Tag Archive for: opskrift

Tid til hyldeblomstsaft

Nu blomstrer hylden, og det er bare med at komme afsted og plukke af de smukke hvide blomsterklaser. Hyldeblomstsaft er noget af det nemmeste i verden at lave. Du får den mest delikate saft, som du kan have glæde af hele sommeren. Den er skøn som læskende saftevand, og kan også blandes op med hvidvin til en lækker velkomstdrink eller terassedrik. Og så er det også en gave, der vækker glæde.

Hyldeblomstsaft Jeg har lavet første portion, og skal nu ud og plukke til en omgang mere. Der er grænser for, hvor meget jeg kan have stående i køleskabet, hvor det trækker i 4 dage, så derfor laver jeg det over nogle gange.
Derudover fryser jeg altid nogle portioner blomsterklaser ned, som senere kan tages op til en ny gang frisk hyldeblomstsaft. Fx laver jeg altid en portion til hyldeblomstgløgg til jul. De frosne blomster fylder ingenting, der er ingen problemer med konservering, og  resultatet bliver lige så fint som med friske blomster!

Hyldeblomstsaft2

Opskriften skrev jeg også sidste år, men nu er det altså tid igen – og måske har du lyst til at lade dig inspirere, hvis du ikke allerede er igang.

Du skal bruge
ca. 30 blomsterklaser
3 økologiske  citroner
1,5 kg sukker
2 l kogende vand
40 g vinsyre

  • Ryst blomsterklaserne fri for småkryb. Hvis der er mange dyr i, kan du eventuelt skylle dem meget forsigtigt., men eftersom det meste smag sidder i blomsternes pollen, er det bedste ikke at skylle blomsterne.
    Læg i stedet blomsterne på et fugtigt klæde i en halv time – så vil de fleste dyr sætte sig på klædet.
    Tag ikke for meget af stænglerne med, da de indeholder bitterstoffer.
  • Læg blomsterklaserne i en skål sammen med sukker og citronskiver.
  • Hæld det kogende vand over. Opløs vinsyren i lidt af det kogende vand og hæld det i. Rør rundt og opløs sukkeret.
  • Lad saften trække i køleskabet  i 4-5 dage.
  • Si blomster og citroner fra. Filtrer derefter saften gennem et klæde (jeg bruger en si med en stofserviet). Hæld saften på skoldede flasker – skyl flaskerne med en lille smule Atamon, hvis saften skal holde mere end 2-3 uger. Skulle saften begynde at gære, er det faktisk helt ufarligt at drikke, da det bare er en naturlig proces hen imod en mere mousserende drik. Får saften derimod mug, skal den smides ud.

Store marengs med chokolade og valnødder

marengs med choko og valnødder

Her får du min opskrift på en lækkerbisken af  en marengs med chokoladestykker og hakkede valnødder. De kræver ikke mange ingredienser og er lynhurtige at lave, men skal ellers passe sig selv en rum tid i ovnen.

Jeg foretrækker marengsene store og rustikke, men de kan selvfølgelig også laves i mindre mundrettes bites.
Server dem til en kop te eller kaffe – eller måske et glas sød vin på terassen.

Du skal bruge (12-14 store marengs – eller flere små)
2 æggehvider (str. L)
125 g sukker
125 g chokolade (fx 70%)
125 g valnødder
1 tsk vanilleekstraktmarengs

  • Pisk æggehviderne stive
  • Tilsæt sukkeret lidt ad gangen under piskning til hviderne er tykke
  • Vend hakket chokolade, hakkede nødder og vanilleessens (kan udelades) i massen
  • Fordel marengsdejen på en bageplade med bagepapir
  • Stil dem i en 180 g varm ovn
  • Sluk for ovnen og lad marengsene stå i min. 3 timer – gerne mere – til ovnen er kold

Marengsene opbevares i en kagedåse og kan snildt holde sig i tre dage.

