Tag Archive for: a-vitamin

Revox B77 er et prisvenligt og minimalistisk hudplejemærke baseret på aktive igredienser, som Føtex og Bilka har valgt at føre herhjemme.

Jeg har testet en stribe serummer fra det prisvenlige hudplejemærke Revox B77, som du finder på hylderne i Bilka og Føtex. Og de fortjener en plads som fredagsfavoritter her på Qland for et potent indhold af de mest kendte og virkningsfulde ingredienser som Retinol, hyaluronsyre, Niacinamid m.fl. – og til priser, hvor alle kan være med.

Reklame

Revox B77 er et prisvenligt og minimalistisk hudplejemærke baseret på aktive igredienser, som Føtex og Bilka har valgt at føre herhjemme. De er kendt for at gøre hudpleje økonomisk tilgængeligt for alle, og at gøre det nemt at få en flot hud uden at det koster en bondegård.

De har fokus på rene formler med aktive og populære ingredienser, der er videnskabeligt dokumenteret. Det betyder, at de har produkter med høj koncentration af aktive, gennemprøvede ingredienser som fx Retinol, Niacinamid, Hyaluronsyre og C-vitamin.

Det bulgarske mærke har eksisteret siden 1995 og minder mig en mærker som The Ordinary og The Inkey List, som tilbyder enkle, målrettede produkter med ingredienser målrettet fx anti-aging, fugt, ujævn hudtone og akne.

Revox B77 er ekstremt budgetvenlig, og tilbyder aktive no-bullshit produkter til hudplejenørder, der gerne vil have resultater uden at betale en formue.

Test af Revox B77 serummer

Jeg har testet fire forskellige serummer fra mærket:
Hyaluronsyre 5% (40 kr.)
Retinol 0,3% (45 kr.)
Peptider 10% (40 kr.)
Niacinamid 10% (40 kr.)

Der findes en række andre serummer og cremer, som du roligt kan gå ombord i at prøve. Jeg har bl.a. hørt rygter om, at deres Retinol creme er god!

Revox B77 serummen indeholder 0,3% Retinol, som er et middelhøjt niveau, der har forbedrende egenskaber på linjer og rynker. 

Jeg blev især fanget af Retinolserummen, som virker effektiv. Den indeholder 0,3% Retinol, som er et middelhøjt niveau, der har forbedrende egenskaber på linjer og rynker.
Konsistensen er meget tynd og lidt olieagtig. Det kan jeg godt lide, men det er selvfølgelig smag og behag. Er du nybegynder med Retinol, så husk at gå langsomt frem med en gang eller to om ugen – og brug altid solbeskyttelse, når du bruger de effektive syrer i din hudpleje!

 

Revox B77 serummen med 10% Niacinamid er ligeledes i en effektiv koncentration, som er god til at forbedre hudens tone, mindske synligheden af porer og reducere rødme og inflammation. Niacinamid er også fantastisk til at styrke hudens barriere og regulere olieproduktionen. Det er generelt godt tolereret af de fleste hudtyper, selv sensitiv hud, og kan bruges både morgen og aften.

 

Serummen med den fugtgivende hyaluronssyre er måske ikke den mest fugtende umiddelbart, men husk, at det trækker ned og fugter i dybden og skal efterfølges af en creme.

 

Revox B77 Peptides 10% indeholder en imponerede blanding af flere populære peptider, der er designet til at forbedre hudens fasthed og elasticitet. Tripeptider fremmer fx  cellefornyelsen og Hexapeptide-8 er kendt som “Botox på flaske”.

 

Gå på jagt i supermarkedet efter hudpleje

Alt i alt er jeg meget imponeret over, hvad du kan finde på supermarkedshylderne til næsten ingen penge fra Revox B77, som du kan målrette din hudpleje med ved hjælp af lidt snilde og viden om ingredienser.

Har du pigmentforandringer eller vil du sætte ind på glød og kollagenstimulering, så prøv også deres C-vitamin serum.

Ellers kan jeg anbefale en kombi af de fire serummer, jeg har testet: Hyaluronsyre + Niacinamid om morgenen / Retinol + Peptider om aftenen.

 

 

SE ALLE FREDAGSFAVORITTERNE HER

 

 

 

Den bedste creme til fødderne er en håndcreme! Det her beauty hack må jeg dele, for ikke alene er Bodyologist Advanced Hand Cream fantastisk til hænderne, den er også exceptionel god til at give dig bløde og glatte fødder!

 

Reklame/links til Matas

Jeg har Bodyologist Advanced Hand Cream stående på mit natbord, så jeg kan give både hænder – og fødder – en hurtig indsmøring, før jeg skal sove. Den er nemlig ikke alene en fantastisk god håndcreme. Den får mig også til at vågne op med glatte og velplejede fødder, hvilket skyldes en bombe af ingredienser, som jeg vender tilbage til længere nede.

 

Danske Bodyologist har med stor succes sat sig for at give kroppen med samme behandling og opmærksomhed som ansigtet.

Bodyologisk Soft Hands håndcremen har en meget fin og mild duft af eukalyptus og rosmarin og er 100% vegansk.



Bodyologist giver kroppen samme behandling som ansigtet!

Danske Bodyologist har med stor succes sat sig for at give kroppen med samme behandling og opmærksomhed som ansigtet.

Deres virkelig gode produkter til krop, bad og hænder er spækket med stjerneingredienser til udglatning, elasticitet og en ensartet hudtone som A-vitamin (retinol), Niacinamid, hyalyron- og AHA-syrer – samt E-vitamin, Glycerin, Squalane og en række naturlige olier til at sikre fugt og fedme og beskyttelse af hudbarrieren.

Du kan læse mere om Bodyologist produkterne i indlægget HER. 

 

Håndcreme med A-vitamin

Bodyologist Soft Hands er ikke alene en fantastisk håndcreme - den er også den bedste fodcreme. Med bl.a. A-vitamin, B3, glycerin, sheasmør, mandelolie.

