Andebryst med honningglaserede valnødder til Mortens aften

Orker du heller ikke lige at give dig i kast med en hel and i aften til Mortens aften? Jeg har indkøbt  nogle lækre berberi andebryster, som jeg vil servere med lidt blandet salat, små gourmetkartofler med rosmarin og honningglaserede valnødder.

andebryst med valnødderDet skal du gøre:

Vask de små kartofler, tør dem (halver den, hvis de er lidt store) – og læg dem i en bradepande. Vend med i olivenolie og tilsæt evt. lidt smør. Krydr med salt, peber og godt med tørret rosmarin. Steges i ovnen i ca. 35-45 minutter ved 200 grader.

Du skal bruge 1 andebryst per person. Rids andebrystet og steg det ca. 10 minutter på hver side, først på skindsiden, ved middel varme. Krydr undervejs med salt og peber.

Til valnødderne, som skal sætte prikken over i’et, skal du bruge (til 4 personer):
125 gram valnødder
4 spsk rørsukker
3 spsk honning
3 spsk vand

Smelt sukkeret på panden, tilsæt honningen og rør rundt. Tilsæt vandet. Vend valnødderne i blandingen i nogle minutter til de er blanke og glaserede og du har en sirup tilbage på panden.

Server andebrystet i skiver ovenpå lidt rucolasalat sammen med kartoflerne. Drys valnødderne over og dryp med siruppen.

God Mortens aften!

Kvædesorbet – fantastisk anvendelse af kvæder

Efter et restaurantbesøg gik det op for mig, at kvæder er mere end almindeligt velegnede til sorbet. De har en dejlig smag af både sødt og syrligt, som er helt perfekt til is. Det er, efter min mening, noget af det allerbedste, du kan bruge kvæder til.

Da det ikke lykkedes mig at finde en opskrift, måtte jeg selv i gang med at smage mig frem til noget, der lignede den jeg fik på restauranten. I al beskedenhed blev den så god, at jeg slet ikke nåede at få taget et foto af den færdige sorbet, før den væk!

Jeg lavede sorbeten uden ismaskine, hvilket sagtens kan lade sig gøre, hvis man er hjemme i omkring 4 timer og rører i massen jævnligt under indfrysningen.

Kvædesorbet
Server fx sorbeten til marcipankage og drys med lidt groft hakket chokolade, og du får den lækreste dessert. En af gæsterne mente ligefrem, at det var den bedste sorbet, hun nogensinde havde smagt!

Du skal bruge (til ca. 1½ liter sorbet)
ca. 700 gram skrællede kvæder i tern
7,5 dl vand
250 gram sukker
1/3 vanillestang

desuden marengsmasse af:
3 æggehvider
100 gram flormelis

  1. Skræl kvæderne, fjern kernehus og skær dem i grove tern.
    Kvædesorbet2
  2. Kog dem i vand med sukker og vanilje til de er møre – ca. 10 minutter.
  3. Lad kvæderne trække i lagen i en halv times tid og si dem derefter. (De frasiede kvæder smager dejligt som marmelade).
  4. Lad lagen køle helt ned i køleskab.
  5. Pisk æggehviderne stive og pisk flormelissen i, så du får en marengsmasse.
  6. Rør det hele sammen og kør massen på ismaskine eller stil den alternativt i fryseren og pisk massen igennem ca. hver 20-30. minut, så den ikke danner krystaller.
Paradisæbler sidst på sæsonen

Jeg fik høstet mine paradisæbler alt for sent i år, nærmere betegnet for et par dage siden. Jeg fik møjsommeligt lavet hele ti glas paradiæblegele – men måtte dagen efter erkende, at man skal lære så længe, man lever. Geleen stivnede nemlig ikke af sig selv, som den plejer!
Det skyldes selvfølgelig, at frugten er blevet for moden og indholdet af pektin derfor er så lavt, at den ikke kan længere gelere selv.

IMAG1538
Hvis du også har været for sent ude og stadig har paradisæbler i haven, så fortvivl ikke. Da jeg stod med min tynde paradisæblesirup, valgte jeg at hælde en del af den på flasker til paradisæblesaft. Blandet op med vand smager den fantastisk!

Resten kogte jeg op igen og tilsatte rød Melatin. Jeg forsøgte også med citronsyre, men det kunne ikke jævne nok.

Næste år vil jeg være hurtigere ude og høste paradisæblerne i tide – dvs. inden modningen topper – men den jævnede version kan nu også sagtens bruges, og smagen fejler bestemt ikke noget.

Få nyheder og opskrifter fra Voksenlivsstil løbende!

