Sensai solcreme

Som juli måneds præmie til én af jer skønne læsere her på Qland, har jeg været så heldig at få lov til at udlodde de nye Silky Bronzer solprodukter fra japanske Sensai.

To silkebløde, strålende plejende – og ekstremt effektive – solcremer til ansigt og krop, og en Glowing After Sun Cream, der sætter prikken over i’et på en soldag. Præmien har en samlet værdi af 2.145 kr.

 

VINDEREN ER TRUKKET OG DEN HELDIGE DENNE GANG BLEV RIE VIOLA ♥
TUSIND TAK FOR ALLE DE FINE KOMMENTARER – DET HAR VÆRET EN FORNØJELSE AF FØLGE MED I ALLE SOMMERPLANERNE.

Sensai solcremer

Jeg testede selv cremerne, da jeg var i Løkken fornyligt, og de er bare luksuriøst lækre og silkeagtige. Med dem er det ingen sag at få brugt solcreme, hverken på kroppen eller i ansigtet. De er lette og tyndflydende og absorberes lynhurtigt – og efterlader intet hvidt på huden. De giver huden en lækker velplejet og klar udstråling – samtidig med, at du kan nyde solen med en driftssikker og vandresistent UVA/UVB-beskyttelse. Cremerne indeholder flere forskellige både fysiske og kemiske solfiltre af de nyeste og mest avancerede slags, som giver en stor stabilitet og sikkerhed for beskyttelse.

Ansigtscremen bruger jeg dagligt over min normale hudpleje i sommersolen, hvor den er så let og plejende, at den ikke føles som en solcreme, men bare som den ekstra anti-age pleje, den også er. Den giver en flot, klar og strålende hud, samtidig med, at du er beskyttet i forhold til solskader som pigmentpletter og rynker.

Sensai Silky Bronzer
After Sun Glowing Cream er ren forkælelse til huden efter en dag i solen. Den giver en meget let og diskret glitrende glød til huden, en lille ferskenagtig duft – og spækker naturligvis også huden med de fugtgivende ingredienser og fine glød fra silken, så det understreger din ekstra luksuriøse sommer.

Nyd en lækker sommer med Sensai Silky Bronze 

Sensai sol

Den heldige vinder kan se frem til en sommer med den bedst tænkelige solbeskyttelse til både krop og ansigt. Hvor man kan nyde det og slappe af i solen og samtidig opnå en silkeblød sommerglød med gode anti-age ingredienser og solfiltre, der tilhører eliten på sit felt.

Øverst på ingredienslisten står det højt estimerede fysiske filter Zinkoxid, der er ekstra godt til at beskytte mod solens UVA og UVB stråler.

Derudover får du nogle af de plejende ingredienser, der for tiden står på toplisten, som glycerin og niacinamid (B3 vitamin) – og naturligvis Sensais signaturingrediens, den kostbare Koishimaru silke. Silkens fibre, der i gamle dage var forbeholdt kejsere, har en ekstrem fugtgivende effekt.

Sensai solprodukter

VÆR MED I LODTRÆKNINGEN

Den heldige vinder af juli måneds læserpræmie her på QLAND får:

🔅 Sensai Silky Bronzer Cellular Protective SPF50 ansigtscreme (795 kr.)
🔅 Sensai Silky Bronzer Cellular Protective SPF30 kropscreme (675 kr.)
🔅 Sensai Silke Bronze After Sun Glowing Cream (675 kr.)
(Samlet præmieværdi 2.145 kr.)

Skriv en kommentar herunder om, hvor du skal holde din sommerferie år – ude, hjemme, i Danmark, i udlandet, i telt, på cykel, i båd, i campingvogn, i sommerhus, på glamcamp….eller? ♥

Så er du med i lodtrækningen den 1. august.

Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

Er du tilmeldt QLANDS NYHEDSMAIL? Den kommer, når der er spændende nyt på bloggen, og du kan altid framelde igen. 
Tilmeld dig her, så går du ikke glip af noget!

 

Nu er det gået præcis et år, siden jeg startede min behandling hos Hårklinikken med deres hårprodukter og en vækstfremmende hårekstrakt med udtræk fra planter og mælk, blandet specielt til mig. Det er tid til at gøre endelig status på virkningen – og på, hvordan det videre forløb skal være.

Hver tredje kvinde vil opleve at få tyndere hår!

For mig var behandlingen ren forebyggelse, fordi jeg var nervøs for at komme til at opleve en udtynding af håret. Generelt oplever ca. hver tredje kvinde hårtab i forbindelse med overgangsalderen, og jeg var ovenikøbet blevet ordineret antihormoner, som fjernede den sidste rest østrogen, som dannes i kroppen. Udtynding af håret er en reel bivirkning, som rammer nogle, men ikke alle.

tykt hår Håprklinikken

Jeg har, i al beskedenhed, altid haft et godt hår, men nu – i en alder af 54 – gror mit hår tykkere hår end nogensinde.

At gå i forebyggende behandling mod hårtab var måske lidt en panikhandling fra min side, men ikke desto mindre, så gav det mig ro på den front i en svær tid. For mig har Hårklinikken først og fremmest givet en kæmpe tryghed – som jeg er lykkelig for – mens de for andre, både kvinder og mænd, virkelig redder håret efter hormonelle forandringer, kemoterapi og genetisk hårtab. (Læs mere i dette indlæg).

Mange kvinder er disponerede for genetisk hårtab, der minder om mandlig udtynding af håret. Det starter typisk ovenpå hovedet og foran, hvor man kan opleve fældning og se, at håret får mindre fylde. Udtyndingen kan sagtens gå i dvale, men vil typisk komme igen. Så sæt ind så hurtigt som muligt med at forebygge og afhjælpe problemet.


Mit hår vokser sig tykkere end nogensinde før!

Jeg er gået fra at være angst for at få tyndt hår til, at det nu bliver tykkere end nogensinde. Når jeg kører hænderne gennem de øverste nye 10-15 cm. af håret er det virkelig tæt og fyldigt, og ser man nærmere på alle de nye hår, der kommer, kan der konstateres en fantastisk god vækst af nye hår.

Det allermest vilde er, at jeg har fået en langt pænere hårgrænse! Mit ellers kraftige hår var nemlig fra naturen lidt tyndt i siderne og i tindingerne. Nu er der vokset en anseelig tot hår ud i begge sider, som aldrig nogensinde har været der før, og jeg har fået en meget tykkere hårgrænse.

Billedet til venstre er fra starten af behandlingen, hvor du kan se, hvordan ekstrakten påføres i hovedbunden – og til højre er fra i dag, hvor det er tydeligt, at jeg har fået en helt anden hårgrænse, der ikke går op i tindingerne.

Hårklinikken

Hårklinikken virker

Alle de helt nye hår i tindingerne, som er kommet på det sidste år!

Når, jeg sætter håret op nu, ser det meget flottere ud, hvor jeg tidligere godt kunne føle mig noget tynd i siderne med lidt høje tindinger.

