psykoterapi – Qland

Skønhed, sundhed og indre balance – kom med til gratis event den 7. maj

Skønhed, sundhed og indre balance møder hinanden i en event hos Medex Institute den 7. maj 2025 kl. 17-19. Her kan du blive inspireret til at pleje din krop og dit sind og styrke dit velvære. Jeg er med som psykoterapeut og vil holde et foredrag om vejen til at stå stærkt i dig selv.
Deltagelse er gratis, men skynd dig for antallet af pladser er begrænset.

Trænger du til et input til både krop og sind?

Medex Institute Copenhagen (Bentzonsvej 54
2000 Frederiksberg) inviterer til en gratis event den 7/5-25 kl. 17-19

Jeg vil som psykoterapeut deltage med et foredrag om at stå stærkt i dig selv.
Jeg vil fortælle om, hvordan du kan lære dine mønstre at kende, mærke dig selv og dine behov, og hvordan du gennem opmærksomhed vil fremstå tydeligt og stærkt i verden som den, du er med større livsglæde.

Der vil være et indlæg om skønhed og kropspleje med Medex med en guide til de effektive produkter og ingredienser.

Endelig vil klinisk diætist og kandidat i klinisk ernæring, Anne Olin, tilbyde dig en Tanita vægtanalyse (fedtpct., knoglemasse, vand, BMI m.m.) og besvare dine spørgsmål om, hvordan du læser resultaterne og kan optimere din sundhed.

Vil du med?

Så skynd dig at tilmelde dig hos Medex på tlf. 22 96 92 11 eller på cph@medex.dk.

28. marts 2025

Film og Kultur, Psykoterapi

5 ting, jeg tager med mig fra Lykkens Visdom

Jeg har været i biografen og se Lykkens Visdom. En film, hvor Dalai Lama med udgangspunkt i sit mere end 90 år lange liv, det meste af det som flygtning, giver sine enkle bud på at leve med fred i sindet. Både for os som enkelte mennesker – og med hinanden. Det er en film, der er ekstra aktuel med den situation, vi har i verden lige nu, hvor meget går i alle andre retninger end fred og medfølelse for hinanden og for kloden.

Der er noget utroligt beroligende over den 1 time og 30 minutter lange film med Dalai Lama. Jeg følte næsten, at jeg ind imellem forsvandt væk, og jeg gik ud af biografen med en stor blødhed indeni. Både på grund af ordene, mildheden og sikkert også de par indbyggede vejrtrækningsøvelser undervejs.

Udover Dalai Lamas personlige historie, overleverer filmen et livssyn og en række håndgribelige måder, du kan fokusere på, hvis du gerne vil have mere fred i sindet.

I det store perspektiv vil vi alle ved at starte med os selv kunne starte bevægelser mod fred og omsorg for hinanden og for den klode, som vi er ved at ødelægge med vores umættelige og hovedløse forbrug. Som han fortæller, så elsker hans selv at gå i butikker og se på smukke ting. Men så spørger han sig selv: Har jeg brug for det? Nej.

Skal vi sende mennesker til Mars? Nej, selvfølgelige skal vi ikke det. Kontrasten til “du ved sikkert hvem, jeg mener”, er til at tage at føle på!

Her får du de 5 ting, jeg tog med mig fra Lykkens Visdom:

1. Vær i virkeligheden!

Som inkarneret gestaltterapeut (klik, hvis du vil læse mere på min hjemmeside) – med den eksistentielle livsfilosofi og inspiration fra zenbuddhismen, det indebærer – var der en særlig ting, der vandt genklang hos mig, og som gik igen flere gange:

Det handler om at være i og acceptere virkeligheden!

Dalai Lama taler ofte om betydningen af at være i virkeligheden med fokus på tilstedeværelse, klarhed og accept.
Gennem accept kan vi finde fred og harmoni i stedet for at kæmpe imod.

2. Åndedrættet er det centrale!

To gange i løbet af filmen laver Dalai Lama en helt simpel åndedrætsøvelser med os beskuere.

En dyb indånding. Hold den. Pust ud.
Gentag.

Bare de to dybe indåndinger sænker pulsen og giver ro. Det er så enkelt.

Når, du føler ubehag, når følelserne løber afsted med dig – så fokuser på dit åndedræt. Det er ekstremt virkningsfuldt og kan ikke gentages ofte nok.

3. Meditation er ikke uden tanker

Når Dalai Lama mediterer, handler det IKKE om at være uden tanker. Men tværtimod om at forholde sig analytisk til den reelle virkelighed. At mærke, hvor han er.
For som han siger, så er der forskel på virkeligheden og den opfattede virkelighed. Vi skal lære at kombinere et fredeligt sind med vores højtudviklede hjerner.

Hvad er det egentlig, der sker, og hvem og hvor er du selv i det?

90% af vreden opstår i følge Dalai Lama pga. projekterede følelser. Og vi skal træne os selv i at håndtere vores følelser.

4. Elsk dig selv

Dalai Lama siger det befriende ligeud: Han elsker sig selv!

Og at det er det nødvendige sted at starte. Herfra kan medfølelsen bredes ud til andre omkring os.

“Vi kan aldrig opnå fred i den ydre verden, før vi slutter fred med os selv.”

5. Hav medfølelse

Medfølelse – compassion – er et ord, der går igen og igen.

Ved at løfte blikket og interessere os for andre, forbinde os til andre og fokusere på deres velbefindende, kan vi mindske egne ubehagelige følelser som egoisme og vrede.

“Hvis du ønsker, at andre skal være glade, så praktiser medfølelse. Hvis du vil være glad, så praktiser medfølelse.”

Det handler ikke bare om de nærmeste, men om at lære sig selv, gennem meditation, refleksion og handling, at brede sin medfølelse ud til ALLE medmennesker. Dalai Lama er tilgivende overfor selv kineserne, der har erobret og undertrykt Tibet, idet han adskiller væsnet fra dets handlinger.

Det eneste ønske, han har, er, at tibetanernes kultur og sprog må få lov at overleve, under det kinesiske herredømme.

Hans ro, værdighed, mildhed og ydmyghed er rørende, og hans tak til allersidst ramte mit hjerte.

Det er ham, der skal have tak!

