Tag Archive for: psykoterapeut

Mit ønske om et godt og lykkebringende nytår bliver fulgt med et foto af en af de vigtige ting i mit liv. Min hund Viola. Det har jeg for længst gjort op - hun er vigtig og gør mig glad.

Rigtig godt nytår til dig, der læser med her på bloggen. Det nye år er kun lige begyndt.
Hverdagen er indtrådt, Dronningen er snart fratrådt og minder os om, at intet varer for evigt.
Alt er – inkl. os selv – i en stadig proces.
For mig er nytårsforsættet at blive bedre til at lade floden flyde. At prioritere og skelne imellem det, jeg kan og vil gøre noget ved – og det, som må og skal gå sin gang af sig selv.


Mit ønske om et godt og lykkebringende nytår bliver fulgt med et foto af en af de vigtige ting i mit liv. Min hund Viola. Det har jeg for længst gjort op – hun er vigtig og gør mig glad.

Viola, med sin lille nytårshat, der ikke helt forstår, hvad der foregår. Hun er fri for al planlægning og grubleri, men nyder bare livet.

Det kunne vi måske lære noget af?

Intet varer evigt – heller ikke Dronningen

Da Dronning Margrethe på selveste nytårsaften, helt ud af det blå, bebudede sin abdicering, ramte det nok de fleste af os. På årets sidste dag, hvor følelsen af tidens gang i forvejen er present, blev jeg ramt af følelsen af tab. Af, at ting forsvinder. Også dem, som altid har været der – sådan føles det for mig – og har været stabile og forudsigelige figurer i tilværelsen.

Det var meget sørgeligt. Ikke for Dronningen, som får et velfortjent otium, men indeni mig. Som en eksistentiel påmindelse om tab. Om at alt ultimativt vil forsvinde.

Det er en kendsgerning, som vi alle må se i øjnene. Ikke mindst som en påmindelse om, at vi skal gøre os umage med at få det bedste ud af den tid, vi har.

Livet er forgængeligt, og dybest set uden anden mening end den, vi selv forsøger at lægge i det.
Og det er her mulighederne, valgene og umagen dukker op.

Hvad er vigtigt og hvad er ikke vigtigt?

Jeg vil lade floden flyde mere af sig selv

Det er så afgørende, at vi skelner imellem det, vi kan gøre noget ved, og det vi ikke kan. Som den store sindsrobøn siger. Og acceptere det, vi ikke kan ændre.

Nogle gange, kan det også være en god idé også at slippe det, som vi i virkeligheden måske godt kan ændre. At lade floden flyde af sig selv, som vi siger i gestaltterapien. (don’t push the river, it floads by itself – Fritz Perls).

Det kan være, at der er ting, som du arbejder alt for hårdt for, fx:

♦ At opnå noget, der inderst inde ikke er en værdi for dig.
♦ At please andre.
♦ At have meget kontrol.
♦ At være på overarbejde i opretholdelse af relationer.
♦ At være perfektionistisk.
♦ At leve op til ydre mål.


Mit nytårsforsæt i år – som jeg gerne vil dele med dig – er netop at være opmærksom på at lade floden flyde noget mere af sig selv.

Siden starten af mit studie til psykoterapeut har jeg været opmærksom på at mærke mine egne behov. Og ikke så meget de andres. “Burde” har jeg arbejdet på at mærke efter og ofte udskifte med, hvad jeg har lyst til.

Derudover tænker jeg en del over, hvordan jeg bruger min TID. Fordi tiden er min – ligesom tiden er din.

Og i virkeligheden hænger de to ting jo tæt sammen. Hvad du har lyst til, hvad der er godt for dig, og hvad du bruger din tid til.

Ofte løser ting sig af sig selv. Mennesker, der betyder noget, skal nok også komme til dig. Vi er gode nok som vi er, selvom vi ikke yder over evne overfor os selv og vores omgivelser. Vi behøver ikke at være perfekte og kontrollere det hele.

Floden flyder af sig selv – og vi skal ikke altid skubbe på den!

 

Nu er tiden så kommet, hvor tredje år er bestået, og hvor jeg er blevet godkendt til at arbejde med klienter. Mens, jeg læser det fjerde og sidste år, kan jeg derfor tilbyde terapi til bare 400 kr. pr. session. Det foregår hos mig privat i Klampenborg i trygge og helt private rammer, hvor du frit kan udfolde og undersøge det, der er på spil i dig. 

I weekenden rundede jeg en meget stor milepæl på mit psykoterapistudie. Jeg blev færdig med tredje år og bestod mine eksaminer, så jeg nu er godkendt til at arbejde med klienter, mens jeg læser på sidste år. Det betyder, at du har mulighed for at gå i psykoterapi hos mig i Klampenborg til en lav pris.

Det er utroligt som tiden er fløjet afsted, siden jeg besluttede mig for at foretage et stort skifte i mit liv og læse til psykoterapeut for tre år siden. Dengang føltes det ærligt talt lidt uoverskueligt, men hvor er jeg dog glad for, at jeg kastede mig ud i det.

Nu er tiden så kommet, hvor tredje år er bestået, og hvor jeg er blevet godkendt til at arbejde med klienter. Mens, jeg læser det fjerde og sidste år, kan jeg derfor tilbyde terapi til bare 400 kr. pr. session. Det foregår hos mig privat i Klampenborg i trygge og helt private rammer, hvor du frit kan udfolde og undersøge det, der er på spil i dig.

 

Psykoterapi Gentofte

Jeg har lavet en hjemmeside, hvor du kan læse mere om terapien og booke sessioner online.
Siden hedder Psykoterapi-Gentofte.dk og hvis du undrer dig over navnet, så henviser det til, at jeg bor i Gentofte kommune. Men alle er selvfølgelig velkomne hos mig, og jeg bor meget tæt på Klampenborg Station og med gode parkeringsmuligheder udenfor døren.

Jeg er nu godkendt til at tage klienter på sidste år på mit psykoterapeut studie. Det betyder, at du kan gå i psykoterapi til nedsat pris hos mig i Klampenborg.

Hvorfor gå i terapi?

For nogle kan det være skræmmende at gå i terapi. For mig er det, og har været, noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv.

Der er dét, der er. Intet er forkert eller skal laves om. Det handler alt sammen om opmærksomhed. På det, der foregår, det vi ønsker eller måske frygter. På gamle mønstre, på autopiloten, og på dybt plantede normer, overbevisninger og forståelse, som det måske kan være interessant at få ud i lyset og kigge nærmere på, hvis de står i vejen for dig i dag.
Som klient er det altid dig, der bestemmer, hvad vi skal tale om, og hvad der er vigtigt og betyder noget for dig.

Det kan være, at alt ikke føles helt, som det skal være.

Eller du står måske i en livskrise eller er deprimeret, angst, stresset eller ked af det. Måske har du det svært i en eller flere af dine relationer. Eller du bærer noget uforløst med dig fra fortiden. Dét får du ro og plads til at arbejde med her. Du bliver rummet med alt, hvad der er dig, intet er forkert eller skal laves om.

Vi undersøger sammen, hvad der fylder og larmer i dig her og nu – og søger klarhed og nye indsigter, valgmuligheder og potentiale til vækst og glæde.

r, du får mulighed for at opdage, hvad der foregår, kan du ændre det, du gerne vil ændre. Og træffe de valg, der er rigtige for dig. Slutte fred med fortiden og finde glæde og ro i nuet.

Jeg håber, du har lyst til at besøge min nye hjemmeside og læse mere ♥

Lars Formgaards bog Lær at styre dine tanker og følelser viser, hvordan din hjerne fungerer, og hvordan du gennem enkle teknikker kan blive mere bevidst.

