Beautyfavoritter hos Cocopanda og rabatkode til efterårssalget

Lige nu og frem til den 21/10 er der efterårssalg med store nedsættelser på beautyprodukter hos Cocopanda.
Det vilde er, at du med rabatkoden her på Qland får 15% oveni på ALT uden undtagelse – uanset om varen er nedsat i forvejen eller ej.
Derudover er der som altid gratis fragt ved køb over 399 kr. 

Længere nede kan du se mine Top 3 beautyfavoritter på Cocopanda.dk lige nu. En Top 3 af meget forskellige ting, der har det tilfælles, at de hver især er ekstra smarte og kan noget særligt:

– Den smarteste neglelakfjerner fra IsaDora
– Det smarteste styling tool fra GHD
– Den smarteste badeolie fra REN!
Fra 67 kr. til 1.019 kr. Med besparelser helt op til 32%!

Tre favoritter fra Cocopanda. Den bedste neglelakfjerner, den lækreste badeolie og den smarteste varmebørste fra GHD

DIN RABATKODE TIL ALLE VARER PÅ COCOPANDA.DK 

Du får EKSTRA 15% rabat på ALT hos Cocopanda frem til den 24/10. (een gang pr. kunde og een rabatkode pr. ordre. Gælder alle produkter også dem til nedsat pris, eller produkter som normalt aldrig bliver sat ned!).

Brug koden: QLAND15

(Gratis fragt ved køb over 399 kr.)


ISADORA QUICK DIP – den smarteste neglelakfjerner!

Den bedste ekspress lakfjerner fra Isadora med skumgummi indeni.
Min første smarte anbefaling er min favorit lakfjerner fra IsaDora. Den har skumgummi indeni, og du stikker bare din finger i og drejer nogle gange – så er lakken fuldstændig væk. Uden brug af vat. Også smart på rejsen!
Ekspres neglelakfjerneren er acetonefri, og dog alligevel imponerende effektiv. Naturligvis er den ikke kemifri. Men du eksponerer neglene meget kort tid i væsken og hverken negle eller neglebånd blive udtørret.

Isadora quick dip neglelakfjerner uden acetone.

IsaDora Quick Dip Nail Polish Remover er nem og effektiv at bruge og den holder til mange gange.
Den koster normalt 79 kr. hos Cocopanda. Med rabatkoden kommer den ned på 67 kr.

GDH GLIDE HOT BRUSH – det smarteste styling tool! (Spar næsten 500 kr.)

Den nye varmebørste Hot Glide Brush fra GHD er genial til hurtigt at glatte og samle håret.
Jeg havde fornylig lejlighed til at prøve den her nye HOT BRUSH fra GHD – og wow, den er god! Den ville jeg bare gerne eje, og nu viste lejlighedens sig her i forbindelse med Cocopandas efterårssalg.

Varmebørsten er handy som en hårbørste, og glider nemt gennem håret, hvor du på ingen tid får det eftertragtede samlede, glatte lækre og stylede look.
Jeg bruger den i lufttørret hår – eller efter en hurtig føntørring – hvor jeg på ingen tid får et bemærkelsesværdigt glat hår, der ser sundt og velplejet ud og som jeg også kan forme let med børsten.
Den er også perfekt på 2.-3. dagen, når håret har brug for et hurtigt brush up. Eller slet og ret til at rede håret igennem med om morgenen og derefter have et flot stylet hår!
GHD varmebørste til en hurtig og effektiv glatning af håret. Fås med rabat hos Cocopanda.

Varmebørsten har en keramisk overflade og ion-teknologi, der skåner håret og tømmer krus. En optimal stylingtemperatur på 185 grader holdes konstant, og designet af børsten gør, at du kan komme igennem håret i store sektioner hurtigt, effektivt og skånsomt.

GHD Glide Hot Brush koster normalt 1.499 kr., men nedsat og med ekstra rabat kommer den ned på 1.019 kr. (32% rabat).


REN CLEAN SKINCARE MOROCCAN ROSE OTTO – den smarteste badeolie!

REN badeolie har en luksuriøs og afslappende duft af marrokanske roser og geranium.

Det sidste smarte valg, jeg har plukket ud denne gang, er et gammel crush. REN Morrocan Rose badeolie er for mig noget af det allermest lækre og luksuriøse, jeg kan forkæle mig selv med i badet. Nogle få dråber i badet nok til at gøre huden blød og hydreret. Samtidig er duften af rosenolie og geranium en fantastisk nydelse, afslappende og beroligende.
Og nu kommer det ekstra smarte: Denne her olie efterlader IKKE en fedtet hinde i badekarret eller brusegulvet.

Ren badeolie er en favorit hos mig. Den efterlader ingen olie i badekarret eller på gulvet.

Der findes en hel kropsserie fra REN med Rose Otto, som jeg kan anbefale! Marokkansk rosenolie er en af de mest luksuriøse essentielle olier i verden og kendt for at være perfekt i badet og på kroppen!

 

REN Moroccan Rose Otto Bath Oil koster normalt 279 kr., men du får den lige nu med ekstra rabat med Qland15 til 213 kr.

 

 Du kan tjekke flere af mine Cocopanda favoritter og finde mere inspiration i indlæggene længere nede på siden! Rabatkoden gælder til ALT.

 

Husk, at din kode Qland15 kan bruges een gang frem til den 24/10. Efterårssalget varer frem til den 21/10, og du får 15% på alt ligegyldigt, hvor meget det er nedsat i forvejen!

***

 


Ugens fredagsfavorit er ikke en nyhed, men den er en kæmpe favorit her hos mig. Annemarie Börlin Anti-ageing  handcreme er min yndlings håndcreme. Den fugter hænderne uden at være fedtet, og så er den ekstremt udglattende. Man får bare så pæne hænder af den – og oven i hatten har den et indhold af zink, som virker helende og ekstrakt fra hvid linje og C-vitamin, der begge forebygger og afhjælper de brune pigmentpletter, som vi med alderen kan få på hænderne. 

Produkt er modtaget i gave til test!
Indeholder reklamelinks!

Jeg er normalt ikke den allerbedste til at få brugt håndcreme, det skal jeg indrømme, men denne her, tømmer jeg igen og igen. Jeg elsker, hvad den med det samme gør ved glatheden på mine hænder, og så synes jeg virkelig den kan noget, når det kommer til at bekæmpe de grimme brune alderspletter, der kan opstå med tiden.
Der er en grund til, at den er så god – den har en række fantastiske ingredienser!

Annemarie Börlind Anti-ageing handcreme er mere end en håndcreme!