Jeg fortsætter med Hårklinikken

På Hårklinikken er de vant til at behandle masser af klienter med reelt hårtab, men de er også glade over at se, at det faktisk kan lade sig gøre at skabe en synlig vækst i et ellers kraftigt hår som mit. De mener dog, at jeg fra nu af kan nøjes med at køre videre med ekstrakten i siderne og tindinger, hvor der stadig er potentiale for endnu flere hår. Dermed bliver behandlingen også mindre bekostelig fremover.

I hele håret vil jeg vedligeholde en sund vækst med Hårklinikkens almindelige hårpleje, som kan anbefales til alle:
Deres Restorative Shampoo optimerer forholdende for hårvækst og reducerer den talg-produktion, som er medvirkende årsag til hårtab forårsaget af hormonelle forandringer.
Til mit lidt krøllede og tørre hår bruger jeg Hårklinikkens Hair Mask, der åbner hårstrået og tilfører fugt, så det virkelig kan ses og mærkes på håret.
Endelig er deres plejende og varmebeskyttende leave-in conditioner, Hair Hydrating Créme, virkelig unik til at pleje og samle mit hår.

Afhjælpe hårtab hos kvinder

Jeg er lykkelig for, at jeg ikke skal være bekymret for udtynding af mit hår – men tværtimod har fået mere hår end nogensinde.

Oplever du hårtab – genetisk, hormonelt, efter sygdom eller kemobehandling – kan du booke en tid hos en hårkonsulent i København eller Aarhus og finde ud af, hvad der kan gøres. Hårklinikken tilbyder kun behandlinger, hvis de reelt tror på, at det virker, og i så fald vil man typisk opleve en forøgelse af hårmængden på 30-50% efter hårtab.

Sensai gaveæske

Du kan nu få Sensai i Matas,og det fejres fra i dag den 25. juni og frem til den 8. juli (så længe lager haves) med en gratis gave til en værdi af 695 kr., når du køber Sensai-produkter til et tilsvarende beløb. Det gælder både i butikker og online.

Så jeg vil ikke undlade at give tippet videre, hvis du vil prøve nogle af mine allerstørste favoritter (du kan se mine musthaves længere nede!) og teste, hvad det er, Sensai kan fx, når det kommer til rens. Eller, hvis du alligevel står og mangler fx verdens bedste mascara eller flydende foundation!

Sensai gratis gave

Du får de, efter min mening, uundværlige renseprodukter i rejsestørrelser på 30 ml, det samme gælder den ultimative fugt og pleje med Cellular Performance Lotion og Emulsion – begge i 50 ml. Derudover er der en lille Day Cream med SPF25  prøve samt prøver på Cellular Performance Day Cream, Cleansing Milk og den fantastiske Peeling Powder.

Alle produkter er med Sensais signatur ingrediens Koishimaru Silk EX, der fremmer hyaluronsyre-syntesen og giver den mest silkebløde hud

Gaven har også en værdi på 695 kr. Det er rensepleje i små størrelser, Lotion , Emulsion, Day SPF25 og CP Day Cream.

Mine Sensai musthaves

Jeg har samlet nogle af mine egne musthaves fra Sensai, som jeg bruger igen og igen – og igen. Måske kan du blive inspireret til at prøve nogle af dem og få den gratis gave med i købet.

1. Den for mig ultimativt bedste mascara. Læs mere i dette indlæg. 289,95 kr. her. 2. Den bedste flydende Flawless foundation, naturligt dækkende og sætter sig aldrig i linjerne i huden! 389,95 kr. her. 3. Luksus ansigtspleje med SPF50. Silkeblødt og giver den smukkeste udstråling. 769,95 kr. her. 4. Ny virkelig god øjenbrynsblyant med refill. Du skifter bare den yderste stift ud og sparer penge og på miljøet. 279,95 kr. her. 5. Lipglossen over alle, der giver de smukkeste bløde læber. 329,95 kr. her.

Sard Bye Bye pink mod blussende hud

SARDkopenhagen har udviklet en ny hudplejeserie med særligt fokus på at hjælpe den rødmende og blussende hud.

Målrettede produkter, som naturligvis kan bruges af alle, men som er særligt til kvinder i alle aldre – fra tør og moden hud til ung problemhud – der er generet af, at huden blusser op og reagerer på fx stress, sollys, et glas vin eller krydret mad.

En blussende hud er i ubalance

BYE BYE PINK serien består helt enkelt af 3 produkter – som kan fås både som en samlet pakke eller hver for sig. En oliebaseret miscellar rens, en ansigtsmist/tonic og en creme, som alle er balancerende og fugtgivende med få og nøje udvalgte og tilpassede ingredienser.

En blussende hud har altid en ubalance, og er følsom overfor pH-værdien, og der opleves let en irritation fra fx bakterier og hudpleje, der ikke er optimal.
Derfor er der tilsat mælkesyre i produkterne til at normalisere hudens pHværdi. Der gives masser af fugt fra bl.a. fermenteret hyaluronsyre, som er mere koncenteret end konventionel hyaluronsyre og optages bedre i huden. C-vitamin fra acerola-bær styrker dannelsen af collagen og hjælper med at udjævne pigmentering i huden. Og endelig er der naturlige fedtsyrer, særligt i arganolie, der arbejder med huden, ikke mod huden. Argan- og kokosolie er nogle af de ingredienser, som får huden til at falde til ro og som mange nok ikke er klar over, også har en bakteriehæmmende effekt.

Sard miscellar olie

Fugt, balance og antioxidanter – der kan bruges af alle hudtyper

Selvom de er målrettet de særlige problemer med en hud, der har en tendens til at rødme og blusse, så kan de bestemt også bruges af alle andre! Produkterne er både balancerende, beroligende og fugtgivende.

SARDkopenhagen Rose Water Elixir med 80% antioxidativ rosenvand/olie samt mælkesyre er forrygende lækker til opfriskning og som settingspray, men også som en tonic efter rensen.

Rensen er en hurtig miscellarrens, som normalt er vandbaseret, men her i en UNIK oliebaseret udgave, der giver mere fugt og pleje til huden.  Miscellar Cleasing Oil er med sød mandelolie, æterisk
rosengeranium olie og kamilleblomstvand.

Bye Bye pink Sard

BYE BYE PINK lanceres i samarbejde med model og influencer Michaela Theibel, der i mange år har kæmpet med problemhud, og derfor henvendte sig til stifter af SARDkopenhagen Charlotte Kasandra Tørnby, for at søge den vejledning, hun altid har haft brug for.

Olie til blussende hud er nyt og kontroversielt!

ESSENTIELLE NO.7 face cream indeholder bl.a. argan- og kokosolie, samt fermenteret hyaluronsyre og mælkesyre. Olier kan synes som et kontroversielt valg til netop blussende hud, men for stifteren af SARDkopenhagen, Charlotte Kasandra, er det et helt bevidst opgør, hun gerne tage. Hun mener nemlig, at det er et spørgsmål om at vælge de helt rigtige olier til hudtypen, som samtidig er balancerende og antibakterielle. Arganolie, har alle de rette egenskaber og er ovenikøbet også talgregulerende.

