Tag Archive for: psykoterapeut

I Gestaltterapien er opmærksomhed et nøgleord. En vej til en vågen og ufokuseret opmærksomhed på, hvad der egentlig foregår i alle vores zoner – i vores sanser, tanker og følelser. Med en øget opmærksomhed kan vi bryde gamle mønstre og vaner, og vi kan også øge vores valgmuligheder, når vi vænner os til at vide, hvad der foregår og hvordan vi egentlig bærer os ad med at være i verden, som vi gør. Små nuancer i vores sprog har også stor betydning, og her får du tre vigtige eksempler, som du måske vil prøve at rette din opmærksomhed på.

 

Gestaltterapi skal selvfølgelig opleves og foregå i en her-og-nu situation sammen med en dygtig terapeut. Når, det er sagt, så er der også masser af grundtanker og teorier og læresætninger, der kan formidles på et mere alment plan. Så det prøver jeg ind imellem at gøre her på bloggen efterhånden som jeg også selv lærer og bliver klogere.

Her vil jeg sætte fokus på tre små sproglige nuancer med en stor betydning, MEN FØRST LIDT OM OPMÆRKSOMHED.

Midlet er opmærksomhed – og målet er opmærksomhed!

Før, jeg vil opfordre dig til at lægge mærke til de tre sproglige nuancer, vil jeg lige fortælle om opmærksomhed på et mere overordnet gestaltisk plan.

Det lyder måske abstrakt, og det skal trænes og opleves, hvordan det er at leve med større opmærksomhed, eller awareness, på sig selv. På, hvad der foregår i alle tre zoner – i tanker, følelser og sanser. I hoved, krop og følelser. Og her taler jeg ikke om at være egoistisk og selvfikseret, men om at være i kontakt med sig selv og med sine behov og sine muligheder – under hensyn til sine omgivelser og de givne rammer.

Det handler ikke om at analysere sig selv hele tiden (introspektion), men om at blive i stand til at leve opmærksomt, autentisk og i overensstemmelse med sit inderste jeg.  Det handler ikke om, at noget er forkert – eller skal laves om – det handler om at blive, den du er.

 

At leve med opmærksomhed – også på de indgroede mønstre, forsvarsstrategier, roller og overbevisninger, der er proppet i os i fortiden, og som ikke længere passer til os. Med opmærksomhed på, hvad der foregår og hvordan vi bærer os ad med at være og agere som dem, vi er.

 

Ikke om hvorfor, og om analyser og intellektualisering om baggrunden for, at tingene er, som de er. Med simpelthen hvad og hvordan. Lige nu og her. I relation til omgivelserne.

Når, vi ved, hvad der sker i os selv, så kan vi hente ansvaret hjem til os selv og få øje på de muligheder, vi har til rådighed.

LAD OS SE PÅ DE TRE SPROGEKSEMPLER!


MAN eller JEG?

At bruge ordet “man” i stedet for “jeg”, er meget udbredt – og det kan være en vane, det er svært at slippe af med.

Man er selvfølgelig et helt relevant ord, når der netop tales om noget alment. “Man siger jo, at brændt barn skyr ilden” eller “Man kan se i statistikkerne, at vi bor knap 6 mio. i Danmark”.

Når “jeg” erstattes af “man”, så kan der ryge noget ståen ved sig selv.
Smerter og nederlag føles måske også umiddelbart lettere at bære og mindre skamfulde, når de deles med fællesskabet:

“Man havde det svært i skolen”. “Man følte sig jo lidt som en outsider i familien”. “Man vil jo gerne have en kæreste”.

Med “man” gør vi personlige ting almene i stedet for at blive i os selv, være tydelige, autentiske og ansvarlige.

“Jeg havde det svært i skolen”. “Jeg følte mig jo lidt som en outsider i familien”. “Jeg vil jo gerne have en kæreste”.

Her er der tydelighed og ANSVAR, og du mærkes af både dig selv og andre.


MEN eller OG?