Jeg kan på det varmeste anbefale at se, høre og opleve Lykken Visdom, som måske lige nu er mere vigtig end nogensinde. Du kan også gå i dybden med Dalai Lamas filosofi og træning af sindet på hans hjemmeside her.

28. januar 2025

Fra mit liv, Psykoterapi

Jeg har taget en ny retning i livet som 58-årig!

I morgen skal jeg til min næstsidste eksamen – og et par uger kan jeg kalde mig uddannet Psykoterapeut MPF (Medlem af Dansk Psykoterapeutforening med eksamen fra et godkendt institut).
Det kan føles som om, de fire år er fløjet afsted, selvom det selvfølgelig også har krævet en del. Jeg må ind imellem også knibe mig selv i armen over ALT det, jeg har lært både fagligt og personligt, og det er ved at gå op for mig for alvor, at jeg her sidst i mine 50’ere simpelthen er lykkedes med at skabe mig selv et nyt ståsted i livet. At jeg er landet på rette hylde, og det spreder forandring helt ud det mindste hjørne af mit liv.

Tænk, at jeg gjorde det! Sprang ud i fire års uddannelse til psykoterapeut som 54-årig.
Jeg har spist det, der føltes som en elefant, i små bidder, og i dag står med et nyt fagligt fundament, en ny gennemgribende interesse, som er uudtømmelig, nye faglige fællesskaber, og ikke mindst et arbejde med klienter, som jeg værdsætter så utroligt meget. Jeg er gået vejen igennem en ægte og dyb selvudvikling, som jeg nu glæder mig over, at jeg øse ud af til andre.

Jeg er et helt andet sted i dag end for fire år siden! Jeg er så privilegeret allerede at have mange klienter, som viser mig, at arbejdet er præcis så givende og meningsfuldt, som jeg havde håbet. Som menneske er jeg langt mere autentisk, gladere, med mere tro på mig selv og en langt større bevidsthed om, hvad der sker, og hvad jeg vil.

En ny karriere tæt på de 60

Min drøm om en ny uddannelse, en ny livsmening og en ny vej, er godt på vej til at være en realitet.
Jeg tog beslutningen som 54-årig og søgte ind vel vidende, at jeg ville være tæt på de 59 år, når jeg blev færdig. Jeg er allerede godt i gang og har arbejdet med klienter på mit sidste studieår. Jeg har lavet en hjemmeside, Psykoterapi-Gentofte.dk, hvor du kan læse mere om, hvordan jeg arbejder som psykoterapeut og også se udtalelser fra klienter.

Det føles mere rigtigt end nogen siden, og det går pludseligt stærkt. Min ide om, hvad der føltes rigtig godt for mig at fylde på mig selv og mit liv, tager form, og det har konsekvenser. Som 58-årig har jeg taget hul på en ny karriere, og en ny måde at være i verden på. Selvfølgelig er jeg den samme, og så ikke helt alligevel. Jeg er mere MIG, mere i kontakt med, hvem jeg er, og hvad jeg vil. Præcis det, som jeg nu forsøger at støtte mine klienter i at nå frem til.

Kan en terapeut være blogger?

For fire år siden var jeg drevet af både dyb interesse, og ikke mindst en mangeårig drøm om at skabe en ny funktion, et ståsted og en livsmening for mig selv, som jeg kan gøre gældende resten af mine dage. En psykoterapeut bliver efter min mening kun bedre og bedre med årene og aldrig uaktuel.

Jeg kunne kun prøve at forestille mig, hvad det ville betyde, og hvordan det skulle gå. Nu begynder det for alvor at vise sig, og transformationen er allerede nu gennemgribende for, hvem jeg er- og hvad jeg prioriterer, og hvordan jeg bruger min tid.

Mine klienter er blevet ekstremt centrale for mig. Arbejdet giver mig mening og næring, og jeg havde ikke drømt om, at de mennesker, der kommer ind og sidder foran mig i stolen, ville komme til at fylde mig så meget op. Den kontakt, vi har, alt det, der sker – de følelser, jeg har for dem. Det har stor betydning. Alt jeg laver noget, der for mig er så meningsfyldt, samtidig med, at jeg har arbejdet med mig selv i fire år, har givet mig en stor ro og glæde i hele min dagligdag og tilværelse.

Det er gået hårdt ud over skriverierne her på Qland, som du måske har set. Jeg har nok også inderst inde haft en frygt for, om de to verdener kan kombineres på en seriøs måde.

Men jeg er nået frem til, at jeg også godt må være blogger og være på Instagram – at den indre og den ydre skønhed godt må følges ad, og at Qland er et ærligt sted, som afspejler mig gennem de sidste mere end 12 år.

Nu er jeg ankommet til et nyt sted, personligt og professionelt, og det er jeg super stolt af at have skabt for mig selv. Og jeg vil stadig forsøge at dele fra mit liv fremover. Både fra det faglige liv, det mere personlige og forhåbentlig bliver der plads til lidt hyggelig livsstilsmæssig inspiration ind imellem her på QLAND. Jeg håber, der er plads til det hele ♥

29. november 2024

Bøger

Mere er aldrig nok – find vejen til lykken!

Mere er aldrig nok er opfølgeren til Niels Overgaards bestseller Det hele handler ikke om dig. I den nye bog fortsætter forfatteren arbejdet med at dykke dybt ned i de antikke filosoffer for at finde anvisninger til at leve et godt og lykkeligt liv i vores komplekse, moderne tid. Kort fortalt gør han de originale og ofte svært tilgængelige værker af bl.a. Sokrates, Platon og Aristoteles, og de yngre romerske stoikere Epiktet, Marcus Aurelius og Seneca, forståelige og anvendelige i dagligdagen i 2024 og sætter fokus på det gode liv, som handler mere om indre tilfredshed end ydre succes.

Anmeldelse /Gyldendal

3-400 år f.Kr. lagde de gamle grækere grunden til vores europæiske måde at opfatte verden og eksistensen på. Stoicismen opstod og strakte sig over 500 år fra grundlæggelsen i Athen til videreførelsen af romerske Seneca og kejser Marcus Aurelius.

Niels Overgaard dykker ned i de gamle skrifter og spørger:

Hvordan man bliver lykkelig?

For det ser ikke ud til, at al vores velstand og overflod rigtigt gør noget godt for os på den front.

