede.

Intet kommer af sig selv!

Det er hårdt arbejde at male. Lige så hyggeligt, som det lyder, og også er ind imellem, så sluger det tid, tid og atter tid, og indbefatter selvfølgelig også oprydning og rengøring bagefter!
Men det skal nu ikke afholde nogen fra at gå i gang – kast dig ud i det, hvis du har lyst og eksperimenter dig frem. Der findes ingen federe følelse, end når det lykkes at lave et godt maleri.

Jeg har lige ryddet op og vasket pensler efter mange timers maling i dag, og faktisk også i går. Lige nu fylder det rigtigt meget, at jeg er kommet i gang med at male igen, og det kræver så utroligt meget tid! Men, som det gælder med det fleste ting, så må man jo bare erkendt, at det er de færreste gode ting, der bare kommer af sig selv.
Det kræver som regel en indsat – og en vedvarende indsats – hvis man vil præstere noget. Ligesom med bloggen her, hvor jeg uge efter uge skriver det ene indlæg efter det andet, og har gjort det i 6½ år. Men, når man gør en indsats, og tingene lykkes, så få man jo så utroligt meget igen.

Med maleriet kræver det meget tid at komme tilbage i rutinen – og ikke mindst at finde frem til sit udtryk. Lige nu har jeg dét, som fundamentalt skal til, nemlig en konstant lyst til at arbejde med det. Nederlagene kommer ind imellem, når det bare ikke vil lykkes, og omvendt er sejrsfølelsen til at tage at føle på, når den sidder lige i skabet.
Indtil videre har jeg lavet et par malerier, som jeg er meget glad for, og lige nu eksperimenterer jeg med farver og teknik, og jeg har en indre kamp kørende, hvor jeg forsøger ikke at blive alt for hård og kritisk overfor mig selv. At forsøge at udtrykke sig kunstnerisk er meget følsomt, udover at det kræver meget tid og kan være utroligt besværligt. Men, som sagt, intet kommer af sig selv, og hvis man ikke kaster sig ud i det, sker der definitivt ingenting.

 

Ugens favorit – Immunforsvar for Drogens Vital

Jeg har nævnt Immunforsvar fra Drogens Vital før (i 2015), men det må være på tide at gøre det igen! Jeg har taget dem de sidste 3½ år, hver gang, jeg mærker lidt ømhed i kroppen og optræk til forkølelse fx med ømme bihuler. Jeg har kun været forkølet 1 gang i den periode! Det var, da jeg ikke havde pillerne liggende på lager (hvad jeg ellers normalt altid har). Hver eneste gang har de virket (nu kan det så bare lige passe, at jeg bliver ramt af nemesis og bliver forkølet, men jeg vover pelsen og giver rådet videre).

Tabletterne tages tre gange om dagen i 5 dage, fra man mærker symptomerne, og de indeholder bl.a. Echinacea (rød solhat), der er kendt for at lindre forkølelse og influenza. De koster 60 kr. for  stk., så det er ikke en gang en herregård. Jeg køber dem på Apoteket og har dem altid liggende!

Vi høres ved i næste uge med nyt fra beautyfronten og et par hudplejeeksperimenter – det ene med min veninde, som er gået fra 0 hudpleje til en enkel daglig rutine. Jeg glæder mig til at vise dig, hvad 3 måneder kan gøre for huden. Det andet er faktisk med mig selv, hvor jeg tester, hvor langt man kan komme, hvis man skruer endnu længere op for indsatsen og produkternes styrke og kompleksitet.  Så vi høres snart ved igen  ♥