Minestrone – ren velsmag proppet med grøntsager

Grøntsagerne i en minestrone kan doseres og varieres efter smag, efter sæson og efter indholdet i køleskabet. Du kan fx tilsætte squash, forskellige bønner, haricot verts og kikærter.

Her får du min opskrift på en, efter min egen mening, ret så vellykket version. Du kan, udover grøntsagerne, sagtens variere mængden af hvidløg, tomat, pasta og krydderurter efter din egen smag.
Minestrone

Du skal bruge (hovedret til 4-5 personer)
½ pakke bacon i tynde skiver
1 stort løg
1 rød peber
en skive selleri 2-3 cm.
3 stængler bladselleri
1 porre
3 store gulerødder
2 fed hvidløg
4 mellemstore kartofler
1½ l bouillon (hønsekøds- eller grøntsagsbouillon, gerne hjemmelavet, men en færdigkøbt som fx Herbamare kan selvfølgelig sagtens bruges)
ca. 200 g mosede tomater (fås på flaske fra fx Urtekram). Flåede hakkede tomater kan bruges
frisk timian og basilikum
2-3 håndfulde suppehorn eller suppestjerner

  • Skær baconen ud i små stykker og svits den i en stor gryde. Husk at røre, da baconen hurtigt brænder fast.
  • Hak løg, peberfrugt, gulerødder, porrer, selleri og bladselleri i fine tern og lad det smire med baconen i 10-15 minutter sammen med hakket hvidløg og timian (jeg bruger, hvad der svarer til et par spiseskefulde hakket timian).
  • Tilsæt kartoffeltern og lad det smire med i nogle minutter. Hvis du foretrækker bønner i retten, er det også her, de kan tilsættes.
  • Hæld bouillonen og de mosede tomaterne i, og lad suppen koge ca. 20 minutter. Tjek kartoflerne, om de er bløde.
  • Tilsæt pastaen og kog den med efter ansvisningen på pakken, typisk ca. 10 minutter.
  • Slut af med at smage til med hakket basilikum, salt og peber.

Server suppen med godt brød. Jeg synes, et surdejsbrød er rigtigt et lækkert bud til denne suppe.
Suppen kan fryses eller varmes op næste dag.

 Minestrone2

Kold ananassuppe med vanilleis og lakridsdrys

Denne dessert er både flot at se og smage. Enkel, men alligevel raffineret og anderledes og utrolig frisk og lækker. Den er ikke svær at lave, men kræver, at du er i god tid, da suppen skal koge og køle ned.

Ananassuppe2

Ananassuppe3Jeg laver desserten med hjemmelavet vanilleparfait, som jeg fryser portionsstørrelser i små ramakiner. Se min opskrift her.
Du kan selvfølgelig sagtens købe en god vanilleis i stedet.

Foruden isen skal du (til 6-8 personer) bruge:
2 modne ananas
200 gram sukker
3/4 l vand
1-2 spsk citronsaft
1 stang vanille
lakridsdrys (fx fra Lakritsfabriken, som er fantastisk god).

  • Skræl ananasserne.
  • Skær nogle helt tynde skiver på et par millimeter med en skarp kniv og læg demAnanassuppe til side. Beregn 1 skive per person, som skal bruges til pynt (jeg pynter med 1-2 halve skiver).
  • Skær gerne et par ekstra, hvis nogle går i stykker i processen.
  • Skær resten af ananasserne i grove tern. Fjern stokken, men kog den gerne med.
  • Kom dem i en gryde med vand, citronsaft, vanillekorn og -skal.
    Lad det simre i 45-50 minutter.
    Lad suppen trække i yderligere en halv time, før du sier og køler den ned. Den skal være køleskabskold ved serveringen.
    Gem de kogte ananasstykker. Hak 2-3 håndfulde i fine tern, som skal fordeles i skålene ved serveringen. Resten kan du gemme og snacke eller bruge på fx morgengrød.

De tynde ananasskiver dyppes i suppen, lægges på bagepapir (de må ikke røre hinanden, for så sætter de sig sammen) og tørrer i ovnen ved 120 g i ca. 1 time.