Jeg har læst Lars Formgaards bog Lær at styre dine tanker og følelser, og den har fået en del brikker til at falde på plads. Hans enkle formidling af, hvordan vores hjerner fungerer har for altid indprentet en forståelse af, hvad der sker, når jeg reagerer på det, der sker. Og hvordan min hjerne har formet spor – dannet en automatpilot – som jeg nu bedre kan være opmærksom på og dermed bevidst ændre mine tanker og følelser.

 

Den neuroaffektive tilgang – der bygger bro mellem psykologi og hjerneforskning – er for mig været noget af det stof, der har været sværest tilgængeligt. Derfor er jeg så glad for denne bog af Lars Fomsgaard, der har været så venlig at opsamle en imponerende stor viden om hjerneforskning og skrevet denne bog, der henvender sig til ALLE, der ønsker at forstå deres egne tanker og følelser.

Og ikke mindst gennem opmærksomhed lære at styre tankerne og træffe nye, bevidste valg, hvilket han giver konkrete værktøjer til i bogen.

Lars Fomsgaard gør teorierne og den nyeste hjerneforskning meget let at forstå. Gennem logiske illustrationer af vores 3-delte hjerne, samspillet i hjernen, og hvordan vi kan reagere på impulser enten hurtigt og automatisk eller med omtanke og bevidsthed, falder brikkerne på plads.

Og hvorfor er det så vigtigt at vide?

Hvis, du forstår hvad det er, der sker i din hjernen, så kan du lære at blive mere BEVIDST i dine følelser, tanker – og reaktioner. At blive mere nærværende og opmærksom på, hvad du tænker og gør.

Om det er automatpiloten, der er på spil, eller om du kan være en anden, bevidst vej.

Det kan både hjælpe dig selv ud af uhensigtsmæssige mønstre og tilstande, og det kan hjælpe dig i din kontakt og relationer til andre, hvis fx er låst fast i en negativ følelse eller i ubehagelige tilstande som dårligt humør, depression, angst og stress.

Selvagens – styr dig!

Inden for den neuroaffektive udviklingspsykologi taler man om begrebet “selvagens”. Det vil sige evnen til at bruge sig selv mere klart og bevidst som redskab i kontakt og relation med andre – særligt i professionel sammenhæng, men altså også privat.

I Lars Fomsgaards bog handler det primært om, hvordan dine tanker og følelser i første omgang påvirker DIG SELV. Måske tænker du dig til angst, ubehag, selvbebrejdelser, stress og depressioner. Gennem bogen vil du forstå, hvad der foregår i din hjerne – og gennem simple teknikker lære at styre dine tanker.

 

Alene det at forstå, hvad der sker i din hjerne, vil kunne give dig et nyt mindset og en større bevidsthed. Når du ved, hvorfor dine tanker og følelser opstår, blive de lettere at styre.

Hvilken del af din hjerne bestemmer?


  • * Den gamle krybdyrhjerne, sørger kort sagt for, at vi overlever. Den tager sig af den kropslige funktioner og indeholder drifter og instinkter og som reguleres os med frys, flygt eller kæmp reaktioner, når vi bliver bange.

    * Pattedyrshjernen sørger for, at vi kan styre vores drifter, opnå erfaringer, vælge og ændre adfærd. Pattedyrshjernen registrerer vores følelser og stemninger og har betydning for vores kontakt med andre mennesker.

    * Den nye hjerne, Det Præfrontale Cortex, er uhyre interessant for neuropsykologien for at forstå forholdet mellem vores hjerne og vores adfærd. Det er dette område i hjernen, der virkelig gør os til mennesker og udtrykker vores personlighed gennem bl.a. forestillinger om fremtiden, planlægning, refleksion, beslutninger, sprog,  kreativitet og medfølelse.

 

Alle vores tre hjerner spiller ind i vores tanker og følelser, og den hjerne, der ”sejrer”, styrer vores adfærd. Om det er en tanke, der bevæger sig nedad gennem lagene i hjernen og bliver til en kropslig sansning – eller en følelse eller sansning, der bygger sig op nedefra og bliver til højere komplekse erkendelser og humørtilstande.

 

Uden at du ved det eller tænker over det, kan du blive du bange, ked af det, vred, stivne, flygte, kæmpe, bliver deprimeret eller stresset.

 

Lær at styre dine tanker og følelser

Alene det at forstå, hvad der sker i din hjerne, vil kunne give dig et nyt mindset og en større bevidsthed. Når du ved, hvorfor dine tanker og følelser opstår, blive de lettere at styre.

Når, du får det dårlig over noget, der er sket – eller noget, der skal ske i fremtiden – så er det TANKEN om det, der påvirker dig.

I gestaltterapien taler vi om klarhed og opmærksomhed som det, vi gerne vil arbejde med og gerne vil opnå. For gennem klarhed åbner der sig valg.

Det samme gælder her i bogen. Gennem opmærksomhed på, hvad der sker, kan du lære at styre dine tanker, så du ikke tænker dig til en dårlig følelse. Det får du konkrete teknikker til i bogen.

 

Bogen kan købes hos Saxo her. (reklamelink)

Du kan læse mere om Lars Fomsgaard her. Han har i øvrigt  den fine praksis, at du gratis kan rette henvendelse til ham, hvis du har læst hans bog eller hørt hans foredrag, og har brug for yderligere råd eller vejledning eller bare har brug for at vende noget.

Jeg er nu godt henne i 3. år på mit studie til psykoterapeut og er lige startet som frivillig rådgiver hos Psykiatrifondens anonyme rådgivningslinje. Det føles utroligt godt at kunne give et lille bidrag til andre, og jeg kan kun anbefale at gå ind i frivilligt arbejde, hvis der er tid og overskud til det. For mig giver det utroligt meget mening at være en del af et fællesskab og at kunne bidrage ca. 4 timer hver uge overfor mennesker, der har brug for rådgivning, støtte og medmenneskelig omsorg.

 

Der er mange muligheder for at lave frivilligt arbejde, og for mit vedkommende er jeg rigtig glad for at have fået kompetencer, der giver mulighed for at være på Psykiatrifondens rådgivning. Det har faktisk overrasket mig, hvor meget, det betyder for mig at blive en del af noget større, af et fællesskab, der har det fine formål, at møde alle mennesker med psykisk sygdom – og i risiko for at få det – med forståelse og give dem den hjælp og rådgivning, de har brug for. I tide!

Mange har kæmper med psykisk sygdom, og der er også rigtigt mange, der kontakter rådgivningslinjen, fordi de er ensomme, angste, i sorg eller vildrede, og har brug for et menneske, der lytter.

Der er mange muligheder for at lave frivilligt arbejde, og for mit vedkommende er jeg rigtig glad for at have fået kompetencer, der giver mulighed for at være på Psykiatrifondens rådgivning.


Færdiguddannet rådgiver

Jeg har lige haft min allerførste vagt som “færdiguddannet” frivillig på Psykiatrifondens chatrådgivning. Det vil sige, at jeg har været igennem tre introduktionskurser om samtalemetodikken, psykiatrien og om psykiatriske diagnoser – og derefter fire oplæringsvagter med en garvet rådgiver.

Det går godt og jeg føler mig virkelig godt rustet med min baggrund som psykoterapeutstuderende, og også med min alder og livserfaring, som gør, at jeg kan imødekomme dem, der skriver på chatten med – synes jeg selv – ro og overblik, empati og evne til at give nogle kvalificerede inputs. Nogle gange må man bare være der som medmenneskelig støtte, og det er også en kunst at kunne være med afmagten.

Man forpligter sig til min. 3-4 vagter om måneden af 4 timers varighed samt supervision hver tredje måned, hvor der er mulighed for at drøfte forskellige udfordringer med en dygtig og erfaren psykolog. Derudover er der mulighed for at deltage i en række faglige og sociale arrangementer.