Hun går derfor 100% ind på at løse huden behov – med 100% naturlige, rene og milde produkter.

SARDkopenhagen

Til den opblussende, tørre hud – eller unge problemhud – fås BYE BYE PINK Pakken til 629 kr. på Sardkopenhagen.dk.
Du kan også finde produkterne enkeltvis her.

MICELLAR CLEANSING OIL 100 ml., 165 kr.
ROSE WATER ELIXIR 100 ml. 199 kr.
ESSENTIELLE N0.7 face cream 50ml. 349 kr.

 

TIP! Følger du med på min Instagram, så kan du fra på søndag være heldig at vinde BYE BYE Pink pakken fra SARDkopenhagen.

C-vitamin hudpleje

Hudpleje med et højt og stabiliseret indhold af C-vitamin har en klinisk dokumenteret virkning på huden i forhold til at mindske og forebygge solskader, pigmentforandringer, ar, linjer og rynker.

Jeg har skrevet om C-vitamin i hudplejen før, men det tåler absolut gentagelse. Helt aktuelt er det danske Ecooking, der nu er kommet med en ny og kraftig serum med et højt indhold af C-vitamin. Den er ikke for sart hud, men du kan evt. bygge din modstandskraft op over for de virkningsfulde vitaminprodukter. Jeg har testet den – jeg er fan – og det kan du læse mere om længere nede.

C-vitamin er en antioxidant og stimulerer desuden den naturlige dannelse af kollagen. Uanset alder vil man have fordel af C-vitamin, om man ønsker en jævnere hudtone efter akne eller solskader, alderspletter, hyperpigmentering eller – med en tålmodig og daglig indsats – ønsker at forebygge linjer og rynker.

Der er al mulig grund til at bruge et fornuftigt produkt med C-vitamin i din hudplejerutine, hvis du vil have en flottere udstråling, færre pletter og pigmentering – og forebygge rynker og linjer!

 

Det er ikke ligegyldigt, hvilken C-vitamin creme, du vælger!

Det er ikke ligegyldigt, hvad du bruger. Det skal være af en høj koncentration for at virke. C-vitamin er flygtigt, og det skal være emballeret og formuleret rigtigt, så det er bevaret, når det kommer ud af tuben. Af samme grund indeholder de fleste hudplejeprodukter slet ikke ren C-vitamin, men derivater, dvs. kemiske afarter af C-vitamin, som er mere stabile og ikke forsvinder i den blå luft, før de når ud af tuben og ned i huden. C-vitaminen vil derfor være at finde under navne som Ascorbyl Tetraisopalmitat, Sodium Ascorbyl Phosphate, Ascorbyl Glycosid og Tetrahexyldecyl Ascorbate.

Disse forskellige afledte forbindelse virker som c-vitamin og kan i større eller mindre grad trænge ned i huden og forvandles til c-vitamin, hvor de har de samme egenskaber i form af lysning af pigmentering, kollagenboost og antioxidativ beskyttelse.

Tror endelig ikke, at disse kemiske afarter af C-vitaminet er en billig løsning for producenterne. Ren C-vitamin er billigere, men det er meget flygtigt – selvom det virker mest effektivt, så er det kun holdbart i kort tid. Nøglen er en vedvarende brug af stærke C-vitamin produkter med stabile ingredienser.

Valg af hudplejeprodukter afhænger af hudens tilstand og problemer, sarthed, personlige præferencer, smag og behag, budget. Jeg viser dig de gode produkter, der virker – valget er dit.

Ecooking C-vitamin serum

Nyhed fra Ecooking: Stærk C-vitamin serum

Ecooking har netop lanceret deres nye C-vitamin serum med et højt indhold af Ascorbyl Glycosid, som er stabilt og virker stimulerende på kollagenen og lysner hyperpigmentering. Serummen, som har en lækker olieagtig konsistens, indeholder også fugtgivende naturligt hyaluron og økologisk glycerin, så du får et stærkt boost til din kollagen. Actibiome styrker hudens mikrobiota/bakteriebalance og medvirker til at modvirke rødme.

Præcis hvor højt C-vitaminindholdet er, er ikke angivet, men placeringen langt oppe på ingredienslisten vidner om et meget højt indhold – og det samme gør den øjeblikkelige virkning på huden, hvor rødme og prikken vil forekomme især i starten.

Serummen kan dog ikke anbefales til sart og sensitiv hud. Med mindre, din hud er meget sart, kan du prøve at bygge din huds styrke langsomt op med små mængder og ved at blande en dråbe af serummen i din normale creme.

Jeg er så heldig at have en hud, der tåler meget, og jeg bruger flittigt en række forskellige syrer og vitaminer hver dag til at eksfoliere og stimulere huden. Jeg kan ind imellem godt lide, at produkterne er så virkningsfulde og giver lidt rødme i huden, som den nye serum fra Ecooking.
Efter den første nat, hvor jeg havde brugt 2-3 pump af serummen på ansigt og hals, var jeg lidt rød dagen efter. Efter nogle dages brug, er jeg ikke længere rød, men har en meget klar hud med en flot og frisk udstråling.

Men husk, at hudpleje først og fremmest er en tålmodig og stabil indsats, som – med de rette produkter – over tid vil bevare din hud glattere og yngre.

Den nye Ecooking C-vitamin serum koster 349 kr. for 30 ml. og fås hos bl.a. Matas her. (reklamelink)

Serum med C-vitamin kan bruges dagligt og hele året. Husk at bruge solcreme, men det gælder i øvrigt altid som et godt råd. Vær ikke nervøs for, at C-vitamin gør dig mere sensitiv overfor solen – selvom C-vitamin på ingen måder må erstatte solbeskyttelse, så understøtter det tværtimod virkningen af din solcreme. Det stærke antioxidant beskytter huden mod de skadelige stråler, der ødelægger huden og forårsager pletter, rynker og linjer.

Øjenskyggepalette fra NARS, neglelak fra Nailberry og lange øreringe fra Mielko Jewellery.

 

Du har måske lagt mærke til, at det glimter og blinker for tiden, og er du til det, så kan du roligt gå efter guldet i både smykker og glitrende kjoler.

Nu mener jeg jo ikke, at vi skal være slaver af trends (læs Træt af trends), men er der noget, vi kan lide og passer til vores smag og personlighed, så er det selvfølgelig bare med at hoppe på.  Så hold dig ikke tilbage med guld, hvis det er lige dig.

Det gælder også i makeuppen, hvor vi på vej (forhåbentlig) ud af Corona-krisen ser en tendens ude i verden til et kæmpe fokus på øjenmakeuppen. Den gode gamle lipstick effect, hvor man i krisetider køber dyre læbestifter i stedet for store luksusgoder, ser ud til at være afløst – i alt fald i Kina – af en eye makeup effect, hvor der købes alle former for øjenmakeup i store mængder fra de dyre etablerede mærker.