Anret suppen med lidt af den finthakkede ananas i skåle eller dybe tallerkner. Sæt isen i midten og pynt med 1-2 halve tørrede ananasskiver. Drys til sidst lidt lakrids over.

God fornøjelse!

Hjemmelavede flødeboller m. marcipanbund

flødebolle7Det er faktisk meget lettere at lave flødeboller end jeg umiddelbart troede, og så smager de rigtigt lækkert, fuldstændigt som de fine fra Summerbird. Ja, måske endda bedre, især hvis du bruger en god vanille og chokolade. Marcipanbundene er ikke alene til en super fin luksus, det gør også det hele meget lettere, fremfor at bage vaffelbunde.

Til 2o stk. skal du bruge:

  • ca. 350 g marcipan (og lidt flormelis til at rulle ud med)
  • 200 g pasteuriserede æggehvider
    300 g sukker
    150 g glukosesirup (fås i supermarkedet)
    1 dl vand
    korn af 1 vanillestang
  • 200 g god overtrækschokolade

Start med at gøre bundene klar på et stykke bagepapir. Rul marcipanen ud i 4-5 mm. tykkelse og udstik bundene med en form eller et glas på 5-6 cm. i diameter.
Du kan evt. også vælge at lave en marcipanpølse i passende diameter og skære bundene ud med en skarp kniv.

flødebolle2

Pisk æggehvider og sukker stift. Kog glukosesirup, vand og vanille godt op. Temperaturen være ca. 110 grader, og det tager lidt tid at nå derop. Det er en god idé at bruge et termometer, da temperaturen er vigtig.
(Glukose forhindrer i øvrigt krystallisering og udtørring)
Tilsæt nu den varme sirup under fortsat piskning – og nu er det afgørende, at du pisker hele tiden i mindst 7 minutter. Skummet skal være så stift, at det ikke løber ned.
Kom æggemassen i en sprøjepose og fordel den på bundene.

flødebolle7

Efter nogle timer, gerne op til 6 timer, hvis du kan vente så længe, skal flødebollerne overtrækkes med chokolade. Jeg overtrak dem efter et par timer, hvilket sagtens kunne lade sig gøre ved at tage dem over på en paletknive og overhælde dem med chokoladen. Lad chokoladen dryppe lidt af og skub forsigtigt flødebollen tilbage på bagepapiret. Hvis du foretrækker at holde flødebollerne i bunden og dyppe dem ned i chokoladen, skal du vente til de er helt stive.
flødebolle6

Flødebollerne kan selvfølgelig pyntes med kokos, kandiserede violer, tørrede hindbær, lakridspulver, guldstøv eller hvad du nu kan finde på.
Du kan evt. også prøve også at variere med at tilsætte lakrids til en del af skummet (jeg bruger den fine lakridspulver fra Bülow – 1-2 spiseskefulde til halvdelen af skummet, men smag selv til, så du får præcis den smag, du kan lide).
God fornøjelse!flødeboller med pynt

Hjemmelavet kransekage

kransekage 2013
Nytårsaften havde min veninde Pernille medbragt den lækreste hjemmelavede kransekage med nougat. Jeg må indrømme, at det normalt er noget, jeg har overladt til bageren, men det er slut fremover. Den smagte nemlig fantastisk, og så den blev rent faktisk spist – og spist op – i år.
Jeg er blevet overbevist om, at det ikke behøver være så kompliceret at lave sin egen kransekage, og at det ikke nødvendigvis kræver specielle forme. Se bare, hvor kreativt, hun havde formet 2 0 1 3 på et sølvpapirbeklædt underlag og med nytårspynt.
Der er jo lang tid til næste nytårsaften, men denne her drøm i marcipan kan bruges ved alle tænkelige festlige lejligheder. Kun fantasien sætter grænser for udformning og dekoration, og du kan selvfølgelig også vælge at lave enkle stænger.