Ordet “men” i en sætning ophæver alt det, der kommer før. “Hun er jo meget sød, men ……”

 

“Everything before but is bullshit!”

 

Ikke, at ordet “men” er irrelevant i sproget – det kan være helt tilsigtet at slette det første med sit men. “Det har været hårdt, men nu går det fremad!”

Hvis du derimod siger: “Det er fint, hvad du har ordnet i huset, MEN du har ikke nået at støvsuge“.
i stedet for “Det er fint, hvad du har ordnet i huset, OG du har ikke nået at støvsuge“.

Eller den klassiske:
“Jeg elsker dig, men jeg er sur på dig. “
eller
“Jeg elsker dig, og jeg er sur på dig.”

så er der en verden til forskel!

SKAL eller VIL?

Det sidste eksempel er utrolig vigtig for dig selv – måske en irriterende nuance at blive gjort opmærksom på (det synes jeg nogle gange selv), men igen er der afgørende forskel.

Når, vi ytrer os om alt det, vi SKAL, så er det i en aura af pligt og ufrivillighed.

“Jeg SKAL altså have ryddet op i det skab!”

Er det i virkeligheden, fordi du skal eller fordi du gerne vil?

“Jeg VIL altså have ryddet op i det skab!”

Læg mærke til, hvornår du bruger skal og bør. Spørg dig selv, hvad det egentlig er, du gerne VIL.
Der er et andet ansvar bag vil, et sandt ønske – dermed måske en helt anden motivation.

Endelig er det – og her taler jeg af personlig erfaring – sundt at træne i at tænke på vilje og behov, fremfor hele tiden at tænke i skal og bør.

*****

 

Jeg/man, men/og, skal/vil er tre centrale eksempler på det, gestalt-guruen Bent Falk kalder for sproghygiejne.
På, hvordan opmærksomheden på, hvilke ord, vi bruger, kan gøre en verden til forskel i vores autencitet og vores ANSVARLIGHED både overfor os selv og andre.

TAK, fordi du læste med hele vejen igennem – jeg håber, du kan bruge det ♥

 I år kører jeg på fri-jul - og den er juletræsfri.

Juletræet er fra sidste år! I år kører jeg på fri-jul – og den er juletræsfri.


Kære alle I skønne læsere her på Qland,

Rigtig Glædelig Jul!

Det gælder også til Jørgen, som jo synes, bloggen er noget lort. For han satte gang i en vigtig proces for mig for noget tid siden, der for alvor blev indgangen til at forstå projektioner. Og, at alt det vi hører, ser, siger, føler og tænker kommer eet sted fra: Fra os selv! Det kan du læse mere om indlægget her.

En ny retning!

2021 blev året, hvor jeg er kommet rigtigt godt i gang med mit nye studie til psykoterapeut. Det er en livsforandrende proces, jeg har begivet mig ud i – og du kan følge med på vejen og læse nogle af mine blogindlæg under kategorien PSYKOTERAPI.

Beslutningen om en ny uddannelse, en ny retning, ny mening og udvikling i livet, er noget af det bedste, jeg har gjort! Jeg når at blive 58, før jeg er færdig, og jeg forventer naturligvis at have MASSER af tid til at bruge det til at skabe en ny retning i mit liv. En retning, hvor jeg kan give noget til andre og skabe mening for mig selv, indtil den dag, min hjerne og fysik måske ikke kan være med længere.

The BEST Way 
to Predict your Future
is to CREATE it!

Jeg investerer i mig selv, i min udvikling og min fremtid. Og du kommer selvfølgelig også til at se det afspejlet her på bloggen i større og større grad, er jeg sikker på. Men der er stadig plads til alt muligt andet, og en beauty-nørd bliver jeg også nok altid ved med at være.

Og til dig, vil jeg sige TAK, fordi du besøger mig her på QLAND, og fordi du vil bruge nogle af dine sparsomme minutter til at læse med.


Jeg kører på fri-jul i år!