 

Håndcremen – som jeg jo altså synes også er den bedste fodcreme – indeholder A-vitamin, der er noget af de bedste og mest veldokumenterede mod alderstegn og pigmentering og solskader. Derudover er en ren bombe af nærende, blødgørende og fugtgivende ingredienser som Niacinamid, E-vitamin, glycerin, sheasmør, mandelolie og abrikoskerneolie.

Bodyologist Soft Hands Advanced Hand Cream fås både som tube med 60 ml og en stor 275 ml flaske med pumpe. Den første er god til rejsen og tasken, eller hvis man vil prøve den af, mens den store nok hurtigt bliver et must at have stående derhjemme, Begge fås her  i Matas, der også har resten af sortimentet til krop og bad.

 

ZO Skin Health har lanceret nye solcremer med bred spf50 og anti-age. Den ene mineralsk og den anden en usynlig gel med antioxidanter og plantestamceller.

Det avancerede og potente hudplejemærke ZO Skin Health , der befinder sig mellem lægemidler og skønhedspleje, har lanceret hele to nye ansigtscremer med høj solbeskyttelse. De er virkelig suveræne og kan hver især noget helt særligt – noget mere end normalt. Konsistenserne er unikke, og mens den ene er mineralsk og let dækkende, er anden en usynlig gel, føles nærmest som en primer, og formuleret med antioxidanter og plantestamceller.

REKLAME/

Jeg har før skrevet om ZO Skin Health og deres meget virkningsfulde produkter og behandlinger, der kun foretages på æstetiske klinikker med sygeplejesker ansat. Vi er virkelig i hudplejens superliga, og ZO er generelt kendetegnet ved kraftige formuleringer. Her er filosofien masser af syrer, peelinger og kraftige vitaminer, både til hjemmebrug og kemiske professionelle peelinger.
Det kræver selvfølgelig en god solbeskyttelse, og generelt er det noget af det vigtigste, du kan gøre i forhold til at undgå skader på huden. Ikke alene gør det huden ældre at se på, det ødelægger også vores DNA og immunforsvar.

Denne sommer har ZO Skin Health lancereret to nye solbeskyttelsescremer til ansigtet – Daily Sheer Broad Spectrum SPF 50 og Gel Sunscreen Broad Spectrum SPF 50. Og udover, at de er vanvittige i deres konsistenser og beskyttelse, så kan de også på hver deres måde noget særligt.

Mineralsk og anti-age solbeskyttelse med vækstfaktor

Lad os se på de to nye solcremer og hvad de hver især kan, der – i mine øjne – gør dem så unikke.

ZO Skin Health Sheer Fluid Broad-Spectrum Sunscreen SPF 50 er mineralsk og giver en mat og naturlig finish.

ZO Skin Health Sheer Fluid Broad-Spectrum Sunscreen SPF 50 er mineralsk og giver en mat og naturlig finish.

 

ZO Skin Health Sheer Fluid Broad-Spectrum Sunscreen SPF 50 (699,-kr.) er en mineralsk solcreme, mild og parfumefri. Den beskytter som solskader. forurening + tegn på aldring.

Den giver en bred beskyttelse mod UVA, UVB, blåt lys og infrarød-A-stråler. Samtidig indeholder den et reparerende antioxidantkompleks, der frigives over hele dagen.

Konsistensen er meget let og flydende og utrolig behagelig at bruge, samtidig med, at huden får meget flot, let tonet og naturlig finish. Den er virkelig et wonder til dig, der vil have et lækkert no-makeup look!

Sheer Fluid er perfekt for dig, der virkelig vil passe på din hud i solen i forhold til aldring af huden – og hvis du eksempelvis bruger A-vitamin og syrer i din hudpleje, så får du en sikker beskyttelse. Samtidig giver den mineralske solcreme et mat og naturlig resultat. Fås hos en række større æstetiske klinikker og online hos fx N’Age Shop

 

Usynlig gel med unik konsistens og plantestamceller

ZO Skin Health Gel Sunscreen Broad Spectrum SPF 50 (699,- kr.) er ligeledes bredt beskyttende mod UVA, UVB, blåt lys og infrarød-A-stråler. Men den her solcreme er en klar og helt usynlig parfumefri gel, utrolig blød og glat, og for mig virker den nærmest som en lækker primer under min makeup. Den kan naturligvis bruges uden makeup, hvor den i sig selv giver et meget glat og jævnt look. Uanset hvad, så er den fantastisk rar at bruge, fuldstændig ikke-fedtende og glat.

Gel Sunscreen er derudover et ekstra kraftigt anti-age produkt med antioxidanter og plantestamceller.

Igen et solprodukt for dig, der har brug for en yderst effektiv beskyttelse og måske har en historik med solskader – eller gerne vil forebygge ældning pga. skader. Her får du en farveløs gel, som du er sikker på passer til din hudtone, og ydermere med ekstra anti-age egenskaber. Har du en aktiv livsstil er dette også en god løsning, fordi gel’en er vand og svedafvisende i helt op til 40 min. Kan købes hos N’Age Shop her.

Vi har med amerikanske ZO Skin Health at gøre med avanceret hudpleje med meget kraftige og virksomme ingredienser. De koster noget mere – og de kan noget mere. Du kan læse mere i andre indlæg her på bloggen.

LÆS bl.a. ZO Skin Health bygger bro mellem kosmetiske behandling og daglig hudpleje og
ZO Skin Health – hvor langt kan man komme med hudpleje?.

 

 

Fredagsfavoritten i denne uge hylder et nyt dansk mærke, BODYOLOGIST, hvor to garvede beautykvinder og tidligere Magasin-indkøbere har taget al deres erfaring og viden fra hudplejen og skabt en række kropsprodukter med aktive videnskabeligt dokumenterede ingredienser. De aktive stoffer, der normalt er forbeholdt ansigtsplejen, giver en overlegen pleje og effekt, også når de bruges på kroppen.