Der er p.t. ca. 130 frivillige – fra psykologistuderende, psykoterapeuter og -studerende, socialrådgivere, sundhedspersonale og pensionerede psykologer, sygeplejesker m.m. Man sidder altid på vagt sammen med andre og har mulig for at sparre og for at drøfte samtaler, der har været udfordrende. Det er et meget fint miljø at komme ind i.

At blive psykoterapeut skaber mening for mig

Med mit nye frivillige arbejde begynder jeg at mærke, hvor meget, det betyder for mig at gå i en ny retning. At få den slags kompentencer er en gave, og beslutningen om at uddanne mig til psykoterapeut er noget af det bedste, jeg nogensinde har gjort.

Det giver præcis den mening, jeg havde forestillet mig og håbet.

Det er godt at hjælpe andre, men man skal ikke underkende, at det også gør noget for een selv. At blive en del af noget større, at give opmærksomhed og energi til noget udenfor sig selv, gør livet rigere og mere nuanceret.
Du kan læse mere om Psykiatrifondens rådgivning her.

“Parforholdet er muligt for alle” er en bog for dig, der gerne vil forbedre eller afklare dit nuværende parforhold eller finde en passende partner. Måske er du i tvivl, om du har fundet den rette – eller du bliver ved med at forelske dig i den forkerte.
Det er ikke letlæst eller -gjort, men en guldgrube dig, der vil fordybe dig og på egen hånd arbejde med dig selv. Forfatteren, den tyske psykolog Stefanie Stahl, er verdenskendt for bestselleren “Barnet i dig skal finde et hjem“. I den nye bog zoomer hun ind på, hvordan vi tager kampen op med vores tidligt grundlagte trossætninger og beskyttelsesstrategier. Du får værktøjet til lære dine barnlige adfærdsmønstre at kende og finde solbarnet i dig selv og træne i at skifte til voksenperspektiv, når noget rammer dig.

"Parforholdet er muligt for alle" er en ny bog for dig, der gerne vil forbedre eller afklare dit nuværende parforhold eller finde en passende partner. Måske er du i tvivl, om du har fundet den rette - eller du bliver ved med at forelske dig i den forkerte.

Anmeldelse/reklamelink til Saxo

 

“Et lykkeligt kærlighedsforhold er ikke et spørgsmål om held, men et spørgsmål om indre holdning og om personlig beslutning.”  Stefanie Stahl, Psykolog og bestsellerforfatter

Vi bærer alle på prægninger fra barndommen og trossætninger om os selv, som på godt og ondt har betydning for, hvordan vi agerer i livet og i parforhold. Det samme har vores partner. Og hvis den ene fx bærer rundt på en angst for at miste og for ikke at være god nok, og den anden en angst for omklamring og opslugning, så bliver det en dårlig og selvforstærkende cocktail.

Lige indtil, vi stifter bekendtskab med vores indre skyggebarn og lærer at se på det med nye voksne øjne.

 

“VI SKAL TAGE KAMPEN OP MED VORES BESKYTTELSESSTRATEGIER FOR AT FORBEDRE FORHOLDET ELLER FINDE EN PASSENDE PARTNER”


Det gode parforhold

Det gode parforhold handler, ifølge Stefanie Stahl, om at befinde sig i en BALANCE mellem nærhed og frihed – mellem tilknytning og autonomi.

ET FORHOLD, HVOR DU HVERKEN ER OVERTILKNYTTET ELLER FLYGTER FRA NÆRHEDEN.

(På hendes hjemmeside kan du teste (på engelsk), hvilken type, du selv er. Om du er den, der flygter fra nærheden, den der er overtilknyttet, eller om du er en balanceartist).

Uanset, hvem vi er, og hvor god en barndom, vi har haft, så har der fundet en prægning sted. Det er de færreste, der ikke vil have det, som forfatteren kalder et skyggebarn, indeni. En indgroet forestilling om os selv som værende fx forkerte, sårbare og måske endda ikke værd at elske. Måske har du oplevet svigt og stoler ikke på nogen. Eller måske været overbeskyttet, omklamret eller invaderet. Alt, hvad vi har med os, præger vores måde at være i verden på, og i parforholdet på. Lige indtil, vi får øje på det og kan forholde os til det fra nye perspektiver.

 

Fordi, vi/skyggebarnet i os ikke vil mærke de svære og belastende følelser, har vi skabt nogle beskyttelsesstrategier, der virkede en gang – men som kan spænde ben for et godt og balanceret parforhold med den rette partner. Det kan være, at vi klynker, jamrer, trækker os, tilpasser os eller noget helt femte.

Lær dit skyggebarn og dit solbarn at kende

I “Parforholdet er muligt for alle”, får du et meget omfattende værk om dynamikkerne i et parforhold, om bl.a. underlegenhed/overlegenhed, om forskellene på mænd og kvinder, om tilpasning og selvhævdelse, om narcissisme, om at være introvert/ekstrovert, om at balancere mellem tryghed og nærhed, selvstændighed og afstand.

 

ER DU TYPEN, DER IKKE LADER DEN ANDEN KOMME FOR TÆT PÅ ELLER ER DU TYPEN, DER OVERTILPASSER DIG OG ER BANGE FOR AT BLIVE FORLADT?


Det stammer alt sammen fra dit indre skyggebarn, der har fået indprentet nogle trossætninger om sig selv. Dem projicerer vi i øvrigt også ofte over i den anden, så vi tillægger partneren at have de samme overbevisninger. Han/hun har ingen respekt for mig, værdsætter mig ikke, jeg er i værd at elske, bare for at tage nogle eksempler.

Din trossætninger får du mulighed for at finde frem til i bogen. De negative overbevisninger, som dit indre barn bærer med sig, er dem, der resulterer i bestemte følelser og beskyttelsesstrategier.

Til gengæld har du også et solbarn, der har gode mindre og gode opfattelser og følelser omkring sig selv. Solbarnet kommer du også til at hilse på og får værktøjerne til at finde de lyse overbevisninger om dig selv frem, når du bliver overmandet af de negative sider.

Gennem arbejdet med dig selv igennem bogen, vil du lære at skifte mellem forskellige perspektiver, når de gamle mønstre og skyggebarnet aktiveres. Der er en empatisk side, hvor du overvejer, hvad din strategi gør ved partneren, fx når du trækker dig tilbage, bliver tavs og kold. Og der er dit voksne perspektiv, der iagttager skyggebarnet og forstår, at du ikke længere er et barn. Du er voksen, og du bestemmer selv, og der er ingen, der kan hverken true eller omklamre dig.


Ikke alle forhold skal lykkes

Selvom, det kan lyde enkelt, så påpeger Stefanie Stahl også selv, at der er MANGE informationer i denne her bog. Hvis du giver dig tid til den, så vil jeg vove den påstand, at der vil være skelsættende ting at opdage i bogen for de fleste. Der er en grund til, at den har været på tyske Spiegels Bestsellerliste for faglitteratur de seneste tre år i træk.

 

Det handler om at lære DIG SELV at kende. Så du kan optimere din egen måde at være i et forhold på og blive mere fri og balanceret, så du kan holde fast i dig selv uden at være bange for nærheden eller for at miste hverken dig selv eller den anden.


I bogen listes en række punkter, hvor et forhold ikke er sundt. Herunder, at din partner fx ikke tåler kritik (så er du prisgivet i et forhold, der aldrig kan ændre sig eller udvikle sig) eller NÆGTER at udvikle sig selv personligt og taler nedsættende om psykologi og terapi.

Når vi først vi har forstået mekanismerne i bogen, så behøver vi ikke længere vente på, at vores partner forandrer sig, eller at mr. eller mrs. Right banker på, men vi bliver i stand til at tage lykken i egen hånd.