Når jeg går i dybden med ingredienserne i håndcremen, så finder jeg forklaring på, at den er så god. Det er ikke kun en feel-good fornemmelse, den er vitterligt formuleret med ting, der virker:
C-vitamin i en stabil form. Squalane, glycerin og jojoba giver fugt og beskyttelse både i dybden og beskytter hudbarrieren. Endelig indeholder den faktisk også en bredspektret solbeskyttelse i form af zink oxid, der også er en gavnlig effekt på sårheling og mindre hudirritationer. Det kan fx være super relevant, hvis man bruger meget håndsprit.

Vitamin C er en hudpleje superstar, der er kendt for at være en antioxidant, booste kollagendannelsen og lysne pigmentering!

Håndcremen koster 219 kr. og jeg synes, den er hver en krone værd ♥

 

Annemarie Börlind har eksisteret i mere end 50 år og er et af de mest populære i Tyskland, som i mange år har været langt fremme, når det kommer til økologisk hudpleje og makeup. Du finder en kæmpe udvalg af deres hudpleje, kropspleje og makeup hos Helsam.

 

Gråt hår er for kvinder en trend, der er kommet for at blive.
Jeg er i dag blevet interviewet til Hendes Verden, som gerne ville høre lidt om mit grå hår. Eller måske rettere mine grå hår, for jeg er jo endnu ikke fuldt gråhåret.
Jeg er selvfølgelig rigtig glad for interessen og for at være en af de kvinder, der får lov at gå forrest og repræsentere den nye norm, der hedder – gråt hår er smukt, og det er fuldt ud acceptabelt, at kvinder er gråhårende, hvis det er dét, vi vil!

Jeg er spændt på at se, hvad der kommer ud af det i bladet, men indtil videre vil jeg dele nogle af de tanker, interviewet har sat i gang hos mig.

Én ting er at beslutte at lade det naturlige hår gro ud, noget andet er at formulere, hvad der egentlig dybere ligger bag. For mig var udgangspunktet på ingen måder et statement, og pointen er netop, at alle har ret til at gøre præcis, hvad de vil. Jeg er IKKE på en mission om, at alle kvinder skal lade det grå hår være. Men der ligger måske alligevel andet og mere i det grå hår end bare et look. Jeg vil påstå, at det på flere måder er frisættende.

Gråt er flot!

Jeg synes slet og ret, at gråt hår kan være utroligt flot. Jeg beundrer til stadighed kvinder med, især langt, gråt hår, og jeg har fra starten tænkt, at sådan vil jeg også se ud en dag. Så, da jeg som 50-årig stoppede med at få striber i mit hår, var det med en langsigtet plan – en forberedelse på en dag at have sådan et langt, gråt, naturligt, smukt hår.

Måske er det lettere, når man er lyshåret. Til gengæld kan det blive virkelig markant og flot, når de grå hår begynder at vise sig – fx i de klassiske striber omkring ansigtet – i et mørkt hår. Det er cool ud, og kan virke som et stærkt signal om, at man ikke er bange for at være sig selv. Ikke for alle, nødvendigvis, men valget er heldigvis op til hver enkelt.

For mig var det en nem overgang, fordi jeg var vant til at få lavet striber i mit hår. Nu var der bare en farve mere, der ganske vist var koldere end normalt, men overgangen var ikke svær. I starten slog det mig nogle gange, om jeg kom til at se ældre ud end nødvendigt, men det slog jeg snart hen. For hvad så? Jeg er over 50, og hvem er det jeg skal narre?
Kvinder i dag bestemmer selv, om vi vil have gråt hår.
Jeg blev hurtigt vant til mit nye look, og jeg har aldrig fået så mange komplimenter for mit hår som nu!!!

Forholdet til mit hår har aldrig været mere afslappet

Mit hår er fra naturen kraftigt og med fald. Det har det egentlig bedst, jo mere jeg lader det være. Efter 4½ år er mit hår fuldstændigt naturligt, og jeg har aldrig haft så afslappet og ukompliceret et forhold til det. Det er, som det er!
Jeg plejer det med gode produkter, og jeg bruger Hårklinikken til at undgå hårtab (længere historie, som du kan læse her). Men jeg styler det ikke ret meget, og jeg har ikke været til frisør i over et år. Min plan er, at det skal være 10 cm. længere end det er nu.

I mange, mange år fik jeg striber i mit hår, lyse striber, karamelfarvede, sandfarvede – op til 3-4 forskellige ad gangen. Man sidder hurtigt i fælden, når man begynder at farve, og jeg var ofte utilfreds med mit hår. Det blev slidt, der var grimme udgroninger, og samtidig lå jeg under for en mode, der dikterede glat hår, hvilket var noget besværligt i mit krøllede garn.

I dag synes jeg, mit hår passer til mig, det får lov at være dét, det er. Jeg har aldrig været mere glad for det, og når jeg ser tilbage, så synes jeg, det er langt flottere end det dyrt betalte lysnede hår, jeg havde før. I dag begriber jeg ikke, hvorfor jeg i alle de mange år var røget på fortællingen om leverpostejshår. Det var faktisk helt fint fra naturen.

For 20 år siden var langt, gråt hår næsten utænkeligt

Vi skal ikke mange år tilbage, før det hed sig, at kvinder ikke kunne have langt hår, når de nåede en vis alder. Til gengæld skulle de helst farve det! Mændene, til gengæld, er distingverede med gråt hår og bliver set ned på, hvis deres forfængelighed byder dem at farve håret.

Gun-Britt blev et ikonisk forbillede, da hun som 50-årig stoppede med at farve håret – og hurra for hende, der stadig som 70-årig er en smuk repræsentant for både gråt hår og længde. Det er præcis 20 år siden, og hun var stort set alene. Dengang var det mere reglen end undtagelsen, at kvinder begyndte at dække de første grå hår. Først højt oppe i alderen var der nogle, der lod gråt være gråt – for øvrigt som regel sammen med en fornuftig kort frisure.

Selv har Gun-Britt udtalt, at hun kom til at se yngre ud, da hun stoppede med at farve håret. Den er lige værd at tænke over – for en hårfarvning narrer ingen, og tværtimod kan det risikere at virke for hårdt til ansigtet.

Gråt er blevet en megatrend – og en del af ligestillingen

For godt og vel 10 siden, begyndte der langsomt at ske noget. Gråt hår blev en modetrend, hvor også unge fik farvet håret gråt. Gråt blev smukt. Og en del kvinder stod efterhånden af ungdomsfikseringen og valgte at stå ved sig selv og deres alder.

Trenden er efterhånden vokset til en blivende megatrend, hvor kvinder – kendte som ukendte – i stort antal har taget det grå hår til sig. I et større perspektiv ligger det, som jeg ser det, fint i forlængelse af #metoo og ligestillingskampen. For heller ikke, når kommer til at blive ældre, vil vi kvinder diskrimineres og gå med på en præmis om, at vi er mindre værd eller skal ligge under for bestemte normer. (læs indlægget Jeg er over 50 – men jeg er ikke usynlig).