Måske er du isoleret i denne jul! I bogstaveligste forstand – og hvem ville have forestillet sig det for bare et par år siden! Måske er du omgivet af masser af mennesker, måske er du helt alene. Uanset hvad, så håber jeg, at du vil nyde det præcis dér, hvor du er.

For første gang i 24 år står jeg ikke for juleaften. Jeg har skabt mange juleaftner med flotte træer og juleborde – og det har jeg nydt. I år kører jeg på “FRI-JUL”!
Bare os to, ingen forpligtelser, mere stille, mere tid for mig til bare at være. Og det tillader jeg mig altså også at NYDE. Måske bliver det lidt tomt, i alt fald er det anderledes, men vi har jo set, og ser, familien de andre dage. SÅ jeg vil nyde det, og slappe af, og være. Det er noget af dét, som det sidste år har gjort mig meget bedre til.

Mindre gøre, mere være!

En juleaften kan se ud på mange måder. Ofte har vi nok en forestilling om, at alle DE ANDRES jul er som taget ud af eventyrbøgerne. Men tro ikke på det – andres liv er altid langt mindre kompliceret set udefra.
Jeg håber, du vil nyde DIN JUL præcis som den er, stor eller lille, afslappende eller anstrengende, larmende, stille. Er du syg eller isoleret, vil jeg ønske dig god bedring og ønske, du vil få det allerbedste ud af situationen. Lad os håbe, at dette Corona-mareridt snart stopper, så vi igen kan være sammen så mange, vi har lyst, uden frygt ♥

I disse dage er det et år siden, at jeg endeligt besluttede mig for at gå i en helt nyt retning og begynde at læse til psykoterapeut. Om en måneds tid er det første år gået, og jeg er klar til at gå ind i andet år som studerende. Her kan du læse om, hvordan det har været, og hvad jeg forventer af de næste tre år.

Det er ikke helt overstået endnu. I næste uge er der endnu et fire-dages modul, og så kan jeg runde første kalenderår af på NGI, Nordisk Gestalt Institut. Om et år er jeg gestaltpraktiker – såfremt, jeg består eksamen – og har adgang til de efterfølgende to års overbygning for at læse til psykoterapeut.

Processen er endnu kun begyndt, og jeg har på fornemmelsen, at det er det mindst krævende år, der nu er ved at nærme sig sin afslutning. Forstået på den måde, at der først er en teoretisk eksamen efter andet år, og fordi processen indtil nu har været koncentreret om at lande i studiet, i gruppen og i en begyndende oplevelsesorienteret læring på egen krop om, hvad gestaltterapi går ud på.

Det næste års tid kommer jeg til at fokusere endnu mere på det teoretiske, hvor jeg skal være parat til at gå til eksamen i over 60 forskellige emner. På tredje og fjerde år bliver det intensiveret af en obligatorisk rolle som hjælpelærer, skriftlig opgave, træning i udøvelse af terapi, supervision og endelig en eksamen med en prøveklient under overværelse af både medstuderende, lærer og censorer.

Det kan godt gøre mig lidt nervøs her på forhånd, men jeg øver mig i at have tillid til, at jeg nok skal få lært det hele! 🙂

Intet er forkert!

På det første år har jeg oplevet det som en KÆMPE gave at træde ind i et rum, hvor intet er forkert. Det rum, der skabes her, sammen med holdet og de to lærere, er en sandkasse, hvor alt kan afprøves og siges. Intet er forkert, alt er fortroligt. Man lærer af både sin egen og de andres proces – og bliver bedre og bedre til åbent både at give og modtage feedback.

 

Følelser er ikke et problem, de er medicinen! Og modstand er en gave, der kan åbnes og gøre os klogere på os selv.

 

Det første år har skærpet min “awareness”. Jeg er der slet ikke endnu, men jeg bliver mere og mere bevidst, hvad jeg tænker, føler og mærker. Det lyder måske banalt og ligetil, men det er det absolut ikke. Der kan være mange ting, der står i vejen for vores evne til at have opmærksomhed i alle tre zoner – og ikke mindst autentisk give udtryk for, hvor vi er.