Det giver derfor mening at vende os mod antikken og filosofien om de etiske idealer. Om menneskeligt fællesskab, om indre ro og harmoni med naturen – og om at acceptere og stå stærkt overfor de tilskikkelser, som livet bringer (deraf begrebet “stoisk ro”).

Måske netop i vores tid, hvor alt går stærkt, og vi – i vores del af verden – står i en overflod af tilbud om forbrug og adspredelse.

“Måske er det tid til at sætte kvalitet over kvantitet?”

Vores samfund er baseret på vækst og på, at vi lige skal have lidt mere for at blive lykkelige. Vi skal altså helst have det lidt skidt hele tiden og dermed stræbe efter mere.

I takt med, at vi bliver rigere, vokser det dårlige mentale helbred. Oplevelsen af ensomhed er stigende, forekomsten af psykiske lidelser er stigende, mange unge frygter fremtiden.
Måske fordi, mange har placeret lykken udenfor vores egen kontrol!

“Den, der ikke har nok i lidt, har ikke nok i noget”. Epikur (citat fra bogen)

Niels Overgaard gennemgår i bogen de gamle filosoffers fire kardinaldyder:
Dyd (visdom), mådehold, retfærdighed og mod.

For at opnå lykken bør vi, ifølge Sokrates, gennemgå en personlig udvikling. Vi skal blive bevidste om vores moralske kompas, have en moralsk dømmekraft (At have penge er fx at foretrække fremfor at være fattig, men aldrig på bekostning af ens moral), arbejde med sin opfattelse af verden og det, der tilstøder os. At acceptere de forhold i livet, vi ikke kan ændre.

Det er vigtigere, hvordan man opfører sig, end hvad man opnår i livet.

“Mens danskeren i samtalekøkkenet diskuterer, hvor næste solferie skal gå hen – her bliver jo så mørkt om vinteren – har 80% af verdens befolkning aldrig sat foden i et fly. Hvis man ikke finder en måde at være tilfreds med det, man allerede har, bliver man det nok aldrig. I stedet for at drømme sig væk, skulle man måske snarere tage vare på sin sjæl.”

Vi er skabt til at elske os selv

Spørger du en stoiker, vil han se spædbarnet som et væsen, der automatisk elsker og ønsker at bevare sig selv. “Vuggeargumentet” fortæller os, at udgangspunktet for menneskets væren i verden er, at synes godt om sig selv.

Igennem livet kan selvkærligheden spoleres, men selvhad og fejlopfattelser kan aflæres gennem fx terapi:

Kun sjælen selv kan få den til at forandre retning eller sætte sig i bevægelse. De domme, den selv antager, bestemmer dens opfattelse af verden. Marcus Aurelius.

Med udgangspunkt i de gamle antikke filosoffer, anvises vejen til lykken gennem de indre værdier, relationer, fællesskabet og naturen, ægte venskaber, mod og rygrad til at vælge til og fra, og gennem nærvær og venlighed, moral, etik og retfærdighed. For, hvad nytter det, at man opnår en masse materiale, hvis det sker på bekostning af moralen?

Bogen er ikke så stramt komponeret og så direkte og konkret serveret i sine anbefalinger, som forgængeren “Det hele handler ikke om dig”, men bogen skal have fem stjerner for at huske os på antikkens dyder, der måske er mere vigtigere end nogensinde at holde fast i her i 2024.

Køb “Mere er aldrig nok” af Niels Overgaard hos Saxo her. (reklamelink)

9. april 2024

Bøger

Knus din vinterdepression er en guldgrube af inspiration

“Knus din vinterdepression”, med undertitlen “Glæden ved at have det nogenlunde”, af Christina Bølling, er en guldgrube af inspiration og viden for alle, der lider af vinterdepression, nedtrykthed og dårligt humør. Eller bare generelt synes, at livet godt kunne være lidt lysere.

Anmeldelse, fra forlaget Grønningen 1

Der sker noget med mange af os – faktisk over halvdelen af befolkningen, hvis man skal tro statistikken – når vinteren og mørket sænker sig over Danmark.

Nogle får behandlingskrævende depressioner, mens andre oplever udfordringer som lavere energi, dårligt humør, cravings, søvnforstyrrelser, ekstra kilo på sidebenene, inaktivitet eller hang til alkohol.

Ikke bare om vinteren

Bogen giver dig den nyeste viden om, hvad der sker med kroppen og psyken, når de svære stunder rammer – og det behøver ikke bare være om vinteren.

At vide, hvad der sker, er ofte en fordel, og det kan motivere til både at acceptere og at håndtere situationen som den er.
Måske kan det endda være muligt at omfavne og se det værdifulde i at være en dyb tænker.

Bogen giver mange konkrete råd og ideer til, hvordan du tager kampen op mod nedtryktheden gennem lys, “hverdagens små åbenbaringer”, hyggelige aktiviteter inde og ikke mindst udenfor, hensigtsmæssig kost og passende søvn.

Glæden ved den gyldne middelvej

Hvordan opnår man lykke og får et godt liv? Også med tilbagevendende depressioner.
Hvorfor mon finnerne, som bor endnu nordligere end os, er verdens lykkeligste?
Det er noget af det, som bogen, med afsæt i forskningen, giver bud på.

Noget af det mest afgørende er, for mig at se, læringen om, at vi let kommer til at kategorisere os selv i yderpolerne. Enten overlykkelig – eller bundulykkelig.

Når den gyldne middelvej måske i virkeligheden er vejen til lykken!

“En buddhist vil sige, at midten er hele meningen med livet. At have nok og at have det godt nok er nøglen”.

Bogen giver dig en konkret metode til at måle og sætte pris på at have det nogenlunde. Og holde øje med, hvad du selv kan gøre for at flytte dig op og ned på skalaen og føle dig veltilpas i dig selv og din krop.

Knus din vinterdepression er en guldgrube af inspiration og motivation til at forstå dig selv, håndtere dine udfordringer i de mørke tider – både sommer og vinter. Til at sætte pris på de små ting, lukke lyset ind og til at værdsætte det dybe og tænksomme.
Til at undgå at lade ideen om lykken overskygget det at være tilfreds og have det nogenlunde, også når mørket er over os.

Knus din vinterdepression af Christina Bølling kan købes hos Saxo.