Med det grå hår viser vi, at vi står ved og respekterer os selv, hviler i vores alder, er stærke, værdige og ægte. (Ikke, at jeg mener, at et farvet hår nødvendigvis signalerer det modsatte, og jeg er til enhver tid tilhænger af, at alle må gøre det, de skal lide).

I disse år ser vi gråhårede stilikoner, kendisser, kulturpersonligheder, modeller og influencere mellem 50 og 90 på catwalks, magasinforsider, reklamekampagner m.m.  Jeg elskede fx at se 80-årige Judi Dench på forsiden af Vogue i marts, og mit store idol er og bliver stilikonet Iris Apfel, som er 99 år.
Jeg falder i den grad mere for stil, personlighed og indhold i stedet for form – og hvem gider som voksen kvinde ærligt talt købe en creme eller en kjole, som man har set på en 16-årig?

Judi Dench på forsiden af Vouge er en del af en megatrend, der hylder voksne kvinder

Valget er vores

Gråt hår er allerede godt på vej til at blive en ny norm og bredt accepteret, så mine grå hår er absolut – og heldigvis – ikke noget stort særsyn.
Jeg har dog oplevet, og oplever stadig, at jeg inspirerer andre kvinder til at kaste sig ud i det. Fordi, de har lyst, og de synes, det er pænt, men noget har holdt dem tilbage.

Der er ikke så meget at turde. Det er bare at kaste sig ud i det, og der er intet nemmere end at gå tilbage og farve håret igen, hvis det ikke føles godt. Jeg er, som sagt, ikke på en mission om et nyt tyranni, hvor alle skal lade deres naturlige hår være. Budskabet er, at alt er i orden, og at valget er vores!
Vi er voksne kvinder, der står ved os selv, præcis, som vi har lyst til at være, og vi vælger hver især det look og den æstetik, der er vores.

For mig føles mine grå hår frisættende. Jeg har sat håret – og dermed mig selv – fri og bekymrer mig ikke om farve, udgroninger, slid eller ret meget om frisure for den sags skyld (som du nok kan se). Som kvinde i dag har vi valget til at gøre, hvad vi vil – om vi vil farve eller være gråhåret – uden at blive dømt på det. Vi behøver ikke at lade os dikterere af en samfundsnorm, en modetrend eller et ungdomstyranni.

En kort snak om de grå hår blev til mange tanker – tak, fordi du læste med.

 

Vind øjenpleje fra A-Z på Qland. Bloggen for voksne kvinder

I oktober måneds læserpræmie har jeg sammensat en fantastisk pakke med fire udvalgte skønhedsprodukter, der plejer, fugter, lysner og udglatter øjenomgivelserne. En Optim-Eyes øjencreme og en opfriskende Optim-Eyes stick fra Filorga, intensive Hydra-Gel patches med hyaluron fra Peter Thomas Roth – samt en highligting concealer fra Sensai til at sætte kronen på værket. Det hele til en samlet værdi af 1.455 kr. 

For rigtigt mange kræver den tynde og sarte hud omkring øjnene ekstra pleje og opmærksomhed. Det kan være på grund af tørhed, linjer, mørke rande eller hævelser.  Linjer og rynker mener jeg bestemt, at vi skal have lov at have, men de kan reduceres eller forsinkes, ligesom en velhydreret og mere strålende og frisk hud altid er smuk, uanset alder.
Til en heldig læser her i oktober har jeg sammensat en pakke, med øjenpleje fra A-Z, når det gælder tørhed, linjer, træthed, mørke rander og hævelser.

VINDEREN ER TRUKKET!!! TUSIND TAK TIL ALLE JER, DER VAR MED – TAK OGSÅ FOR DE SØDE KOMMENTARER. OG ET STORT TILLYKKE TIL DORTE DYHRE, DER VAR DEN HELDIGE DENNE GANG.

Optim-Eyes er Filorgas nr. 1 bestseller

Det første basale produkt, vinderen får, er en rigtig god øjencreme, som bruges hele vejen omkring øjnene. Optim-Eyes (345 kr.) er Filorgas bestseller, som virker på linjer, træthedstegn, mørke rande og hævelser. (du kan læse mere om Filorgas øjencremer i indlægget her).
Optim-Eyes cremen har en meget let og behagelig konsistens, der øjeblikkeligt trænger ind og frisker op selv på en træt dag.

Filorga Optim-eyes creme er en nr. 1 bestseller og har fået følge af en kølende stick.

Vinderen får også den nye kølende stick Optim-Eyes Refresh (325 kr.). Den bruges ovenpå øjencremen, og i løbet af dagen, når du har brug for et quick-fix. Refresh sticken giver øjeblikkeligt følelsen af friskere øjne.
Sticken indeholder samme nye peptid-formulering, som Optim-Eyes cremen, og har derudover også et usynligt mineralsk mikropudder, der reflekterer lyset og giver en friskere udstråling.

Øjenpatches fra Peter Thomas Roth giver dig øjeblikkeligt lysere og glattere øjenomgivelser

Peter Thomas Roth Water Drench Hyaluronic Cloud Eye Patches er en instant hjælp til tørhedslinjer, mørke rande og poser under øjnene

I pakken er der også en instant hjælp til tørhedslinjer, mørke rande og poser under øjnene i form af Peter Thomas Roth Water Drench Hyaluronic Cloud Eye Patches (455 kr.). 60 stk., dvs. 30 behandlinger, med gel patches spækket med bl.a. fugtgivende hyaluron, ceramider og ceramider, lysnende lakridsrodsekstrakt og opfriskende koffein.

Hele PTR Water Drench serien er generelt en fantastisk let og ekstremt fugtgivende – den er proppet med et seriøst højt indhold af hyaluronsyre. Hyaluronsyre er en populære ingrediens, der er kendt for evnen til at binde vand op til 1000 gange sin egen vægt. Det findes naturligt i kroppen, men reduceres med alderen.

Øjenpatches fra Peter Thomas Roth giver dig øjeblikkeligt lysere og glattere øjenomgivelser

De smarte øjenpatches fra Peter Thomas Roth giver øjeblikkeligt lysere, friskere og mere opstrammet hud under øjnene.


Sensai Highlighting Concealer kan mere end at dække naturligt

Sidst, men ikke mindst, indeholder pakken til månedens vinder den multi-funktionelle Sensai Highlighting Concealer (330 kr.).
Den fås i fire nuancer og vinderen får nr. 01, som vil give en passende lysning til de fleste.

Sensai highlighting concealer giver en flot og naturlig opfriskning og dækning af øjenomgivelserne
Concealeren har en blød konsistens, der hverken lægger sig i linjerne eller virker pudret, så dækker den meget smukt og naturligt, og gør den meget let at arbejde med. Du skruer bare i bunden og en passende mængde kommer op i den bløde børste.