 

Reklame/modtaget i gave til test.
Reklamelinks til Magasin

BODYOLOGIST har taget viden fra hudplejen og skabt en række kropsprodukter med aktive videnskabeligt dokumenterede ingredienser. De aktive stoffer, der normalt er forbeholdt ansigtsplejen, giver en overlegen pleje og effekt, når de bruges på kroppen.

I de fleste kropsprodukter får du en række gode olier og andre fugt- og fedtgivere. Bodyologist har derudover tilsat de mest veldokumenterede hudforbedrende ingredienser, vi kender fra ansigtsplejen. Det betyder, at du nu får en sammensætning, der forbedrer teksturen, giver mere glathed og glat og samtidig både genopbygger fugt i dybden og tilfører fedt, der beskytter barrieren og holder på fugten. Derudover sigter de efter en høj andel af naturlige ingredienser og bæredygtig emballage.

Årets Kropsplejeprodukt – Luksus 2022

Hvorfor ikke give kroppen samme superingredienser som ansigtet? Hyaluron, niacinamid, A-vitamin, AHA-syrer for at nævne nogle af de største stjerner – og hertil E-vitamin, glycerin og Squalane til at sikre fugt og fedme og beskyttelse af hudbarrieren.

Jeg er selv meget begejstret for kropscremen Instant Booster Skin Changing Body Serum. Den er en tyndtflydende og hurtigt indtrængende lotion, der giver en fin, fugtmættet og glat hud. Det er ikke så ofte, vi ser A-vitamin i kropsplejen, men her er den – endda sammen med både Niacinamid og en mild AHA-syre, der sikre en fin hudoverflade og bidrager til en ensartet hudtone.

Vil du gå all in på kropsplejen, som brug Bodyologist Night Glove Body Cream som en “natcreme” til kroppen. Eller brug den ovenpå Instant Booster. Så går du ekstra op på A-vitamin, AHA og Niacinamid. Og pakker kroppen ind i en cocktail af hyaluronsyre, glycerin og sheasmør.
Night Glove vandt Årets Luksus Kropsplejeprodukt ved Danish Beauty Award 2022.

Fantastisk håndcreme med A-vitamin!

Jeg kan næsten ikke få armene ned over Bodyologist Advanced Hand Cream, der nu er kommet i en 60 ml. størrelse (179 kr.).
Det er en virkelig god håndcreme, og er et fantastisk sted at starte, hvis du vil opleve, hvad det vil sige at give kroppen samme behandling som ansigtet.

Jeg kan næsten ikke få armene ned over Bodyologist Advanced Hand Cream.

Igen er der A-vitamin, der er noget af de bedste og mest veldokumenterede mod alderstegn og pigmentering og solskader. Derudover er en ren bombe af nærende, blødgørende og fugtgivende ingredienser som niacinamid, E-vitamin, glycerin, sheasmør, mandelolie og abrokoskerneolie.

Du kan se hele Bodyologist produktlinjen hos Magasin.

 

KLIK OG SE ALLE FREDAGSFAVORITTERNE HER!

 

Ugens fredagsfavorit er både behandling og hjemmepleje fra det lækre amerikanske mærke OSMOSIS, der er ret nyt her i Danmark. Jeg har prøvet deres unikke Facial Infusion behandling, der fylder huden med en A-vitamintype, der både er mild, men også ekstrem effektiv i forhold til at booste kollagen og elastin. Jeg har tydeligt kunne se en forbedring af spændstigheden i min hud og kunne godt blive forfalden til den behandling. Heldigvis kan jeg forsætte hjemme med Osmosis state of the art Retinal plejeprodukter, som du kan læse mere om her.

Reklame/inviteret


Før, jeg fortæller om Osmosis behandlingen, skal vi lige lidt omkring den eftertragtede  A-vitamin, der er den mest veldokumenterede ingrediens til forbedring af linjer og rynker.

Retinol eller Retinal. Hvad er forskellen?

Moderen til det hele er A-vitaminsyre (retinsyre, tretinoin), som ikke er tilladt i hudpleje på grund af risiko for bivirkninger som rødme og afskalning.

Derfor bruges forskellige kemiske afarter (deriviater), der er mildere og omdannes til A-vitaminsyre på huden:
* De mildeste er Retinyl Palmitate og Retinyl Acetate, som virker langsommere og hvor der skal større mængder til.
* Dernæst kommer Retinol, som hurtigere
omdannes til A-vitaminsyre i huden, men dog har langt mindre risiko for irritation. Et virkelig godt og populært valg i hudplejen!
*Endelig er der Retinal (Retinaldehyd), der er endnu mere aktiv end Retinol, god til bekæmpelse af uren hud, men også ifølge videnskaben en kæmpe favorit til rynker, fordi den har en stor effekt med få bivirkninger.

Retinal er der endnu ikke så mange, der bruger – men Osmosis har formået at lave nogle unikke plantebaserede formuleringer med den højest mulige koncentration, som virkelig kan noget. Jeg er vant til at bruge A-vitamin i min hudpleje, så jeg kunne gå direkte til den stærkeste serum uden den mindste irritation. Men ellers kan den trappes op.

Holistisk tilgang uden kradse behandlinger

Osmosis er ganske nyt her i Danmark, men ikke desto mindre kan du finde en række forhandlere og kosmetiske klinikker, hvor du finder produkterne og behandlingerne. Tankegangen bag mærket er holistisk og lidt utraditionel, idet hudens tilstand ses som en del af den samlede krop og balance. Det vil sige, at der fx også findes en drikbar Recovery skønhedsolie. Der er skarpt fokus på at skabe forandringer, men uden kradse syrebehandlinger og scrubs.

Osmosis Facial Infusion behandling, der fylder huden med en A-vitamintype, der både er mild, men også ekstrem effektiv i forhold til at booste kollagen og elastin.

Det gør ikke et spor ondt! Behandlingen er en behagelig massage, der sluser A-vitamin ned i huden!

