Hverdagsfavoritter fra Mummum er en ny og god kogebog med klassikere og ny inspiration.Kogebogen Mummum Hverdagsfavoritter blev hurtigt udsolgt, men skulle den igen være til at finde hos Bilka, Føtex, Salling og diverse boghandlere. Den er virkelig også en god og brugbar samling opskrifter på både klassikere og ny inspiration til køkkenet, som er til at overskue for de fleste uanset alder.

 

Anmeldelse. Indeholder reklamelink.

Hverdagsfavoritter er den nye kogebog fra Mathilde Munksø Bentsen og Amanda Juul Jensen fra opskriftsuniverset Mummum.dk. Opskrifterne er nemme at gå til, det er gode klassikere, hvor der ikke er sparet på hverken hvidt mel eller sukker – befriende almindeligt og elsket bagværk, desserter og madretter, hvor der også er plads til nye inputs.

Den bedste opskrift på indisk dahl

Min egen største favorit er indtil videre Mummums opskrift på en indisk dahl, som jeg i forvejen havde fundet online hos dem. Det er et af de mere eksotiske indslag i bogen, og jeg er personligt glad for at se være med, for den er virkelig et hit her hos os.

Retten er enkel at lave, super velsmagende og krydret med masser af karry, spidskommen, chiliflager, hvidløg og gurkemeje. En fyldig, sund og god ret med løg, gulerødder og røde linser, som sagtens også kan bruges til gæster, når den i bogen bliver pyntet med saltmandler og krydderurter.

Den bedste opskrift på indisk dahl.

Her har jeg serveret Mummums dahl med mangochutney, creme fraiche, koriander og hjemmelavede saltmandler.


Det skal være nemt at gå til!

Mummum Hverdagsfavoritter minder os om god klassisk bagværk fra kanelsnegle over fødselsdagsboller til deres berømte pølsehorn, der har fået 250.000 klik på hjemmesiden!
Ideen med bogen er, at det er lækre og nemme hverdagsting, som er nemme at gå til for alle. Bogen byder på opskrifter på alt fra brød og boller til aftensmad og masser af forskellige slags kager. Jeg synes selv, den er en hyggelig og brugbar kogebog, og jeg tænker også, at den kan være en rigtig god gaveidé til både unge og lidt mere erfarne kokke.

Opskrift på lækre kanelsnegle i kogenbogen fra Mummum.

Jeg får helt lyst til at lave en gang kanelsnegle!

 

Bagt pasta med laks fra Mummums Hverdagsfavoritter.

Den næste ret, jeg vil kaste mig over er denne bagte pasta med laks.

 

Mummums Hverdagsfavoritter kan fås online hos Saxo til 200 kr. (reklamelink). Du finder den som sagt også hos Bilka, Føtex og Salling.

 

"Hvis vi ikke taler om det" er Leonora Christina Skovs opfølger på den store succesroman og vinder af De Gyldne Laurbær, "Den, der lever stille".

“Hvis vi ikke taler om det” er Leonora Christina Skovs opfølgning på den store succesroman og vinder af De Gyldne Laurbær, “Den, der lever stille”. Imødeset af de titusinder af fans, der har identificeret sig med hendes historie med en narcissistisk mor og en far, der kun havde moderens behov for øje. Historien om at skabe sig selv fra bunden fortsætter i den nye roman om den lange og svære vej til det store gennembrud som forfatter. Mindre almen, lidt mere elitær, og især til sidst så rørende i sin sårbarhed, at det bringer den op på i alt velfortjente 5 stjerner her på bloggen.

Anmeldelse. Indeholder reklamelinks.

 

Jeg forestiller mig, hvor svært det må være at komme efter så stor en succes som Den, der lever stille! En modig autobiografi, der så sårbart beskriver en opvækst i en mindre provinsby med lukkede, fordomsfulde og kritiske forældre. Med disciplin og et evigt hensyn i familien til mors – og kun mors – behov. Med faste mantraer, der sætter verden på plads i snævre rammer. Ikke at flyve højere end vingerne bærer, og den, der lever stille, lever godt.

En meget relatérbar fortælling, der i den nye roman folder sig yderligere ud i fortællingen om at skabe sig selv som både menneske og ikke mindst forfatter. Vi er gået fra Helsinge til København, fra mobbeoffer til litteraturanmelder på Weekendavisen og til tider udskældt feministisk debattør, etableret i et forhold og i drømmelejligheden på Frederiksberg. En kende mere elitært, vil det måske synes i nogle fans øjne, men ikke mindre sårbart, menneskeligt og vedkommende.

Den lange vej til succes

Den nye bog er centreret omkring det store og – for forfatteren selv uventede – gennembrud. Det er meget rørende at læse, hvor lidt tiltro, hun har til, at det virkelig kan lykkes for hende.

“Jeg har aldrig før været i en situation, hvor nogen har haft lyst til at samarbejde med mig, så jeg tror måske bare, at jeg har ladet mig rive med…..”
” Jeg havde takket ja til det hele, fordi jeg var sikker på, at det har var mit lille vindue af tid.”…. “- Hvor folk ser værdien af det, jeg laver. Hvor jeg ikke er hende, der sidder ude i periferien og skriver mine bøger til ingen.”

 

Bogen handler om at være midt i successen – om den lange og bumlede vej derhen – og om tilblivelsen af den nye roman.

Successen har affødt et enormt arbejdspres med masser af foredrag spredt ud over landet i en dårlig planlægning af logistikken. Og endda (naturligvis), finder hun ud af, til en lavere betaling end de mandlige forfattere. Men hun knokler afsted i den arbejdsmoral, der har været hendes overlevelse hele livet, og i en benovelse over, at nogle vil høre hende.