Udover at lyse og friske op indeholder concealeren en række af Sensais kendte virksomme ingredienser, der fugter, plejer og arbejder på at give en mere ensartet hudtone.
Brug den til at give en diskret og naturlig lysning under øjnene. Og læg lidt i den inderste øjenkrog for at give et endnu mere friskt look. Du vil blive overrasket over, hvor lidt, der skal til for at give en stor forandring og et løftet udseende.


Sådan er du med i konkurrencen om øjenpleje fra A-Z

 Hvis du vil være med i denne måneds lodtrækning og vinde pakken med øjenpleje fra Filorga, hyaluronspækkede patches fra Peter Thomas Roth og den fantastiske plejende concealer fra Sensai til en samlet værdi af 1.455 kr. – så skal du bare skrive en kommentar her under indlægget.

Skriv, hvad der falder dig ind – hvorfor, du gerne vil vinde denne her præmie, hvad du evt. har af udfordringer med dine øjenomgivelser, hvordan du synes alderen har påvirket huden omkring øjnene….eller noget helt fjerde.

Alle kommentarer er velkomne. Jeg glæder mig til at læse det hele og trækker tilfældigt lod den 1. november ♥

 

Er du tilmeldt QLANDS NYHEDSMAIL? Den kommer, når der er spændende nyt på bloggen, og du kan altid framelde igen. 
Tilmeld dig her, så går du ikke glip af noget!

Ugens fredagsfavorit er Nimue Hyaluronic Oil – markedets første olieopløselige hyaluronsyre. Denne lille hyaluronolie, er jeg fuldstændig forelsket i – den intense fugt, drøjheden og den unikke dybe indtrængning, der øger fugtniveauet i huden og mindsker dybden af rynker.

Produkter er modtaget i gave til test!

 

Hyaluronolie fra Nimue, som er den første af sin art. Den giver ekstra fugt til tør hud.

TIP! Hyaluronsyre skal normalt ikke påføres ovenpå olie, fordi det ikke kan trænge igennem. Nu er det ikke desto mindre muligt, for første gang nogensinde, at få en olie, der indeholder hyaluronsyre.

 

Nimue researcher i aktive ingredienser, og er som de første kommet med en hyaluronsyre i en micromolekylær fedtopløselig form. Formlen betyder, at hyaluronen transporteres længere ned i huden, og at der samtidig sker mindre fordampning af fugten gennem hudens overflade (transepidermalt fugttab).
Olie giver derfor med det samme en intens og mærkbar fugt til huden og er virkelig unik.

Den indeholder 15 ml. (315 kr.), men nogle få dråber er nok. Den anbefales at bruges ovenpå dag- og/eller natcreme.

Hyaluronsyre er hudens naturlige fugtkilde, som kan holde på op til 1000 gange sin egen vægt i vand. Produktionen aftager med alderen, men ingrediensen er i hudplejen populær, stabil og veldokumenteret til opfyldning og hydrering af huden.

En stormolekylær hyaluron styrker hudbarrieren og fugter på overfladen. En småmolekylær hyaluron trækker ned mellem hudcellerne og fugter og fylder ud.

Nimue Hyaluronic Oil med micromolekylær hyalyron og lavendelolie

Jeg er vild med olien, og jeg elsker den lille duft af lavendel, som den har fra indhold af lavendelolie. Når jeg bruger den om aftenen er den nærmest som en lille beroligende terapi at dufte til den, før jeg smører den i ansigtet. Derudover blødgør og fugter den min hud helt fantastiske uden at være for fedtet.
Det er nogle få dråber, der bruges, men er du allergisk overfor lavendel, er denne olie ikke noget for dig!

Nimue Hyaluronic Ultrafiller med superhyaluron

Som et alternativ eller som et supplement til olien kan jeg anbefale den nye intensive cremede serum, Hyalyronic Ultrafiller, som også er en nyhed fra Nimue. Den har også en sammensætning af multi-molekylære hyaluronsyrer, der tilsammen giver en unik fugtmætning og udfyldning af huden både i de yderste og de dybere hudlag.

 

Serummet indeholder et modificeret hyaluronmolekyle (sodium acetylated hyaluron), der går under navnet superhyaluron, fordi det giver en længerevarende hydrering af overfladen og forbedrer elasticiteten. Derudover er det mindre klæbrigt end mere normale typer af hyaluron.
Nimue Hyaluronic Ultrafiller bruges morgen og aften under cremen.

 

Danske Ecooking har netop lanceret en ny hudplejeserie målrettet 50+ sammensat med en perlerække af stjerneingredienser. Serien består af en serum, en dagcreme, en natcreme og en olie, som du her kan kigge nærmere på og bl.a. læse om CBD, stamceller og elektrolytter.

Den nye 50+ hudplejeserie fra Ecooking indeholder en perlerække af virksomme ingredienser

 

Produkter modtaget i gave til test!
Indeholder reklamelinks.

Når vi taler pleje af den – skal vi kalde det – modne hud med tendens til tab af fugt, volumen og fasthed, er der en række ingredienser, du med fordel kan vende blikket imod. A-vitamin (retinol), C-vitamin og Niacinamid (B3) er nogle af de allermest virkningsfulde, men også eksfolierende syrer (AHA, BHA) og enzymer, hyaluronsyre, en række peptider og ceramider er noget af det, der har en dokumenteret effekt. Nye stjerner er CBD (som vi kender fra cannabis) og stamceller, som udvindes af fx frugt og planter, og har til formål at stimulere de hudceller, der står for struktur og glathed.

Vælg efter ingredienser, sammensætning – og dine egne præferencer

Hudplejeingredienser er kompliceret – og kvalitet, koncentrationer og ikke mindst sammenspillet mellem ingredienser er unikt fra produkt til produkt.

Derudover er det et spørgsmål om individuelt behov, hudtype og præferencer. Mange af de virksomme ingredienser er desuden kostbare, og derfor kan det være hensigtsmæssigt at se på alternativer, der virker lige så godt.

Det er ingen naturlov, at man skal vælge alt fra samme serie. Find dine favoritter, det der virker for dig, og passer til dine præferencer. Hold dig til een serie, eller pluk ud og sæt din egen perfekte hudpleje sammen fra alle hylder.
Her får du en gennemgang af de fire nyheder fra Ecooking til 50+.

Ecooking har lavet deres bud på en formulering til den modne hud, og her får du lidt af “det hele”, når det kommer til gode ingredienser. Naturligvis ikke i store mængder, for der er grænser for, hvad man kan putte ned i een creme, men sammensat i en vifte af de store dokumenterede stjerneingredienser. Og hele serien er sammensat, så du fx med serum og creme bliver dækket med forskellige ingredienser.

Ecooking 50+ serum med stamceller, CBD og hyaluron

Lad os starte med den meget spændende – og rigtigt gode – Ecooking 50+ serum med plantestamceller, CBD og to slags hyaluronsyre som stjerneingredienser.