9. januar 2024

Fra mit liv

Godt Nytår! Jeg lader floden flyde mere af sig selv i 2024

Rigtig godt nytår til dig, der læser med her på bloggen. Det nye år er kun lige begyndt.
Hverdagen er indtrådt, Dronningen er snart fratrådt og minder os om, at intet varer for evigt.
Alt er – inkl. os selv – i en stadig proces.
For mig er nytårsforsættet at blive bedre til at lade floden flyde. At prioritere og skelne imellem det, jeg kan og vil gøre noget ved – og det, som må og skal gå sin gang af sig selv.

Mit ønske om et godt og lykkebringende nytår bliver fulgt med et foto af en af de vigtige ting i mit liv. Min hund Viola. Det har jeg for længst gjort op – hun er vigtig og gør mig glad.

Viola, med sin lille nytårshat, der ikke helt forstår, hvad der foregår. Hun er fri for al planlægning og grubleri, men nyder bare livet.

Det kunne vi måske lære noget af?

Intet varer evigt – heller ikke Dronningen

Da Dronning Margrethe på selveste nytårsaften, helt ud af det blå, bebudede sin abdicering, ramte det nok de fleste af os. På årets sidste dag, hvor følelsen af tidens gang i forvejen er present, blev jeg ramt af følelsen af tab. Af, at ting forsvinder. Også dem, som altid har været der – sådan føles det for mig – og har været stabile og forudsigelige figurer i tilværelsen.

Det var meget sørgeligt. Ikke for Dronningen, som får et velfortjent otium, men indeni mig. Som en eksistentiel påmindelse om tab. Om at alt ultimativt vil forsvinde.

Det er en kendsgerning, som vi alle må se i øjnene. Ikke mindst som en påmindelse om, at vi skal gøre os umage med at få det bedste ud af den tid, vi har.

Livet er forgængeligt, og dybest set uden anden mening end den, vi selv forsøger at lægge i det.
Og det er her mulighederne, valgene og umagen dukker op.

Hvad er vigtigt og hvad er ikke vigtigt?

Jeg vil lade floden flyde mere af sig selv

Det er så afgørende, at vi skelner imellem det, vi kan gøre noget ved, og det vi ikke kan. Som den store sindsrobøn siger. Og acceptere det, vi ikke kan ændre.

Nogle gange, kan det også være en god idé også at slippe det, som vi i virkeligheden måske godt kan ændre. At lade floden flyde af sig selv, som vi siger i gestaltterapien. (don’t push the river, it floads by itself – Fritz Perls).

Det kan være, at der er ting, som du arbejder alt for hårdt for, fx:

♦ At opnå noget, der inderst inde ikke er en værdi for dig.
♦ At please andre.
♦ At have meget kontrol.
♦ At være på overarbejde i opretholdelse af relationer.
♦ At være perfektionistisk.
♦ At leve op til ydre mål.

Mit nytårsforsæt i år – som jeg gerne vil dele med dig – er netop at være opmærksom på at lade floden flyde noget mere af sig selv.

Siden starten af mit studie til psykoterapeut har jeg været opmærksom på at mærke mine egne behov. Og ikke så meget de andres. “Burde” har jeg arbejdet på at mærke efter og ofte udskifte med, hvad jeg har lyst til.

Derudover tænker jeg en del over, hvordan jeg bruger min TID. Fordi tiden er min – ligesom tiden er din.

Og i virkeligheden hænger de to ting jo tæt sammen. Hvad du har lyst til, hvad der er godt for dig, og hvad du bruger din tid til.

Ofte løser ting sig af sig selv. Mennesker, der betyder noget, skal nok også komme til dig. Vi er gode nok som vi er, selvom vi ikke yder over evne overfor os selv og vores omgivelser. Vi behøver ikke at være perfekte og kontrollere det hele.

Floden flyder af sig selv – og vi skal ikke altid skubbe på den!

3. januar 2024

Bøger, Psykoterapi

Hjernero – slip tankemylder, bekymringer og overtænkning!

Hjernero er en ny meget håndgribelig og konkret bog om vores tanker – og hvordan vi kan blive bedre til at håndtere dem. De to psykologer Mads Hyldig og Marin Riis Kastrup deler ud af både egne erfaringer og giver 4 konkrete værktøjer til, hvordan du kan skabe ro i hovedet og lære at håndtere tanker og bekymringer, så hjernen får en pause og ro til at genoplade. Metoderne i bogen er testet af psykologer og læger og bruges af klienter og store virksomheder ✶✶✶✶✶✶

Anmeldelse

4 enkle redskaber, der kan hjælpe dig med at skabe ro i dit hoved, slippe bekymringer og overtækning. Det får du i den nye bog Hjernero af de to psykologer Mads Hyldig og Martin Riis Kastrup, der begge på egen krop ved, hvad de taler om, når det kommer til bekymringer, tankemylder og om at leve med stress og angst. Martin lever med en alvorlig kronisk cancersygdom og Martin har været udsendt som soldat i Afghanistan.

Vi skal ikke som sådan være bange for stress og angst. Tilstandene er ikke farlige i sig selv, de kan ret faktisk føre gode ting med sig – men de kan tage overhånd og dræne os for energi og overskud.
Du kan simpelthen klare mere, når tankerne ikke får lov at tage over, og din hjerne har brug for en PAUSE fra bekymringerne ind imellem.

Er du en spåkone eller en grubler?

Du vil måske kunne genkende en eller flere af de fire overordnede typer, som beskrives i bogen:

– Tankelæseren, der er optaget af, hvad hun tror andre tænker om hende. Hvor tanken om, hvordan man påvirker andre kommer til at fylde alt for meget.
– Spåkonen, der forsøger at forudse alt det, der kan gå galt i fremtiden. Hvor man forsøger at være på forkant med alt, der muligvis kan gå galt.
– Den indre kritiker, der dømmer, kritiserer og stille spørgsmålstegn ved sig selv. Der hele tiden fortæller sig selv, vi ikke gør det godt nok eller slår tl.
– Grubleren, der bekymrer sig om fortiden og hænger fast i noget, der ikke kan gøres noget ved eller ændres.

Vi kan også sidde fast i uheldige mønstre, hvor vi forsøger at kontrollere det ukontrollerbare, går i overforberedelse for at være på forkant, har tjekkeadfærd, får overdreven fokus på ydre og indre trusler eller med al kraft forsøger at bekæmpe vores (negative) følelser.