Hun er så fascinerende stærk og så sårbar på samme tid, jeg sad efter endt læsning tilbage med et ønske om alt godt i verden for hende. Faktisk endte jeg med en lille tåre i øjenkrogen til sidst, hvor hun overraskes med De gyldne Laurbær og svømmer i al den kærlighed og anerkendelse, hun har fortjent så meget og så længe.
Egentlig bare for at være den, hun er!

“Det værste, du kan gøre mod dit barn er at elske det med forbehold. Eller slet ikke elske det.”

 

Det svære vej til succes – inklusiv #metoo bombe

I den nye roman følger vi Leonora Christina Skov dannelse af sig selv som menneske og som forfatter, skabelse af det liv, hun havde forestillet sig siden, hun var barn. Det er ikke længere bare forældre-barn relationen, det handler om, selvom den danner bagtæppe for det hele, men også om at kæmpe for at etablere sig selv som forfatter.

Den evige skyld og skam, som hun har med hjemmefra, bliver forstærket af en krænkelse fra en forlagsdirektør, da hun er 26 år gammel. I romanen bekriver hun essensen af en #metoo historie, om den årelange skam ved ikke at sige klart nej, da en mand i magtposition udnytter hende seksuelt (og i øvrigt også økonomisk), fordi han sidder med nøglen til hendes største drøm.

Det kræver bare et par søgninger på Google for at finde ud af, hvem denne person er, og naturligvis er det lidt af en bombe at kaste. Der bliver i det hele taget ikke lagt fingre imellem, når alle uretfærdigheder lægges frem. Leonora Christina Skov er vant til at kæmpe for sin plads i verden, og hun har stillet op til mange tæsk som lesbisk feministisk debattør og som kvindelig litteraturanmelder og modet viser hun igen i den nye roman, hvor der bliver delt langet ud til højre og venstre. Det virker som om, der skal ryddes helt op.

Farvel til den offentlige debat

Hun må på et tidspunkt erkende, at det er svært at mene noget som kvinde (!), og trækker sig fra den offentlige debat og sociale medier for simpelthen at få et bedre liv og for at blive anerkendt som forfatter. Det siger desværre en del om den tid, vi lever i.

(Til gengæld har hun fundet over i nogle mere venlige kanaler og er blevet oversvømmet med kærlighed fra hendes læsere – og hvor er det fortjent! I dag har hun et fint univers på Instagram med over 45t følgere – og giver i den nye roman også en fin anerkendelse overfor bogbloggerne. Tak for det ♥).

Med skuffelser, nederlag og uretfærdigheder i branchen, iblandet tvivl på eget værd, manglende – for ikke at sige ikke-eksisterende opbakning – hjemmefra, og en bombe af en #Metoo oplevelse på toppen af det hele, har Leonora Christina Skov i den grad fortjent at være her, hvor hun er i dag!


Hvis vi ikke taler om det er udkommet i dag og kan købes hos Saxo. (reklamelink)

PS. Leonora Christina Skov har også designet en smuk notesbog med teksten “Hvis vi ikke skriver om det” – til alle de ting vi ikke taler højt om! (100 kr. hos Saxo)

Leonora Christina Skov har også designet en smuk notesbog med teksten "Hvis vi ikke skriver om det"

 

Bogen Spanske dronninger af Nellie Vierhout er som en historisk #MeToo fortælling.

I dag udkommer bogen Spanske dronninger, som en slags historisk #MeToo fortælling om ti spanske dronninger, som det lykkedes at få indflydelse og magt til trods for stor modstand i et mandsdomineret samfund. For en gang skyld er det kvinderne, der er i centrum, og det er stærke kvindeskæbner vævet ind i spansk historie. Tankevækkende og underholdende, som det royale stof til alle tider har været. Bogen er skrevet af en meget kær veninde til mig, Nellie Vierhout, som er cand. mag. i spansk og kunsthistorie. Det er hendes fjerde bog om Spanien. 

Fra 1474 til i dag har der været 31 spanske dronninger, de sidste to lever stadig. Tre af dem blev regenter, men de måtte kæmpe for deres rettigheder i et mandssamfund, hvor en kvindes plads var i hjemmet, ikke på en trone. Nogle af de små prinsesser blev stærke kvinder på godt og ondt, og forfatteren har fundet ti af dem og beskrevet dem i bogen.

Det er, som om man stadig ikke tager kvinders historie alvorlig. For at læse om dronningerne, må man læse om kongerne og igennem en mand forsøge at skabe et billede af en kvinde. Derfor fremstår de ofte som farveløse kvinder i historien, mange er dem er stadig ubeskrevne kvindehistorier. Hvordan klarede de mange spanske dronninger det?

 

Som kvinder forventedes de at opføre sig som gode hustruer, der adlød mænd. De var alle sammen født prinsesser, de var næsten alle sammen blevet tvangsgift; som ganske unge fik de fleste af dem valget mellem ægteskab og kloster. De skulle forlade deres eget land og familie, som de ikke ville få at se igen, de skulle føde en arving, og de ville ikke blive anerkendt eller respekteret som dronning eller kvinde, før de havde født en dreng.

Den nye prinsesse var en fødemaskine. Desuden blev de næsten altid gift med en, de var i familie med – en fætter, en onkel eller en grandonkel– og det var med til, at de ofte fødte syge eller deforme børn. Vi har deres medicinske journaler tilbage fra1469!

Som ganske unge fik de fleste af dem valget mellem ægteskab og kloster. Læs Spanske Dronninger af Nellie Vierhout.