Den nye 50+ serum fra Ecooking indeholder bl.a. stamceller og CBD

 

Stamceller er noget, vi kommer til at høre rigtigt meget om. I EU er det ikke tilladt at bruge humane stamceller, men der arbejdes med stamceller fra forskellige planter og bær i forsøget på at understøtte hudens evne til at vedligeholde og forny sig.

 

Serummen indeholder desuden cannabinoidet CBD, som vi kender fra cannabisplanten, der her er udvundet fra citrusskaller (ja, det kan godt lade sig gøre at udvinde præcis samme molekyle fra citrusfrugter). CBD har mange styrkende og balancegivende egenskaber for huden – fra at gøre den sundere og renere til at bekæmpe ældningstegn – og indeholder en række mineraler, vitaminer (A, D og E) samt essentielle fedtsyrer.

Serummen indeholder to forskellige slags hyaluronsyre. En med små molekyler, der trængere længere ned i huden og giver fugt indefra, og en med større molekyler, der lægger sig udenpå huden og blødgør og fugter. En kombination af glycering og aloe vera giver yderligere fugt og beskyttelse.

Serummen bruges før creme morgen og aften (kan ikke erstatte creme).
Fås hos Matas til vejl. 389 kr. for 30 ml. (på tilbud lige nu). (reklamelink).

Ecooking 50+ Vågn op creme med elektrolytter, CBD, vitaminer og stamceller

I den nye serie hedder dagcremen Vågn Op Creme og også her er indholdet spækket med spændende ingredienser. Mere CBD, hyaluron og plantestamceller som i serummen, men også Niacinamid (B3), som er en stor stjerne til bl.a. anti-age, sheabutter og glycerin – og elektrolytter!

Den nye 50+ dagcreme fra Ecooking indeholder bl.a. stamceller, CBD og elektrolytter

Elektrolytter er ikke noget, vi hidtil har set hver dag i hudplejen, men mon ikke, det også blot er begyndelsen? De er i alt fald spottet som den næste nye store fugtgivende beautytrend ude omkring i verden.

Elektrolytter tiltrækker og binder, ligesom hyaluronsyre, vand. De er salte med en elektrisk ladning – dem, som findes naturligt i kroppen er primært calcium, kalium, klorid, magnesium og natrium – der har betydning for den interne cellekommunikation.

 

Dagcremen er i øvrigt forsynet med faktor 20 solbeskyttelse!
Ecooking Vågn op creme koster vejl. 299 kr. for 50 ml. (på tilbud lige nu). (reklamelink).

Ecooking 50+ Godnatcreme med CBD, stamceller, hyaluron, elektrolytter og squalane

Natcremen i den nye 50+ serie hedder slet og ret Godnatcreme, og den fortsætter linjen med plantestamceller, elektrolytter, CBD fra citrus og hyaluron. Det hele kan du læse om længere oppe i indlægget. I natudgaven er cremen tilført squalane, endnu en af de nyere stjerner, som oftest udvundet af oliven.

Den nye 50+ natcreme fra Ecooking indeholder bl.a. stamceller, CBD og elektrolytter

Squalane findes naturligt i hudens fedt (sebum) og giver ekstraordinært meget fugt og blødhed. Derudover fungerer den som et godt transportmiddel for andre fedtopløselige stoffer, som nemmere trænger ned i huden.

Igen er målet at regenere, opstramme og reducere linjer og rynker samt binde fugten og blødgøre og beskytte hudens barriere.
Ecooking Godnatcreme koster vejl. 299 kr. for 50 ml. (på tilbud lige nu). (reklamelink).


Ecooking 50+ Ansigtsolie med CBD, hybenkerne-, mandel-, oliven- og jojobaolie

Har du brug for ekstra fugt – eller elsker du olier i din hudpleje til dagligt eller ind imellem – så er der der en ultra rigt ansigtsolie i serien.

Den nye 50+ ansigtsolie fra Ecooking indeholder CBD og fem forskellige plejende olier.
Også her får du egenskaberne fra CBD, men især får du en ekstremt fed olie med ikke færre end fire forskellige olier, hybenkerne, mandel, olie og oliven.

Mandelolie er en lækker basisolie, der blødgør og fugter. Jojobaolie er i virkeligheden en flydende voks, som minder mest om det menneskelige sebum (talg) og de to er blandbare. Jojobaolie efterlader ikke en fedtet hinde på huden. Oliveolien er, som vi kender det fra køkkenet, en sund fugtgiver og pleje til især tør hud. Hybenkerneolie er en skøn blødgørende og fugtgivende olie fyldt med plejende fedtsyrer.

Et par dråber af olien er nok – den er ekstremt fugtgivende – og anbefales at bruges til tør hud om morgenen før dagcremen.
Ecooking Ansigtsolie koster vejl. 349 kr. for 30 ml. (på tilbud lige nu). (reklamelink).

 

Det blev en længere udredning af den nye Ecooking 50+ serie, men jeg håber, du er hængt på og har fået et overblik over alle de stjerneingredienser, der er proppet i de her produkter ♥ Og måske er blevet lidt klogere på, hvad der rører sig på hudplejeområdet. Der var i alt fald et par ting, som jeg selv havde stor glæde af at dykke lidt ned i.

Måske har du fået lyst til at afprøve eet eller flere af produkterne.
Så kan du finde dem hos Matas via linkene i indlægget.

Ugens fredagsfavorit, hvor jeg udvælger beautyprodukter, der udmærker sig ved at kunne noget særligt, er en 100% ren koldpresset økologisk hybenkerneolie fra Trilogy. Nyheden udmærker sig specielt ved at være i en super smart lille flaske med rollerball, så den er let at påføre fx ar, strækmærker og områder med tørhed og dybe rynker.

Trilogy hybenkerneolie med rollerball

Jeg har i forvejen en kærlighed til hybenkerneolie, der som her i sin rene form har et ekstremt højt indhold,  min. 80%, af essentielle fedtsyrer. Den er rig på næringsstoffer og kan reducere ​​ar, strækmærker, linjer og rynker. Nogle få dråber er nok og den lille 10 ml.  flaske (149 kr.) rækker langt. Den er ekstremt smart at dosere med den lille kugle, som du ruller over huden.

Hybenkerneolie mod ar, strækmærker og rynker

Jeg har et par små operationsar, som får et hurtigt rul morgen og aften, så de får en optimal pleje og bliver reduceret mere og mere.
Det er mest effektivt at sætte ind på ar, der er nye. Så hurtigt som muligt, men efter, at såret er helet!

Op til over 40% loves det, at ar kan reduceres med olien. Det samme gælder strækmærker, mens de sejlivede rynker i et studie på 8 uger er målt til at blive reduceret med over 20%.