♥ Facebook: Klik her
♥ Bloglovin (få en mail med nyt på bloggen): Klik her
♥ Instagram: @Voksenlivsstil: Klik her
♥ Besøg min webshop: Klik her

 

Appetizers med kyllingelevermousse

Forkæl dine gæster med små delikate appetizers med kyllingelevermousse før middagen, eller brug den som en del af et tapasbord. De ligner og smager som en million, men er faktisk ikke hverken svære eller dyre at lave. Snacken serveres kold, så du kan lave din moussen nogle timer i forvejen og anrette lige før serveringen.
kyllingelevermousse2
Jeg laver min kyllingelevermousse i en meget enkel og let version uden at tilsætte smør. Til gengæld vælger jeg at stege leverne i smør.
Du kan evt. smage moussen til med lidt cognac, hvis du ønsker det. Anret på små stykker ristet brød (fx italiensk brød) eller små færdiglavede minitoasts, hvis det skal gå endnu hurtigere.

Du skal bruge (til 4 personer)
1 pakke frosne kyllingelevere (ca. 300 gram)
smør til stegning
½-1 lille løg
1 fed hvidløg
½ tsk friskhakket timian
salt og peber
2-3 spsk creme fraiche
lidt hakket persille til pynt

  • Rens de optøede kyllingeleverne og fjern sener og urenheder.
  • Brun dem ved middel varme, så de stadig er let rosa indeni.
  • Blend dem eller kør dem i en foodprocessor. Tilsæt løg, hvidløg og krydderier og smag til.
  • Rør til sidst forsigtigt lidt creme fraiche i moussen. Konsistensen skal være fast nok til, at moussen ikke løber af brødet.
  • Anret på brød eller minitoasts og drys med lidt flagesalt, friskkværnet peber og hakket persille. Brug en teske eller klip hjørnet af en lille plasticpose og brug en tylle til at sprøjte moussen fint og hurtigt ud.

kyllingelevermousse

Lav selv tacokrydderi

Du behøver ikke købe alt muligt horribelt dyrt tilbehør, hvis du laver mexicanske pandekager eller tacoskaller. Jeg har allerede skrevet om, hvordan du selv kan lave salsa, og det er bestemt heller ikke svært at lave din egen hjemmelavede krydderiblanding.

tacokrydderi
Du vil hurtigt konstatere, at spidskommen spiller en vigtig rolle for at opnå den rigtige smag. Blandingen bliver ligesom den, du køber – efter min mening lidt mere lækker og lidt mindre kunstig. Og du kan efterhånden selv justere den, så den bliver helt, som du vil have den.

Du skal bruge (til 4-500 gram hakket oksekød)
2 tsk paprika
1 tsk chilipulver
1 tsk spidskommen
½ tsk løgpulver
½ tsk hvidløgspulver
1 tsk sukker
1 tsk salt
friskkværnet peber

  • Brun kødet
  • Tilsæt din krydderiblanding og bland det godt rundt i kødet
  • Tilsæt ca. 1 dl. vand og lad det simre i 5-10 minutter
  • Smag til og tilsæt evt. mere salt eller chilipulver

tacokrydderi1

Tip Lav en større portion og opbevar den i et lufttæt glas.

Få nyheder og opskrifter fra Voksenlivsstil løbende!

♥ Facebook: Klik her
♥ Bloglovin (få en mail med nyt på bloggen): Klik her
♥ Instagram: @Voksenlivsstil: Klik her
♥ Besøg min webshop: Klik her

 

Rodfrugtedeller – som tilbehør eller vegetarret

rodfrugtdeller 

Disse super lækre rodfrugtedeller – eller kartoffeldeller – er i virkeligheden en pommes rösti med forkogte kartofler. Dellerne er selvfølgelig lidt mere besværlige at lave end en normal gang kartofler, men til gengæld bliver du godt dækket ind med flere slags grøntsager i ét.

Server dem som tilbehør, fx til kylling som her, eller brug dem i stedet for kød sammen med en lækker salat.

Du skal bruge (til 18 stk.)
1 kg kartofler
ca. ½ kg rodfrugter (fx gulerod, persillerod, selleri eller pastinak)
1 æg
1-2 fed hvidløg
1 dl rasp
ca. 1 tsk salt
peberrodfrugtdeller2

  • Skræl kartoflerne og skær dem groft ud. Kog dem i letsaltet vand til de er akkurat møre
  • Riv de øvrige rå rodfrugter og bland dem med æg, rasp, hvidløg og krydderier
  • Du kan også vælge at tilsætte revet løg eller krydderier som fx timian eller rosmarin
  • Mos eller riv de kogte kartofler og bland det hele sammen

Form dellerne og steg dem til de er sprøde og brune ved middel til stærk varme. Det tager ca. 20-25  minutter. Krydr med lidt salt og peber under stegningen.