“Den gode nyhed er imidlertid, at bekymringer “bare” er en vane. For præcis ligesom der findes dårlige fysiske vaner, som at bide negle, findes der også dårlige mentale vaner, som at dyrke bekymringerne i stedet for at handle på dem – hvis det er noget, vi kan gøre noget ved, eller lade dem passere, hvis vi ikke kan.”

Triggertanker og tænkevaner

Hjernen bliver igangsat af en triggertanke. Det kan være alt muligt, som går dig på, store beslutninger, bekymringer om dig selv eller dine nærmeste, om du er god nok og om du kan klare eller nå det, du skal.

Det handler ikke om at undertrykke vores tanker – det ville være ligesom at forsøge at holde en badebold under vand – men om at lære at registrere og give slip på tankemylderet, når det tager over. Det giver bogen konkrete øvelser til at lære.

Jeg kender det selv – bedst, som jeg har det godt og rart kommer jeg for tiden i tanke om, at jeg snart skal til kontrol. Enten kan jeg lægge tanken ned og gå videre, da jeg jo ikke er i situationen lige nu og ikke aner, hvad fremtiden bringer. Eller jeg kan begynde at gå i en tænkevane og begynde at Google “risiko for tilbagefald” eller overveje de mulige frygtscenarier.
Jeg går længere og længere ind i en frygt for en fiktiv og ufrugtbar situation, der formentlig ikke bliver en realitet, og som jeg under ingen omstændigheder kan håndtere på forhånd.

Ved at forsøge at bearbejde det, der stresser os, og dyrke vores bekymringer, så kradser vi konstant i det mentale “sår”, og psyken får ikke mulighed for at udnytte sin naturlige evne til at restituere. Vi skal simpelthen lære at give plads og gøre mindre.

Taknemmelighed, tænketid og handling

Mange bekymringer, situationer, der er dårlige for os, stress og overtænkning kan stoppes ved simpelthen at finde en løsning.

Vi må lære at bruge tænketiden til at træffe beslutninger! Det kan være lettere sagt end gjort, og bogen angiver en klar metode til, hvordan du for det første får BEGRÆNSET grublerierne. Dernæst kan du gå ind i en målrettet stillingtagen til, hvad du vil gøre ved problemet.

“Det er minimalt, hvad vi faktisk har kontrol over i livet.”

Bogen har også en virkelig god – og for mig ny og effektiv – øvelse til at falde i søvn. Den er enkel og handler om at få alle sanser i spil, så du kommer væk fra tankerne.
Og endelig – så er der taknemmelighed. En enkelt tanke om dagen, hvor du har fokus på taknemmelighed, kan være med til at ændre de indgroede tankemønstre. Du lærer at registrere, når du går i tankespind, og at henlægge det til specielle tidsrum på dagen (a la Metakognitiv terapi).

Jeg kan i den grad anbefale bogen, som er spækket med viden og med konkrete eksempler og øvelser til at få mere ro og overskud.

Du finder Hjernero på Saxo (reklamelink)

7. december 2023

Om mig, Psykoterapi

Nu kan du gå i terapi hos mig!

I weekenden rundede jeg en meget stor milepæl på mit psykoterapistudie. Jeg blev færdig med tredje år og bestod mine eksaminer, så jeg nu er godkendt til at arbejde med klienter, mens jeg læser på sidste år. Det betyder, at du har mulighed for at gå i psykoterapi hos mig i Klampenborg til en lav pris.

Det er utroligt som tiden er fløjet afsted, siden jeg besluttede mig for at foretage et stort skifte i mit liv og læse til psykoterapeut for tre år siden. Dengang føltes det ærligt talt lidt uoverskueligt, men hvor er jeg dog glad for, at jeg kastede mig ud i det.

Nu er tiden så kommet, hvor tredje år er bestået, og hvor jeg er blevet godkendt til at arbejde med klienter. Mens, jeg læser det fjerde og sidste år, kan jeg derfor tilbyde terapi til bare 400 kr. pr. session. Det foregår hos mig privat i Klampenborg i trygge og helt private rammer, hvor du frit kan udfolde og undersøge det, der er på spil i dig.

Psykoterapi Gentofte

Jeg har lavet en hjemmeside, hvor du kan læse mere om psykoterapi og booke sessioner online.
Siden hedder Psykoterapi-Gentofte.dk og hvis du undrer dig over navnet, så henviser det til, at jeg bor i Gentofte kommune. Men alle er selvfølgelig velkomne hos mig, og jeg bor meget tæt på Klampenborg Station og med gode parkeringsmuligheder udenfor døren.

Hvorfor gå i terapi?

For nogle kan det være skræmmende at gå i terapi. For mig er det, og har været, noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv.

Der er dét, der er. Intet er forkert eller skal laves om. Det handler alt sammen om opmærksomhed. På det, der foregår, det vi ønsker eller måske frygter. På gamle mønstre, på autopiloten, og på dybt plantede normer, overbevisninger og forståelse, som det måske kan være interessant at få ud i lyset og kigge nærmere på, hvis de står i vejen for dig i dag.
Som klient er det altid dig, der bestemmer, hvad vi skal tale om, og hvad der er vigtigt og betyder noget for dig.

Det kan være, at alt ikke føles helt, som det skal være.

Eller du står måske i en livskrise eller er deprimeret, angst, stresset eller ked af det. Måske har du det svært i en eller flere af dine relationer. Eller du bærer noget uforløst med dig fra fortiden. Dét får du ro og plads til at arbejde med her. Du bliver rummet med alt, hvad der er dig, intet er forkert eller skal laves om.

Vi undersøger sammen, hvad der fylder og larmer i dig her og nu – og søger klarhed og nye indsigter, valgmuligheder og potentiale til vækst og glæde.

Når, du får mulighed for at opdage, hvad der foregår, kan du ændre det, du gerne vil ændre. Og træffe de valg, der er rigtige for dig. Slutte fred med fortiden og finde glæde og ro i nuet.

Jeg håber, du har lyst til at besøge min nye hjemmeside og læse mere ♥

16. november 2023

Bøger, Sundhed

Vanedyr – sådan manipuleres du til dårlige vaner!