Facial Infusion er en signaturbehandling, som er helt unik. Den koncentrerede Retinal-kur masseres langsomt ind og optages i huden, hvor den de næste 30 dage vil arbejde på at booste kollagendannelsen og elastinen i huden, så den fremstår mere fast og med færre rynker. Den fås til ansigt, hals og bryst, og den har en god effekt. Du kan se før og efter billeder her.

Retinal produkter til hjemmebrug

Efter behandlingen er det en god idé at fortsætte med at bruge Retinal serum om aftenen derhjemme. Det kan selvfølgelig også bruges og give resultater uden behandlingen.

Osmosis serum med det avanerede A-vitamin Retinal. Læs mere på Qland.

Serummen fås i tre styrker – jeg bruger den stærke Renew, men start evt. med den mildeste Calm eller Correct. Du finder dem alle hos Osmosis Beauty Scandinavia. Priser fra 450 – 675 kr.

De skal arbejdes ind i huden i nogle minutter og derefter sluses yderligere ned i huden med en særlig Activating Mist med peptider (245 kr.)

Du kommer til at høre mere om OSMOSIS!

Det var lidt om signatur infusion behandlingen fra Osmosis – og det bliver ikke sidste gang, du hører om dem.
Osmosis laver mange virkelig fine produkter, og derudover laver de også fremragende, gennemtænkt mineralsk makeup. Jeg er blandt andet allerede faldet pladask for deres foundation – lækker konsistens, smuk dækning, nem at arbejde med (Performance Wear Satin Foundation, 450 kr.)

Du kan købe det hele og læse mere hos Osmosisbeautyscandinavia.com – og du finder en liste de kosmetiske klinikker her.

 

 Jorgobé Retinol Night Treatment med 2% A-vitamin er denne uges favorit.
Jorgobé Retinol Night Treatment med 2% A-vitamin er denne uges favorit. Natcremen er endnu et super hudplejeprodukt med effektive ingredienser fra det danske mærke. Den går i øvrigt godt i spænd med en af mine andre store favoritter fra Jorgobé, nemlig deres fantastiske Niacinamid Serum, som jeg kan anbefale til pleje om dagen.


produkt modtaget i gave til test!

Indeholder reklamelinks til Matas

Retinol (A-vitamin) er efterhånden et musthave for mange i hudplejerutinen. Retinol kommer i forskellige kemiske afarter, hvoraf de fleste er i superligaen, når det kommer til anti-age. Det vender vi tilbage til længere ned.

Retinol Night Treatment fra danske Jorgobé er et rigtigt godt bud på en natcreme med Retinol. Derudover indeholder en række fugtgivende stjerner som ceramider , hyaluronsyre og betaine samt sheasmør og squalane (ikke-fedtende olie, der findes naturligt i vores hud og udvindes fra bl.a. oliven og fisk), der sikrer en sund hudbarriere og blødhed.

Retinol er blandt de mest effektive ingredienser til at forbedrer hudens cellefornyelse. Dermed opnås ikke alene en blødere og mere ensartet hud, men det reducerer også collagennedbrydningen fra sollyset og stimulerer dannelsen af ny collagen. Dermed forbedres forekomsten af linjer og rynker!
Den øgede celleomsætning har i øvrigt og en gavnlig effekt på akne.

 

Retinol fås i mange forskellige former!

Jorgobé bruger i deres unikt formulerede natcreme 2% Granactive Retinoid®. Det er den nyeste direkte afart af Retinol, som er den stærkeste form for A-vitamin, der kan fås uden recept, men også har størst risiko for irritation.

A-vitamin kommer i mange forskellige typer af Retinoider, som varierer i styrke. Det er ikke alle cremer med A-vitamin, der virker lige hurtigt eller kraftigt. Det vender jeg snart tilbage med i et nyt indlæg, så vi kan få hoved og hale på det emne!

 

Granactive Retinoid genkendes af huden som Retinol og optages direkte – og viser lovende resultater sammenlignelige med Retinol, men UDEN samme risiko for hudirritation.
Vi har altså her at gøre med et relativt potent retinoid – som optages uden at skulle omdannes først på huden – men samtidig er langt mere mildt og med mindre risiko for hudirriationer.

Jorgobé bruger i deres unikt formulerede natcreme 2% Granactive Retinoid®. Det er den nyeste direkte afart af Retinol.

 

Jorgobé Retinol Night Treatment koster 300 kr. hos Matas. 98,4% naturligt afledt, vegansk og parfumefri. Fremstillet i Danmark. (reklamelink)

A for aften!

Som tommelfingerregel er det en god idé at tænke på A for Aften, når det kommer til A-vitamin. Især med de højkoncentrerede cremer og serummer, er det smartest at bruge produkterne i aftenrutinen, fordi de øger lysfølsomheden i huden. Brug derfor også  en creme med solfaktor, når du skal opholde dig ude – og især i det solrige halvår fra april til september – når du bruger A-vitamin.

Er du ikke vant til at bruge Retinol, så start gradvist og føl dig frem. Huden vænner sig gradvist til det, så start langsomt op med nogle dages mellemrum, så du undgår irritationen.

 

Niacinamid serum om dagen!

Har du brug for en fantastisk – og meget prisvenlig – fugtgivende og beroligende serum om dagen, så vil jeg også varmt anbefale Jorgobé Niacinamid serum.

Jorgobé Retinol Night Treatment med 2% A-vitamin går godt i spænd med Niacinamid Serum.

 

Måske hører du ofte Niacinamid (Vitamin B3) omtalt som en stjerneingrediens til uren hud – det er det også, men den har også suveræne egenskaber til anti-age! Vitaminet virker poresammentrækkende, det er antiinflammatorisk, styrker hudbarrieren, giver fugt, modvirker rynker og udjævner hudtonen!