Kvinden skulle ikke opfinde sin sociale plads men udfylde den, og det var altid manden, der bestemte.
Ægteskaberne var politiske, de var brikker i et kompliceret politisk spil, de havde ingen indflydelse på deres krop, liv, karriere eller seksualitet. Kvinderne blev tildelt nogle roller, som der stilledes store forventninger til! 

Spanske Dronninger er både underholdende, tankevækkende og lærerig – og sætter #Metoo i et historisk, kongeligt perspektiv.
Den fås til 199 kr. hos Saxo. (reklamelink)

Forførernes Klub af Thomas Rydahl er en af de bedste bøger, jeg længe har læst.

Forførernes Klub af Thomas Rydahl er en af de bedste bøger, jeg længe har læst. Historien om den midaldrende, skilsmisseramte Flemming, der har mistet identitet og mening med livet, var umulig for mig at slippe. Den blev fortæret med samme appetit som Kirkegaard-disciplene i den intellektuelle livsnyderklub, som Flemming løber ind i, ville konsumere en flaske ekstravagant dyr rødvin. 

Bogen er modtaget til anmeldelse fra Politikens Forlag.
Indlægget indeholder reklamelink.

 

Forførernes Klub er fortællingen om Flemming, hans nutid, fortid – og fremtid. Om hans eksistentielle krise, da hans kone, en kendt mediekvinde, finder en anden på jobbet. Snart befinder han sig i et gammelt forladt anneks på Østerbro, uden job, uden kone og børn.

Han rammer bunden, hvorfra han langsomt må begynde at bygge sig selv op. For gennem snørklede veje at finde sig selv, som den han i virkeligheden af, når alt det pæne omkring ham er skrællet af. Jobbet, som han aldrig var rigtigt god til, men havde fået i svigerfars firma. Løgnen om hans far. Sandheden om følelserne om den brand, hvori hans mor omkom, da han var dreng.

Flemmings barndomsven er en overfladisk hjælp. Deres venskab er ulige, og har altid været det. Flemming er underhunden – også her – og der er et regnskab, der undervejs skal i balance. Det gælder bogstaveligt talt liv og død!

Ved et tilfælde støder han på en hemmelig klub af flamboyante intellektuelle, der dyrker Søren Kirkegaard og lever hans livsførelse ud med en nærmest hedonistisk livsstil, hvor mad og vin nydes og dyrkes sammen med forførelsen. Med hvilken, man kan forføre sig til sex og succes.

Flemming indlemmes i klubben, hvor de karismatiske læremestre hver især kommer til at medvirke til at ændre hans liv.

Forførerens Klub er en moderne eksistentialistisk bog om mænd og kvinder – og for en gang skyld set fra mandens synsvinkel. Meget inspirerende for alle, der overvejer, hvad meningen med livet er – og hvem vi egentlig er inderst inde.

Kort sagt er Forførernes Klub en fantastisk roman om at miste sig selv for at finde sig selv.

 

Bogen er skrevet så medrivende og interessant, at jeg måtte læse den på et døgn! At give en fuckfinger til nattesøvn og gå efter at sluge en så godgørende roman er for mig i sig selv et eksempel på at give livet mening.
Seks velfortjente stjerner for det!

 

Forførernes Klub af Thomas Rydahl er udkommet i dag – find den hos Saxo.

Den nye super gode og let forståelige bog Faceyoga er skrevet af Niki Terlich, Tanja Eskildsen og Cecilie Blaksted, som hver især er eksperter i yoga, ansigtsyoga og naturlig, bæredygtig og holistisk skønhedspleje.

Den nye super gode og let forståelige bog Faceyoga er skrevet af Niki Terlich, Tanja Eskildsen og Cecilie Blaksted, som hver især er eksperter i yoga, ansigtsyoga og naturlig, bæredygtig og holistisk skønhedspleje. Bogen giver dig et let forståeligt værktøj til at dyrke yoga for ansigtets muskler – en nem (og gratis) ansigtsbehandling, der med bare 10 minutter om dagen giver dig en naturlig slow-aging effekt. For ikke at tale om velvære og afslapning. Du kan selv vælge det program, eller sammensætte de øvelser der passer, hvad enten du ønsker et løft af ansigtet, en sundere udstråling, bedre søvn, mindre tankemylder – eller bare en frisk start på dagen!

Bogen er modtaget til anmeldelse fra Forlaget Grønningen 1
Indlægget indeholder reklamelink til Saxo.

Jeg har bogen liggende i køkkenet, så jeg lige kan snuppe en lille serie øvelser for ansigtets muskler, mens har nogle minutters ventetid, fx mens vandet koger og teen trækker. Jeg har fundet frem til de øvelser i bogen, som jeg har allermest brug for til mit ansigt: opstramning omkring kæben og munden, udglatning og afslapning mellem øjenbrynene, løft ved øjnene og en gang imellem en afslappende øvelse for nakken eller for panden og tankemylderet derinde bagved.

Faceyoga er en meget enkel og nem tilgang til at lære at lave yoga for ansigtets muskler.

Der skal ikke mere end 10 minutter om dagen til at skabe resultater med øvelserne. At komme til at se gladere og friskere ud – og til at tone og opstramme musklerne til det, de kalder slow ageing. Alt kommer selvfølgelig ikke til os over natten, men med tålmodighed, så sker der noget!

 

Brug bogen til at blive face yogi derhjemme!