VANEDYR er den nye bog af Nicklas Brendborg, forsker og forfatter af den internationale bestseller Gopler ældes baglæns. Hvor han i den første bog tog fat i videnskabens svar på, hvordan vi opnår et længere liv, er perspektivet nu vendt om. I den nye bog får vi indblik i, hvordan de største industrier spekulerer i, hvordan de bevidst kan manipulere vores hjerner og instinkter til at træffe flere og flere dårlige og usunde valg for os selv ✶✶✶✶✶✶

Anmeldelse

Vanedyr burde være pligtlæsning for alle, der kæmper med og vil forstå baggrunden for dårlige vaner. Af alle former for misbrug af vores tid og livskvalitet: sukker og dårlig mad, overvægt, forskellige former for stof- og medicinmisbrug, timer misbrugt på smartphone og Netflix eller sågar endeløs dating.

Jeg sidder ofte selv med avisen, og finder mig pludseligt siddende med min Smartphone. Hvad skete der lige der?

Efter at have læst Vanedyr, så forstår jeg nu, at min hjerne vil derhen, hvor belønningen er størst.

For at tage magten tilbage, må jeg øge min bevidsthed. Lægge telefonen langt væk, tage aktive beslutninger, og være opmærksom på, hvad jeg gør.

Vil jeg være fri? Eller lader jeg mig narre?

Vi bliver manipuleret!

Nicklas Brendborg giver nøglen til det helt nødvendige forsvar, der skal til, hvis vi skal undgå udnyttelse, mistrivsel og livsstilssygdomme. Vi er nød til at forstå og dermed stå imod den manipulation, vi udsættes for af en række industrier, der med hære af forskere spekulerer i, hvordan de kan narre os til at opsøge mere og mere af det, som ikke er godt for os.

Vi har alt i vores del af verden, men vi har aldrig haft mere mistrivsel, både fysisk og mentalt.
Så hvad er problemet?

Vi er – ligesom dyrene – instinktivt indrettet til at ville have mere, større og bedre. Det er der industrier og tech-virksomheder, der udnytter. Med mad, der gør os syge og overvægtige, afhængighedsskabende stimulanser og sociale medier og streamingtjenester, der alt sammen er designet som superstimuli, der trigger vores instinkter til at ville have mere og mere og mere.

Ja, faktisk så meget mere, at en anden industri nu skal levere medicin for at kontrollere sulten og madindtaget!

Super stimulerende madvarer uden fibre!

Noget af det mest tankevækkende i bogen er beskrivelse af, hvordan forskere arbejder med at skabe dårlige fødevarer med en sammensætning af fedt, salt og sukker, der stimulerer vores hjerner til at kræve det – og til at ville have mere.

Og det stopper ikke her!
De fjerner også fibre fra kager, slik, kiks, færdigretter, junkfood m.v., så de ikke mætter!!!

Nogle varer, som fx Oreo, er sjovt nok ernæringsmæssigt sammensat, så det nøjagtigt tilsvarer fordelingen af fedt, protein og kulhydrat modermælk!
Tal lige om at belønne hjernen!

Og læg dertil, at tobaksfirmaet Philip Morris ejer netop Oreo og en lang række andre mærker inden for dårlige, præfabrikerede fødevarer. Deres ekspertise inden for AFHÆNGIGHED bliver, som Nicklas Bredborg skriver, dermed udnyttet i andre sammenhænge.

Tag magten tilbage!

De sniger sig umærkeligt ind på mange af os; vaner, der opstår eller ændrer sig. Valg, der nærmest træffes af sig selv af hjernens autopilot.

Er det os selv – eller er det i virkeligheden de forskere, der hver dag arbejder med superstimuli, der træffer valget for os?

Bogen er spækket med viden og er underbygget med forskning fra både mennesket og dyreverdenen.
Du får også viden om motion, forbrænding og kost. Vidste du fx, at forbrændingen har det med at udjævne sig, så den sænker sig efter sport? Dermed bliver kosten alfa og omega, hvis du gerne vil tabe dig eller holde vægten.

Og det kan være sin sag, når man kæmper mod giganter, der hele tiden vil narre os med deres viden om vores instinkter!

Du finder Vanedyr af Nicklas Brendborg hos Saxo. (reklamelink)

2. november 2023

Psykoterapi

Det er en menneskeret at føle det, du føler!

Følelser kan på den ene side overvælde os – og på den anden side være svære at tillade og at gå ind i. Vi kommer let til at betragte følelser som noget, der ikke må være der. Noget, der står udenfor os selv, noget, der rammer os, og kommer og tager os med.
Følelserne opstår i os, de kommer fra os, og de har noget at fortælle os.
De er der af en grund, og de har en funktion. Og det er op til os at turde se på dem, gennemleve dem – og tage ansvar for at beslutte, hvad vi gør med dem.

Følelser opstår i os, og de er der af en grund. Hvad vil følelser egentlig sige, og hvordan kan vi behandle de følelser, der hele tiden opstår i os?

“Følelser er ikke problemet – de er medicinen”, hører jeg ofte på mit gestaltterapeutiske institut (NGI). Ikke i den forstand, at de i sig selv løser nogen problemer, men de er vores vigtige budbringere, som vi skal lytte til og tage alvorligt. De skal ikke gøres forkerte eller forbudte – de er der altid af en grund.

Angsten forhindrer os i at nå følelserne

I gestaltterapien arbejder vi med fire grundfølelser: sorg, glæde, angst og seksualitet (som en drivkraft og livsenergi, der leder til kontakt, nærhed, begær, erotik, kreativitet og skaberkraft).

Angst ses som en barriere, der forhindrer eller gør adgangen til de inderste følelser smertefuld eller umulig. Hvis, vi fx ikke er blevet mødt i alle følelserne som børn, er adgangen til dem blevet forbundet med noget forbudt, forkert eller angstfremkaldende. “Gå ind på dit værelse til du er god igen”, “drenge græder ikke”, “nu skal du ikke tro, du er noget” osv. osv. er alle “sandheder”, vi bærer med os, indtil vi får øje på dem og kan ændre dem.

Når, vi støder på modstand overfor at gå ind i en følelse, er det værd at undersøge, hvad vi er bange for! Er det frygt for at være eller gøre noget forkert, at træde ved siden af, at blive misforstået, set ned på eller ligefrem udstødt og forladt?