Som terapeut skal man kende sig selv ud og ind og være i stand til at have opmærksomhed på både egen og den andens proces – og have fokus på, hvad der sker kropsmæssigt, følelsesmæssigt og tankemæssigt. Ikke mindst på, hvordan vi afbryder kontakten, hvilket er et stort emne i sig selv, jeg vil vende tilbage til.


At blive, hvad man er!

At gå i gang med et studie til psykoterapeut er livsforandrende. Jeg tror ikke på, at nogen kan arbejde så intenst med sig selv, og i en gruppe, og tilegne sig så megen viden og så mange værktøjer, uden at ændre sig. Når det er sagt, så har gestaltterapi IKKE som mål at lave noget eller nogen om! Der er ikke noget, der er forkert, der gives ikke gode råd.

 

På NGI skaber man ikke terapeuter, men skræller lagene af ind til den terapeut, der allerede er derinde.

 

Der kastes lys på dét, der er! Dét, der foregår her og nu. Der, hvor vi selv oplever problemer, typisk i vores relationer, kan vi blive blive mere bevidste om vores egen adfærd. Man taler, med inspiration fra Nietzsche, om “hvordan man bliver, hvad man er”. (Han var i øvrigt inspireret af den antikke lyriker Pindar: “Bliv den, du er, når du har fundet ud af, hvad det er”).

Eller som min egen terapeut (jeg skal igennem i alt 60 timers egenterapi), af og til har sagt til mig: “før vidste du det, nu ved du det endnu mere“! 🙂


Læsning uden pres

Læsningen vil nok være noget af det, som mange kan frygte. Særligt, hvis man ikke er vant til det, eller det er længe siden, man sidst har studeret. Det skal man nu ikke være her – nogle læser meget, andre knap så meget. I sidste ende handler det om den terapeutiske relation, og om at man kommer med hele sit autentiske selv. Og selvfølgelige har værktøjskassen i orden og lever op til de gestaltterapeutiske metoder, som er ekstremt respektfulde overfor klientens egen proces.

 

Jeg hører til dem, der har stor appetit på det teoretiske. Jeg har selv et issue med at være nervøs for, om jeg lærer det hele. Men her har jeg jo så en gave at åbne! Om præstationsangst, høje krav og perfektion, måske. Men derudover har jeg også en dybtfølt interesse for at lære og blive en kompetent terapeut.

 

Det er i alt fald ikke skolen, der presser mig. Vi opfordres til at læse intuitivt og det, der kalder på os. Desuden er der en læring at hente for hver især gennem andet end de gængse lærebøger. Det kan fx være romaner, som pludseligt læses i et andet lys med den nye baggrundsviden fra gestaltterapien.

Bunken af læste bøger vokser på een eller anden måde støt og roligt!

Naturligvis er der en pensumliste og en masse supplerede litteratur, man kan kaste sig over, men det er en stor befrielse ligefrem at være opfordret til at læse i sit eget tempo og egen rækkefølge. Det tager presset og jeg kan følge min egen proces. De første to år handler jo først og fremmest om mig selv (sagde hunden), og jeg læser mig selv ind i rigtigt meget af stoffet. Det er nødvendigt for siden at kunne brede det ud til andre.

 

Det bliver lettere at læse

Jeg får, af ren og skær nysgerrighed og interesse, støt og roligt tygget mig igennem en masse stof – i mit eget tempo og min egen rækkefølge. Bøger, artikler, både pensum og emner, jeg bliver interesseret i at dykke længere ned i.

Jeg gør sjældent noget færdigt, før jeg kaster mig over noget nyt. Jeg læser flere ting på samme tid. Det passer godt til mig og min nysgerrighed, og jeg kommer ikke til at kede mig ved at hænge for længe i det samme område. Jeg kan lide at hoppe lidt rundt – til gengæld er jeg grundig og tager noter og laver understregninger.