Den nye øjenskyggepalette fra NARS falder præcis lige ned i det hele – det er guld og shimmer, det er højpigmenteret luksus og det er vildt og lækkert.

Fra Nailberry er der lige landet en guldneglelak, Golden Hour, der giver dig sommerens hotteste negle. Nailberry er sundere og mere åndbar neglelak uden problematisk kemi.

Guld neglelak


MUTI, som jo er juni måneds læserpræmie, udvider deres meget enkle og overskuelige produktlinje til også at omfatte tre forskellige renseprodukter, som netop nu er på vej ud i butikkerne.
De er alle beriget med et helt nyt peptidekompleks med aktive enzymer, der fjerner døde hudceller skånsomt og blidt samtidig med, at de regenerer og fugter huden.

Vælg gode renseprodukter med effektive ingredienser, så du virkelig får noget ud af den indsats og den tid, du bruger på at rense huden!

 

Nye MUTI renseprodukter til enhver hudtype

MUTI er udviklet udfra en simpel filosofi om få effektive ingredienser. Intelligente produkter uden unødvendige fyldstoffer, farve og parfume. Og i øvrigt også uden alkohol, parabener, paraffiner, scilikoner, mineralolier og sulfater.

Du kan læse mere om cremerne i indlæggene nedenfor – eller være med i denne måneds læserkonkurrence, hvor du kan vinde MUTI’s fantastiske anti-age produkter.

Men nu gælder det de tre nye gode bud på effektive og intelligente renseprodukter – til tør/følsom hud, til fedtet/kombineret hud eller en all round Micellar Water. Alle med pumpe, hvilket gør det let og hygiejnisk at bruge dem.


MUTI Gentle Milk Cleanser (295 kr. for 200 ml.) er den mildeste rens til tør og følsom hud, der stadig har brug for en effektiv rens. Særligt formuleret uden stærke overfladeaktive ingredienser, der kan forårsage tørhed eller irritation. Men stadig så effektive, at huden renses uden for meget gnideri og stress. Abrikoskerneolie, peptider og aktive enzymer fjerner blidt snavs, makeup og døde hudceller, så huden efterlades ren og klar. Indeholder desuden antiinflammatoriske og beroligende ingredienser samt en afblanceret pH-værdi, der beskytter hudens naturlige barriere.

MUTI Hydration Micellar Water (275 kr. for 200 ml.) er et allround renseprodukt til den nemme og hurtige afrensning.
Stadig en mild formulering og som altid, når det gælder MUTI, uden alkohol, parfume eller nasty tilsætningsstoffer. Peptidkomplekset fjerner de døde hudceller med en mild enzympeeling, men huden vil ikke føles tør pga. en afbalanceret pH-værdi og et sojaprotein, der beroliger huden og modvirker udtørring.

MUTI Purifying Gel Cleanser (295 kr. for 200 mk.) er til den fedtede eller kombinerede hud. Jeg vil også anbefale den, hvis du bare ind imellem trænger til en ekstra dybdegående rens.
Der er stadig tale om milde, men effektive, ingredienser, bl.a. mælkesyre, der er kendt for den milde peeling og samtidig giver fugt og styrker hudens barriere. Sammen med peptide-komplekset og præbiotika renses hudoverfladen for overskydende talg, så den onde cirkel med tilstopning og betændelse brydes uden at ødelægge hudens balance.

Lanceres i juni 2020.

 

Så er det blevet tid til juni måneds læserkonkurrence, hvor en af jer herinde skal forkæles med fantastisk fokuseret anti-age hudpleje fra MUTI til en værdi af 1.690 kr.

MUTI står for Modern, Unique, True, Intelligent!

Produkterne er kendetegnet ved relativt korte, og effektive, ingredienslister. MUTI er ganske enkelt koncentreret med de bedste ting – og kun de ting – der virker. Ingen parfume eller kontroversielle ingredienser, men fx store mængder småmolekyleret hyaluronsyre, E-vitamin, det fugtbalancerende Ectoin og Niacinamid (B3), som er ingrediensen, som alle taler om for tiden!

VINDEREN ER TRUKKET! TAK TIL ALLE, DER VAR MED I DENNE MÅNEDS KONKURRENCE. DEN HELDIGE DENNE GANG BLEV METTE DIEMER NIELSEN. ♥



Udglatning og fugt!

Omdrejningspunktet for de produkter, du kan vinde som månedens præmie i juni, er masser af fugt! Fragmenteret hyaluron binder fugten i huden og modvirker tørhed og linjer, stoffet Ectoin hjælper med at fastholde fugtbalancen og B3/Niacinamid styrker hudens barrierefunktion og modvirker fugttab.
Tilsammen gør formuleringen, at du med det samme vil opleve en flot og udglattende effekt på huden!

Muti anti-age der virker

MUTI er som serie lige så overskuelig som indholdet, og består af to serummer ( en anti-age og forfinende Calm Down serum), en øjencreme, to natcremer (en normal og en ekstra rig) og to dagcremer (en med og en uden spf) samt nogle virkelig anbefalelsesværdige solprodukter til krop og ansigt.

 

Niacinamid (B3) er pludselig kommet på alles læber – ingrediensen er en multifunktionel superstjerne, der kan hjælpe på stort set alle hudproblemer, inkl. acne, rosacea og eksem, men også i de rette koncentrationer er en anti-age ingrediens og virker udjævnende på hudtonen.

 

Det vinder du!

MUTI er enkelt, reelt og virkningsfuldt, det er ren balsam, der fugter og fylder op og glatter ud, uden at fedte.
Skal du selv ud og købe produkterne, kan jeg også anbefale den natcreme, som du ikke vinder her – den der hedder Plus og er tilsat både A- og C-vitamin og derfor nærmest giver pladen fuld på de ingredienser, vi gerne vil have! 🙂
Alle produkter er velegnede til sart hud.

MUTI cremer

I denne konkurrence vinder du:

  1. MUTI Anti-Age serum, som er den vildeste fugtbombe. Den øger øjeblikkeligt fugtindholdet i huden med fragmenteret hyaluronsyre og provitamin B5 – og stimulerer produktionen af kollagen og elastin. Værdi 595 kr.
  2. MUTI Anti-Age Day Cream spf 20. Igen er hyaluronsyren en stjerneingrediens, der sammen med Ectoin og Niacinamid virker effektivt fugtgivende og udglattende. Samtidig får du en let solbeskyttelse. Værdi 375 kr.
  3. MUTI Anti-Age night cream, der fylder din hud med fugt, mens du sover. De samme stjerner, hyaluron, der trænger dybt ned i huden, E-vitamin, Ectoin og Niacinamid i et intelligent samspil uden kedelige tilsætningsstoffer, gør din hud glattere, blødere og sundere. Værdi 425 kr.
  4. MUTI Anti-Age eye cream. En let og kølende gelagtig øjencreme, der afhjælper tørhedslinjer og reducerer hævelser. De meget koncentrerede virkningsfulde ingredienser, hyaluron, avocadoolie, carbamid og Niacinamid giver en øjenblikkelig friskere, glattere og strammere hud omkring øjnene. Værdi 295 kr.