Det er en menneskeret at føle, hvad du føler – og at fortælle andre, hvad du føler!

Følelserne er hesten – tankerne er rytteren!

Følelser er signaler til vores bevidsthed om, at der er sket noget, der skal tages stilling til. Tankerne giver følelserne en substans og et sprog, og følelser og tanker kan arbejde sammen på en frugtbar måde. Hvis vi ser følelserne som en hest, så kan vi se tankerne og bevidstheden som rytteren.

Jeg oplever hos Psykiatrifonden mennesker i dyb sorg, som er bange for, at de aldrig kommer ud af den smertefulde følelse og tilstand igen. Følelserne er så altopslugende og gør dem bange, og det er forståeligt. Måske har de endda hørt om begrebet “kronisk sorg”, som skræmmer dem. Dermed er de ikke bare i sorg, men oveni også bange for at være i følelsen.

Sorg har en funktion, den er med til at bearbejde det, der er sket. Den må gerne være der. Med tiden kan vi lære at finde ud af, hvad vi skal gøre med følelserne, hvordan vi skal bære dem og agere på dem. Men sorg er aldrig noget, der kan sættes tid på eller noget “man må komme over”. Sorg er hjemløs kærlighed og kan ikke trøstes bort (jf. Bent Falk).

Nogle gange er følelser ikke så rare – det er måske sjældent, vi ligefrem føler os overvældet af glæde (selvom, det også kan være en forbudt følelse for nogle at være alt for gladw, løsslupne og i fri leg) – og vi vil gerne være dem foruden.

Måske har vi lært noget i vores opvækst om, at visse følelser er forkerte, og derfor anerkender og lytter vi ikke til dem. Vi viser dem måske heller ikke overfor omgivelserne, men lader dem blive ved med at ulme og vokse indeni os.

Andre gange kan vi føle os overvældet, revet med, overmandet og låst fast af følelserne, og de kan virke umulige at kontrollere. Eller vi nægter at reagere på følelsen, tage ansvar og agere på den, så den får lov til at blive ved med at leve. Eller vi hælder dem uredigerede ud på vores nærmeste – eller bare dem, der tilfældigt står nærmest.

Det afgørende er, at vi forstår, at følelserne tilhører os og de kommer fra os selv – både de “gode” og de “dårlige” – de er der af en grund, og vi har et valg i forhold til, hvad vi gør med dem!

Lyt til dine følelser – og VÆLG, hvad du gør med dem!

Hvis du er ked af det, eller vred, så er det ikke i sig selv et problem. Ligesom, det ikke er et problem, at du er glad. Sorgen – og skuffelsen – har også en funktion og er et udtryk for værdien af det, du har mistet.

Følelsen er aldrig problemet i sig selv. De løser ikke et problem, men de har en funktion. Ved at anerkende og turde lytte til dine følelser, har du et valg i forhold til, hvordan du ønsker at reagere på dem. Skal de gå ufiltreret og direkte videre som en reaktion overfor en anden? Skal de bearbejdes og tænkes igennem? Valget er dit. Nogle gange er det det ene, der skal til, nogle gange noget andet. Det er ikke følelserne, der bestemmer, det er DIG.

Hvis følelser er koblet fra evnen til at tænke, analysere og vurdere, så kører de vild.
Hvis du derimod er villig til at bruge følelserne som signaler til forstanden om, at der er sket noget, der skal tages stilling til, så kan følelser og tanker arbejde sammen på en frugtbar måde (citat Hanne Hostrup, Kæreste billeder s. 52-53).

Følelserne tilhører dig – og du bestemmer!

Følelser opstår af en grund, de opstår i dig, og de tilhører dig.

Der kan være sket ting omkring dig, som du ikke er herre over og følelserne fortæller, at her er der er noget, der skal bearbejdes. Eller, der skal sættes en grænse eller foretages et valg.
Følelsen i sig selv er blot en budbringer. Den vil gerne ses og anerkendes og have plads – og, som nævnt, er det en menneskeret at føle det, du føler. Og lige så længe, som du føler det.

Når tanker og følelser knyttes sammen, er det muligt at få dem til at arbejde konstruktivt på, hvad der er mulighed for at gøre. At foretage de valg, der er rigtige for dig inden for rammerne af det mulige. Det kræver, at vi lytter anerkendende til os selv, at vi tør gå ind i de svære følelser – og at vi tager ansvar for dem.

Det kan være lettere sagt end gjort at få øje på vores følelser, barrierer og reaktionsmønstre. Både at undgå at blive overvældet – eller at lukke ned for at mærke det, vi føler. Det er noget af det, som gestaltterapien / psykoterapi kan hjælpe med – så spektret, du kan agere ud fra bliver større, og valgmulighederne i livet står klarere.

Om ca. 1/2 år er jeg klar til at modtage klienter i terapi, der i mit sidste studieår er til 1/2 pris. Du kan følge med her på side, hvis det er noget, du kan have interesse i.

3. juli 2023

Psykoterapi

Frivilligt arbejde skaber mening!

Jeg er nu godt henne i 3. år på mit studie til psykoterapeut og er lige startet som frivillig rådgiver hos Psykiatrifondens anonyme rådgivningslinje. Det føles utroligt godt at kunne give et lille bidrag til andre, og jeg kan kun anbefale at gå ind i frivilligt arbejde, hvis der er tid og overskud til det. For mig giver det utroligt meget mening at være en del af et fællesskab og at kunne bidrage ca. 4 timer hver uge overfor mennesker, der har brug for rådgivning, støtte og medmenneskelig omsorg.

Der er mange muligheder for at lave frivilligt arbejde, og for mit vedkommende er jeg rigtig glad for at have fået kompetencer, der giver mulighed for at være på Psykiatrifondens rådgivning. Det har faktisk overrasket mig, hvor meget, det betyder for mig at blive en del af noget større, af et fællesskab, der har det fine formål, at møde alle mennesker med psykisk sygdom – og i risiko for at få det – med forståelse og give dem den hjælp og rådgivning, de har brug for. I tide!

Mange har kæmper med psykisk sygdom, og der er også rigtigt mange, der kontakter rådgivningslinjen, fordi de er ensomme, angste, i sorg eller vildrede, og har brug for et menneske, der lytter.