 

Den her serum er en ren bombe af fugt (ikke fedtende), og den er fantastisk som supplement til A-vitaminen om aftenen. Jeg er vild med at bruge den og føler, at min hud med det samme bliver fuldt op med fugt på den mest bløde og behagelige måde. Jeg elsker virkelig det her produkt – og jeg forstår godt, at den fik en Danish Beauty Award sidste år.

Jeg er vild med Jorgobé Niacinamid serum og føler, at min hud med det samme bliver fuldt op med fugt på den mest bløde og behagelige måde.

 

Jorgobé Niacinamid Serum koster 180 kr. hos Matas (reklamelink)
Jorgobé Retinol Night Treatment koster 300 kr. (reklamelink)

 

SE ALLE MINE FREDAGSFAVORITTER HER!

 

a-vitamin i hudplejen
A-vitamin i hudplejen! Skal du tilføre et element i din hudpleje, som med garanti virker på rynker, så skal være A-vitamin!
Jeg bruger flere forskellige produkter med A-vitamin – i større eller mindre koncentration – flere aftener om ugen, og jeg kan love dig for, at det kan ses! Se i øvrigt mit indlæg om, hvad jeg gør for at holde huden ung her.

Er der noget, der blandt læger og forskere er enighed om virker som anti-age, så er det A-vitamin.  Hvis du ønsker at undgå linjer, rynker, plettet og trist hud, så skal du have A-vitamin ind i din hudpleje.
Du skal bare være opmærksom på, at det kommer i mange udgaver og i mange koncentrationer – og i forskellige kvaliteter, hvilket jeg vil komme nærmere ind på her. Med de rette produkter vil din hud blive synligt glattere både i dybden og på overfladen.

Gør A-Vitamin til en del af din hudpleje!

De rene og koncentrerede A-vitaminprodukter, typisk serummer, vil provokere din hud til danne kollagen og elastin og dermed få ny fylde og spændstighed. Andre, mere milde produkter, vil med tålmodighed og langvarig brug bestemt også have en effekt. Og så skal du generelt gå efter de seriøse mærker, for vitaminer er ofte flyvske størrelser, som ikke er lige stabile, når først, de kommer ud af tuben eller krukken.

Det betyder ikke, at jeg kun bruger a-vitamin, men det indgår i mit hudplejeregime – sammen med blandt andet syrer, peptider og C-Vitamin – som et grundelement, der tilfører noget ekstra, der gør en afgørende forskel. Jeg skifter gerne mellem produkterne – for det kan man sagtens. Nogle gange er det ren retinol, andre gange de mildere former.
Længere nede kan du se, hvad jeg bruger, og jeg er selvfølgelig altid på udkig efter de bedste hudplejeprodukter til moden hud.

Giv huden de bedste forudsætninger for at optage A-vitaminet! Så ser du for alvor resultater.

Generelt må du aldrig tro, at du kan købe et produkt og forvente et mirakel. Det kræver, at du generelt tager sig godt af din hud og er lidt flittig med den – renser, plejer, eksfoliere og bruger de rette produkter – fordi tingene hænger sammen. Når det kommer til vitaminer, skal du sørger for, at huden har de bedste forudsætninger for at optage dem, og det vil sige, at den skal være ren og fri for døde hudceller.

A-vitamin er – selvom det er kraftigt – ikke en peeling! Sørg derfor – og det gælder i øvrigt altid – for at eksfoliere. Du kan bruge produkter med mekanisk slibbning, dvs. med små korn, men endnu bedre med AHA-(Alfahydroxysyrer eller frugtsyrer) eller BHA-syrer (Salicylsyre eller beta hydroxy acid).

Det lyder som en vild cocktail, først med en eksfoliering med syrer, og derefter A-vitaminsyre ovenpå, men det er slet ikke ude i hampen, hvis din hud kan tåle det. Prøv evt. at gå langsomt frem. Det kan give lidt rødmen i huden, og det er selvfølgelig meget individuelt, hvad man kan tåle. Men fat mod, mindre kan også gøre det, og jeg vil vise dig hvordan længere nede.

Og husk altid, når du bruger produkter med vitaminer og syrer – brug solfaktor!

Du skal kunne tåle de kraftige A-vitaminprodukter – måske skal der et blidere produkt eller tilvænning til!

De højkoncentrerede A-vitamin cremer og serummer er dem, der har den største og hurtigste virkning, og du skal også kunne tåle dem og gerne undgå længerevarende rødmen i huden. For mit vedkommende er det intet problem, for jeg har en hud, der heldigvis tåler meget. Hvis du har en sart hud eller lider af rosacea eller akne, skal du naturligvis være varsom med kraftige produkter. Huden skal være sund og stærk og ikke have nogen former for betændelsestilstand, når du bruget det i høje koncentrationer. På den anden side, virker A-vitamin hæmmende på betændelsestilstanden, så det kan være en god idé at prøve at gå langsomt frem.

Det kan være, at det kræver tilvænning – det vil det sandsynligvis gøre – så start evt. med et mildere produkt eller en lille mængde og gå stille og roligt frem. Du får flere alternativer længere nede.
Nogle sværger til A-vitamin hver eneste dag, mens andre oplever, at der skal forandring til ind imellem med måske peptider og andre effektive hudplejeprodukter. Selv skifter jeg fra dag til dag efter behov, men bruger gerne et A-vitaminprodukt mindst 3 aftener om ugen. Nogle dage en kraftig koncentreret A-vitamin, andre gang en mild type, nogle gange en fugtmaske, en anden form for serum eller andre gange en koncentreret C-vitamin. Og dertil naturligvis en natcreme.

Husk, at A-vitamin kun bruges 1 gang i døgnet og helst om aftenen!

Det er ikke nok, at der står A-vitamin på tuben.

A-vitamin kan kommer i mange former! Det finder både i forskellige koncentrationer og har forskellige kemiske sammensætninger, som du kan se eksempler på længere nede.