Det er jo ikke alle parforhold, som kan eller skal repareres  – og bogen giver også indsigt og mod til at komme videre og finde en mere passende partner. Sammen med dit egen solbarn, og viden om dit skyggebarn – og den nye måde at se tingene fra andre vinkler, så har du en langt bedre ballast til at finde den rette partner. Eller få det mere balanceret der, hvor du allerede er.

 

FIND PARFORHOLDET ER MULIGT FOR ALLE HOS SAXO (reklamelink)

 

Som klient kommer man typisk til terapien med et mål om at få det bedre, blive gladere, lykkeligere, træffe valg, leve med svære ting i livet, finde mere ind til sig selv eller blive mere afklaret fx om parforhold og andre betydningsfulde relationer fra både nutiden og måske nogle fra fortiden, der stadig generer.Jeg afsluttede jo fornyligt andet år på min uddannelse til psykoterapeut med en teoretisk eksamen. Over 60 emner var der, som kunne trækkes, og et af de fire, som jeg kom op i var “terapiens formål”. Et meget essentielt emne, og det inspirerer mig til at dele her på bloggen, hvad formålet egentlig er med en gestaltisk psykoterapi. Det vil måske overraske dig, at der vigtigst af alt, IKKE er et specifikt mål. 

Jeg havde læst og forberedt mig godt, så jeg var bare spændt, da jeg skulle ind til bordet og trække mine fire emner. 20 minutter havde jeg at tale om dem i, og til at svare på spørgsmål undervejs.

Jeg fandt ud af, at jeg er som en fisk i vandet, når det gælder gestaltterapiens teori. Simpelthen, fordi det fanger mig og interesserer mig helt ind i knoglerne.

Nu vil jeg dele det ene af mine fire emner med dig her på bloggen: terapiens formål.

Klientens mål

Som klient kommer man typisk til terapien med et mål om at få det bedre, blive gladere, lykkeligere, træffe valg, leve med svære ting i livet, finde mere ind til sig selv eller blive mere afklaret fx om parforhold og andre betydningsfulde relationer fra både nutiden og måske nogle fra fortiden, der stadig generer.

Vejen hvorpå, man kommer derhen, findes der aldrig en færdig opskrift på. Normer og værdier, mål, ønsker og behov er forskellige fra person til person, ligesom vores baggrund og rygsæk, ressourcer og adfærd er forskellig.

Og det er vigtigt som terapeut ikke at trække noget bestemt ned over hovedet på nogen! Afklaringen kommer gennem at lytte, støtte og bakke op, se mønstre og sammenhænge, spørge interesseret ind og være med til at skabe klarhed.
Derigennem bliver det muligt for den enkelte at træffe de rigtige valg for sig selv.

 

TERAPI kommer af det græske ord therapeis og betyder at heale, pleje, lindre, kurere.

 

Jeg skal selv igennem 60 timers terapi i forbindelse med min uddannelse. Det kan du læse mere om HER.

Gestaltterapiens form¨ål

Lad mig starte med, hvad formålet med terapien IKKE er: At nå frem til specielt mål eller en løsning. Her er det processen, der er vigtig.

En klient er ikke et projekt for gestaltterapeuten, som aldrig må falde i en gryde om at vise, hvad hun kan og hvor “dygtig”, hun er. Der skal hverken analyseres, fortolkes eller gives gode råd! Som gestaltterapeut er man ikke klogere end klienten, og ingen er mere ekspert i eget liv end personen selv.
Men man kommer helt og holdent som sig selv, autentisk, åben, nysgerrig og kontaktfuldt undersøgende sammen med klienten – på hans eller hendes præmisser.

Terapi er i bund og grund en samtale med sig selv med et støttende, ægte, nærværende og empatisk vidne!

 

Der er, hvad der ér!

Formålet for gestaltterapeuten er – sammen med klienten – at undersøge dét, der er. Ikke at gætte, fortolke, analyse og fantasere sig frem til, hvad der foregår i klienten. Ingen er større eksperter i vores eget liv, end os selv.

Kunsten er at gå vejen sammen, støtte, lytte, stille sig til rådighed i en autentisk kontakt, være opmærksom og empatisk. Terapeuten holder et yderst vågent øje med, hvad der sker – både verbalt og kropsligt – og vil kunne se mønstre og spørge ind til det, der virker til at være energi på og være vigtigt i forhold til klientens værdier og ønsker.

For derigennem at medvirke til at skærpe klientens opmærksomhed på sig selv!

De svære ting kommer ud i lyset, hvor de kommer til at stå klarere eller ligefrem opløses. Mange ting, der har ligget dybt og måske har fået os til at tænke dårligt om os selv, tåler ikke dagslyset. Når de først kommer frem, kan vi se dem med nutidige øjne i et empatisk rum, og dermed efterhånden få dem til at forsvinde eller acceptere og leve med dem.
Andre ting, vil træde klart frem og ligefrem skabe AHA-oplevelser, der ændre klientens ageren og væren i verden i al fremtid.

Hvad ønsker du?

I terapien bliver muligt at undersøge og opdage, hvad der foregår, og hvordan vi agerer i forskellige sammenhænge. Om vi kan mærke og fastholde egne behov, og om vi er i stand til at være sammen med andre og samtidig afgrænse os fra andre på en måde, der føles godt, og hvor vi kan være os selv som dem, vi er.

Hvad ønsker du at opnå? Hvad er du bange for? Hvor ligger gevinsten i at gøre, hvad du gør?
Der er altid en årsag, altid en gevinst, når vi vælger at agere, som vi gør.

Vi gør ALTID det bedste, vi har lært – fordi det har fungeret for os engang. Måske som børn, hvor overlevelsen i verden var afhængig af en særlig tilpasning. Måske er der skabt nogle autopilotmåder at agere på, som vi ikke er bevidst om. Vi bøjer os måske, eller vi går til angreb, vi vender tingene indad, vi giver andre skylden, vi gemmer os væk.

Når vi finder ud af, hvad vi har brug for og hvad vi ønsker, og hvilke gamle strategier, der forhindrer det – så bliver det muligt at gå efter det, vi ønsker os i livet. Naturligvis i respektfuld hensyntagen til omgivelserne og det mulige.

Formålet med terapien er kort og godt at skabe KLARHED for klienten. For derigennem at skabe flere valgmuligheder!

Fritz Perls, grundlæggeren af gestaltterapien, definerer psykisk sundhed som bl.a.:

At kunne mærke og rangordne sine behov
og gå efter dem
inden for rammerne af det mulige.



I gamle dage, tilbage i 60-70’erne, var gestaltterapien kendt for at være meget konfrontatorisk, grænseoverskridende og ekstremt centreret om egne behov. I dag er den kommet et helt andet sted hen. Stadig med de grundlæggende eksistentielle teser i behold – vi har alle ansvar for eget liv, og vi skal leve med vilkårene om ensomhed, valgfrihed og døden – og i dag er terapien meget respektfuld, støttende, rummelig og i øvrigt også effektiv.

 

I lørdags bestod jeg den mundtlige teoretiske eksamen efter andet år på psykoterapeutstudiet på Nordisk Gestalt Institut. Det betyder først og fremmest, at jeg er klar og godkendt til at fortsætte på overbygningen. Dermed kan jeg efter to år mere blive certificeret psykoterapeut – og faktisk allerede om et års tid, om alt går vel, få lov til at begynde at arbejde med klienter. Tiden går stærkt, og jeg er overlykkelig for, at jeg kastede mig ud i en ny uddannelse! 