Den allerførste bog, jeg tyggede mig igennem, Gestaltterapiens metode af gestaltterapiens grundlægger Frederick S. Perls (1893-1970), tog mig en evighed. Jeg lavede en hel lille bog af noter. Det har ændret sig siden – jeg har fornemmelsen af, at det bliver nemmere og nemmere. Der er viden, der nu er selvfølgelig, jeg har et fundament her efter det første år, som jeg kan lægge til og bygge videre på.

I min egen proces er der også lagt et godt fundament, selvom jeg langtfra er færdig. Evnen til at arbejde, registrere, udtrykke mig, føle mig tryg og stå i mod andres projektioner og følelser, er grundlagt. Jeg ved nu, at den eneste, der kan gøre mig forkert, i bund og grund er mig.

 

At, alt der kommer fra mig – alt jeg ser, hører og siger, kun kommer fra mig – og således kommer det andre siger og mener også alene fra dem.

 

Jeg føler mig allerede nu en smule stærkere og klogere på mig selv, og jeg føler, at jeg i højere og højere grad kan stå ved mig selv. Med min mands ord er jeg mere frigjort og mere glad.

 

Man må kravle, før man kan gå!

Det er ikke altid let, og der er en masse ny viden, der skal tilegnes. Det første år, har jeg på fornemmelsen, har været på kravlestadiet. Nu skal jeg måske nok først til at lære at gå, og så kommer det til at kræve mere og mere. Af vilje og evne til at skrælle af ind til den indre terapeut, af tid og for mit vedkommende en hel del læsning.

Jeg har en forventning om, at det første år kun har været den spæde begyndelse. Et fundament, der er blevet lagt.
Med Pindars ord, så er jeg vel godt på vej til at blive den, jeg er – ved at finde ud af, hvad det er!

Jeg er meget spændt på, hvad det næste skoleår kommer til at bringe. Men jeg ved, at det vil være det hele værd! ♥

 


På torsdag er det min fødselsdag. 55 år bliver jeg! Her får du mine tanker om bevidstheden om døden, om eksistentiel opvågning, om Awareness – og om at værdsætte nuet mere end nogensinde.

 

Det kan opleves som en milepæl, når man fylder halvrundt – så tipper man over i retning mod det næste årti. Jeg kan begynde at ane det store runde 60 i horisonten. For mig giver det bare endnu mere opmærksomhed på at nyde og værdsætte livet lige her, hvor jeg er.

 

Der er så mange sorger, vi kan falde i, at tage på forskud, – og så megen fortrydelse og ærgrelser over det, der ikke var, som vi kunne have ønsket os det i fortiden. Men, hvorfor lade fortrydelsen over “det ulevede liv” eller frygt for det, der måske/måske ikke, vil komme en dag, skygge for livet lige nu og her?

 

Halvtredserne har indtil nu budt på overgangsalder og ikke mindst et sygdomsforløb for mig, men har også bragt mig til et sted, hvor jeg har det rigtigt godt, er meget bevidst, og hvor jeg er i gang med en ny uddannelse. Et sted, hvor jeg med bevidstheden om døden, sætter endnu mere pris på livet og har fokus på, at det skal give mening for mig.

Eksistentiel opvågning

Det kan lyde meget tungt og trist og sørgelig at tale om død og forfald, men undgåelsen af emnet er faktisk meget værre. For mig giver det tværtimod stor mening at finde inspiration i bl.a. stoicismen og bruge den daglige bevidsthed om døden til at udvikle en taknemmelighed over livet. Det er også eet af rådene i Svend Brinkmanns bøger, inspireret af de gamle græske stoikere, som du også kan læse om i Niels Overgaards fantastiske bog, Det hele handler ikke om dig.

Men er det ikke trist at tænke på døden? Nej, tværtimod. Bevidstheden om, at man ikke er usårlig eller mirakuløst vil leve evigt eller reddes af større magter, giver en større værdsættelse af livet og en motivation til at fylde det op med det, der giver mening.

