Vi er bedst, når vi er glade

At vi er bedst, når vi er glade er nok logisk for de fleste – men husker vi også altid på det? Og hvad kan vi selv helt konkret gøre for at være glade og lykkelige?

Vi er bedst, når vi er glade

Mikael Kamber, nyhedsværten fra TV2, har udgivet en spændende og praktisk bog, der samler op på viden og fakta inden for lykke og positiv psykologi og den betydning positiviteten har for, hvordan både mennesker og virksomheder fungerer. Selvom hovedfokus i bogen er på virksomheder og ledelse, gælder de samme faktorer selvfølgelig for os, når vi er private mennesker – det er simpelthen videnskabeligt bevist, at vi opnår mere succes og generelt bare er mere velfungerende, når vi er positive og har ja-hatten på.

Det er ikke raketvidenskab, men meget af det vi selv kan gøre, er tværtimod det, som Mikael Kamber selv kalder simpel “mormor-logik”:

Vær sammen med dem, du holder af 
Lev sundt
Gør noget godt for andre
Dyrk det, du er god til 
Meditér 
Fokusér på det positive  

Alle punkterne er uddybet i bogen, der derudover som sagt hovedsagligt beskæftiger sig med ledelse og kommunikation. Vidste du fx, at der skal 3 positive budskaber til for at opveje et enkelte negativt?

Læs bogen – eller giv den til din chef – hvis du eller din arbejdsplads savner positiv energi. 299,95 kr. hos Saxo.com.

VIND! Rejsen til sundhed

rejsen til sundhedKan du også ind imellem have svært ved at finde ud af, hvad der egentlig vender op og ned i hele sundhedsdebatten? Og har du lyst til at få både inspiration og et 300-siders lækkert vidensfundament om mental og fysisk sundhed krydret med lækre opskrifter og overskuelige faktabokse?

Så har du chancen for at vinde den nye bog Rejsen til sundhed af Anja Ballegaard og Zenia Santini med al den nyeste ekspertviden om, hvordan du får bedre styr på sukker- og andre cravings, søvn, fordøjelse, kost, vægt, motion og stress.

Vinderen trækkes allerede på søndag den 1. december.
Konkurrencen er slut, og den heldige vinder blev Helle.

rejsen til sundhed2
Begge forfattere er selv naturopather og står bag Naturazin.dk. De ved en masse om sundhed, men kæmper alligevel selv med sukkerafhængighed, fordøjelsesproblemer, svingende vægt, stress og manglende motivation til at gøre motion til en naturlig del af deres liv.

De tager på en rejse, som går til USA, London og Indien, og indhenter den nyeste forskning om alt fra stressforskning og de ældgamle ayurvediske skoler – til viden om sukkerafhængighed, fødevarer og krydderier – over kunsten at trække vejret og at finde sin motion.

Bogen slutter med en 8-ugers sundhedsudfordring for dig, der vil afprøve al den nye viden og inspiration i praksis til at få en krop i balance.

For at deltage i konkurrencen, skal du skrive din kommentar under indlægget, om hvad kunne tænke dig mere viden om – fx søvn, fødevarer, motion, vægt, balance eller stress.


Nogle citater fra bogen:
“Vi skal ikke lade os definere af balance. Definitionen af balance skal baseres på, hvem du er, hvordan du bor, og hvad du ønsker.”

“Med hensyn til mad har det taget mig lang tid at indse forskellen på at være bevidst og ekstrem. Det første giver balance, mens det andet giver stress.”

“Du behøver ikke træne sindssygt meget, du skal bare træne smart.”

“Husk at forlade rummet, når du går – også med tankerne.”

Varm og venlig totaloplevelse for sjælen

I weekenden var min mand og jeg på spaophold på Comwell Kellers Park ved Vejle fjord, og det var så ekstraordinært god en oplevelse, at jeg må dele den her på bloggen. Omgivelserne og naturen fås ikke smukkere, værelser, spaområde og hele hotellet er indbydende og lækkert, betjeningen fra et stolt personale er imødekommende og venlig, maden er lækker og behandlingerne er i top.

Vi vælter os ikke i et utal af lækre spa- og wellness-steder i Danmark, og jeg har tidligere været på ophold i både Tyskland og Sverige, men det bliver ikke sidste gang, at vi vælger Kellers Park, hvis vi skal forkæle os selv. Det er så unikt et sted, hvor både natur, bygninger, indretning og mennesker byder én velkommen på den venligste og varmest tænkelige måde.