I bogen får du en grundig og letforståelig indføring i laver ansigtsyoga derhjemme – og i øvrigt også til de tre forfattere og deres personlige baggrund og begejstring for at dyrke det som et lille koncentreret frirum hver dag. Du får en forståelse for de forskellige muskler i ansigtet, og øvelserne er beskrevet, så du nemt finder ud af, hvad du specifik skal gøre, hvis du ønsker at fokusere fx mellem brynene, ved øjnene, omkring munden, kinderne eller for halsen.

Vil du fx forbedre rynkerne omkring øjnene er der to specifikke - letforståelige - øvelser i bogen.

Vil du fx forbedre rynkerne omkring øjnene er der to specifikke – letforståelige – øvelser i bogen. Begge laves i 3 x 30 sekunder.

 

Du kan bruge de færdige programmer i bogen, eller du kan – som jeg – selv plukke i øvelserne og lave det, der giver allermest mening for dig. Måske er det noget forskelligt fra dag til dag. 10 minutter om dagen er nok til at gøre en forskel, men det kræver naturligvis vedholdenhed og tålmodighed. Ansigtets muskler kræver, ligesom resten af kroppen, træning i en periode, før resultaterne for alvor kommer.

Dertil kommer, at der også er nogle virkelig skønne afspændingsøvelser for nakken og pande, hvor mange af os har tendens til at spænde! Det er utroligt, hvad 3 gange 30 sekunder kan gøre! Og her kommer effekten med det samme.

I bogen Faceyoga får du både øvelser til opstramning og afspænding af musklerne.

Jeg er vild med denne enkel øvelse til afslapning af ansigt og tanker!


Bonus: Afspænding, massage og lymfedrænage

Som en ekstra bonus får du til sidst i bogen en vejledning i af bruge en gua sha-sten til at afspænde, løfte og sætte gang i flowet i lymfevæsken. Har du ikke en gua sha sten (det har jeg heller ikke, men jeg tænker på at anskaffe mig en), så kan du måske bruge principperne til at massere med dine hænder eller jaderulle til en start.

Alt i alt er bogen meget brugbar og inspirerende til at gøre noget dejligt og ekstra for sig selv i form af en nem træning for hele ansigtet og et naturlig ansigtsløft, et mere afslappet, fastere og mere ungdommeligt udseende.

Faceyoga er brugbar og inspirerende til at gøre noget dejligt og ekstra for sig selv i form af en nem træning for hele ansigtet

Faceyoga kan købes hos Saxo fås til 199,95 kr.

NAMASTE!

Sexolog og parterapeut Amanda Lagoni rammer med sin velskrevne og brugbare bog At elske er ikke en følelse spot on for alle, der gerne vil være klogere på det gode parforholdet. For par, der gerne vil vedligeholde deres relation, men måske ikke lige kommer afsted til parterapi. Fraskilte, der gerne vil forstå, og til singler, der gerne vil forberede sig. For hvad det gode parforhold egentlig egentlig for en størrelse? Og hvordan vi undgår skilsmissen? 

At elske er ikke en følelse af sexolog og parterapeut Amanda Lagoni rammer spot on med sin velskrevne og brugbare bog til alle, der gerne vil være klogere på det gode parforholdet

Hvis, det at elske ikke er en følelse, hvad er det så? Ifølge Amanda Lagoni er kærligheden i høj grad også et valg. Voksenkærligheden er, som hun definerer det, cirkulær, bæredygtig og uden udløbsdato. En bæredygtig relation kræver daglige valg, vilje og bevidsthed – og kan hjælpes på vej af nogle konkrete værktøjer, som gives i bogen.

 

Voksenkærlighed er at elske et andet menneske, kontinuerligt gennem daglige valg og bevidste handlinger. Det er at ønske at forstå, møde og bevæge sin partner og sig selv. At skabe gode rammer for en bevidst relation, så der igen og igen kan opstå gnist, erotik, begær og følelser, som giver brændstof til de bevidste og kontinuerlige valg.”


Hvordan går det bag alle de andres fire vægge?

Når vi elsker – vælger at elske – så er der plads til hele mennesket. At elske er at vælge hinanden, også når vi er værst. Og, hvis du tror, at naboen har det så meget bedre, så tager du sandsynligvis fejl.

hvis du tror, at naboen har det så meget bedre, så tager du sandsynligvis fejl.
Er det noget, denne bog kan, så er det at få dig til at føle dig normal og rigtig. Så modsat idyllen på de sociale medier – og alle forestillingerne om alle de andre i vores hoveder – så finder du ud af, at de fleste af de parforholdsproblemer, du måtte opleve, falder inden for rammerne af de typiske problemer, som de andre også kommer med hos parterapeuten.

“Bare det at tillade hinanden ikke at skulle leve op til alle forventningerne om den perfekte kæreste eller om, at I skal fuldende hinandens liv, er frisættende.”

 

Når vi handler, sker der noget nyt!

Et parforhold udvikler sig, når vi handler. Når vi gør noget nyt. Det kan være at gå i parterapi, som du kan læse mange konkrete eksempler fra i bogen. Det kan også være bare at læse denne her bog. Måske at gennemføre nogle af de konkrete øvelser, den tilbyder. Bogen inviterer til mange nye måder at anskue parforholdet pg hinanden på – og til at tale og reflektere sammen om det.

Bare det at blive klogere på, hvad der er “normalt”, og hvad et voksent kærlighedsforhold skal kunne rumme af både godt og skidt, kan flytte dig og din partner et nyt og bedre sted hen.

Fra kommunikation, til erotik og familieliv

I bogen får du meget konkrete forslag og eksempler omkring alt fra vores forskellige måder at kommunikere i parforholdet til, hvordan gnisten og det erotiske bevares og kan fungere.