Tip! I stedet for at lave deller kan du lave retten i en bradepande eller et fad i ovnen. Sørg for, at den er godt smurt og bag den ved 180 grader til den er gylden og sprød på overfladen. Serveres i fadet eller skæres den ud i passende størrelser – som firkanter, trekanter eller måske endda stukket ud i den form, du ønsker.

Æblekage med kokosrasp

kokosrasp3

Det er æblesæson, og træerne bugner lige nu af sunde danske æbler, som du kan lave alverdens lækre ting af. Du kan også gemme æblerne til senere eller skrælle dem og fryse dem ned i både til senere brug (du behøver ikke koge dem først).
Og hvad er meget bedre end en gammeldags æblekage? Jeg har dog her fornyet den en lille smule med en hjemmelavet kokosrasp, som du her får opskriften på. Kokos passer fint sammen med æbler og den alternative kagerasp giver både lidt fornyelse og friskhed.

Du skal bruge
2 spsk kokosolieæblekagerasp
1 dl almindelig hvederasp
2 dl kokosmel
1 dl rørsukker – eller ½ dl rørsukker og ½ dl palmesukker

  • Smelt kokosolien og tilsæt rasp og kokosmel. Lad det riste lidt, før du tilsætter sukkeret
  • Rist videre på panden til din æblekagerasp er fin gylden

Læg raspen i lag mellem din æblegrød og slut med flødeskum på toppen. Anret enten hele kagen i en skål eller, som jeg har gjort, i portionsglas.

kokosrasp

Skønne kyllingedeller med pinjekerner, persille og soltørrede tomater

kyllingedeller

Jeg synes, at kyllingefars er lidt undervurderet. Kyllingedeller kan være noget af det lækreste, og den lidt neutrale smag betyder, at du lave dem i nærmest et utal af varianter alt efter humør, smag, kreativitet og hvad køleskabet indeholder. Du får en sund, fedtfattig og velsmagende aftensmad. Server dellerne sammen med salat (prøv fx en frisk fennikelsalat til) og kartofler – eller kolde til et stykke rugbrød.

Kyllingedellerne kan lavet med et utal af friske og tørrede krydderurter og grøntsager, så lad fantasien råde. Her får du en af mine yndlingsvarianter.

Du skal bruge (til ca. 10 stk.)
400 gram hakket kylling
1 æg
1 håndfuld hakket persille
1-2 fed hakket hvidløg
1 lille hakket løg
½ dl. grofthakkede soltørrede tomater
½ dl letristede pinjekerner
ca. ½ rød chili
ca. 1½ tsk salt
friskkværnet peber
evt. 1 tsk. revet citronskal

Rør alle ingredienser sammen til farsen. Gem saltet til sidst, hvilket generelt er et godt tip til fars, da saltet gør farsen lidt sejere.

Steg dellerne på en panden med olie eller smør, eller en blanding af begge dele. Start med god varme, men skru derefter ret hurtigt ned til middelvarme, så dellerne forbliver saftige. Pas også på, at de ikke får for meget. Krydr med lidt salt og peber under stegningen.

Drop den færdiglavede salsa

 salsa2

Der er ingen grund til at købe den dyre langtidsholdbare salsa på glas, når du skal lave mexicansk mad eller bruge en lækker dip. Det tager ingen tid at lave, og du kan sagtens opnå den samme smag (eller bedre) selv. Med nogle gode økologiske hakkede tomater får du en salsa, som er langt mere lækker og uden tilsætningsstoffer, og så kan du smage den til, så den bliver præcis, som du vil have den.

Du får her en lækker basisversion, som ligner den færdiglavede i smagen. Du kan også eksperimentere ved at tilsætte andre krydderier som fx basilikum ,spidskommen, cayenne eller koriander.

Du skal brugesalsa
1 dåse flåede hakkede tomater
ca. ½-1 hakket grøn eller rød chili alt efter, hvor stærk din salsa skal være
ca. 1 fed finthakket hvidløg
ca. 1 tsk. sukker
ca. 1 tsk. salt
peber

  • bland alle ingredienser i en skål og smag din salsa til
  • blend derefter blandingen forsigtigt, så det ikke bliver en pure, men du beholder lidt tomatstykker

VIND! Rugbrødssnacks til alle på dit arbejde

Kohberg giver nu en af Hylles blog / Voksenlivsstil’s læsere muligheden for at glæde hele sin arbejdsplads (op til 500 personer) med poser med velsmagende og sunde rugbrødssnacks.