Opskriften er fra Karolines Køkken tilsat en streg nougat i midten af dejen. Et godt tip er også at dyppe/pensle bunden med mørk chokolade.

Bag ingenting med marengs til jul

 ingenting2

Småkagen Ingenting er ikke nær så kendt som fx brunkager og jødekager, men den er ikke desto mindre rigtig lækker og anderledes med marengs på toppen. Småkagen stammer fra Sønderjylland, hvor den anses blandt de bedste småkager, der findes. Den kan bages som julesmåkage eller året rundt, og som navnet antyder, er det en lille let (ikke kaloriemæssigt) kage, som der altid kan findes plads til.
Jeg lægger marengsen på midten, men du kan også lade den fylde hele toppen af kagen.

Du skal bruge:
175 g smør
200 g mel
60 g flormelis
1 æggeblomme

marengs:
125 g sukker
1 æggehvide
½ tsk eddike
evt. 2 spsk hakkede mandler

Bland det bløde smør og flormelis til en ensartet masse og tilsæt æggeblommen og herefter melet (jeg starter med håndmikser og gå over til at ælte til sidst).
Rul dejen til en pølse på ca. 4 cm. i diameter, og læg den på køl i mindst 2-3 timer. Rul den evt. ind i et stykke film.

Pisk æggehvide og sukker stift og tilsæt eddike og evt. mandler. Fyld massen i en lille frostpose, hvor du klipper et lille stykke af hjørnet, så du let kan pynte kagerne.

Skær dejen ud i 3-4 mm. tykke skiver og læg dem på en bageplade med bagepapir.

Ingenting

Bag dem på ca. 200 grader til de er lysebrune i kanten. Det tager kun få minutter, så hold øje med dem.

Klassisk formkage med æble og kanel

Favoritkagen igennem nu 3 generationer i min familie er en lækker sukkerbrødskage med æble og kanel. Den er svampet og let crispy ovenpå, og de bløde æbler sætter prikken over i’et sammen med kanelen. Og så kræver den, udover måske æblerne, kun ingredienser, som man ofte allerede har i sit køkken.

kage med æble og kanel

Du skal bruge
150 g smør
250 g sukker
3 æg
210 g mel
1 tsk bagepulver
1 tsk vanille, fra stang, vanillepulver, eller den nye vanillekværn/twister *)
3-4 æbler
2 spsk sukker
2 spsk kanel
(evt. 8-10 hakkede mandler på toppen)

Rør smør og sukker blødt og tilsæt æggene eet ad gangen. Bland mel og bagepulver og rør det i dejen sammen med vanillen. Kom dejen i en smurt eller bagepapirbeklædt lille bradepande eller springform.
Skræl æblerne og skær dem i både. Rul dem i kanelsukkeret og tryk æblerne let ned i dejen. Drys resten af kanelsukkeret over evt. sammen med hakkede mandler.

Bag kagen i ca. 45 min. ved 175 g.

*) Både Tørsleff og Dr. Oetker har introduceret engangskværne med 5 tørrede og hakkede vanillestænger, når det skal være let og hurtigt (til bagning, smoothies, desserter, salater osv.). Og så udnytter du hele vanillestangen, som har masser af smag. Det virker faktisk rigtigt fint og giver god smag fx til denne kage.

Frisk lynkogt jordbærmarmelade

Her får du opskriften på min mors berømte hjemmelavede jordbærmarmelade, som bare altid smager så friskt af jordbær, sol og sommer – uanset om du laver den af friske eller frosne bær. Selvom den er let at lave og kogt på 10 minutter, får du en marmelade, der er markant mere delikat og frisk end de fleste, man kan købe.

jordbærmarmelade

Så let er det:
1 kg. jordbær (friske eller optøede) skæres i lidt mindre stykker og koges i 5 minutter.
Tilsæt 500 gram sukker og kog i yderligere 2 minutter.
Tilsæt tilsidst 2 tsk rød Melatin, som iblandes lidt sukker og koges med i yderligaere 2 minutter.
Hæld på atamonskyllede glas, som straks lukkes.