Allerede, når man kører indenfor i den firelængede, smukke, hvide historiske ejendom, føler man, at man træder ind i en anden verden, hvor man bare skal slappe af og nyde det.

comwell-kellers-park

 Indenfor fortsætter den enkle, rene og eksklusive fornemmelse, hvor man i den grad føler sig velkommen og godt tilpas. Jeg må lige tilføje en lille smule om stedets historie, som efter min mening har en betydning for den enestående totaloplevelse, man får af stedet: Placeringen i Brejning til “De Kellerske anstalter” for åndssvage blev omkring 1900 nøje udvalgt, og bygningerne skulle netop udstråle harmoni, ro og regelmæssighed i smukt samspil med naturen. Anstalten skulle være selvforsynende, og der voksede sig et samfund op omkring stedet, som blev betragtet som en mønsteranstalt i Europa. I dag kan man tage en interessant gåtur og se, hvordan hele området har været og er præget af den banebrydende institution den dag i dag.

Efter hele 4 års istandsættelse har Comwell formået at skabe et sted med en fantastisk atmosfære med respekt for historien. Noget af det bedste er at opleve personalets stolthed over stedet og deres glæde ved arbejdet – det smitter af på gæsterne. Hotellet rummer 109 femstjernede værelser, som er lyse og indbydende med store vinduer og god plads og med lækre detaljer som Hästens senge. Spagæster kan gå indendørs i deres badekåber til spaafdelingen.

Comwell Kellers Park

Spaafdelingen er gennemført lækker og kan i øvrigt også benyttes uden at overnatte på hotellet. Der er et utal af luksus krops- og ansigtsbehandlinger, som slutter af i lækre relax-rum med frugt, nødder, te m.v. og diverse coffee tabel bøger, hvis man har lyst til at hyggelæse lidt bagefter.
Alle spa-gæster har fri adgang til et virkeligt indbydende aquaspa med pool, saunaer, dampbad, udendørs boblebad, opvarmede brikse, fodbad m.m. Der er også mulighed for at tilmelde sig holdaktiviteter som yoga.

Så, hvis du overvejer en forkælelsestur med din mand/kone/kæreste eller måske en vennetur eller tøsetur, kan stedet virkelig anbefales.

En SpaDag inkl. frokost fås for 550 kr.
SpaDelight, inkl. eksklusiv 5-retters middag, overnatning og morgenbuffet starter ved 1.295 kr. pr. person.

www.facebook.com/comwellkellerspark

Vælg palmesukker, når du vil være sundere

Palmesukker er ved at vinde ind som et sundere alternativ til almindeligt sukker. Især, hvis du ønsker at opnå et mere jævnt blodsukker, og en sundere livsstil, kan du med fordel bruge palmesukker fremfor hvidt sukker og rørsukker. Palmesukker har nemlig et Glykæmisk Index (GI), som ligger på ca. halvdelen af sukker. Almindeligt sukker har et GI på 73, rørsukker 68, mens palmesukker ligger på 35 (GI under 35 betegnes som lavt, over 50 er højt).
Derudover har det en helt anden næringsværdi med et rigt indhold af vitaminer og mineraler.

GI er et udtryk for, hvor meget en fødevare får blodsukkeret til at stige og er oprindeligt opfundet for folk med diabetes. I dag er det et mere almindeligt begreb, hvis man ønsker at tabe sig eller spise en sundere kost med mange fibre, og fremhæves bl.a. i Verdens Bedste Kur.

Palmesukker
Palmesukker er noget dyrere end almindeligt sukker, så jeg bruger det i sammenhænge, hvor der skal bruges mindre mængder. Det vil sige, at jeg smider ikke 200 gram i en tilfældig skærekage, men bruger den til drys på fx skyr, på grød, til frugt, dressinger, desserter m.v. Jeg har også planer om at prøve palmesukker til en hjemmelavet æblekagerasp, til sirup og som låg på creme brulée (palmesukker har et lavt smelte/brændpunkt).
Palmesukker er en helt almindelig kendt og klassisk ingrediens i det asiatiske køkken. Det er derfor selvfølgelig oplagt at bruge i asiatiske retter. Men derudover kan du faktisk generelt erstatte det traditionelle hvide sukker, rørsukker og farin med palmesukker.