Så hybenkerneolie kan noget, og jeg ruller selvfølgelig også lige et par hurtige baner rundt om munden og andre steder, hvor linjer og rynker begynder at vise sig. Der skal uendeligt lidt til med den her rene og fede olie, og kuglen gør det hurtigt og let at få den påført.

Brug den som et supplement til din øvrige hudpleje, gerne før din creme.

Hybenkerneolie har et naturligt højt indhold af A-vitamin (retinol) C-vitamin og E-vitamin, der hver især har gode egenskaber på huden – blødgørende, antioxidative, anti-age, mod pigmenterpletter, rynker og ar.  Hybenkerneolie indeholder også linolsyre, som har en antiinflammatorisk virkning.


Trilogy fås fx i Magasin. Certified Organic Rosehip Oil 10 ml med den smarte rollerball har en vejl. udsalgspris på149 kr. 

Jeg har testet ShaveSafe shavere og antibakterielle barberingsprodukter – og fået min mand til at gøre det samme. Den danske produktlinje er nemlig både til mænd og kvinder, og er udviklet til at kunne give en effektiv barbering uden irritation, knopper og indgroede hår. Læs her, hvad vi synes.

Produkter er modtaget til test!
Indeholder reklamelinks

Test af ShaveSafe shaver

Lad mig sige det med det samme – ShaveSafe shaveren er den bedste, jeg nogensinde har prøvet. Den er effektiv og giver en tæt barbering med få strøg. Jeg får simpelthen de blødeste ben, og der er ikke noget med, at den er sløv efter kort tid. Jeg er vild med, at shaveren har en god tyngde og ligger godt i hånden, og så er den udstyret med et bevægeligt hoved, så man ikke skærer sig.

 

Det er den samme shaver til mænd og kvinder, og jeg faktisk tit undret mig over, at min mands shavere virkede mere gedigne og mere effektive. Her er det samme kvalitet til begge, og yes, den er god!

 

Bruger du den desinficerende barberskum eller gel, holdes bladene rene og bakteriefrie – og betyder, at du først behøver at skifte bladene, når de reelt bliver sløve, og ikke fordi de er blevet snavsede.

Antibakterielle barberingsprodukter forhindrer irritation, knopper og indgroede hår

Udover en fantastisk kvalitet på shaveren – (99 kr. – løse blade koster 129 kr. for 4 stk. med mulighed for rabat) – så er filosofien bag danske ShaveSafe at levere produkter, der giver en glidende og effektiv barbering samtidig med, at de er antibakterielle. Det vil sige, at de fjerner de bakterier, der ofte giver anledning til irritation, knopper – også i bikinilinjen – rødme, kløe. Alt det, der tilsammen kan kaldes skægpest, og som viser sig at forsvinde inden for 3 uger, når man bruger ShaveSafe (i modsat fald kan man få pengene retur).

Produkterne er til alt – barbering, trimning, epilering og afvaskning af huden i forbindelse med voksning.

ShaveSafe giver en effektiv barbering for kvinder uden irritation

Til os kvinder fås en blød og lækker barberskum til normal eller ekstra sensitiv hud. Skummen er det mest populære valg, men nogle foretrækker en gel, som også findes i sortimentet. ShaveSafe er generelt velegnet til sensitiv hud og indeholder hverken farve eller parfumestoffer, så for de fleste vil varianten til normal hud være førstevalget.
Til bikinilinjen fås desuden en repair cream, hvis man hører til dem, der får knopper eller irritation efter intimbarbering.

ShaveSafe til mænd

Herren i huset har også været i gang med at teste. Normalt er han ikke så let at lokke på at bruge skum eller gel, men i dette tilfælde må han krybe til korset og indrømme, at de her barberingsprodukter – med hans egne (store) ord – er super gode. De giver en virkelig glat og nem barbering.
Selve shaveren lever fuldstændigt op til den kvalitet, han er vant til. Som kvinde har jeg netop også følelsen af at få en shaver i en maskulin tyngde og kvalitet, som jeg har savnet – samtidig med, at man ikke skærer sig på den.
Den lader simpelthen ikke noget tilbage at ønske for nogen af os ♥ (og så kan vi jo have fælles lager af ekstra blade, hvilket også er ret smart).

Test af ShaveSafe barbering til mænd.

ShaveSafe shaver, blade og produkter kan købes med eller uden abonnement hos ShaveSafe (med abonnement er der 15% rabat, og der er ingen binding).

Hos ShaveSafe er der desuden nogle ret fine introtilbud til hhv. kvinder og mænd, hvis man gerne vil i gang med flere af produkterne.

Jeg indfører noget nyt her på bloggen – en fredagsfavorit, hvor jeg hver uge fremhæver en spændende beautynyhed, der kan noget særligt. I denne uge har jeg udvalgt en nyhed fra Filorga. En helt speciel aktiv dagcreme fra deres Life-Structure serie, Lift-Structure Radiance, der henvender sig til alle over 40, der begynder at miste fasthed og glød i huden.

Indlægget indeholder reklamelinks!

Filorga Lift-Structure er målrettet hud, der begynder at miste fasthed og elasticitet eller virker grå, tør og kedelig. Den er en rigtig fin serie, der består af serum, natcreme og dagcreme.

Den nyeste innovation er en ny rosa dagcreme, Filorga Lift-Structure Radiance, Ultra-Lifting Rosy-Glow Fluid. (Tag dig ikke af, at den hedder fluid – det er en dagcreme). Med et Colour control complex, til dig, der gerne vil gøre hudtonen mere jævn og opnå en flot tonet glød med en ensartet hudtone, ekstra glow og vitalitet i huden – udover den aktive opstrammende effekt.

Filorga Lift Structure dagcreme giver glød og opstramning til huden.

Den nye Radiance dagcreme i Lift-Structure serien fra Filorga har en rosa farve, og et farvekorrigerende kompleks, der giver en ensartet og flot glød!

 

Ultra-Lifting består af en opstrammende serum, der lover lover et radikalt løft, mere volumen og glattere hud på bare 7 dage, en Sleep & Lift natcreme, der udnytter den natlige aktivitet i cellerne, hvor cellefornyelsen er op til 8 gange højere. Og nu altså to forskellige dagcremer. Den klassiske opstrammende og opløftende – og den nye Radiance dagcreme med ekstra til hudtone, udstråling og glow.

Filorga Ultra-Lifting rosy-glow fluid giver ensartet hud, glow og opstramning

Udover alle de opfyldende/opfyldende/opstrammende egenskaber, er det unikke ved den nye Ultra-Lifting Fluid det rosa farvekompleks, der giver huden en frisk udstråling og glød, og perlemorspartikler, der giver lysreflekterende glow.