A-vitamin er i den grundlæggende rene form Retinol. Gå efter de kendte mærker og går efter lufttætte beholdere eller mørke glas, da produkterne er både meget effektfulde, men også meget følsomme. Den allerhøjeste koncentration af A-vitaminsyre er receptpligtig og bruges bl.a. til behandling akne. Her kan der være bivirkninger i form af kløe og afskalning, og i nogle tilfælde karsprængninger. Så voldsomt er det de færreste af os, der har behov for og lyst til at gå til værks.

Her får du en række anbefalinger og eksempler. Vi starter i den meget potente ende og arbejder os over i nogle af de milde.

pHformula VITA A 1,5%

pHformula har med deres VITA A en 1,5% rentinol, hvilket er usædvanligt højt. Typisk for pHformula, der befinder sig et sted mellem beauty og lægemidler, et såkaldt pharma-cosmeceutical mærke, har vi her at gøre et hudplejeprodukt, der virkelig kan noget, når det gælder hudens glathed og udstråling.

phformula vitamin a

Udover den stærke koncentration er det altid værd at bemærke, at pHformula har stærke transportsystemer i alle deres cremer. Emballagen er med til at sikre, at indholdet bevares og derudover indholder VITA A også et højeffektivt fugtkompleks, der er med til at udfylde huden og sikre cellefornyelsen.
Køb altid pHformula hos deres klinikker rundt om i landet, hvor du gratis kan få den fornødne rådgivning om de potente produkter. (forhandlerliste her).

 

Peter Thomas Roth Retinol Fusion Night Serum 1,5%

retinol i hudplejen

Det amerikanske mærke Peter Thomas Roth, som nu også fås i Danmark, har denne Retinol Fusion Night Serum, hvor vi er oppe på 1,5% ren mikroindkaplset retinol.
Den skal du kunne tåle – men så er den heller ikke værre – og så giver den også fuld valuta. Den indeholder desuden C-vitamin, som booster kollaget i dybden, og E-vitamin, der genopbygger og fugter. Fås hos Matas her(reklamelink)

Demalogica Overnight Retinol Repair 1%

dermologica a-vitamin

Demalogica har fornyligt sendt denne her Overnight Retinol Repair 1% på markedet i deres AGE serie. Her er vi netop ude i den rene retinol, og 1% er faktisk en meget flot høj koncentration (nogle produkter praler med at være A-vitaminprodukter uden at indeholde ret meget af stoffet). Ydermere indeholder cremen også C-vitamin, som er en god kombination, idet A-vitamin stimulerer nemlig overhuden, og C-vitamin stimulerer dybere. Og her får du en afbalanceret blanding af de to.
Endnu en virkelig smart feature er, at der medfølger en buffer cream, som du kan blande Retinolen op med og langsomt gøre koncentrationen større. Ydermere er retinolen mikroindkapslet, hvilket gør den mere stabil og sikrer, at vitaminet i højere grad kommer ned i huden og gør sin virkning. Alt i alt er virkeligt overlegent produkt, som forhandles hos autoriserede klinikker.

 

Exuviance Super Retinol Concentrate 1%

exuviance a-vitamin

Exuviance, som jo ligeledes tilhører de gode og seriøse klinikmærker, kan også tilbyde et effektfuldt 1% Super Retinol Concentrate. Igen en avanceret mikroindkapslet retinol, der er mere stabil, frigives over tid og derfor også mindsker eventuel irritation. Produktet indeholder også deres stjerneingrediens NeoGlukosamin, som er en naturlig byggesten i hyaluronsyren, som er med til at give os fylde i huden.
Exuviance er generelt meget virkningsfuldt og kan købes hos hudplejeklinikker landet over.

De milde A-vitamin estere!

a-vitamin pads

Et andet spændende produkt fra Peter Thomas Roth er Retinol Fusion Overnight Resurfacing Pads. Retinol Fusion antyder netop, at der ikke er tale om en ren A-vitamin, og indholdet er da også den mest almindelige – og mildeste – form Retinol Palmitate. Indholdet er til gengæld højt, hvilket du altid kan udlede efter, hvor højt det står på ingredienslisten, hvis ikke andet er angivet.

Retinol Plamitate tilhører blandt de forskellige typer af estere, som er mildere kemiske forbindelser fra retinol (etinol H10, retinhyde, retinyl palmitate, retinyl acetate, retinyl linoleate). Produkterne har en anti-age virkning ligesom retinol, men tager typisk længere tid og kræver mere tålmodighed.  Til gengæld er de gode, hvis du har sart hud eller ikke vil risikere bivirkninger som rødmen og følsomhed for sollys. Disse produkter kan også hjælpe dig med at tilvænne dig til de kraftigere produkter over tid.

Med pads’ne her får du desuden exfoliering og A-vitamin i eet hurtig og super enkelt produkt, der i øvrigt i samme ombæring giver huden C-vitamin. Der er ren glød på dåse!

Beauté Pacifique Super 3

beaute pacifique a-vitamin

Jeg kan som sagt godt lide at veksle mellem de forskellige typer af A-vitamin, som hver især har deres fordele. Med de mildere former kan du være sikker på, at retinolen bevarer sin stabilitet, og du skal ikke være nervøs for, om effekten forsvinder pga. påvirkninger fra ilt og lys og varme. Og så kan de bruges dagligt uden at udløse hudirritation eller problemer solfølsomhed.

Beauté Pacifique er kendt for deres produkter med A-vitamin estere, som kan bruges dagligt som natcreme. Deres mest kraftfulde produkter er Super3 Booster – og den endnu mere potente Clinical Super 3 Booster. Super 3 Booster cremerne indeholder to forskellige A-vitamin estere Retinyl Acetate og Retinyl Palmitate, der trænger ned i huden, som omdanner dem til retinol, der stimulere produktionen af kollagen og elastin – og giver den ønskede anti-age effekt.

Beauté Pacifiques A-vitamin estere er indkapslet, så de er stabile, og virker i hudens dybe. Cremerne kan bruges dagligt for langt de fleste uden irritation eller problemer med solfølsomhed, men det kan dog stadig kræve tilvænning, hvor man sætter mængde og frekvens stille og roligt op.