Palmesukker udvindes af kokospalmernes blomstersaft og har en fyldig og raffineret karamelliseret smag.
Fås hos helsekostbutikker og fx hos Matas til 58 kr. for 250 gram.

Nutrilett – et smart alternativ

Nutrilett_smoothies

Jeg har lige afprøvet en række Nutrilett-produkter, og deres barer kommer afgjort til at blive fast inventar i mine køkkenskuffer.
Hvorfor? Fordi de smager godt (det rene slik), de mætter, stiller den lille lækkersult, og er nemme og smarte at have med i tasken, hvis jeg ikke kan nå et rigtigt og ordentligt måltid. Og hellere en kalorietlet bar med de rigtige næringsstoffer, end en nød/panikløsning i form af tomme og fedtholdige kalorier som en hurtig kage eller en chokoladebar!
Barerne findes som både en lille snack med 97 kal (15 kr.) eller som måltidserstatning med godt 200 kal (22 kr.) hos bl.a. Matas.

          Nutrilett2         Nutrilett1

 Jeg har også haft medbragt en Nutrilett chokoladedrik (ca. 200 kal) til en træningstime, som ligger omkring spisetid. Den gør, at man ikke går kold, og den er samtidig rig på protein, mineraler og vitaminer.

Hold vægten!
Jeg har heldigvis ikke vægtproblemer, men det skyldes netop, at jeg lever rimeligt fornuftigt – uden at det skal være fanatisk og besværligt – og dyrker motion. Jeg forsøger at holde min vægt, og det må for de fleste være den næststørste udfordring efter at skulle tabe sig. Mange tror fejlagtigt, at det kommer let til én, fordi man er slank – men nej, det kommer ikke af sig selv (med mindre, man tilhører det absolutte mindretal, der lider af for højt stofskifte, hvilket i øvrigt er en alvorlig tilstand).

Som du hurtigt kan konstatere ved at se på opskrifterne her på bloggen, fornægter jeg ikke smør, olier, fløde eller noget andet. Til gengæld må tingene meget gerne være hjemmelavede af gode råvarer. Især industrifremstillet slik begrænser jeg for alvor efter at have læse Slip Slikket. Vægtmæssigt handler det i lige så høj grad om at styre mængderne som typen af mad.
Nutrilett er jo også et industriprodukt, men det er fuld af protein og fiber, vitaminer og mineraler – og har et lavt kalorie- og fedtindhold. Det er ikke noget, man skal leve af, men betragte som et langt bedre alternativ til slik og andet junk, hvis man vil holde vægten.

Hurtigt vægttab
Skal du skal tabe dig handler det jo i endnu højere grad om – i en periode – at indtage færre kalorier, end du bruger. Her kan måltidserstatninger være en rigtig god hjælp til at nå målet hurtigt og effektivt. Erstat nogle af måltiderne (og mellemmåltider/lækkerslut)  med barer og i øvrigt også smoothies, shakes og supper. Med Nutrilett er det altså ikke en plage, for det smager godt. Men husk, at jo længere tid, du gør det, jo mere rigtigt mad, har du også brug for. Især, hvis du dyrker sport eller på anden måde skal præstere.

Sig din mening på den rigtige måde

Har du ind imellem svært ved at sige fra? Er det svært at sige din mening, bede om det, du vil have eller sige andre imod? Får du nogen gange sagt ja, når du egentlig hellere ville sige nej?
Måske går du og samler sammen, og når du endelig siger fra, kommer det ud på en mindre heldig måde. Ofte skyldes det angst for konfrontation eller for at komme til at såre andre.

Sig hvad du mener

Det er faktisk slet ikke så svært at lære at udtrykke sig klart og ærligt med respekt for både sig selv og den anden – og give udtryk for sin klare og ærlige mening uden at være bange for at træde nogen over tæerne. I bogen Sig hvad du mener af Jan Johansen og Niels Toft kan du læse og lære at være ærlig og personlig i din kommunikation, og ikke mindst om dine rettigheder til at udtrykke dine meninger, følelser og behov – og hvordan du gør det på den rigtige måde, så repekten bevares for både sig selv og din modpart.
Du har fx ret til:

  • at have dine egne meninger og følelser og give udtryk for dem
  • at sige nej uden at føle skyld eller være egoistisk
  • at ændre mening
  • at begå fejl
  • at blive ladt i fred
  • at blive hørt og taget alvorligt
  • at indlede en diskussion
  • at lade være med at tage ansvar for andres problemer
  • at være uafhængig af andres bekræftelse og accept

Gennem letforståelige beskrivelser og øvelser kommer du også igennem emner som: at sige nej, bede om det, du vil have, at stå fast, samtaler, og at give og tage imod kritik.