Jeg har truffet et livsforandrende valg - som 54 årig - og nu er jeg halvvejs igennem mit studie. Og jeg har allerede nu givet mig selv en større gave end jeg kunne have forestillet mig. En livsforandrende gave, en passion, en ny opmærksomhed, en større glæde, en ny mening og nye fremtidsmuligheder.
Når jeg har været lidt fraværende her på bloggen på det sidste, så er det fordi, jeg har læst til eksamen! Jeg har læst op, og jeg har forberedt mig, og jeg har skrevet ned fra forskellige kilder og forholdt mig til de 66 emner, jeg skulle op og trække 4 af – og tale direkte fra hoften om.
Jeg har haft nogle ekstra sessioner med min lærer, været til en ekstra workshop og haft et par øvedage med to af mine medstuderende. Været en total nørd 🙂

 

Gestaltterapi er en psykoterapeutisk retning, der tager udgangspunkt i, at klient og terapeut sammen og i et ligeværdigt forhold undersøger, hvad der er, og hvad der sker i klienten her og nu. Fortiden er ikke interessant for fortidens skyld, kun i det omfang, den rumsterer i nutiden. Terapeuten analyserer og fortolker ikke, men følger og støtter nænsomt klientens proces. Intet er forkert og alt kan rummes – der er, hvad der er!
Formålet er at skabe klarhed og indsigt for den enkelte, måske ligefrem store AHA-oplevelser, hvor ting pludselig falder på plads og giver en ny vej frem i livet. Ved at opdage sig selv og være opmærksom på egne behov, følelser, tanker og sansninger, bliver der større råderum for at tage valgmuligheder og ansvaret for eget liv tilbage til sig selv.



Jeg har fundet min passion!

Den eksamen har været hver en times forberedelse værd! Ikke bare det faktum, at jeg fik topkarakter – hvilket jeg selvfølgelig er stolt af – men især, fordi stoffet er faldet fuldstændig på plads indeni mig i løbet af processen. Og fordi, jeg har opdaget, hvor meget den interesserer mig – og hvor meget, jeg vil det her. Jeg har fundet min passion, og jeg føler, at jeg er godt på vej til at nå ind til min indre terapeut og forhåbentlig en ny plads i verden.

Det har ligefrem taget bolig i mig, føler jeg, og gestaltterapien, som er den retning, jeg læser, er også en retning i livet, en væren-i-verden. En vågen opmærksomhed på mig selv og andre. På det, jeg gerne vil, og det jeg gør – eller ikke gør. På at være tilstede i nuet. På, at ansvaret for mit liv og mine behov er…mit!

 

Det handler ikke om at kunne en masse udenad og være teoretisk som terapeut. Tværtimod! Men det handler om at kunne være nærværende, empatisk og autentisk tilstede, at være vågent opmærksomhed på, hvad der foregår, og støtte sin klient i at opdage sig selv.

 

 

Tiden er din!

At påstå, at det aldrig er for sent at starte en ny vej i livet, er vel en sandhed med modifikationer. En dag, så er det for sent! Livet varer ikke evigt, og at se det faktum i øjnene er netop vejen til at være tilstede i nuet – og se at få trukket de valg, vi ønsker, kan og vil, netop også før det er for sent.

Og, når det er sagt, så mener jeg jo bestemt ikke, at vi behøver lade alderen stå unødigt i vejen for vores ønsker og drømme. Tiden er din, og du har hver dag små og store valg, du kan træffe – hvis du vel at mærke er opmærksom på dine behov og dine muligheder.

Satre påstod endda, at vi mennesker ikke er andet end summen af vores valg.

Jeg har truffet et livsforandrende valg – som 54 årig – og nu er jeg halvvejs igennem mit studie. Og jeg har allerede nu givet mig selv en større gave end jeg kunne have forestillet mig. En livsforandrende gave, en passion, en ny opmærksomhed, en større glæde, en ny mening og nye fremtidsmuligheder.

Nu glæder jeg mig til at klø på med 3. år – med mere teori, praktisk øvelse i terapeutrollen og fortsat egenudvikling – og jeg ser så utroligt meget frem til den dag, jeg kan begynde at støtte andre i deres proces ♥

Du vil stadig kunne følge med undervejs her på Qland!

 

I Gestaltterapien er opmærksomhed et nøgleord. En vej til en vågen og ufokuseret opmærksomhed på, hvad der egentlig foregår i alle vores zoner – i vores sanser, tanker og følelser. Med en øget opmærksomhed kan vi bryde gamle mønstre og vaner, og vi kan også øge vores valgmuligheder, når vi vænner os til at vide, hvad der foregår og hvordan vi egentlig bærer os ad med at være i verden, som vi gør. Små nuancer i vores sprog har også stor betydning, og her får du tre vigtige eksempler, som du måske vil prøve at rette din opmærksomhed på.

 

Gestaltterapi skal selvfølgelig opleves og foregå i en her-og-nu situation sammen med en dygtig terapeut. Når, det er sagt, så er der også masser af grundtanker og teorier og læresætninger, der kan formidles på et mere alment plan. Så det prøver jeg ind imellem at gøre her på bloggen efterhånden som jeg også selv lærer og bliver klogere.

Her vil jeg sætte fokus på tre små sproglige nuancer med en stor betydning, MEN FØRST LIDT OM OPMÆRKSOMHED.

Midlet er opmærksomhed – og målet er opmærksomhed!

Før, jeg vil opfordre dig til at lægge mærke til de tre sproglige nuancer, vil jeg lige fortælle om opmærksomhed på et mere overordnet gestaltisk plan.

Det lyder måske abstrakt, og det skal trænes og opleves, hvordan det er at leve med større opmærksomhed, eller awareness, på sig selv. På, hvad der foregår i alle tre zoner – i tanker, følelser og sanser. I hoved, krop og følelser. Og her taler jeg ikke om at være egoistisk og selvfikseret, men om at være i kontakt med sig selv og med sine behov og sine muligheder – under hensyn til sine omgivelser og de givne rammer.

Det handler ikke om at analysere sig selv hele tiden (introspektion), men om at blive i stand til at leve opmærksomt, autentisk og i overensstemmelse med sit inderste jeg.  Det handler ikke om, at noget er forkert – eller skal laves om – det handler om at blive, den du er.

 

At leve med opmærksomhed – også på de indgroede mønstre, forsvarsstrategier, roller og overbevisninger, der er proppet i os i fortiden, og som ikke længere passer til os. Med opmærksomhed på, hvad der foregår og hvordan vi bærer os ad med at være og agere som dem, vi er.

 

Ikke om hvorfor, og om analyser og intellektualisering om baggrunden for, at tingene er, som de er. Med simpelthen hvad og hvordan. Lige nu og her. I relation til omgivelserne.

Når, vi ved, hvad der sker i os selv, så kan vi hente ansvaret hjem til os selv og få øje på de muligheder, vi har til rådighed.

LAD OS SE PÅ DE TRE SPROGEKSEMPLER!


MAN eller JEG?

At bruge ordet “man” i stedet for “jeg”, er meget udbredt – og det kan være en vane, det er svært at slippe af med.

Man er selvfølgelig et helt relevant ord, når der netop tales om noget alment. “Man siger jo, at brændt barn skyr ilden” eller “Man kan se i statistikkerne, at vi bor knap 6 mio. i Danmark”.

Når “jeg” erstattes af “man”, så kan der ryge noget ståen ved sig selv.
Smerter og nederlag føles måske også umiddelbart lettere at bære og mindre skamfulde, når de deles med fællesskabet:

“Man havde det svært i skolen”. “Man følte sig jo lidt som en outsider i familien”. “Man vil jo gerne have en kæreste”.

Med “man” gør vi personlige ting almene i stedet for at blive i os selv, være tydelige, autentiske og ansvarlige.

“Jeg havde det svært i skolen”. “Jeg følte mig jo lidt som en outsider i familien”. “Jeg vil jo gerne have en kæreste”.

Her er der tydelighed og ANSVAR, og du mærkes af både dig selv og andre.