VÆR MED I LODTRÆKNINGEN

MUTI antiage produkter

Er du den heldige, der skal have MUTI pakken til en samlet værdi af 1.690 kr. ind af døren, så vær med her.

Det eneste, du skal gøre er at være tilmeldt nyhedsbrevet – og at skrive en kommentar her under indlægget.

Skriv lige, hvad der falder dig ind – om produkterne, bloggen, en hilsen ♥

Alle kommentarer er med i lodtrækningen den 1. juli, og jeg glæder mig til at læse dem alle sammen.

 

Er du tilmeldt QLANDS NYHEDSMAIL? Den kommer når der er spændende nyt på bloggen, og du kan altid framelde igen. 
Tilmeld dig her, så går du ikke glip af noget!

 

Gode køb hos Cocopanda

Reklame for Cocopanda.dk

 

Det er tid til masser af sommerlækkerhed til super gode priser hos Cocopanda! Her får du min håndplukkede inspiration til lækker fugt og sommerglød og nogle af mine egne uundværlige favoritter.

Der er rabatkoder til dig, så du kan spare ekstra på de i forvejen lave priser. De gælder på alt – både mine anbefalinger og alt andet på Cocopanda.dk.
Du får altid fri fragt, når du handler for over 399 kr., men med koden QLAND får du mulighed for at få fri fragt, uanset hvor meget, du køber for.

Du får 10% rabat på ALT – også i forvejen nedsatte varer – med rabatkoden QLAND10
eller du kan vælge
Gratis fragt – uanset købsstørrelse – med rabatkoden QLAND

(Rabatkoderne gælder helt frem til 14. juni. Kan bruges 1 gang pr. kunde – og 1 kode pr. ordre)

Cocopanda rabatkode

Her er de produkter, som jeg lige nu selv har valgt hos Cocopanda!
Jeg har udvalgt nogle af mine egne musthaves og all time favoritter, og en masse fugt og glød, der gør dig ekstra flot i sommersolen – til hår, læber, krop og ansigt. Et suverænt Glow Kit, der giver dig det flotteste sommerglød. Og så lige et duftlys på tilbud, som jeg bare ikke kunne stå for! ♥

Den her makeupklud ville jeg aldrig undvære!

Jeg kan ikke anbefale denne her Makeup Ereaser klud ofte nok. Jeg har selv 4-5 stykker i rotation, og de bliver brugt hver evigt eneste dag og kan vaskes i maskinen igen og igen. De holder i årevis.

Makeup fjerner klud

Jeg bruger ALDRIG nogensinde øjenmakeupfjerner. Det klarer makeupkluden bare med varmt vand. Den fjerner også makeup i ansigtet, og nok så meget bruger jeg den til at fjerne renseprodukterne og give en ekstra renhed i ansigtet.
Det er simpelthen uundværligt for mig.

Makeup Ereaser kluden koster normalt 99 kr., men er nedsat til 79 kr. på Cocopanda.dk. Med yderligere rabat (QLAND10) er du nede på 71 kr. med mindre, du i stedet vælger fri fragt (QLAND).

Få den smukkeste udstråling med det suveræne Anastasia Glow Kit

Anastasia glow kit

Fra Anastasia Beverly Hills er der kommet de smukkeste Glow Kit paletter med shiny blushes og highlighters.
De giver den seriøst mest sommerfriske og smukke glød, jeg længe har oplevet. Hold op, hvor bliver man frisk og flot at se på!

Brug de lyse farver til at løfte med – øverst på kindbenet og under brynet, i panden, over næsen, lidt på læbernes amorbue. Leg dig frem til det flotteste look. De mørke farver bruges som blush eller solskinspudder. Alt kan blandes og kombineres, som man har lyst og kan også bruges på øjne og læber eller sågar på kroppen.

Anastasia Glow Kit, som jeg har valgt i farven SUN DIPPED, har en pris på 419 kr., men med rabatkoden QLAND10 kommer prisen på de fire store blushes og highligtere ned på 377 kr.

Anastasia glow kit Sun Dipped

Olaplex olie reparerer og styrker håret!

Olaplex bonding oil

Olaplex revolutionerede hårplejen med deres patenterede molekyle, der reparerer de svovlforbindelser, der bliver ødelagt i håret ved kemisk behandling og slid. Deres No. 7 Bonding Oil er nyeste opfindelse, der både er reparerende, men samtidig også en styling-olie, der samler håret og giver det både blødhed og glans. Det er desuden varmebeskyttende.

Olaplex olie

Jeg er vild med hårolier, og totalt afhængig af dem i mit hår, der krøller og har tendens til krus. Den lille Olaplex-flaske indeholder virkelig nogle gyldne dråber, der samler og styrker mit hår og giver gode hårdage.
Prisen er 229 kr. for 30 ml. – det er en lille flaske, men less is more, og nogle få dråber er nok – med rabatkoden bliver prisen for Olaplex hårolien 206 kr.

 

Elegant Lancôme bodylotion med stjerneingredienser til gode penge!

Jeg kan ikke stå for den smukke og klassiske – og hele 400 ml. – Nutrix Royal Body fra Lancôme med fantastiske fugtgivere som squalane, glycerin, ris-klidolie og shea butter. Den indeholder endda også C-vitamin, der virker på både pigmentering og kollagenboost!

Lancome bodylotion
Nutrix Royal Body Lotion fra Lancôme giver dig en smuk og fugtmættet hud på kroppen – og flotte nærede sommerben. Den er velegnet til tør hud, men virker let og fedter ikke.
Prisen for den store smukke 400 ml. flaske er normalt 199 kr., nedsat til 179 kr. – og med rabatten kun 161 kr. 

All time Jane Iredale favoritter

Jeg har en række årelange favoritter fra den mineralske mærke Jane Iredale. Mærket indeholder ingen kemiske farvestoffer eller konserveringsmidler, men er baseret på rene knuste mineraler.

Jane Iredale mist
Denne gang er ingen undtagelse, hvor jeg har udvalgt en fugtmist – Balance Antioxidant Hydration Spray – der er min favorit til opfriskning i løbet af dagen og ikke mindst som settingspray ovenpå mineralpudder.

Derudover har jeg til sommeren valgt en suveræn smuk Lip Balm med SPF15. Jeg er vild med den let rosa farve FLIRT, men den fås i fem forskellige let transparente nuancer. Den giver de lækreste bløde og naturlige letfarvede læber, som bliver meget fugtmættede og flotte.