Skal den store foryngelse og klarhed i huden opnås, vil jeg også gå efter et rent 1% eller 1,5% retinolprodukt ind imellem.

♥♥♥♥♥

Jeg håber, du er blevet lidt klogere på A-vitamin i hudplejen, og hvorfor det er sådan en god idé, at du får den ind i din rutine.
Jeg håber også, du har fundet inspiration til, hvad du evt. kan have lyst til at prøve alt efter din huds tilstand og behov. Og om du er til den stille og rolige daglige, og mere tålmodige, pleje – eller en koncentreret foryngelseskur. Eller en blanding.

Og jeg holder selvfølgelig øje, når der er nye og spændende ting, som du skal kende.

Forkæl huden med luksuspleje

Der sker hele tiden nyt inden for udviklingen af avancerede hudplejeprodukter. Jeg passer selv godt på min hud og elsker at rense, massere, exfoliere og give masser af fugt til huden.

Jeg kan se, at det gør en forskel, hvis man giver huden opmærksomhed! Og jo tidligere, man kommer i gang, jo bedre. Selvom det selvfølgelig aldrig er for sent.

Jeg synes ikke, der er noget som helst galt i, at huden får linjer og rynker – det er jo en del af livet, som vi skal bære med stolthed. Som snart 50årig forventer jeg ikke at være glat som en barnenumse, men en velplejet hud med en god fugtmætning og glød, det kan alle have.

For mig er det luksuspleje i sig selv, når man vælger at give huden opmærksomhed og bruger 5 minutter morgen og aften på at rense og fugte. Det behøver ikke nødvendigvis koste en bondegård, men der er altså innovative produkter på markedet, som koster lidt mere og kan lige det ekstra.

d-force-beaute-pacifique-blog

Jeg har i de sidste par uger brugt denne serum/creme fra danske Beauté Pacifique, der har et højt indhold af tre forskellige typer A-vitamin med markedets hidtil kraftigste anti-age effekt. Derudover tilfører den D-vitamin, som optages gennem huden – deraf navnet D-Force. Du kan læse meget mere på Beauté Pacifiques hjemmeside her.

Cremen koster 585 kr., og det er mange penge for de fleste. Men på den anden side, så svarer det nogenlunde til, hvad mange kan finde på at bruge på en ansigtsbehandling, og med denne drøje creme kan du give din hud en luksuspleje i 3 måneders tid, vil jeg anslå. Du skal nemlig kun bruge et tyndt lag om morgenen under din normale dagcreme. Den er en mellemting mellem en creme og en tyk gele, som du varmer op på huden og masserer helt ind.

Der findes jo ikke mirakelmidler, men min hud er helt klart blevet forbedret de sidste par uger, og jeg nyder at bruge D-force cremen hver morgen, hvor jeg virkelig føler, at jeg forkæler min hud. Den er blevet dejlig blød og glat og fugtmættet, og så synes jeg, den har fået en friskere og lidt mere lækker glød og udstråling.

Du kan købe D-Force cremen her. (affiliate link)

Jeg skal gøre opmærksom på, at produktet er stillet til rådighed for min test af Beauté Pacifique.

Den enkle vej gennem kosttilskuds-junglen

I går var jeg til et interessant foredrag om vitaminer og kosttilskud med en ekspert fra A. Vogel, som bl.a. står bag de stærke vitaminer og mineralprodukter i serien BiOrto.

Mange af os har svært ved at gennemskue, hvad der vender op og ned, når det kommer til kosttilskud, markedet er præget af smart markedsføring og useriøse producenter.

En ekspert fra et mærke som BiOrto er naturligvis interesseret i at sælge sine produkter, og vil derfor være fortaler for at tage et tilskud af vitaminer og mineraler. Jeg er derfor helt med på, at der findes forskellige “religioner” på området.

Det troværdige og interessante ved foredraget var dog, at der blev givet anbefalinger til at gøre det ENKELT og lade være med at tage alle umulige forskellige produkter.

Nr. 1 er de gode måltider, som man kan toppe op med FÅ gode kosttilskud.

 Dansk kost = sund kost?

Et mantra for mange er, at en varieret dansk kost dækker vores behov for de vitaminer og mineraler, som vi ikke kan leve og fungere uden.

Sagen er, at vores kost ikke altid indeholder det, vi tror den gør. Især ikke, hvis det gælder industrifremstillede fødevarer, fødevarer fra udpint landbrugsjord og visse importerede varer, som kan indeholde sprøjtemidler, medicinrester og tungmetaller.

Dertil kommer, at mange tilbereder alt for meget af deres kost ved for høj varme (jeg forstår ikke det med at grille alting) – og så spiser vi generelt ikke altid så sundt, som vi siger og tror.

Det kan derfor være en god idé at supplere kosten – især i perioder, hvor vi spiser lidt og ensidigt – med 1 enkelt kosttilskud som fx Biortomin

Suppler eventuelt med en god solid fiskeolie fra et kendt mærke (ikke alt for billig).

Biortomin-multivitamin

Tag kun de almindelige ting!

Det er vigtigt ikke at gøre kosttilskud til en videnskab og at undgå forskellige mere eller mindre obskure urter og mirakeltilskud. Særligt udenlandske producenter (selv hvis de har en .dk hjemmeside), der lover guld og grønne skove, skal man gå i en lang bue udenom. De kan vise sig at virke, men ofte fordi de i virkeligheden indeholder stærke lægemidler.

En del stoffer modarbejder desuden hinanden, mens andre er en forudsætning for hinanden (fx. kalcium og magnesium). Urter, vitaminer og endda måske fiskeolier i een og samme tablet er ofte problematisk.
Men ingen vitaminer modarbejder hinanden!

Urter kan tages separat i en periode for at afhjælpe konkrete problemer. 