I øjeblikket er jeg meget optaget af at læse den amerikanske psykiater og psykoterateut Erving D. Yalom, der har fokus på fire eksistentielle grundvilkår: At livet i sig selv er meningsløst, at mennesket er er frit væsen (det eneste, vi har ikke frihed til er ikke at vælge!), at vi skal dø – og at vi er alene på afgørende tidspunkter i livet.
Hvis vi ikke er i stand til at konfrontere os selv med disse livsvilkår, kan det skabe grobund for overdreven angst.

Og jo mere ulevet liv, jo større dødsangst, anfører Irving Yalom, som også beskriver, hvordan visse begivenheder i livet kan føre til en eksistentiel opvågning. Det kan fx være en rund fødselsdag, sygdom eller tab, der pludseligt får os til at indse, at livet heller ikke for os er evigt.

Jeg kan genkende det fra mit eget sygdomsforløb. Selvom jeg ikke var i livsfare, så nåede jeg i den grad at mærke angsten.
Efterfølgende er jeg startet på min drømmeuddannelse til psykoterapeut! Jeg er meget mere tilstede i nuet og glædes oftere over livet. Jeg er mere bevidst om mig selv, og hvad jeg vil og ikke vil.

JA, vi bliver ældre, vi forfalder og dør en dag – og med den bevidsthed, så er det lettere at nyde og være taknemmelige for, at vi er her.

Awareness

At være startet på uddannelsen til psykoterapeut (gestaltterapeut) er en kæmpe gave, jeg har givet mig selv. Jeg vil være færdig, når jeg er 58 og jeg vil dermed have givet mig selv nogle kompetencer, som jeg kan bruge – og forhåbentlig glæde andre med – så længe jeg lever og min hjerne ellers fungerer.
Jeg får udfordret mit intellekt og har skabt et meningsfyldt indhold i mit liv.

De første to år er koncentreret om min egen udvikling, og det har allerede nu flyttet mig og gjort mig både stærkere og gladere. Det foregår igennem et kompleks af oplevelsesorienteret læring, gruppearbejde, individuel terapi, teori og læsning.

Helt basalt vil jeg i dag give det videre til dig her på bloggen at forsøge at arbejde med din egen bevidsthed (awareness):

Hvad du føler, hvad du tænker og hvad du mærker i din krop lige nu?

Vend ind i det ind imellem, som du føler for det. Efterhånden vil du mærke, at du er i stand til at være bedre i kontakt med dig selv – og dine omgivelser.

Farvel til to do listerne

Det lyder utroligt banalt, men kan være sværere, end man tror. For mig har det fx været en udfordring at mærke rigtigt, hvad jeg selv føler. Hvornår jeg er sur, vred, glad, bange, ked af det osv. Og hvad jeg dermed egentlig har brug for og har lyst til.

Gennem opmærksomhed på mig selv på alle tre niveauer (tanker, følelser, kropslige fornemmelser) er jeg ved at komme godt efter det. En dag var jeg fx holdt op med at bruge mine evindelige to do lister. Jeg har lært at stole på mig selv – jeg skal nok få gjort det, der skal gøres! Og jeg mærker nu, hvordan jeg kan leve og gøre tingene mere lystbetonet og tilfredsstillende, mere bevidst uden den indre slavepisker.

Jeg ved ikke, om det giver mening for dig, alt det her. Måske giver det dig ligefrem appetit på mere.
Om et par år vil jeg kunne tilbyde individuel rådgivning og terapi, og det ser jeg frem til. Og indtil da, så nyder jeg processen og min tid nu og her – og endnu et dejligt år i 50’erne.

Jeg starter på uddannelsen til Gestalterapeut på Nordisk Gestalt Institut
Nu er det den sidste weekend, før jeg begynder mit nye liv som psykoterapistuderende! Om bare fire dage skal jeg påbegynde første modul og møde de mennesker, som kommer til at blive en væsentlig del af mit liv i de kommende år. Jeg står ved indgangen til noget, som ikke kan undgå at blive skelsættende – og jeg er naturligvis spændt!