Jane Iredale lip balm Flirt

Jane Iredale fugtsprays fås i fire forskellige varianter, som jeg synes er gode alle sammen. Balance Antioxidant Hydration indeholder grøn te og virker antioxidativt – et fint sommervalg, synes jeg. Den koster normalt 239 kr., er nedat til 179 kr. og kommer yderligere ned på 161 kr. med rabatkoden.

Lip Drink Lip Balm kan man virkelig nemt blive afhængig af, fordi den er enkel at bruge og giver så smukke læber. Den koster normalt 119 kr., er nedsat til 89 kr. Med rabatkoden kommer den ned på 80 kr., men du kan naturligvis alternativt vælge at få den sendt hjem gratis.

Fineste duftlys til 44 kr.!

Jeg kunne ikke stå for det her fine duftlys på Cocopanda, da jeg var inde for at se alt igennem. Og det dufter ovenikøbet godt! Lidt til den maskuline side uden at være for kras. Jeg fortryder ikke købet – kun, at jeg ikke købte et par stykker mere, for det er så fint og kunne være en sød gaveidé ♥

Duftlyset White Water fra Shelas er nedsat fra 79 til 49 kr. Du får jo rabat på alt, så det kommer ned på 44 kr.! Eller du kan få det sendt gratis.

Nærende natcreme til 45+ kvinder med Life Plankton

For noget tid siden havde jeg fornøjelsen at teste nogle seriøst gode ampuller fra Biotherm med signaturingrediensen Life Plankton. Det var på opfordring fra min gode veninde og kollega, skønhedseksperten Silke Grane, der er vild flere af Biotherms opstrammende cremer med Life Plankton.
Jeg bestemt ikke uenig, så på denne inspirationsliste er der derfor kommet en Blue Therapy Amber Algae Revitalize natcreme fra Biotherm med. Den er specielt udviklet til kvinder over 45, der begynder at opleve en skrøbelighed i huden og ønsker sig en glattere og mere smidig hud med en flot glød.

Blue Therapy Amber Algae Revitalize findes som både en anti-age dagcreme og den nærende natcreme, som jeg har valgt ud. Den indeholder algen Amber Algae, signaturingrediensen Life Plankton, samt en række andre plejende ingredienser, der virker helende, anti-inflammatoriske og styrker cellefornyelsen.
Normalpris 496 kr., nedsat til 351 kr., og med rabatten kommer natcremen ned på 316 kr.

 

Det var alt, hvad jeg havde udvalgt som inspiration i denne omgang. Vil du have overblikket, kan du kan klikke over på Cocopanda og finde hele min personlige liste her.

Jeg håber, der er nogle ideer og tips imellem, som du kan bruge. Husk endelig, at rabatkoderne gælder til ALT på siden og uanset, om jeg har anbefalet det eller ej. Koden gælder 1 gang per kunde (1 kode pr. køb) og helt frem til den 14. juni.

Bliver du fristet af de gode tilbud, så skal du ikke vente ret længe, før du har dem i hænderne – Cocopanda leverer lynhurtigt ♥

**

 

Filroga øjencremer

Filorga laver – blandt mange andre ting – nogle suveræne øjencremer. Det er ikke altid, det giver mening for alle overhovedet at bruge en øjencreme, og selv gør jeg det kun, når jeg virkelig kan mærke, at det gør en forskel. At de opfrisker og reducerer hævelser, udglatter og lysner øjeomgivelserne.

Filorgas øjencremer er jeg gået hen og blevet afhængig af, fordi de virkelig gør en forskel. Her skal du se de tre nyeste øjencremer samt en klassiker fra Time-Filler serien, som jeg bliver ved med at være begejstret for. Du kan læse om, hvordan de fire øjencremer virker hver især, så du eventuelt kan finde frem, hvilken der passer bedst til netop dine behov.

Bestselleren Optim-Eyes i ny version!

Optim-Eyes (345 kr.) har i mere end 10 år været Filorgas nr. 1 bestseller, og der sælges en hvert 1o. sekund i verden. Nu har de gjort den endnu bedre med nye peptider, der modvirker træthedstegn. Derudover virker Optim-Eyes på linjer, mørke rande og hævelser under øjnene.

Optim-Eyes cremen har meget let og behagelig konsistens, der øjeblikkeligt trænger ind og frisker op selv på en træt dag.
Det er nr. 1 for dig, der vil sætte særligt ind på trætte øjenomgivelser, men naturligvis stadig også på de andre ting.

FIlorga Optim-eyes creme og stick

Optim-Eyes har fornyligt fået en lillesøster i sticken Optim-Eyes Refresh (235 kr.). Den bruges optimalt ovenpå din øjencreme, men er også god til dig, der ellers ikke orker øjencreme i din rutine. Den er lynhurtig lige at køre rundt om øjet og trænger ind med det samme.

Brug den i løbet af dagen, hav den evt. med i tasken, så du kan friske op med den kølende stick, når du har brug for det.
Refresh sticken giver øjeblikkeligt følesen af friskere øjne.

Sticken er et quick-fix, men også meget mere end det.Den indeholder bl.a. samme nye peptid-formulering, som Optim-Eyes cremen, der opfrisker de trætte øjenomgivelser, men har derudover også et usynligt mineralsk mikropudder, der reflekterer lyset og giver en friskere udstråling.

Filorga Time-Filler – all time favorit!

Time-Filler serien, der består dag-, nat- og øjencreme samt en enkelt sheet-mask, har efterhånden nogle år på bagen, og jeg er stadig mega fan af den serie. Det er cremer stopproppet med aktive ingredienser, der fugter, strammer op, udfylder og sætter ind på at formindske rynker. Det er og bliver en all-time favorit for mig, så jeg tillader mig også lige at minde om dagcremen -og natcremen – her (hhv. 535 og 545 kr.).

Filorga Time-Filler favorit

Time-Filler øjencremen (425 kr.) er ingen undtagelse, og her er vi ude i en stadig let, men endnu mere nærende konsistens, som gør den til det perfekte valg til dig, der har brug for intens opstramning og udglatning af øjenomgivelserne.

Filorga Reverse-Eyes

NCEF-Reverse Eyes (625 kr.) kom til sidste år, og den er også en kæmpe favorit hos mig. Den har det hele – sætter ind på rynker, poser, fasthed og glød – den har også et helt unikt ekstra gear, når det kommer til øjeblikkeligt at lysne og udglatte øjenomgivelserne med en lang række aktive stjerneingredienser, som jeg aldrig før har oplevet (Læs mere i dette indlæg).

Så kæmper du med mørke øjenomgivelser og evt. også slaphed omkring øjnene, så er Reverse-Eyes løsningen for dig.