MEN eller OG?

Ordet “men” i en sætning ophæver alt det, der kommer før. “Hun er jo meget sød, men ……”

 

“Everything before but is bullshit!”

 

Ikke, at ordet “men” er irrelevant i sproget – det kan være helt tilsigtet at slette det første med sit men. “Det har været hårdt, men nu går det fremad!”

Hvis du derimod siger: “Det er fint, hvad du har ordnet i huset, MEN du har ikke nået at støvsuge“.
i stedet for “Det er fint, hvad du har ordnet i huset, OG du har ikke nået at støvsuge“.

Eller den klassiske:
“Jeg elsker dig, men jeg er sur på dig. “
eller
“Jeg elsker dig, og jeg er sur på dig.”

så er der en verden til forskel!

SKAL eller VIL?

Det sidste eksempel er utrolig vigtig for dig selv – måske en irriterende nuance at blive gjort opmærksom på (det synes jeg nogle gange selv), men igen er der afgørende forskel.

Når, vi ytrer os om alt det, vi SKAL, så er det i en aura af pligt og ufrivillighed.

“Jeg SKAL altså have ryddet op i det skab!”

Er det i virkeligheden, fordi du skal eller fordi du gerne vil?

“Jeg VIL altså have ryddet op i det skab!”

Læg mærke til, hvornår du bruger skal og bør. Spørg dig selv, hvad det egentlig er, du gerne VIL.
Der er et andet ansvar bag vil, et sandt ønske – dermed måske en helt anden motivation.

Endelig er det – og her taler jeg af personlig erfaring – sundt at træne i at tænke på vilje og behov, fremfor hele tiden at tænke i skal og bør.

*****

 

Jeg/man, men/og, skal/vil er tre centrale eksempler på det, gestalt-guruen Bent Falk kalder for sproghygiejne.
På, hvordan opmærksomheden på, hvilke ord, vi bruger, kan gøre en verden til forskel i vores autencitet og vores ANSVARLIGHED både overfor os selv og andre.

TAK, fordi du læste med hele vejen igennem – jeg håber, du kan bruge det ♥

 I år kører jeg på fri-jul - og den er juletræsfri.

Juletræet er fra sidste år! I år kører jeg på fri-jul – og den er juletræsfri.


Kære alle I skønne læsere her på Qland,

Rigtig Glædelig Jul!

Det gælder også til Jørgen, som jo synes, bloggen er noget lort. For han satte gang i en vigtig proces for mig for noget tid siden, der for alvor blev indgangen til at forstå projektioner. Og, at alt det vi hører, ser, siger, føler og tænker kommer eet sted fra: Fra os selv! Det kan du læse mere om indlægget her.

En ny retning!

2021 blev året, hvor jeg er kommet rigtigt godt i gang med mit nye studie til psykoterapeut. Det er en livsforandrende proces, jeg har begivet mig ud i – og du kan følge med på vejen og læse nogle af mine blogindlæg under kategorien PSYKOTERAPI.

Beslutningen om en ny uddannelse, en ny retning, ny mening og udvikling i livet, er noget af det bedste, jeg har gjort! Jeg når at blive 58, før jeg er færdig, og jeg forventer naturligvis at have MASSER af tid til at bruge det til at skabe en ny retning i mit liv. En retning, hvor jeg kan give noget til andre og skabe mening for mig selv, indtil den dag, min hjerne og fysik måske ikke kan være med længere.

The BEST Way 
to Predict your Future
is to CREATE it!

Jeg investerer i mig selv, i min udvikling og min fremtid. Og du kommer selvfølgelig også til at se det afspejlet her på bloggen i større og større grad, er jeg sikker på. Men der er stadig plads til alt muligt andet, og en beauty-nørd bliver jeg også nok altid ved med at være.

Og til dig, vil jeg sige TAK, fordi du besøger mig her på QLAND, og fordi du vil bruge nogle af dine sparsomme minutter til at læse med.


Jeg kører på fri-jul i år!

Måske er du isoleret i denne jul! I bogstaveligste forstand – og hvem ville have forestillet sig det for bare et par år siden! Måske er du omgivet af masser af mennesker, måske er du helt alene. Uanset hvad, så håber jeg, at du vil nyde det præcis dér, hvor du er.

For første gang i 24 år står jeg ikke for juleaften. Jeg har skabt mange juleaftner med flotte træer og juleborde – og det har jeg nydt. I år kører jeg på “FRI-JUL”!
Bare os to, ingen forpligtelser, mere stille, mere tid for mig til bare at være. Og det tillader jeg mig altså også at NYDE. Måske bliver det lidt tomt, i alt fald er det anderledes, men vi har jo set, og ser, familien de andre dage. SÅ jeg vil nyde det, og slappe af, og være. Det er noget af dét, som det sidste år har gjort mig meget bedre til.

Mindre gøre, mere være!

En juleaften kan se ud på mange måder. Ofte har vi nok en forestilling om, at alle DE ANDRES jul er som taget ud af eventyrbøgerne. Men tro ikke på det – andres liv er altid langt mindre kompliceret set udefra.
Jeg håber, du vil nyde DIN JUL præcis som den er, stor eller lille, afslappende eller anstrengende, larmende, stille. Er du syg eller isoleret, vil jeg ønske dig god bedring og ønske, du vil få det allerbedste ud af situationen. Lad os håbe, at dette Corona-mareridt snart stopper, så vi igen kan være sammen så mange, vi har lyst, uden frygt ♥

I disse dage er det et år siden, at jeg endeligt besluttede mig for at gå i en helt nyt retning og begynde at læse til psykoterapeut. Om en måneds tid er det første år gået, og jeg er klar til at gå ind i andet år som studerende. Her kan du læse om, hvordan det har været, og hvad jeg forventer af de næste tre år.

Det er ikke helt overstået endnu. I næste uge er der endnu et fire-dages modul, og så kan jeg runde første kalenderår af på NGI, Nordisk Gestalt Institut. Om et år er jeg gestaltpraktiker – såfremt, jeg består eksamen – og har adgang til de efterfølgende to års overbygning for at læse til psykoterapeut.

Processen er endnu kun begyndt, og jeg har på fornemmelsen, at det er det mindst krævende år, der nu er ved at nærme sig sin afslutning. Forstået på den måde, at der først er en teoretisk eksamen efter andet år, og fordi processen indtil nu har været koncentreret om at lande i studiet, i gruppen og i en begyndende oplevelsesorienteret læring på egen krop om, hvad gestaltterapi går ud på.

Det næste års tid kommer jeg til at fokusere endnu mere på det teoretiske, hvor jeg skal være parat til at gå til eksamen i over 60 forskellige emner. På tredje og fjerde år bliver det intensiveret af en obligatorisk rolle som hjælpelærer, skriftlig opgave, træning i udøvelse af terapi, supervision og endelig en eksamen med en prøveklient under overværelse af både medstuderende, lærer og censorer.

Det kan godt gøre mig lidt nervøs her på forhånd, men jeg øver mig i at have tillid til, at jeg nok skal få lært det hele! 🙂

Intet er forkert!

På det første år har jeg oplevet det som en KÆMPE gave at træde ind i et rum, hvor intet er forkert. Det rum, der skabes her, sammen med holdet og de to lærere, er en sandkasse, hvor alt kan afprøves og siges. Intet er forkert, alt er fortroligt. Man lærer af både sin egen og de andres proces – og bliver bedre og bedre til åbent både at give og modtage feedback.

 

Følelser er ikke et problem, de er medicinen! Og modstand er en gave, der kan åbnes og gøre os klogere på os selv.