Vigtig for mange kvinder er måske definitionen af det erotiske som den sanselige kærlighed, der bygger på andet end seksuelle impulser – den sansning, nydelse og begær, der pirrer uden at “gå til fadet”.

Bogen giver en vigtig viden og forståelse – og værktøjer – at til kunne få det forhold, vi drømmer om. Også som forældre, eller efter utroskab. Den inviterer til at lytte og forstå hinanden – og bevæge os frem.
For vi kan aldrig gå tilbage, kun gå frem!

At elske er ikke en følelse kan købes hos Saxo. (reklamelink)

Sårbarhed er et populært psykologisk begreb, ikke mindst efter, at den amerikanske forsker Brenée Brown har formidlet det i sine populære Ted Talks. Med inspiration herfra har Ulla Hinge-Thomsen udgivet bogen “Sårbar – Find friheden i det uperfekte”, som tager dig igennem emner som skyld og skam, selvværd og selvtillid, og hvad det vil sige at kunne være med din sårbarhed og derigennem opnå større autencitet, styrke og nærvær.

Ulla Hinge-Thomsen "Sårbar - Find friheden i det uperfekte", som tager dig igennem emner som skyld og skam, selvværd og selvtillid, og hvad det vil sige at kunne være med din sårbarhed og derigennem opnå større autencitet, styrke og nærvær.

Bogen vil give dig en forståelse af, hvad sårbarhed betyder i psykologisk sammenhæng. Der er nemlig ikke noget negativt, svagt eller udsat ved at være sårbar. Tværtimod ligger der en enorm styrke i at være i stand til at mærke og give udtryk for de sider af os, som kan føles svære, uperfekte eller skamfulde – og en vigtig nøgle til bedre kontakt med både dig selv og andre. De sider, som ikke passer ind i glansbilledet og facaden, men findes som et vilkår i os alle, når vi fx bliver usikre, flove, bange for en afvisning, trætte, forlegne, kede af det eller har brug for hjælp.

At være i sårbarheden gør os til hele, autentiske, gladere og friere mennesker, der har lettere ved at opnå lykke i livet.

Jeg har beskrevet sårbarhed fornyligt i et indlæg om at kunne tage imod gaver og komplimenter. Her kan du også se Brenée Browns foredrag om sårbarhed.


Det kræver styrke at være sårbar

Hvis vi lukker af for sårbarheden, risikerer vi også at lukke af for noget af det, som kan give glæde og mening i vores liv. Vi prøver at fremstå perfekte og ufejlbarlige, sætter ikke grænser eller giver ægte udtryk for, hvordan vi har det eller hvad vi har behov for. Vi mister både det at kunne være den, vi er og tro på, at det er nok – og det at være i en autentisk kontakt med andre.

Det kræver mod at være sårbar! Nogle gange må vi risikere vores plads i flokken for at sige vores mening, udtrykke vores behov, sige fra og kunne være os selv. Vi må risikere skuffelse og tab for at kunne være glade og forventningsfulde og turde håbe. At turde elske selvom al kærlighed indebærer et tab.

At kende sin sårbarhed og blive stærk er bl.a.: “At modarbejde perfektionismen i erkendelse af, at den hverken skaber lykke for det enkelte menneske eller bedre forbindelse mellem mennesker”.

Skyld og skam

Sårbarhed hænger ofte sammen med skyld og skam. I bogen lærer du bl.a. at skelne mellem de to – skylden, der er relateret til det, vi gør, og skammen, der handler om den, vi er. Skammen er lammende, men ved at kende til sårbarheden, vil du forstå at tale om skammen, hvis og når den opstår, fordi dialog opløser skammen.

Hvis vi er villige til at begå fejl og stå ved os selv – også de mindre “gode” sider, kan vi være os selv og tage ansvar for vores egne grænser.
Vi opnår et større selvværd og en tilpashed med os selv.

 

Sårbarhed er et stort emne, og jeg kan anbefale dig at læse bogen, hvis du gerne vil lære mere – også gennem praktiske eksempler og forfatterens egne erfaringer. Fx om dosering af sårbarhed, for det er jo naturligvis ikke overfor alle og i alle situationer, man skal vise den. Om sårbarhed i relation til sociale medier, i professionelle sammenhænge, om at rumme andres sårbarhed, om sårbarhed i relationer og meget mere.

Sårbarhed – find friheden i den uperfekte fås hos Saxo her. (reklamelink)

Pia Callesens nye bog om metakognitiv terapi, Grib Livet – Slip Angsten, er en utrolig god og håndgribelig indgang til at lære, hvordan vi, ved at lade tankerne være, kan opnå større glæde, nærvær og livskvalitet. Bogen er ikke en erstatning for terapi, men kan alligevel være hjælp til selvhjælp og en øjenåbner for alle, der kender til at falde i gentagne bekymringer og lange grublerier, der ind imellem kan føre til søvnløshed, dårligt selvværd, stress, angst og depression.

Grib Livet - Slip Angsten af Pia Callesen er en øjenåbner for alle, der bekymrer sig og falder i tankemylder.

Metakognitiv terapi er en metode, som er forholdsvis ny inden for psykoterapien, og som har vist sig at skabe overbevisende resultater i forhold til bl.a. depression, angst og stress. (Forskning viser fx, at 90% bliver angstfri efter 6-12 terapisessioner).

Jeg vil påstå, at rigtigt mange kan have glæde af at lære om den metakognitive metode. Også selvom der ikke er direkte tale om diagnoser, men bare tankemønstre, der gør hverdagen sværere i form af de mange bekymringer, selvbebrejdelser, tankemylder, koncentrationsbesvær, søvnproblemer og dårligt selvværd.