Filorga Reverse Eyes er suveræn mod mørke rander

Det er ikke let at vælge imellem Filorgas suveræne øjencremer, for de kan virkelig noget alle sammen – og de er alle gode på samtlige problemer med træthed, hævelser, rynker og mørke rander. Men har du noget, du særligt vil sætte ind på, så er der alligevel forskel:

♥ Vil du sætte ind på trætte øjenomgivelser, så gå efter Optim-Eyes creme (345 kr.) og/eller Optim-Eyes Refresh sticken (235 kr.). Man føler sig straks kvikkere og friskere.
♥ Har du problemer med mørke rander, så er Reverse-Eyes (625 kr.) fuldstændig suveræn. Aldrig har jeg oplevet sådan en lysning og udglatning af øjenomgivelserne!
♥ Hører du til dem, der er udfordret af slaphed, linjer og rynker omkring øjnene, så vælg den klassiske Time-Filler (425 kr.), der er suveræn anti-agepleje – eller den nye Reverse-Eyes.
♥ Synes du, at du har samtlige udfordringer omkring øjnene, så vælg enten Reverse-Eyes eller Optim-Eyes – og supplér eventuelt med sticken.

Filorga fås i fx Matas, Magasin eller på Boozt.

Vær opmærksom på, at alle Filorgas produkter har et lille indhold af parfume, men i øvrigt har en skøn signaturduft. 

 

SØN of Barberians

Før og efter den nye hudplejerutine med SØN of Barberians!

Det er ikke så ofte, at de unge mænd er i fokus, når det gælder hudpleje – heller ikke her på Qland. Men det laver vi om på i dag, for mange af drengene går jo og slås med problemer med urenheder og fedtet hud og ved måske ikke helt, hvad de skal stille op.

Barberians Copenhagen, der er kendt for deres barber- og plejeprodukter til mænd, har nu skabt linjen SØN of Barberians med gode, virksomme ingredienser og en serie, der giver nemme og overskuelige rutiner med en god effekt til de unge drenge og mænd.
Med en enhedspris på 129 kr. er de også til at komme i nærheden af for de unge. Alt er økologisk, uparfumeret og vegansk, og i biologisk nedbrydelige tuber fremstillet af rester fra sukkerrør.

Anton har testet!

Jeg har haft min nevø Anton på 22 til at teste SØN of Barberians, og du kan læse om hans erfaringer længere nede!
Som du kan se på billedet øverst, så havde han problemer med sin hud. Særligt på kinderne kunne han få nogle udbrud, der generende ham en hel del. Faktisk havde han været forskånet for uren hud, før han var omkring 20 år, men pludseligt blev huden til noget frustrerende, og han prøvede at holde udbruddene nede med Basiron fra Apoteket.

Anton var derfor ikke svær at overtale til at teste den nye hudplejerutine bestående af en daglig face wash, en scrub, en renseserum til uren hud og en fugtcreme. Siden er der kommet en rensemaske til også, og derudover er der en shower gel i serien.

En nem og hurtig hudplejerutine for de unge mænd

Søn hudpleje

Serien på er til at overskue, og rutinerne er nemme og lever op til det grundlæggende mantra om rens – eksfoliering – fugt.
Anton er blevet meget overrasket over, hvor hurtigt, det er at bruge, og han er blevet utrolig glad for de nye rutiner. Vask og eksfoliering kan som regel klares i badet, serummen bruger han  i t-zone og i områder med urenheder, og han afslutter med den fugtgivende creme, der ikke fedter.

SØN hudpleje til unge mænd

Til den grundlæggende rutine bruges ansigtsvask, daily scrub (dagligt eller 2-3 gange om ugen), renseserum på urene områder og creme.

◊Face Wash renser i dybden, men er samtidig plejende og genopbyggende med ingredienser som oliven – og kokosolie, aloe vera og spirulina (alge, kendt for sine reparerende og opbyggende proteiner), så det ikke er en hård omgang for huden.
◊ Den milde eksfoliering, Daily Scrub, som kan bruges dagligt, fjerner urenheder og døde hudceller, og giver en frisk og klar hud ved hjælp af naturlig cellulose fra træer. Derudover er der igen plejende ingredienser som oliven- og mandelolie og spirulina.
◊ Serummen, der er særligt udviklet i uren hud, har salicylsyre som stjerneingrediens. Det er BHA-syre, der trænger dybere ned i huden og fungerer som en mild peeling og giver en effektiv rens af tilstoppede porer.
◊ Den afsluttende creme plejer huden med økologiske olier, aloe vera, spirulina og vitamin E.
◊ Cleansing masken er en lermaske, der bruges 2-3 gange om ugen til en ekstra dybdegående rens, der fjerner urenheder, snavs og fedt.
Alt til 129 kr.

Slipper ikke hudplejen igen!

Anton har efter sin test, som det også kan ses på billedet, opnået en markant flottere ud, og udbruddene er efter et par måneder nu både langt færre og mindre, og det er helt slut med Basiron! Hans hud er blevet både ren og føles samtidig – med hans egne ord – sund og fugtmættet, uden at være fedtet. Der er ikke den samme rødme eller ujævnhed i huden og han har konstateret, at der er langt færre problemer med indgroede hår.

Kommer der en bums, så ved han præcis, hvordan han kan sætte ind med ekstra pleje med bl.a. serummen med salicylsyre. Derudover oplever hans simpelthen bare, at huden er langt mere blød og lækker. Som han selv udtrykker det, har han simpelthen fået øjnene op for gode hudplejerutiner. Han er faktisk blevet vild med det (slægter åbenbart sin faster på 😉 ) og kommer ikke til at slippe det igen.

Du finder SØN of Barberians på deres webshop HER eller butikker som bl.a. Coop, Salling, Illum og Matas.

Bedste solcremer til ansigtet

Jeg er blevet spurgt, om jeg kan anbefale nogle gode cremer med solfaktor til ansigtet. Så her kommer mine topfavoritter, når det kommer til de allerbedste og mest behagelige, plejende solcremer. Her kan du læse om mine forskellige bud på en god solcreme til ansigtet, finde deres forskellige egenskaber og sammenligne priser, så du kan finde den eller de cremer, der passer bedst til dig.

Jeg vælger selv gerne en høj solbeskyttelse til ansigtet, som er mest udsat, når det kommer til rynker og solskader. Desuden bruger jeg dagligt syrer og vitaminer i min hudpleje, der kræver en god beskyttelse om dagen. I de serier, jeg har fremhævet, finder du dog også varianter med lavere solfaktor, hvis du foretrækker det – og lige så fantastiske kropsprodukter med solfaktor.

Samtidig lægger jeg vægt på, at de ikke fedter eller er svære at arbejde med og få ned i huden – men tværtimod virker som en helt normal dagcreme, når de kommer på huden. Og selvfølgelig med gode ingredienser, der passer til en voksen hud, som fugter og plejer og beskytter mod de fri radikaler, som solens stråler skaber.

Du behøver ikke vælge al din hudpleje fra den samme serie – pluk og mix løs af dine favoritter, så du sammensætter en perfekt hudpleje for dig!

 

ZO Skin Health Smart Tone SPF 50 (45 ml. 699 kr.)