 

Det første år har skærpet min “awareness”. Jeg er der slet ikke endnu, men jeg bliver mere og mere bevidst, hvad jeg tænker, føler og mærker. Det lyder måske banalt og ligetil, men det er det absolut ikke. Der kan være mange ting, der står i vejen for vores evne til at have opmærksomhed i alle tre zoner – og ikke mindst autentisk give udtryk for, hvor vi er.

Som terapeut skal man kende sig selv ud og ind og være i stand til at have opmærksomhed på både egen og den andens proces – og have fokus på, hvad der sker kropsmæssigt, følelsesmæssigt og tankemæssigt. Ikke mindst på, hvordan vi afbryder kontakten, hvilket er et stort emne i sig selv, jeg vil vende tilbage til.


At blive, hvad man er!

At gå i gang med et studie til psykoterapeut er livsforandrende. Jeg tror ikke på, at nogen kan arbejde så intenst med sig selv, og i en gruppe, og tilegne sig så megen viden og så mange værktøjer, uden at ændre sig. Når det er sagt, så har gestaltterapi IKKE som mål at lave noget eller nogen om! Der er ikke noget, der er forkert, der gives ikke gode råd.

 

På NGI skaber man ikke terapeuter, men skræller lagene af ind til den terapeut, der allerede er derinde.

 

Der kastes lys på dét, der er! Dét, der foregår her og nu. Der, hvor vi selv oplever problemer, typisk i vores relationer, kan vi blive blive mere bevidste om vores egen adfærd. Man taler, med inspiration fra Nietzsche, om “hvordan man bliver, hvad man er”. (Han var i øvrigt inspireret af den antikke lyriker Pindar: “Bliv den, du er, når du har fundet ud af, hvad det er”).

Eller som min egen terapeut (jeg skal igennem i alt 60 timers egenterapi), af og til har sagt til mig: “før vidste du det, nu ved du det endnu mere“! 🙂


Læsning uden pres

Læsningen vil nok være noget af det, som mange kan frygte. Særligt, hvis man ikke er vant til det, eller det er længe siden, man sidst har studeret. Det skal man nu ikke være her – nogle læser meget, andre knap så meget. I sidste ende handler det om den terapeutiske relation, og om at man kommer med hele sit autentiske selv. Og selvfølgelige har værktøjskassen i orden og lever op til de gestaltterapeutiske metoder, som er ekstremt respektfulde overfor klientens egen proces.

 

Jeg hører til dem, der har stor appetit på det teoretiske. Jeg har selv et issue med at være nervøs for, om jeg lærer det hele. Men her har jeg jo så en gave at åbne! Om præstationsangst, høje krav og perfektion, måske. Men derudover har jeg også en dybtfølt interesse for at lære og blive en kompetent terapeut.

 

Det er i alt fald ikke skolen, der presser mig. Vi opfordres til at læse intuitivt og det, der kalder på os. Desuden er der en læring at hente for hver især gennem andet end de gængse lærebøger. Det kan fx være romaner, som pludseligt læses i et andet lys med den nye baggrundsviden fra gestaltterapien.

Bunken af læste bøger vokser på een eller anden måde støt og roligt!

Naturligvis er der en pensumliste og en masse supplerede litteratur, man kan kaste sig over, men det er en stor befrielse ligefrem at være opfordret til at læse i sit eget tempo og egen rækkefølge. Det tager presset og jeg kan følge min egen proces. De første to år handler jo først og fremmest om mig selv (sagde hunden), og jeg læser mig selv ind i rigtigt meget af stoffet. Det er nødvendigt for siden at kunne brede det ud til andre.

 

Det bliver lettere at læse

Jeg får, af ren og skær nysgerrighed og interesse, støt og roligt tygget mig igennem en masse stof – i mit eget tempo og min egen rækkefølge. Bøger, artikler, både pensum og emner, jeg bliver interesseret i at dykke længere ned i.

Jeg gør sjældent noget færdigt, før jeg kaster mig over noget nyt. Jeg læser flere ting på samme tid. Det passer godt til mig og min nysgerrighed, og jeg kommer ikke til at kede mig ved at hænge for længe i det samme område. Jeg kan lide at hoppe lidt rundt – til gengæld er jeg grundig og tager noter og laver understregninger.

Den allerførste bog, jeg tyggede mig igennem, Gestaltterapiens metode af gestaltterapiens grundlægger Frederick S. Perls (1893-1970), tog mig en evighed. Jeg lavede en hel lille bog af noter. Det har ændret sig siden – jeg har fornemmelsen af, at det bliver nemmere og nemmere. Der er viden, der nu er selvfølgelig, jeg har et fundament her efter det første år, som jeg kan lægge til og bygge videre på.

I min egen proces er der også lagt et godt fundament, selvom jeg langtfra er færdig. Evnen til at arbejde, registrere, udtrykke mig, føle mig tryg og stå i mod andres projektioner og følelser, er grundlagt. Jeg ved nu, at den eneste, der kan gøre mig forkert, i bund og grund er mig.

 

At, alt der kommer fra mig – alt jeg ser, hører og siger, kun kommer fra mig – og således kommer det andre siger og mener også alene fra dem.

 

Jeg føler mig allerede nu en smule stærkere og klogere på mig selv, og jeg føler, at jeg i højere og højere grad kan stå ved mig selv. Med min mands ord er jeg mere frigjort og mere glad.

 

Man må kravle, før man kan gå!

Det er ikke altid let, og der er en masse ny viden, der skal tilegnes. Det første år, har jeg på fornemmelsen, har været på kravlestadiet. Nu skal jeg måske nok først til at lære at gå, og så kommer det til at kræve mere og mere. Af vilje og evne til at skrælle af ind til den indre terapeut, af tid og for mit vedkommende en hel del læsning.

Jeg har en forventning om, at det første år kun har været den spæde begyndelse. Et fundament, der er blevet lagt.
Med Pindars ord, så er jeg vel godt på vej til at blive den, jeg er – ved at finde ud af, hvad det er!

Jeg er meget spændt på, hvad det næste skoleår kommer til at bringe. Men jeg ved, at det vil være det hele værd! ♥

 


På torsdag er det min fødselsdag. 55 år bliver jeg! Her får du mine tanker om bevidstheden om døden, om eksistentiel opvågning, om Awareness – og om at værdsætte nuet mere end nogensinde.

 

Det kan opleves som en milepæl, når man fylder halvrundt – så tipper man over i retning mod det næste årti. Jeg kan begynde at ane det store runde 60 i horisonten. For mig giver det bare endnu mere opmærksomhed på at nyde og værdsætte livet lige her, hvor jeg er.

 

Der er så mange sorger, vi kan falde i, at tage på forskud, – og så megen fortrydelse og ærgrelser over det, der ikke var, som vi kunne have ønsket os det i fortiden. Men, hvorfor lade fortrydelsen over “det ulevede liv” eller frygt for det, der måske/måske ikke, vil komme en dag, skygge for livet lige nu og her?

 

Halvtredserne har indtil nu budt på overgangsalder og ikke mindst et sygdomsforløb for mig, men har også bragt mig til et sted, hvor jeg har det rigtigt godt, er meget bevidst, og hvor jeg er i gang med en ny uddannelse. Et sted, hvor jeg med bevidstheden om døden, sætter endnu mere pris på livet og har fokus på, at det skal give mening for mig.

Eksistentiel opvågning

Det kan lyde meget tungt og trist og sørgelig at tale om død og forfald, men undgåelsen af emnet er faktisk meget værre. For mig giver det tværtimod stor mening at finde inspiration i bl.a. stoicismen og bruge den daglige bevidsthed om døden til at udvikle en taknemmelighed over livet. Det er også eet af rådene i Svend Brinkmanns bøger, inspireret af de gamle græske stoikere, som du også kan læse om i Niels Overgaards fantastiske bog, Det hele handler ikke om dig.