Selv kender jeg til at falde i lange grublerier og indre dialoger over forskellige problemstillinger og forestillinger, der kan skabe angst og bekymring.

 

Metakognitiv betyder tanken om tankerne. Forskningen er baseret på, at det ikke er selve tilstedeværelsen af de negative tanker, som gør os angste, stressede eller deprimerede. Men det er den opmærksomhed og tid, vi bruger på at bekymre os, gruble og analysere vores negative tanker, der trækker os ned!

 

At lade tankerne være

Tidligere har Pia Callesen praktiseret den gængse kognitive terapi, hvor det handler om at konfrontere tankerne, analysere dem og ændre dem. Det hjælper for nogle, men metoden medfører, at man bliver i tankerne – og i værste tilfælde gør det hele værre. Eller måske blot bedre for en periode.

Den metakognitive metode handler om at finde værktøjer til at lade være med at gå ind i tankerne. At lade være med at analysere dem eller bruge energi på at få dem væk. Det handler simpelthen om, at tankerne gerne må være der – uden at man gør noget ved dem eller giver dem lov til at fylde.
I bogen findes mange praktiske cases og konkrete metoder til dette.

De negative tanker er en del af at være menneske, og bekymringer slipper vi ikke for – og nogle ting skal jo bare løses ind imellem. Problemerne opstår, når de negative tankemønstre bider sig fast og bekymringerne vokser og vokser.

Hvornår har dine tanker og bekymringer sidst ført til en løsning? Nej vel, de fører som regel ikke til noget.

Det har jeg selv lært af bogen:
Efter at have forstået den metakognitive metode for alvor gennem denne bog, har jeg lært mig selv at være bevidst om mine tanker. Jeg kan identificere en triggertanke og jeg vælger at sige til mig selv, at det gider jeg ikke. Og så er jeg som regel videre.
En anden god ting er, at jeg stort set har sluppet mine evindelige to do lister og den kontrol, der ligger i dem. Jeg har lært, at jeg kan stole på min hukommelse, og at jeg nok skal nå det hele. Og hvis jeg ikke gør, så går det nok!


Triggertanker

Det hele starter med de såkaldte triggertanker. Du kender det måske fra dig selv: et stikord, en association, en nyhed, en information, en indskydelse – og pludseligt er hjernen sat i gang med et væld af bekymringer, som drøner rundt i hovedet og kan sætte gang i angstfølelser.
Det kan være alt fra sygdomsangst, angst for at blive fyret, for at komme for sent, for ikke at kunne sove, for at der sker en selv eller andre noget – hvad som helst, der kan fylde, optage os og gøre os bekymrede, bange eller vrede.

Det nye er at lære at være opmærksom på triggertankerne – og samtidig lade dem være (kaldet detached mindfulness eller afkoblet opmærksomhed).
Måske henvise sig selv til en bestemt afsat “bekymringstid” en halv time hver dag. Eller rette opmærksomheden et andet sted hen. Triggertanken får dermed en begrænset opmærksomhed og lister lige så stille af igen.

Metakognitiv terapi kan bruges af alle

Ved dybereliggende problemer, angstlidelser, alvorlig depression og stress, vil terapi naturligvis være nødvendig. Men bogen giver en god inspiration til metoden metakognitiv terapi, der har vist sig at skabe meget stærke resultater på kort tid.

Derudover tror jeg, der vil være en kæmpe læring af hente i den for mange af os. Mon ikke rigtigt mange kender til, at tankerne tager overhånd i form af nyttesløse bekymringer og grublerier? Her vil denne bog være kunne være en øjenåbner. Og sandsynligvis hjælp til selvhjælp.

 

Grib Livet – Slip Angsten af Pia Callesen kan findes hos Saxo. (reklamelink).

Kvindeligheder 50 år og hva' så er et vigtig del af den bevægelse, hvor midaldrende kvinder insisterer på at være synlige og smukke gennem hele livet.

Kvindeligheder 50 år og hva’ så er et møde i øjenhøjde med en række helt almindelige kvinder, der deler ud af deres tanker om tilværelsen, kroppen, om alderen omkring de forandrende 50 år med alt, hvad den indebærer. Læs min anmeldelse af en bog, der med smukke billeder og ærlige fortællinger, bidrager til at nedbryde alderstabuet.

Kvinder i dag finder sig ikke i at være usynlige eller mindreværdige blot fordi, vi bliver ældre. De grå hår, overgangsalderen, det begyndende forfald af kroppen skal ikke længere være et tabu. Det er en del af os, og det er en del af livet. Og ja, der kan sørme også komme en smuk bog ud af kvinder omkring de 50! En bog, hvor vi kan opleve, at vi naturligvis ikke står alene med tankerne om at være midt i livet. Og hvor fotograf Birthe Vembyes billeder hylder den voksne kvindekrops skønhed.

Kvindeligheder af Mette Herløv viser smukke billeder af kvinder omkring 50 år.

50 år – hvad med kvindeligheden?

Kvindelighed – hvad forstår vi egentlig ved den? I bogen deler kvinderne deres tanker om at føle sig kvindelige, og hvordan dette påvirkes med alderen. Når overgangsalderen overmander os i større eller mindre grad, og når rynker melder sig og kroppen søger mod syd – og hvor en moden råstyrke og en blomstrende frihedsfølelse også kan vise sig. Kvinderne har sluppet ungdommens uskyld og i stedet grebet hver sin skønne, voksne og inspirerende kvindelighed.

I Kvindeligheder 50 år og hva så behandles også emner som overgangsalder.