Lav pris = dårlig kvalitet

En høj pris garanterer ikke altid en høj kvalitet, men køber du meget billige vitaminer og mineraler kan du være sikker på, at du får en dårlig kvalitet og et lavere vitaminindhold.
Det skyldes simpelthen, at de rene råvarer, og dem med medicinsk kvalitet, koster mere.

Tag særlige vitaminer efter behov i perioder!

De forskellige vitaminer kan tages som ekstra tilskud i perioder, hvis du føler behov for det. Det kan fx være, at du er træt, bliver ofte syg, eller dit hår er blevet mindre kraftigt.

Her får du en oversigt over nogle af de mest almindelige vitaminer:

A-VITAMIN
A-vitamin er et af de fedtopløselige vitaminer, som vi i teorien kan få for meget af. Vitaminerne K E D A (dem vi er ked’a) er de fedtopløselige og dem, som lægger sig i leveren. Dem må vi ikke få for meget af. Resten er vandopløselige og forsvinder ud med urinen.

A-vitamin kan dog sagtens tages terapeutisk med 4-5 tabletter om dagen i en uge, uden at der sker noget ved det.
Vitaminet er godt for vores slimhinder, hud og øjne (fx natteblindhed). De kan være hensigtsmæssige som ekstra tilskud i forbindelse med problemer med slimhinder i forbindelse med fx overgangsalder eller pollenallergi.

B-VITAMIN
Her er det vigtigt at købe et kvalitetspodukt, hvor sammensætningen af de forskellige B-vitaminer er rigtig. Vitaminet mindsker træthed og udmattelse og er vigtig for vores lever.
Tyndt hår kan være et tegn på B-vitaminmangel.
I dag er B-vitaminmangel desuden udbredt blandt “kulhydrat-forskrækkede”, da korn er en vigtig kilde.

C-VITAMIN
C-vitamin har de senere år fået anerkendelse for en større betydning end man hidtil har antaget. Det har betydning for vores immunforsvars funktion – det er fx relevant for langdistanceløbere.
Endnu en interessant nyhed er, at det har betydning for dannelsen af collagen i huden – og generelt for vores knogler, brusk, tænder, tandkød og hud.

Nogle mener, at man bør gå højere op i daglig dosis end den anbefalede. (Særligt rygere har et stort behov for C-vitamin, da én cigaret tager 100 mg. C-vitamin. De giver mening, når man tænker på, hvordan rygning giver rynker!)

D-VITAMIN
D-vitamin dannes i kroppen ved solens stråler. I Danmark vil det i praksis sige 2½-3 måned om året. Dertil kommer, at vores brug af solcreme hæmmer dannelsen af vitaminet.
D-vitamin er i virkeligheden et hormon, som bruges ved alle kroppens hormonelle processer. Desuden balancerer vitaminet vores kolesterol og hjælper optagelsen kalk på vej.

Kalcium og Magnesium
Kalcium og Magnesium skal indtages sammen. Det er vigtigt for vores knogler, tænder og for vores muskelfunktion (fx i forbindelse med træning).
Magnesium er desuden god at sove på og giver ro i kroppen.

Zink
Zink bidrager til vores immunforsvar og er godt for vores hår, hud og negle.

– og vidste du forresten, at krommangel kan være årsagen til din sukkertrang? Hvis det er tilfældet, vil et tilskud af krom have en mærkbar effekt.

Du kan finde og læse mere om alle vitaminerne her. Tjek dit immunsystem her

 

Mavesyren har afgørende betydning for optagelsen!

Vil du have optimalt udbytte af dine vitaminer og mineraler?

Vil du optimere optagelsen i kroppen, er din mavesyren uhyre vigtig. For lav mavesyre (samme symptomer som for meget mavesyre), kan faktisk betyde, at du optager færre vitaminer og mineraler. Lav mavesyre opstår typisk ved stress, alkohol, kaffe, sygdom og alderdom.

 Vil du sikre en optimal optagelse, kan du supplere dine vitaminer med mælkesyrebakterier:

Valleforce (1-2 spsk i vand pr. dag) og LactiPlus (2 pr. dag – svarer til 1 l. yoghurt).

Valleforce er et rigtigt spændende produkt bestående af valle fra mælk af økologiske køer, som kan bruges udvortes og indvortes (også i madlavningen).

valleforce

Genopbyg huden, mens du sover

Det danske mærke Beauté Pacifique har patent på en videnskabeligt dokumenteret  kombination af A vitaminer, som gendanner tabt collagenstruktur og effektivt virker til reduktion af rynker og solskader (og strækmærker). Den langsigtede virkning på ens egen hud kan jo være svær at bedømme, men jeg synes personligt, at disse cremer føles rigtigt godt. De fugter huden rigtigt lækkert, uden at fedte, og man mærker faktisk, at huden har fået et boost, når man bruger cremerne over natten.

Produkterne findes både som øjencreme, fugtmaske – og i to cremer i forskellig styrke:
Crème Métamorphique og Super3 Booster.
Creme Metamorphique       Super3 booster

Cremerne bruges typisk som natcreme. I starten kun hver anden dag i et tyndt lag, for de tager altså godt fat. Man kan evt. starte med Crème Métamorphique eller skifte mellem den og Super3 Booster, som indeholder 2,4 gange så meget A-vitamin.

Super3 Booster nedsætter hudens produktion af fedtstof, så den kan desuden forebygge uren hud (også hos unge). Til gengæld synes jeg stadig, at huden virker dejligt glat og fugtmættet.
Cremen er også god til at pleje huden på håndryggen, som man ikke må glemme – og husk endelig også halsen og foran på brystet, hvor huden er udsat for sol og derfor ofte bliver rynket.

Crème Métamorphique er i øjeblikket på tilbud til 377 kr. (normalpris 539 kr.) hos Signatura.dk

Super Booster 3 er på tilbud til 275 kr. (normalpris 399 kr.) for 50 ml. ligeledes hos Signatura.dk. Findes også i 100 ml. til 379 kr. (normalpris 569 kr.)