Men er det ikke trist at tænke på døden? Nej, tværtimod. Bevidstheden om, at man ikke er usårlig eller mirakuløst vil leve evigt eller reddes af større magter, giver en større værdsættelse af livet og en motivation til at fylde det op med det, der giver mening.

I øjeblikket er jeg meget optaget af at læse den amerikanske psykiater og psykoterateut Erving D. Yalom, der har fokus på fire eksistentielle grundvilkår: At livet i sig selv er meningsløst, at mennesket er er frit væsen (det eneste, vi har ikke frihed til er ikke at vælge!), at vi skal dø – og at vi er alene på afgørende tidspunkter i livet.
Hvis vi ikke er i stand til at konfrontere os selv med disse livsvilkår, kan det skabe grobund for overdreven angst.

Og jo mere ulevet liv, jo større dødsangst, anfører Irving Yalom, som også beskriver, hvordan visse begivenheder i livet kan føre til en eksistentiel opvågning. Det kan fx være en rund fødselsdag, sygdom eller tab, der pludseligt får os til at indse, at livet heller ikke for os er evigt.

Jeg kan genkende det fra mit eget sygdomsforløb. Selvom jeg ikke var i livsfare, så nåede jeg i den grad at mærke angsten.
Efterfølgende er jeg startet på min drømmeuddannelse til psykoterapeut! Jeg er meget mere tilstede i nuet og glædes oftere over livet. Jeg er mere bevidst om mig selv, og hvad jeg vil og ikke vil.

JA, vi bliver ældre, vi forfalder og dør en dag – og med den bevidsthed, så er det lettere at nyde og være taknemmelige for, at vi er her.

Awareness

At være startet på uddannelsen til psykoterapeut (gestaltterapeut) er en kæmpe gave, jeg har givet mig selv. Jeg vil være færdig, når jeg er 58 og jeg vil dermed have givet mig selv nogle kompetencer, som jeg kan bruge – og forhåbentlig glæde andre med – så længe jeg lever og min hjerne ellers fungerer.
Jeg får udfordret mit intellekt og har skabt et meningsfyldt indhold i mit liv.

De første to år er koncentreret om min egen udvikling, og det har allerede nu flyttet mig og gjort mig både stærkere og gladere. Det foregår igennem et kompleks af oplevelsesorienteret læring, gruppearbejde, individuel terapi, teori og læsning.

Helt basalt vil jeg i dag give det videre til dig her på bloggen at forsøge at arbejde med din egen bevidsthed (awareness):

Hvad du føler, hvad du tænker og hvad du mærker i din krop lige nu?

Vend ind i det ind imellem, som du føler for det. Efterhånden vil du mærke, at du er i stand til at være bedre i kontakt med dig selv – og dine omgivelser.

Farvel til to do listerne

Det lyder utroligt banalt, men kan være sværere, end man tror. For mig har det fx været en udfordring at mærke rigtigt, hvad jeg selv føler. Hvornår jeg er sur, vred, glad, bange, ked af det osv. Og hvad jeg dermed egentlig har brug for og har lyst til.

Gennem opmærksomhed på mig selv på alle tre niveauer (tanker, følelser, kropslige fornemmelser) er jeg ved at komme godt efter det. En dag var jeg fx holdt op med at bruge mine evindelige to do lister. Jeg har lært at stole på mig selv – jeg skal nok få gjort det, der skal gøres! Og jeg mærker nu, hvordan jeg kan leve og gøre tingene mere lystbetonet og tilfredsstillende, mere bevidst uden den indre slavepisker.

Jeg ved ikke, om det giver mening for dig, alt det her. Måske giver det dig ligefrem appetit på mere.
Om et par år vil jeg kunne tilbyde individuel rådgivning og terapi, og det ser jeg frem til. Og indtil da, så nyder jeg processen og min tid nu og her – og endnu et dejligt år i 50’erne.

Jeg starter på uddannelsen til Gestalterapeut på Nordisk Gestalt Institut
Nu er det den sidste weekend, før jeg begynder mit nye liv som psykoterapistuderende! Om bare fire dage skal jeg påbegynde første modul og møde de mennesker, som kommer til at blive en væsentlig del af mit liv i de kommende år. Jeg står ved indgangen til noget, som ikke kan undgå at blive skelsættende – og jeg er naturligvis spændt!

Det går lige nu op for mig, hvor forandrende det er, hvad jeg er på vej til at kaste mig ud i. Og at det nu er min sidste weekend før starten på uddannelsen som gestaltterapeut. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan mit liv mon bliver. Hvad vil forandre sig, og hvordan skal det hele gå! I hvor høj grad vil der være et liv før og efter uddannelsen?

På torsdag er det er realitet – det går løs, og jeg skal til at inkorporere en ny stor og væsentlig faktor i mit liv. Jeg skal læse, og læse rigtigt meget. Det er tungt stof, og det kræver nok især i starten meget at få alle nye termer og terorier på plads. Jeg skal indgå i en meget tæt og personlig dynamik med en gruppe vildtfremmede mennesker. Jeg skal lære mig selv at kende på et dybere plan. Jeg skal rumme andre og i fortrolighed skal der gensidigt åbnes for det allerinderste.

Jeg står foran nyt og ukendt land

Jeg er ikke nervøs, men jeg står foran nyt og ukendt land. Allermest er jeg spændt på, hvordan det bliver at kaste mig ind i stoffet for alvor. Hvordan det bliver at skabe tid og ro til fordybelse og tilegnelse af al den nye viden. Ikke bare nu og her, men på et fireårigt sigt. Men jeg glæder mig også, og tænker, at det hele giver sig selv, når der først åbnes op for sluserne, og videbegæret for alvor sætter ind.
Og undervisningen ikke mindst – gestaltterapien er i sit væsen meget oplevelsesorienteret, så det handler om meget mere end “bare” bøger og teori.

“Moderne gestaltterapi er respektfuld, oplevelsesorienteret og hviler på et helhedsorienteret menneskesyn. Krop, følelser, hjerne og sjæl er alle vigtige elementer i dét at være menneske. Metoden er holistisk og består af kontakt og dialog, opmærksomhed og brug af sind, sanser og kropsfornemmelser. Det ser legende let ud – og kræver øvelse og indsigt at praktisere.”(Nordisk Gestalt Institut)

Min arbejdsplads, når jeg skal fordybe mig og studere uforstyrret til psykoterapeut.

Min arbejdsplads er klar, og den er helt vidunderlig ved min oldefars gamle skrivebord. Den vil være dedikeret til læsning uden forstyrrelse af andre ting.

Jeg er vant til at være meget mig selv og min egen herre, så det bliver også en forandring – måske endda en udfordring – at skulle indgå i en studiegruppe. Hvordan er de mon – og hvad vil de synes om mig? Jeg går ind i det med nysgerrighed og åbenhed, og jeg har det generelt godt med de allerfleste mennesker. Jeg synes, jeg er rummelig og interesseret i andre. Men, hvordan vil det blive pludseligt at blive tæt forbundet med nogle andre i et intenst lærings- og udviklingsforløb? På torsdag vil mit liv være en smule nyt og forandret, og det hele bliver meget spændende.

Starten på et nyt kapitel

Om lidt starter uden tvivl et nyt kapitel for mig, og jeg tror selvfølgelig på, det bliver fantastisk. Udviklende, berigende, spændende og med nogle nye fantastiske mennesker. Forhåbentlig om fire år også en ny karrierevej, hvor jeg kan tilbyde mine kompetence for at gøre en forskel for andre. Fire år kan synes som lang tid, men i min alder plejer vi jo alle hele tiden at tale om, hvor hurtigt det hele går 🙂

En uddannelse til psykoterapeut kan forenes med et fuldtidsjob, så selvfølgelig kan det også forenes med at være blogger. Og jeg glæder mig til at dele min rejse her på Qland.