Kohberg

   Kohberg2

 

 

 

 

 

Rugbrødssnacken er en kærkommen nyhed, som altid er let at have ved hånden, når den lille sult skal stilles, eller desperationen efter lidt sødt melder sig i løbet af arbejdsdagen. Det er det gode, mere fiberrige og fedtfattige alternativ, til fx chokolade, småkager eller kiks, som en del arbejdspladser og kantiner desværre stadig frister med, når trangen til et lille mellemmåltid melder sig.

Vinderen får begge lækre varianter leveret direkte til arbejdet – den med rug og chokolade tilsat fine æblestykker – og den med rug, gulerødder og rosiner.

Det eneste, du skal gøre er at sende en mail til voksenlivsstil@yahoo.dk med oplysninger om:

  • dit navn
  • firmanavn og adresse på dit arbejde
  • antal ansatte (op til 500)
  • I mailens overskriften skriver du “Kohberg snacks“.

Vinderen trækkes den fredag den 1. november og får direkte besked samt offentliggøres på www.facebook.com/voksenlivsstil.

Lynbrød med 100% frø og kerner

Lynbrød

Dette brød er ikke alene flot at se på med de hele mandler, det smager også lækkert og har masser af bid. Der skal hverken mel eller gær i brødet, og det kan laves på få minutter.
Brødet er meget mættende og er en lækker snack, nærmest som sund slik, fx med ost og marmelade – eller uden noget på. Det er dog ikke en ubetinget kalorielet og slankevenlig snack, eftersom nødder og kerner indeholder meget fedt, men fx hørfrø og valnødder indeholder især omega-3 fedtsyrer, som en del af os får for lidt af.

Du skal bruge

100 g mandler
100 g hørfrø
100 g valnøddekerner
100 g hasselnøddekerner
100 g græskarkerner
100 g solsikkekerner
100 g sesamfrø
1 lille tsk salt
1 dl olie (vinduekerneolie, majsolie, solsikkeolie)
5 æg (mellem)

  • Hak valnødder og hasselnødder groft, men lad mandlerne være hele.
  • Bland alle ingredienser på nær æg og olie i en skål.
  • Pisk æggene let sammen.
  • Bland det hele godt sammen og tilsæt olien. Dejen virker tynd, men samler sig under bagningen.
  • Hæld dejen i en smurt form (25 x 12 cm.)

Bages ved 160 grader i ca. 1 time.

Tip: Brødet kan fryses. Skær det eventuelt i skiver og frys det ned i mindre portioner.
Tip: Prøv  evt. at tilsætte en håndfuld tørrede tranebær som et syrligt og friskt modspil til nødderne.

Vælg palmesukker, når du vil være sundere

Palmesukker er ved at vinde ind som et sundere alternativ til almindeligt sukker. Især, hvis du ønsker at opnå et mere jævnt blodsukker, og en sundere livsstil, kan du med fordel bruge palmesukker fremfor hvidt sukker og rørsukker. Palmesukker har nemlig et Glykæmisk Index (GI), som ligger på ca. halvdelen af sukker. Almindeligt sukker har et GI på 73, rørsukker 68, mens palmesukker ligger på 35 (GI under 35 betegnes som lavt, over 50 er højt).
Derudover har det en helt anden næringsværdi med et rigt indhold af vitaminer og mineraler.

GI er et udtryk for, hvor meget en fødevare får blodsukkeret til at stige og er oprindeligt opfundet for folk med diabetes. I dag er det et mere almindeligt begreb, hvis man ønsker at tabe sig eller spise en sundere kost med mange fibre, og fremhæves bl.a. i Verdens Bedste Kur.

Palmesukker
Palmesukker er noget dyrere end almindeligt sukker, så jeg bruger det i sammenhænge, hvor der skal bruges mindre mængder. Det vil sige, at jeg smider ikke 200 gram i en tilfældig skærekage, men bruger den til drys på fx skyr, på grød, til frugt, dressinger, desserter m.v. Jeg har også planer om at prøve palmesukker til en hjemmelavet æblekagerasp, til sirup og som låg på creme brulée (palmesukker har et lavt smelte/brændpunkt).
Palmesukker er en helt almindelig kendt og klassisk ingrediens i det asiatiske køkken. Det er derfor selvfølgelig oplagt at bruge i asiatiske retter. Men derudover kan du faktisk generelt erstatte det traditionelle hvide sukker, rørsukker og farin med palmesukker.

Palmesukker udvindes af kokospalmernes blomstersaft og har en fyldig og raffineret karamelliseret smag.
Fås hos helsekostbutikker og fx hos Matas til 58 kr. for 250 gram.