Bogen har været udsolgt fra forlaget, men fås nu igen til 250 kr. hos Saxo.com

Farvel til læsebriller og kontaktlinser for altid

For knap 4 måneder siden valgte jeg, efter grundige og seriøse overvejelser, at få foretaget en udskiftning af linserne i mine øjne, en såkaldt RLE operation (Refractive Lens Exchange). Operationen ville betyde et permanent farvel til min gamle nærsynethed (-5,5) og mit alderssyn (+2,0), som var kommet til over de seneste par år.

Ved en RLE operation udskiftes øjets naturlige linse med en kunstig, som bliver siddende resten af livet. Det er samme operation, der anvendes ved behandling af grå stær. Man kan slippe for langsynethed, nærsynethed, alderssyn og bygningsfejl, desuden vil man ikke kunne få grå stær. For at benytte sig af operationen, bør man være mindst 45 år og have fået alderssyn.

Mine overvejelser gik på en vægtning af det forventede resultat og de fordele, jeg kunne opnå, i forhold til risikoen ved operationen. At slippe for kontaktlinserne, som jeg havde brugt i 30 år, vejede tungt. De nytilkomne læsebriller og et stadigt stigende besvær med at læse i forskellige situationer, var jeg heller ikke specielt glad for.

Jeg havde nogle år tidligere overvejet en laseroperation til korrektion af mit nærsyn, men turde ikke rigtigt, og desuden ville jeg alligevel få behov for læsebriller, endda formentlig hurtigere end normalt. Så den idé blev heldigvis droppet, og da jeg senere blev opmærksom på muligheden for linseudskiftning, som jo løser alle synsproblemerne på én gang, var jeg glad for, at jeg ikke var blevet laserkorrigeret.

Selve operationen bekymrede mig overhovedet ikke, eftersom den svarer til en af de mest almindelige, nemlig operation mod grå stær. Jeg valgte privatklinikken Memira, som har erfaring fra flere hundredetusinde operationer og har mange klinikker i Norden.

Der er altid en risiko ved operationer, og her er de mest alvorlige en yderst sjælden risiko for nethindeløsning og hævelse af den gule plet. Begge dele kan behandles, men i meget sjældne tilfælde kan synet forværres. Jeg anså denne risiko for meget lille, og der kan jo også være risici ved brug af kontaktlinser.

Bivirkninger som dårligere nattesyn samt glorier eller ekstra skær omkring lyskilder, er helt almindelige, men det er noget, som for langt de fleste retter sig over et helt år efter operationen, efterhånden som hjernen tilpasser sig og lærer at sortere synsindtrykkene. Dette oplevede jeg naturligvis en del af i starten, men her efter 4 måneder, er det så lidt, at det sjældent er noget, jeg overhovedet skænker en tanke.
Der vil altid være en mellemdistance i ca. en armslængde, hvor synet ikke er helt optimalt, eftersom den indopererede flerstyrkelinse er optimeret til hhv. kort og langt syn, ligesom ved flerstyrkebriller. Også dette forbedres over tid, og for mig er det kun et spørgsmål om at flytte computerskærmen eller avisen en lille smule. Jeg var fra starten indstillet på, at jeg måtte affinde mig med noget, for at slippe for de andre ting – intet er perfekt, men ærligt talt, så er det småting for mit vedkommende.

Begge øjne opereres samtidig, da man efterhånden har så meget erfaring, at det ikke er nødvendigt at operere over to gange. Så det hele tager  ca. 30 minutter og er smertefrit.
5 minutter efter operationen kunne jeg sms’e. Dagen efter kørte jeg bil. 3 måneder efter var mit syn på begge øjne i 0, og jeg har ikke brugt briller siden operationen.

Så var der økonomien. Operationen koster 42.000 kr., men alene i mit kontaktlinseforbrug er dette tilbagebetalt på 10 år. Herefter kan man betragte det som en ren gevinst, da synet er korrigeret for altid.