Tip: Du kan tilsætte 1-2 tsk citron- eller appelsinsaft til den færdigkogte marmelade.

Strik til dit hjem

 Strikket pude_1Strikkede puder giver varme og hygge til boligen. Jeg har tilladt mig at lade mig inspirere af Louise Roe, som laver så mange lækre og unikke ting, og lokket min mor til at gribe strikkepindene.

Her er opskriften på den stribede pude,  40 x 40 cm:
Brug en blandingsgarn, fx bomuld og acryl (eller bomuld og cashmere), så den sorte ikke smitter af i vask. Puden herunder er strikket i garn fra Hjertegarn.
Slå 100 masker op på pinde nr. 3
Strik 7 pinde glatstrik i hver farve til du har 36 striber
Fold stykket og sy sammen.

Strikket pude

Italienske kager, du let kan lave

Kært barn har mange navne, vi kender dem nok mest som Biscotti, men der kunne ligeså godt have stået Cantutti eller Tozzetti. De velkendte italienske lidt tørre mandelsmåkager er lækre som en lille snack, til desserter eller som i Italien til at dyppe i et glas sød hedvin (Vin Santo). De er meget lettere og hurtigere at lave, end man umiddelbart skulle tro – du skal ikke en gang smutte mandlerne. Her får Hanne Bloch’s opskrift fra Mit italienske køkken, som jeg kan skriver under på bliver rigtigt gode og vellykkede.

biscotti

18 – 20 stk.
125 g sukker
1 æg (L)
1 æggeblomme (L)
½ stk bagepulver
130-140 g hvedemel
1-2 tsk revet appelsin- eller citronskal
125 g mandler (usmuttede)

Pisk æg, æggeblomme og sukker til en tyk creme. Rist mandlerne på en tør pande, og lad dem svale lidt af, før de blandes i dejen sammen med resten af ingredienserne.
Ælt dejen sammen – den skal kunne trilles, men må gerne klistre lidt.
Tril et par pølser, 4 cm. brede, og kom dem på en bageplade med bagepapir.
Bages i 15-20 min. ved 200 g.
Tag dem ud og skær pølserne i ca. 1 cm. tykke skiver på skrå og tør dem i ovnen ved 125 g i ca.  time.

Mit Italienske Køkken fås til 199,95 kr. hos Saxo.com

Æblelagkage med marcipan

Denne lagkage er en fusion af en gammeldags æblekage og en lagkage med creme, en æblekagelagkage. Og det er meget meget vellykket kombination. Jeg synes ellers ikke altid, at lagkage er det mest populære i disse tider, men denne her bliver spist op!

Æblelagkage med marcipan

Du skal bruge:

  • 3 lagkagebunde
  • Æblegrød, regn med omkring 5-6 dl.
  • Letknuste makroner
  • Creme (se nedenfor)
  • Flødeskum af ½ liter piskefløde
  • 200 gram marcipan
  • Pynt, fx friske hindbær eller kandiserede violer

Hjemmelavet creme:

  • 3 æggeblommer
  • 2 spsk sukker
  • 1½ spsk maizena
  • 3 dl kaffefløde, eller 1 dl. piskefløde og 2 dl. sødmælk
  • 1 vanillestang
    Pisk æg, sukker og maizena sammen i en gryde og tilsæt fløde/mælk og vanillen. Opvarm herefter op under konstant omrøring til cremen jævner. Kog igennem, stadig under omrøring, i ca. 1 minut. Tag cremen af varmen og lad den køle helt ned, mens du af og til rører den igennem. Skulle der blive lidt klumper, gør det ikke noget.
    Cremen kan evt. blandes med flødeskum.

Læg først æblegrød og derefter makroner på den første bund. På den næste fordeles cremen, og den øverste bund beklædes med marcipan. Marcipanen rulles let ud mellem to stykker bagepapir. Skær den ud i en cirkel, gerne så den går ½ cm. ud over kanten. Til sidst dekoreres med siden med flødeskum.