Man kan kalde det modigt at stå frem som kvinde midt i livet og vise krop og sit sind, som det er. Personligt synes jeg, det bør være lige så naturligt, som hvis en ung kvinde – eller en mand for den sags skyld – gjorde det. Det skal ikke være farligt for nogen at vise sig selv med dét, der er. Bøger som denne er netop med til at bryde alderstabuet.

Og det giver en følelse af styrke, at få sat spejlet op. At opleve, at man ikke er alene eller anderledes, og at der findes potentiale i den nye alder, man træder ind i omkring de 50. Bogen er som et møde med en række veninder, der med fortrolighed og åbenhed giver en indblik deres tanker og liv – og kroppe.

I Kvindeligheder 50 år og hva så af Mette Herlev.

Kvindeligheder 50 år og hva’ så er et vigtig del af bevægelsen, hvor midaldrende – såvel som ældre eller gamle – kvinder insisterer på, at vi er synlige, smukke og værdifulde gennem hele livet.

 

I Kvindeligheder 50 år og hva så anmeldelse på bloggen Qland.

Læs mere om bogen og om forfatteren Mette Herlev her .

Kvindeligheder 50 og hva’ så kan købes hos Saxo.com (299 kr.) (reklamelink)

Generation Krænket af den franske forfatter, feminist og antiracist Caroline Fourest
“I maj 1968 drømte de unge om en verden uden forbud. Den nye generation af unge går kun op i at censurere det, der støder eller “krænker” dem”.

Sådan indledes bogen Generation Krænket af den franske forfatter, feminist og antiracist Caroline Fourest, der giver et interessant – og relevant – bidrag til debatten, hvor hun opfordrer til at finde en balance mellem ytringsfrihed og ligestilling.
Hermed krænker hun Milleniumgenerationen – og hvem tør snart ytre sig, hvis ingen må krænkes?

Caroline Fourest kæmper både som intellektuel og som aktivist mod sexisme, racisme og homofobi i Frankrig. Hun har været bidragsyder til satiretidsskriftet Charlie Hebdo, og hun tilhører den franske venstrefløj. Hun er desuden redaktør og medstifter af det feministiske, antiracistiske tidsskrift ProChoix.

Med sin nye bog råber hun vagt i gevær i forhold til den negative konsekvens af en krænkelseskultur, der griber stadig mere om sig. I bogen er hun særligt koncentreret om kulturel appropriation (anvendelsen af kulturelle elementer og symboler fra en anden kultur end ens egen, kulturelt tyveri). Hvordan fx en uskyldig temafest eller en kunstudstilling kan blive til en kæmpe shitstorm med anklager om kulturel appropriation, eller hvordan skuespillere kun må spille roller, der er i overensstemmelsen med deres egen etnicitet eller seksualitet. I Canada er et yogakursus blevet nedlagt på grund af højlydte anklager om kulturelt tyveri!

Meningen er naturligvis god nok, når det, som hun skriver, handler om “at bekæmpe uretfærdigheder og multinationale virksomheder eller sætte sig op mod diktatorer eller vælte tyranner”. Men hun advarer mod en ny kultur af inkvisitorer, der blot skaber ny spild i stedet for at skabe ligestilling.

Vi giver os ikke tid til at fordøje tingene, før vi råber op og den mindste uenighed fører til fuldtonet brok.
Hvem tør længere sige noget, når alt kan krænke nogen?


#MeToo er vigtig, men må ikke blive en folkedomstol

Bogen handler ikke ret meget om sexismedebatten, som jo kører for fuld skrue i Danmark for tiden. Om du kan se lighedstegn må være op til dig at vurdere –  debatten raser jo i alt fald om, hvad der hører til i småtingsafdelingen (i bogen benævnte “mikro-krænkelser”) og hvad der er reelle krænkelser. For mig er der ingen tvivl om, at en usund og forkert kultur med rette er under forandring, men at det også her må være på sin plads at stoppe op og overveje, hvordan balancen bør være i fremtiden.

Om #MeToo-bevægelsen skriver hun, at den fri ytring er vigtig efter så mange års overgreb og chikane. Folkedomstolen må dog aldrig blive til en retssal, der afgør skyldsspørgsmålet og ødelægger en mands rygte.

Ytringsfriheden er truet

Caroline Fourest advarer kraftig mod en ny form for totalitarisme, som undertrykker den frie debat og direkte truer ytringsfriheden. Anført fra universiteterne og af venstrefløjen, som hun jo selv tilhører.

De sociale medier gør det muligt at oppiske en lynchstemning og man opnår automatisk en opmærksomhed fra det, hun kalder internettets “hundekobbel”, så snart man påberåber sig ordet krænket eller offer. Den såkaldte identitetspolitik gør det legitimt og ligefrem in at anklage andre for racisme, islamofobi og kulturel appropriation. Dermed er venstrefløjen ved at indføre en ny form for censur med det argument, at det skal beskytte bestemt grupper mod enhver form for hån og latterliggørelse.

 

Caroline Fourest ser den unge generation som værende midt i en krig om identiteter. “At lynche andre digitalt er deres politiske skoling, deres parti og deres bevægelse. De lærer at hidse sig op over det mindste tweet og bralre hurtigere op, end nogen kan nå at tælle til ti, så de kan høste så mange likes som muligt. Det minder temmeligt meget om de gode gamle Moskvaprocesser, der er nemmere at stable på benene end nogensinde. I dag udspiller de sig på universiteterne.”