Jeg vil aldrig direkte anbefale andre noget så alvorligt som en operation. Det er noget, man selv må afgøre, om man tør udfra fordele og risici, og selvfølgelig tage ansvar for sin beslutning. Jeg kan kun dele ud af mine personlige erfaringer og sige, at jeg er glad for, at jeg gjorde det, for forløbet og resultatet, og jeg ville ikke betænke mig ved at gøre det om med de erfaringer, jeg har i dag.

Du kan læse mere på Mimira.dk

jeanette hylleborg

Nej, der er intet at se på mine øjne efter operationen. Måske er de faktisk lidt klarere uden kontaktlinserne – og så er de ikke tørre og trætte sidst på dagen længere.

Styrk dit parforhold

Julen er en prøvelse for mange parforhold, hvor bristede forvetninger og illusioner står frem i lys lue. Men hvorfor ikke bruge juleferien på at blive klogere på dig selv og dit parforhold og på baggrunden for, at vi egentlig vælger de partnere, vi gør? De fleste ønsker sig et velfungerende parforhold, men har svært ved at gøre sig klart, hvad det kræver.

Harville Hendrix en af USA’s førende parterapeuter, og jeg ved, at Kærlighed og Samliv anbefales og bruges af danske psykologer. Det betyder ikke, at den er specielt svær at læse, den er ganske underholdende og fyldt med eksempler fra det virkelige liv.

Harville Hendrix

Baggrunden for bogen er kort fortalt, at vi søger en partner udfra nogle gamle mønstre. Vores hjerner føler sig komfortable og trygge med det genkendelige, uden at skelne imellem, om det er godt eller dårligt. Vi finder ofte en partner med det skjulte formål at læge gamle sår og traumer. Hjernen tror, at vi langt om længe har fundet det menneske, som skal pleje os og gøre os hele. Alt sammen en urealistisk byrde, som vi naturligvis ikke kan forlange den anden at bære. Du skal ikke se på din partner som en frelser, men som et såret barn, der ligesom du, kæmper med at blive et helt menneske.

Vi forsøger med andre ord at få omverdenen til at opfylde vores behov, mens et velfungerende kærlighedsforhold i virkeligheden består i at sætte den andens behov forrest.

En anden tendens er, ifølge bogen, at vi forsøger at uddrive vores egne negative egenskaber ved at overføre dem til partneren – en yderst effektiv metode til at tilsløre de mindre tiltalende sider af os selv.
Resultatet er, at der skabes magtkampe og en negativ taktik for at frembringe kærlige følelser hos den anden. Men hvad får nogen til at tro, at de kan få et andet menneske til at opføre sig kærligere ved at såre ham eller hende?
En af de effektive metoder til at opnå et harmonisk forhold, er at opgive altid at forsvare sig. Mød din partner på en ikke-defensiv metode, og du vil opleve at få en allieret i stedet for en fjende!
I bogen lærer du i det hele taget at blive bevidst og tænke dig om, så din adfærd bliver mere hensigtsmæssigt, fremfor automatisk at lade den gamle primitive hjerne styre dine reaktioner.

Til sidst i bogen er der nogle praktiske øvelser, som du kan lave hhv. alene og sammen med din partner.

130 kr. hos bl.a. Borgen.dk

WiFi badevægt – årets gadgetgave

Her er gaveideen til manden (eller kvinden), der er vild med gadgets og ikke mindst iPhone – og med sundhed.
Withings WiFI badevægten, måler ikke alene vægt, BMI og fedtprocent, men sender også sender det hele trådløst, så det kan studeres og analyseres på internettet eller via iPhone. Programmet viser også anbefalede sundhedsniveauer baseret på alder, køn og højde.
Vægten registerer selv, hvem der stiller sig op på den, så hele husstanden kan benytte den.

wifi vægt

 1.299 kr. hos Coolstuff.dk

Giv dine tanker et kærligt eftersyn

Alle, som ønsker færre problemer og et mere positivt livssyn, vil let kunne få glæde af bogen “Elsk det som er“.  Med udgangspunkt i konkrete personer og situationer lærer Byron Katie os at se det, der generer os i et helt andet lys, så vi indser, at det ikke er problemet, der skaber vores smerte, men de tanker, vi tænker om problemet.