 

Zo Skin health solbeskyttelse

 
Smart Tone solcremen fra klinikmærket ZO Skinhealth er en unik fugtgivende solcreme med en smule farve, der nærmest smelter ind i hudens egen tone og passer de fleste.
Den giver en overlegen beskyttelse mod UVA og UVB samt HEV, som også betegnes som blåt lys. Indeholder en række stjerneingredienser som bl.a. ren E-vitamin (antioxidant), ren C-vitamin (udjævner hudtonen og stimulerer kollagenproduktionen), arganolie, glycering, rosmarinekstrakt (anti-inflammatorisk). Indeholder Beta-glucan (findes i svampe), der tilskrives lovende anti-age egenskaber.

UVA-stråler. Tænk på A for “aldring”. A-strålerne står for langt hovedparten (95%) af de UV-stråler, vi udsættes for. Det er dem, der skader huden og vores DNA og producerer frie radikaler og er medårsag til hudkræft samt tab af fylde og spændstighed i huden.

UVB-stråler. Tænk på B for “brændt”. Strålerne rammer overfladisk og kan gøre huden forbrændt og medvirke til skade af DNA og føre til hudkræft.

HEV-lys. High-Energy Visible Light eller “blåt lys”. HEV-strålerne kommer primært fra solen og viser sig at være lige så skadelige som UV-stråler, men trænger endda dybere ned og skaber ældningstegn på huden som rynker og brune pletter. Vi udsættes også fra blåt lys fra computerskærme og smartphones.

 

Filorga  UV-Bronze Face SPF 50+ (40 ml. 299,95 kr.)

Filorga solcreme ansigt

 

Filorga UV-Bronze Face giver en meget høj beskyttelse mod UV-stråler og giver masser af fugt og pleje med bl.a. Niacinamid (Vitamin B3), squalane og glycerin. og antioxidanter som E-vitamin og gulerodsolie virker mod de fri radikaler. Fornemmelsen med denne creme er som en almindelig dagcreme, der ikke fedter, men tværtimod giver en mat finish.

Nimue Sun-C Environmental Shield SPF 50 (50 ml. 469 kr.)

nimue solcreme

 

Nimue Sun-C Environmental Shiels er en skøn og innovativ beskyttelse til ansigtet mod både UV-stråler og HEV (blåt lys). Den er oliefri og matterende og fungerer perfekt under makeuppen og er god til alle hudtyper, også de olierede. Denne solcreme har desuden fokus beskyttelse af huden mod alle former for forurening og indeholder et unikt antioxidantmolekyle, Cyanoacrylat, der beskytter mod ophobning af partikler på huden og genopfylder den med antioxidanter og modvirker ​​frie radikaler.

MUTI Anti-age Face SPF 50 (50 ml. 295 kr.)

 

MUTI solcreme

En fantastisk behagelig, blød, let og udglattende solcreme med høj UVA/UVB beskyttelse. En skøn formulering, der indeholder en lang række gode fugtgivende og beskyttende anti-age ingredienser som bl.a. fragmenteret hyaluronsyre, der trænger dybt ned i huden, Niacinamid (vitamin B3), E-vitamin, sheasmør og glycerin.

Comfort Zone Sun Soul Face & Body Cream SPF50+ (200 ml. 245 kr)

Comfort Zone solcreme til ansigt

 

Comfort Zone Sun Soul giver meget høj UVA- og UVB-beskyttelse til både ansigt og krop. Igen har vi at gøre med en lækker behagelig og blød konsistens, der er let at have med gøre, og som hverken fedter eller giver hvide mærker. Indeholder fugtgivende og blødgørende ingredienser som aloe vera, mandelolie og shea butter. Indeholder desuden en peptide (Acetylhexapeptid-51-amid), specielt udviklet til at  mindske DNA-skader fra bl.a. UV-eksponering.

 

Læg din solbeskyttelse på til sidst i din hudplejerutine. Det vil sige ovenpå serum, creme m.v. Brug evt. også makeup med solfaktor – men vid, at det som oftest kun er en ekstra beskyttelse!

 

pHformula U.V. Protect SPF 50+ (50 ml. 429,00 kr.)

pHformula solcreme

pHformula U.V. Protect er en bredspektret UV-beskyttelse med bl.a. stjerne solfiltret Titanium Dioxid, der er ekstremt virkningsfuldt og stabilt. Cremen forebygger samtidig DNA-skader og beskytter mod frie radikaler med både E-vitamin, men i dette tilfælde også med Q10.
pHformula er bl.a. kendt for deres unikke formuleringer og transportsystemer, der bringer de virksomme ingredienser ned i huden. Efterlader huden ekstremt beskyttet, silkeblød og mat.

 

Silky Bronze Cellular Protective Cream For Face SPF 50+  (50 ml. 795,00 DKK)

Sensai solcreme

i Sansai nye opdaterede solserie finder vi nu luksus anti-age solcremen Silky Bronze Cellular Protective Cream i spf 50. Vi er ude i Sensais sædvanlige silkebløde konsistens og overlegne udglattende og luksuriøse pleje af huden. Cremen er tynd og let og føles fuldstændig som en normal creme. Indeholder bl.a. grøn te (effektiv antioxidant), stjerneingrediensen acetylglukosam, der virker lysnende på huden og sammen med niacinamid (B3) har stærke effekter på rynker. Derudover indeholder cremen naturligvis Sensais berømte signaturingrediens, silke, som holder huden hydreret på den mest luksusiøse vis.

 

Juhldal SunOil spf 50 (50 ml. 229 kr.)

Juhldal sololie

Juhldal Sun Oil er en spændende nyhed i år til ansigt, krop – og hår! Det er en såkaldt tørolie, der ikke fedter, trænger lynhurtigt ind, og giver optimal beskyttelse mod UVA- og UVB-stråler.
Svanemærket og sammensat af naturlige ingredienser. Indeholder bl.a. økologisk Aloe Vera, squalane, abrikoskerneolie og jojobaolie, der giver masser af fugt og elasticitet.  Har et naturligt indhold af indhold af A- og E-vitamin, som er antioxidanter og beskytter hudens celler mod frie radikaler og tidlig ældning.

 

♥♥♥♥♥

 

Som du kan se, er en solcreme ikke bare en solcreme. Først og fremmest er det naturligvis vigtigt, at vi beskytter huden i solen med solfaktor – og først og fremmest ikke overdriver solbadning og overholder solrådene – men det er altså også muligt at finde virkelig fantastiske solcremer til ansigtet, der tilfører andet og mere end det. Pris og ingredienser hænger ofte sammen, så prøv at læse dig frem til her, hvad du foretrækker at få med i købet, når du investerer i en god solcreme. Endelig handler det om at finde den komfort i cremerne, der lige passer til dig.

Alle mine valg her er personlige favoritter til inspiration, som er behagelige og nemme at bruge og efterlader huden beskyttet, gennemfugtet og udglattet uden fedte – og med forskellige ekstra egenskaber for huden.