Jeg var en anelse skeptisk i starten på grund af farven, men nu har jeg overgivet mig til cremen, som jeg virkelig synes giver noget ekstra. På trætte dage fjerner den det grå skær over huden, og jeg føler, den gør en forskel for opstramningen og vitaliteten i huden. Den er også god på dage, hvor der ikke er tid til så meget – såvel som base for en større makeup.

Filorga rosa dagcreme ensarter hudtonen og giver en flot og frisk glow

Du bliver ikke rød i hovedet, farven smelter sammen med den naturlige kulør, men den giver en lille frisk toning og udjævning af huden og fjerner et eventuelt gråt og kedeligt skær.
Den er virkelig også flot at bruge under en makeupcreme eller mineralpudder.

More is more – Filorga sparer ikke på ingredienserne!

Filorga er ikke dem, der er kendt for få og enkle ingredienser. Tværtimod er deres produkter stop-proppet med aktive ingredienser og avancerede formularer med et hav af goodies – af vitaminer, mineraler, peptider, aminosyrer og enzymer, der kan noget.

Lift-Structure serien indeholder ingredienser, der normalt er kendt fra injecerbare behandlinger – hvilket Filorga er en af verdens største leverandører af – der har til formål at løfte og fylde ud. Og specifikt til denne 40+ serie har de udviklet Plasmatic Lifting Factors, der giver lynhurtige synlige resultater.

Cellulære faktorer udvundet af gurkemeje opstrammer vævet. Kollagen fra havalger giver sammen med hyaluronsyre og konjakrod volumen og binder fugt i huden. Derudover kan fx nævnes peptid mod træt hud, gojibær, der reparerer, nærer og giver glød samt tigergræs, der er anti-inflammatorisk og dæmper rødme. Endelig er der et papaya-enzym, der øger cellefornyelsen.

Filorga lift serie virker opstrammende på 7 dage

Filorga Ultra-Lifting Rosy-Glow Fluid kan købes hos Matas her.


Min mand har testet, men jeg har også selv – ligesom så mange både mænd og kvinder –  i perioder oplevet problemer med tør hovedbund. Han slap af med det på rekordtid – på bare 3-4 hårvaske var det slut med den pludseligt opståede kløe, irritation og tørhed. Nu er han blevet godt afhængig af rensende og balancerende shampooer fra hhv. Hårklinikken og Ecooking – og masken til hovedbunden fra Raunsborg
ind imellem

Det er bare ikke rart med en kløende og irriteret hovedbund og måske et drys af tørre afstødte hudceller på skuldrene. Det kan skyldes skæl, svamp eller eksem, som kræver behandling hos lægen og ofte giver mere fedtede og gullige skæl. Men i dette tilfælde var det små hvide og tørre hudflager, der kom dryssende, fordi hovedbunden pludselig var blevet tør og irriteret.

Han var derfor mere end villig til at teste nogle gode, balancerende hårprodukter, og han gik i hærdigt med to forskellige shampooer og en hårmaske til hovedbunden. Og der gik ikke mange hårvaske, før problemet var løst!

Beroligende dybderens fra Hårklinikken

En af mine egne favoritter er Balancing Shampoo fra Hårklinikken. Den kan bruges alene eller før vask med fx deres Restorative shampoo.
Shampooen fungerer som en ekstremt mild, men samtidig dybdegående rens af både hår og hovedbund.
Den bidrager til balancering af hovedbundens pH-værdi og renser og plejer hovedbunden effektivt, men så blidt at den fungerer til selv skadet hår – og til tør hovedbund!

Fås hos Hårklinikken. (298 kr.)

Rebalancerende Multi Shampoo fra Ecooking

Ecookings har i deres helt nye sortiment af hårprodukter en Multi Shampoo, der er særligt velegenet til tør og sensitiv hovedbund. Den bringer hovedbunden i balance og har en kølende og beroligende effekt.
Den er en god all round shampoo, og en god unisex shampoo, der bl.a. indeholder peptider, der forøger kollagenproduktionen og  forbedrer hårvæksten og et hvedeprotein, der vitaliserer og blødgør håret. Den beskytter desuden håret mod UVA, vand, luft og forurening.

Fås hos bl.a. Matas (170 kr., men lige nu på tilbud – reklamelink!)

Multi shampoo fra Ecooking er god mod tør hovedbud

Kur til hovedbunden fra Raunsborg

Efter hårvasken fik jeg ham til at bruge Raunsborgs hår- og hovedbundskur, der stimulerer og afkøler og bidrager til en sundere hovedbund uden irritation. Den indeholder en række urter og planter, kølende methol, samt en olie, der tilfører fugt og virker genopbyggende. Den virkede perfekt til at afhjælpe problemet, men er også en god kur til både hår og hovedbund, hvis man vil styrke håret og forebygge irritationer.

Kuren masseres godt ned i hovedbunden – kan derefter fordeles i hele håret –  hvor den meget gerne må sidde og virke i 20 minutter. Hans tålmodighed rakte nok kun til det halve, men den virkede fint alligevel.
Raunsborg får bl.a. i Matas, eller her på deres egen webshop (170 kr.)

Raunsborg hårmaske mod tør hovedbund er effektiv

Disse tre bud virkede perfekt og fik lynhurtigt problemet væk, da min mand testede. Du har måske bare brug for en shampoo for at løse eller forebygge problemerne – eller måske vil du supplere og booste processen med hovedbundskuren ♥

Det er altid klogt at reagere hurtigt, hvis hovedbunden bliver tør og irriteret. Måske skyldes det, at du har brug for at skifte din hårpleje eller stylingprodukter ud. Eller måske har du behov for en gang imellem at give dit hår og din hovedbund en balancerende rens for at forebygge. Jeg skifter selv mellem flere forskellige produkter efter behov. Nogle gange har jeg brug for en mere rensende shampoo, andre gange en mere plejende.


I går udkom den nye bog Ikonmakeup med alle de bedste tips til makeup og flotte, både kreative og naturlige, looks fra Nina Larsen, der er en af Danmark største hår- og makeupartister. Jeg var med til lanceringen og havde fornøjelsen af at få vist en række af super gode og brugbare tips og tricks til en smuk, naturlig og tidssvarende makeup. Dem får du længere nede. 

Nina Larsen står bag både X-Factor og Vild med Dans, og det siger en del om hendes tætte samarbejde med stjernerne, at bogens modeller er ingen ringere end Sofie Linde, Aura, Sarah Grünewald, Nabiha, Oh Land og Mette Lindberg.

I bogen kommer du ind bag de fem meget forskellige kvinders looks, og hvad de personligt foretrækker, når det kommer til hår og makeup. Og hvordan du i din makeup kan gøre brug af nogle af de professionelle råd. Bogen er et musthave for alle, der gerne vil kunne lægge en smuk basismakeup og vil have en masse inspiration og greb til at opnå bl.a. tidens glowy hud og naturlige look.