Elsk det som er

Bogen gennemgår metoden, “The Work“, som består af fire spørgsmål, som vi kan stille omkring en tanke:

1. Er det sandt?
2. Kan du virkelig vide at det er sandt?
3. Hvordan reagerer du, hvad sker der, når du tror på den tanke?
4. Hvem ville du være uden tanken?

Herefter følger “vend det om” – som i sig selv er interessant at få ind på rygraden. Prøv selv, næste gang, du er sur, ked af det, fornærmet, utilfreds over en person eller en situation, at vende din oprindelige overbevisning – og se hvad du har tilfælles med den person eller situation, du dømte.

Eksempel:

Du tænker “min mand giver mig ikke nok opmærksomhed
tanken vendes til fx
min mand giver mig nok opmærksomhed
jeg giver ikke min mand nok opmærksomhed
jeg giver ikke mig selv nok opmærksomhed“.

Er den oprindelige tanke mere rigtig end de andre? Og hvordan ville du egentlig have det uden den tanke?

Byron Katie led i en lang årrække af dybe depressioner, indtil hun en dag fik erkendelsen, der ændrede hendes liv. Hun indså, at når hun troede, at noget skulle være anderledes (”Min mand burde elske mig mere,” ”Mine børn burde værdsætte mig”) så led hun, og når hun ikke troede på disse tanker, følte hun fred. Hun erkendte, at det, der var årsagen til hendes depression, ikke var verden omkring hende, men hvad hun troede om verden omkring hende.

Læs meget mere på www.thework.com eller køb bogen hos Saxo.com (affiliate link)

Ud af tankerne og ind i livet

Tanker kan på et splitsekund løbe af sted med os – og en tanke behøver ikke nødvendigvis at være en sandhed bare fordi, den er en tanke. Prøv at stoppe op og observer dine egne tanker næste gang, du falder i et destruktivt, depressivt, negativt humør. Er det et udtryk for sandhed, eller er virkeligheden anderledes end det, der foregår i din hjerne?

Slip Tanketyranniet – tag fat på livet er en bog, der virkelig kan rykke dig, hvis du giver dig tid til at læse den grundigt igennem og forholde dig til indholdet i forhold til dig selv.

Det handler i lige så høj grad om at acceptere frygt, vrede, angst eller sorg som en del af virkeligheden omkring os i stedet for at bekæmpe og kontrollere smertefulde oplevelser. Tesen er, at vi som udgangspunkt er født ind i lidelse, men det hele afhænger af vores evne til at acceptere og håndtere virkeligheden.
Bogen indeholder flere enkle øvelser til at øge din opmærksomhed og dit nærvær og lægger vægt på accept, engagement og mindfulness. Du har kun ét liv, og det er på tide at acceptere og leve det – her og nu!

Slip Tanketyranniet

349 kr. hos Saxo.com (reklamelink)

Projekt Lykke
Projekt lykke
Gretchen Rubin beslutter at afprøve forskellige helt enkle lykketeorier over et år. Det er ikke særlig svært, og kræver egentlig meget lidt, det handler om at forstærke glæden her og nu, mærke nærværet i os selv og andre. Rådene, som afprøves spænder vidt, fx:
  1. at gå tidligt i seng
  2. at spise regelmæssigt
  3. dyrke mere motion
  4. rydde op i sit rod (glem det dyre organisationsgrej – alt du behøver er en masse affaldssække)
  5. at holde op med at hakke på sin ægtefælle og acceptere, at den eneste man kan lave om på, er sig selv.
  6. Og så behøver man faktisk ikke altid at få luft for sin irritation og vrede – du bliver bare endnu mere vred og irriteret.
  7. Gør noget nyt, lær en ny teknologi, gå på biblioteket, få nogle helt nye venner – vækst er en kilde til lykke.
  8. At være en nærværende ven – bare rent faktisk at møde op er en kilde til lykke. Nære relationer er den største kilder til lykke.
  9. Hold op med at sladre, du får det kun dårligt af det. (Desuden er vores små hjerner indrettet så primitivt, at den husker de negative ord og kobler dem sammen med ophavsmanden – det man siger er man selv!)

Banalt? Ja måske – og måske netop banalt, fordi det kan være simple og letopnåelige ting, der skal til for at arbejde lidt på sin egen lykke.

199 kr. hos Psykeogsjæl.dk