Færdiguddannet rådgiver

Jeg har lige haft min allerførste vagt som “færdiguddannet” frivillig på Psykiatrifondens chatrådgivning. Det vil sige, at jeg har været igennem tre introduktionskurser om samtalemetodikken, psykiatrien og om psykiatriske diagnoser – og derefter fire oplæringsvagter med en garvet rådgiver.

Det går godt og jeg føler mig virkelig godt rustet med min baggrund som psykoterapeutstuderende, og også med min alder og livserfaring, som gør, at jeg kan imødekomme dem, der skriver på chatten med – synes jeg selv – ro og overblik, empati og evne til at give nogle kvalificerede inputs. Nogle gange må man bare være der som medmenneskelig støtte, og det er også en kunst at kunne være med afmagten.

Man forpligter sig til min. 3-4 vagter om måneden af 4 timers varighed samt supervision hver tredje måned, hvor der er mulighed for at drøfte forskellige udfordringer med en dygtig og erfaren psykolog. Derudover er der mulighed for at deltage i en række faglige og sociale arrangementer.

Der er p.t. ca. 130 frivillige – fra psykologistuderende, psykoterapeuter og -studerende, socialrådgivere, sundhedspersonale og pensionerede psykologer, sygeplejesker m.m. Man sidder altid på vagt sammen med andre og har mulig for at sparre og for at drøfte samtaler, der har været udfordrende. Det er et meget fint miljø at komme ind i.

At blive psykoterapeut skaber mening for mig

Med mit nye frivillige arbejde begynder jeg at mærke, hvor meget, det betyder for mig at gå i en ny retning. At få den slags kompentencer er en gave, og beslutningen om at uddanne mig til psykoterapeut er noget af det bedste, jeg nogensinde har gjort.

Det giver præcis den mening, jeg havde forestillet mig og håbet.

Det er godt at hjælpe andre, men man skal ikke underkende, at det også gør noget for een selv. At blive en del af noget større, at give opmærksomhed og energi til noget udenfor sig selv, gør livet rigere og mere nuanceret.

Du kan læse mere om Psykiatrifondens rådgivning her.

23. maj 2023

Fra mit liv

Nytårstanker om tidsforbrug, sociale medier og prioriteter!

Nytår giver ofte anledning til status og reflektion – og ikke mindst tanker om, hvad det nye friske år skal bringe.
Der vil være alt dét, vi ikke har kontrol over. Vi kan kun håbe, tro, ønske og drømme om et godt år.
Og så er der dét, vi rent faktisk kan gøre noget ved – hvordan skal timerne i det nye blanke år, der ligger foran os, bruges? Hvad kan vi, og hvad vil vi? Er det noget, vi skal have mere af? Noget, der skal være mindre af?

Jeg føler, at jeg står i et vadested lige nu, og det gør jeg jo strengt taget også. I gang med tredje år på en helt ny uddannelse, som ovenikøbet rokker min båd i forhold til min væren-i-verden.
Jeg er på vej et nyt sted hen, og det begynder at blive alvor. Hvordan forener jeg min identitet som blogger med min fremtid som psykoterapeut? Hvordan skal jeg fordele min energi, tid og kræfter?

Egentlig er nytårsaften jo ikke anderledes end alle andre aftener. Tiden jo bare går og går, og det ene øjeblik afløser det andet i en uafbrudt strøm – lige til den ikke gør det mere. Alligevel, så er vi mange, der standser op og forestiller os, at NU sker der noget nyt. Årstallet skifter, vi har følelsen – eller måske håbet – om, at viske tavlen ren og gå ind noget nyt og friskt. Vi gør status på året og gør os forestillinger om, hvad det nye skal bringe.

Overskriften er tid

Det handler om TID. Tiden, der går, det vi har lagt bag os og det nye som kommer. Om DIN tid og MIN tid.
Hvad skal de bruges til, de 362 dage, der nu resterer af 2023?
Hvad vil du have mere af? Og hvad vil du have mindre af?

Jeg var i et selskab forleden, hvor der var enighed blandt os seks omkring bordet om, hvad vi gerne vil have mindre af:
Sociale medier!

Seks voksne og rimeligt velbegavede mennesker – hvoriblandt der kan nævnes umådeholden tidsforbrug på fx konspirationsteoretikere, hunderedninger og dessurridning – der egentlig gerne ville lade være eller i det mindste reducere tidsforbruget på det!

Og hvad ville vi have mere af?

REJSER, socialt samvær, anden (mere seriøs) læsning, yoga, naturoplevelser og andre lidt mere – kan vi vel godt blive enige om – lødige og opbyggelige ting.

Valget er vores, tiden er vores, og vores lille rundspørge tyder på, at det er tid til at begynde at lære at blive lidt mere bevidste, når vi lader os suge ind i mega(Meta)-universernes udspekulerede algoritmer og pengemaskiner.

Falske sandheder i livet af Morten Albæk giver anledning til reflektion.

Jeg læser lige nu Morten Albæks nye bog Falske Sandheder i livet (reklamelink), som kan inspirere til at ryste flosklerne og tankerne lidt. Fx om, at finde den “lille lykke” og om at skabe mening fremfor “succes” og om se på vores tid som den samme uanset, om vi arbejder eller hvad vi laver. Tid er ikke penge, tid er tid, og vi må værne om den som den vigtigste valuta, vi har.

En ny vej!

Jeg står nu i starten af mit tredje studieår og begynder for alvor at mærke, at jeg har begivet mig ud på en ny vej.
Der er sket små og store forandringer i min væren-i-verden. Mine interesser går i nye retninger og jeg har gennemgået ændringer i min person.

Jeg har skabt en ny retning for mig selv i verden. Og nu mærker jeg også en manifestation af det, som kommer til at kræve nogle nye prioriteter. Hvordan forener jeg mit liv og min identitet som blogger med min fremtid som psykoterapeut?

Jeg føler, at jeg står i et vadested, som jeg alligevel ikke helt kan overskue lige nu. Jeg har besluttet at mærke mine inderste behov endnu bedre – og være mere bevidst om, hvad jeg bruger min tid på. Hvad er det egentlig, der gør mig allermest glad? Og så vil jeg ellers have tiltro til processen med et af gestaltterapiens mantraer:

Don’t push the river – it floats by itself!

4. januar 2023

Tag Archive for: psykoterapi