Bogen er en advarsel om, at vi risikerer at blive kvalt af krænkelsestyranniet og af en politisk venstrefløj, der lever af konflikter og af kampen om offerrollen.
Hvis ytringsfriheden bliver sat ud af kraft, hver gang enkeltpersoner eller grupperinger føler sig stødt, kvæler vi al debat – endda måske selve demokratiet. Vejen frem er at skabe en ny rummelighed med kulturel mangfoldighed, hvor enhver frit kan identificere sig med, hvem de vil, uden at blive anklaget for kulturel appropriation.

I Danmark tænker vi måske, at denne debat ikke er så fremherskende. Men blot et eksempel: Min mand fik fornyligt en sjov Hawaii-dame forærende til at stille i fx forruden på bilen. Han overvejede seriøst, om det ville være politisk ukorrekt at stille den der, om han kunne tillade sig det! Tankegangen er langt ude, men det er åbenbart her vi er kommet til.

Generation Krænket er udgivet af forlaget Grønningen og findes her hos Saxo. (reklamelink)

 

Ikke Afsendt af Lærke Winther er en lille perle af en roman. Sjov og kærlig på samme tid.
Skuespiller Lærke Winthers bog Ikke afsendt er en lille perle af en roman. Den er sjov og fængende og læses som en leg. Den rammer lige på kornet i de svære menneskelige relationer. Om at være menneske på godt og ondt. Og man sidder tilbage med en længsel efter mere – efter at læse, hvordan det går med den indebrændte Marie Pedersen, nu hvor hun begynder at nærme sig verden også med alle sine gode sider.
(Modtaget til anmeldelse af Gyldendal)

Ikke afsendt er en slags brevroman. Den består godt nok mest af Marie Petersens egne breve, og langt de fleste af dem bliver aldrig sendt. Nogle gør dog, og det er mest dem, hvor der ikke rigtigt er noget på spil. Klager til det lokale supermarked, Postnord, kommunen og Forbrugerombudsmanden.

 

Til Danmarks Radios programafdeling

Hvorfor er Kender du typen? blevet beskåret med en halv time? Hjemmet bliver gået igennem alt for hurtigt, og livsstilseksperterne har slet ikke nok tid til at sige, hvad de føler og mener. Det er jo det, der er det bedste. Poul mener, at programmet er blevet alt for overfladisk.

Med venlig hilsen
Marie Petersen

PS. Det er også trist, at der er kommet så mange ukendte kendte med.

 

Vrede er den følelse, Marie er allerbedst i kontakt med, og den er ikke uden en vis underholdningsværdi. Alt, det hun også rummer – som er kærligt, eftertænksomt, ensomt, og til tider nærmest poetisk – kommer ikke rigtigt ud i verden.

Marie bor sammen med gamle gigtplagede schæferhund Poul, der har passeret sin storhedstid, men ikke desto mindre har sine præferencer og spiller en stor rolle i Maries liv.

(ikke afsendt) Kære Susanne,
Sneen dæmper alle byens lyde og dækker forurening og fortrydelser. Hvilken befrielse. Nyfalden sne får det til at kilde i maven på mig. Det er sådan en fjollet barnlig følelse, men jeg kan ikke styre det. Jublen stoppede dog brat, da vi nåede ned ad gaden. Hvem er de hundefjendske mennesker, der salter så ufortrødent? Mennesker kan da bare gå ordentligt på deres dertil indrettede ben? Hvorfor skal de firbenede betale for, at de tobenede er så klodsede. Hvad gjorde man i istiden?
Poul hylede, så vi måtte op igen og finde futterne. Dem bryder han sig ikke om, og jeg kan ikke bebrejde ham det. Jeg siger til ham, at han er en flot hund, men ærligt talt, så ser han fjollet ud med de små futter på poterne. Det er uværdigt for en hund i hans alder. Valget mellem værdighed og smerte er aldrig let, så vi stod på fortovet noget tid. Jeg havde nok valgt smerten, men Poul var i dette tilfælde nød til at vælge værdigheden fra.

 

Marie og Poul passer deres, går de samme ture hver dag. Lige indtil den dag, HenryJette – stamkunde ved det grimme plasticbord i Føtex (som Marie har klaget over) – insisterer på et venskab. Og en gartner i Frederiksberg Have med alt for pæne øjne tilbyder et lift. Og et tilfældigt møde med en lille dreng, et barnebarn, begynder at tø Maries hjerte op. Langsomt, for det er ikke let, når man er i vane med at være et surt brokkehoved.

Marie indeholder det hele – som vi alle – vrede og glæde og sorg. Noget er pakket væk og vises kun til de døde. Noget vises kun til dem, der ikke betyder noget. Dem, der skulle være tæt på, stødes væk. Men ting kan ændre sig.

Og Marie er sjov, og hun er skarp i al sin kritik. Den side må hun gerne beholde, hvis det står til mig. Det er alt sammen et spørgsmål om fordeling og dosering.

Lærke Winther har det hele. Hun er sjov, skarp, kærlig, menneskelig – og ikke mindst underholdende. Jeg er vild med det.

Find bogen hos Saxo. (reklamelink)

Jeg læser Søren Ulrik Thomsen for tiden, og må bare – uden yderligere kommentarer – dele dette korte citat fra bogen En hårnål klemt inde bag panelet 🙂

Spinkle, gamle hippiedame, som med halvbrille og håret sat op i en henkastet knold sidder i morgenmadsrestauranten på Hotel Canadian Star og læser i et tidsskrift for avantgardepoesi: Hvor er de dog flotte dine grønne og gule slangeskindssko, som tredive år yngre kvinder allerede er for gamle til, men som du kan bære, fordi du alle dage har været dén, du nu er.