Sofie Linde optræder som model i Ikonmakeup af Nina Larsen

Sofie Linde er en af de kvinder, som Nina Larsen har et tæt og personligt forhold til, og som du skaber de mange looks for til bl.a. X-Factor.

Til lanceringen af Nina Larsens bog Ikonmakeup dukkede Aura op som model.

Til lanceringen dukkede ingen ringere end den skønne Aura op og viste sit flotte look skabt af Nina Larsen. Ikke et showlook, men et beauty-look, hvor den smukke hud, fugtmætning, en god foundation og highlighter var i højsædet sammen med et strejf af den blå eyeliner, der er oppe i tiden.

Oh Land repræsenterer et mere naturligt look og bliver brugt som eksempel på, hvordan du skaber de eftertragtede smokey eyes, der i dag ikke er sorte og dramatiske, men mere bløde og organiske.

Oh Land optræder som model i Ikonmakeup af Nina Larsen

Værs’go – her er de professionelle makeupråd fra Nina Larsen

Jeg tog flittigt noter til lanceringen, så her får du alle de professionelle tips, der faldt af på dagen. Resten kan du finde i bogen, der i øvrigt også omfatter hårstyling og flotte opsætninger. Nina Larsen er både uddannet kosmetolog, makeupartist og frisør, og forstår dermed at skabe de hele sammenhængende og afbalancerede looks, du finder i bogen.

♥ Fugt og hudpleje er nr. 1 for enhver makeup

♥ Nina Larsen bruger Stram Op kapsler fra ecooking som primer under makeuppen!
♥ Hun arbejder meget med hænderne for at varme huden op bl.a. ved at massere cremerne godt ind.

♥ Det samme gælder foundation, som arbejdes godt ind i cirkelbevægelser. Hun kan godt lide at bygge op i cremekonsistenser – også blush og hightlightere. Derefter kan pudder påføres med måde.

♥ Brug gerne flydende foundation med mineralpudder ovenpå. Pas på med for pudret et look – huden skal leve!
♥ Lidt contouring, hvor man former ansigtet med lys og skygge, er godt – men ikke for meget (a la Kardashian). Kunsten er at bruge det med måde!

♥ Det naturlige look er IN – med fokus på øjnene! Tendensen er mere blødt og organisk.

♥ Brynene er et af de vigtigste elementer. Brug små tynde strejf, der former og definerer naturligt. Det skal være pænt tæt på! Hvilket i øvrigt gælder generelt.

♥ De rigtige pensler er vigtigt. De kan fx være fra MAC. På øjnene placeres produktet og arbejdes derefter fra side til side. Ton derefter op.

♥ Brug gerne en brun eyeliner for et blødere look og til brændte farver!!!!

♥  Dup læbestiften på, så den giver bare lidt farve.

Der er meget mere at hente i bogen, både inspiration, tips og step by step guides til, hvordan du gør.

Den kan købes til 299,95 hos Saxo.com (reklamelink)

 

 

Jeg er vild med mineralpudderen fra Vita Liberata med indbygget selvbruner. Den dækker flot og giver frisk og smuk udstråling.

Produkt modtaget i gave!

Vil du have en frisk glød og en foundation, der dækker naturligt flot og giver en smuk udstråling, så er mineralpudderen Vita Liberata Trystal Minerals Bronzer, måske noget for dig. Jeg er i alt fald solgt til den!

Vita Liberata Trystal Minerals Bronzer er verdens første mineralpuddermed indbygget selvbruner!
Den har været på markedet nogle år og var vinder af årets innovation ved Danish Beauty Award 2016! Jeg har ikke desto mindre først prøvet den nu, og jeg er VILDT begejstret!

Perfekt mineralpudder med indbygget selvbruner

Mineralpudderen dækker meget nemt og flot, uden ujævnheder eller pletter, og fordeles super enkelt med den medfølgende kabukibørste på ansigt, hals og evt. også décolleté. Der er absolut ingen ben i det. Har man lyst til det – og det synes jeg personligt er pænt – kan man lægge lidt ekstra omkring kindbenene til at skabe form og definition af ansigtet (contouring).

 Dækningen er meget naturlig og frisk, men giver stadig så meget, at man føler hudtonen er udjævnet, fejlfri og flot. Som foundation er den, efter min mening, perfekt, og så får man i løbet af 4-6 dage en lille gradvis opbygning af kuløren med oven i købet!

Trystal Mineral Bronzer fra Vita Liberata er en perfekt foundation!

Mineralpudderen fås kun i een farve, og den giver en medium kulør, der som udgangspunkt passer til alle hudtoner. Jeg har dog talt med en veninde, som er til den lidt lyse side, og hun synes, den er for mørk. Men ellers vil jeg mene, at den passer til de fleste!

Den selvbruner-effekt, der opbygges langsomt, aftager helt naturligt og har en holdbarhed på op til 5 dage. Ved daglig brug opbygges farven, men den forbliver meget frisk og naturlig og bliver ikke for voldsom.

Alle Vita Liberatas selvbruner-produkter er lugtfrie! Det naturlige sukkerstof fra sukkerroer, DHA, er det, der giver den brune farve i huden.

Pudder og anti-age serum giver begge en naturlig glød til ansigtet

Vita Liberata mineralpudder eller serum med selvbruner - eller en af dem eller brug evt. begge dele.

Vælg mineralpudder eller en lækker serum med selvbruner – eller brug evt. begge dele. Serum om aftenen eller mineralpudder om dagen. Du kan også sagtens nøjes med en af delene.

Du kan også vælge en smart anti-age serum fra Vita Liberata, hvis du ønsker en yderligere selvbrunereffekt, eller som alternativ, hvis du ikke er til mineralpudder.
Selvbrunerdråberne bruges som serum eller iblandes din creme eller foundation. Den klare serum er lugtfri og indeholder en række naturlige fugtgivende reparerende og blødgørende ingredienser som bl.a. rose, agurk og en række peptider. Så ligesom med pudderen får du altså mere og andet end den flotte og friske glød.

Fugt, pleje og farve!

Mineralpudderen bruges ovenpå din dagcreme eller evt. ovenpå en flydende foundation, hvis du er til mere dækning. Den lægger sig, som sagt, virkelig flot og fejfrit på huden og er ikke det mindste kompliceret at bruge. Et minut eller to, og så er man klar.

Som med alle andre Vita Liberata produkter indeholder både serum og pudder et særligt Moisture-Lock System, der holder på fugten i hudens yderste lag, hvilket bidrager yderligere til den smukke hud og udstråling.

Mineralpudder med selvbruner. Verdens første er fra Vita Liberata og jeg er vild med den.

Alt er økologisk, duftfrit og uden parfume og alkohol. Farven både opbygges og aftager meget naturligt.

Vita Liberata fås hos Matas, og du kan læse mere om Trystal Minerals Bronzer her.
Serummen finder du samme sted her.