Det går lige nu op for mig, hvor forandrende det er, hvad jeg er på vej til at kaste mig ud i. Og at det nu er min sidste weekend før starten på uddannelsen som gestaltterapeut. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan mit liv mon bliver. Hvad vil forandre sig, og hvordan skal det hele gå! I hvor høj grad vil der være et liv før og efter uddannelsen?

På torsdag er det er realitet – det går løs, og jeg skal til at inkorporere en ny stor og væsentlig faktor i mit liv. Jeg skal læse, og læse rigtigt meget. Det er tungt stof, og det kræver nok især i starten meget at få alle nye termer og terorier på plads. Jeg skal indgå i en meget tæt og personlig dynamik med en gruppe vildtfremmede mennesker. Jeg skal lære mig selv at kende på et dybere plan. Jeg skal rumme andre og i fortrolighed skal der gensidigt åbnes for det allerinderste.

Jeg står foran nyt og ukendt land

Jeg er ikke nervøs, men jeg står foran nyt og ukendt land. Allermest er jeg spændt på, hvordan det bliver at kaste mig ind i stoffet for alvor. Hvordan det bliver at skabe tid og ro til fordybelse og tilegnelse af al den nye viden. Ikke bare nu og her, men på et fireårigt sigt. Men jeg glæder mig også, og tænker, at det hele giver sig selv, når der først åbnes op for sluserne, og videbegæret for alvor sætter ind.
Og undervisningen ikke mindst – gestaltterapien er i sit væsen meget oplevelsesorienteret, så det handler om meget mere end “bare” bøger og teori.

“Moderne gestaltterapi er respektfuld, oplevelsesorienteret og hviler på et helhedsorienteret menneskesyn. Krop, følelser, hjerne og sjæl er alle vigtige elementer i dét at være menneske. Metoden er holistisk og består af kontakt og dialog, opmærksomhed og brug af sind, sanser og kropsfornemmelser. Det ser legende let ud – og kræver øvelse og indsigt at praktisere.”(Nordisk Gestalt Institut)

Min arbejdsplads, når jeg skal fordybe mig og studere uforstyrret til psykoterapeut.

Min arbejdsplads er klar, og den er helt vidunderlig ved min oldefars gamle skrivebord. Den vil være dedikeret til læsning uden forstyrrelse af andre ting.

Jeg er vant til at være meget mig selv og min egen herre, så det bliver også en forandring – måske endda en udfordring – at skulle indgå i en studiegruppe. Hvordan er de mon – og hvad vil de synes om mig? Jeg går ind i det med nysgerrighed og åbenhed, og jeg har det generelt godt med de allerfleste mennesker. Jeg synes, jeg er rummelig og interesseret i andre. Men, hvordan vil det blive pludseligt at blive tæt forbundet med nogle andre i et intenst lærings- og udviklingsforløb? På torsdag vil mit liv være en smule nyt og forandret, og det hele bliver meget spændende.

Starten på et nyt kapitel

Om lidt starter uden tvivl et nyt kapitel for mig, og jeg tror selvfølgelig på, det bliver fantastisk. Udviklende, berigende, spændende og med nogle nye fantastiske mennesker. Forhåbentlig om fire år også en ny karrierevej, hvor jeg kan tilbyde mine kompetence for at gøre en forskel for andre. Fire år kan synes som lang tid, men i min alder plejer vi jo alle hele tiden at tale om, hvor hurtigt det hele går 🙂

En uddannelse til psykoterapeut kan forenes med et fuldtidsjob, så selvfølgelig kan det også forenes med at være blogger. Og jeg glæder mig til at dele min rejse her på Qland.

Jeg kom til at tænke på forleden, da jeg sad til et pressemøde i anledning af Eau Thermale Avènes 30-års fødselsdag, at det faktisk er en vild rejse, jeg har været på, som én af de første voksne bloggere. I over 8 år har jeg fra hjertet forsøgt at inspirere andre kvinder med min personlige blog. Her kan du læse om, hvordan jeg kom fra out of nowhere og i starten stod ret alene. Til nu i dag har et fantastisk netværk og blive inviteret til pressearrangementer – og på ingen måde føler mig som en outsider længere. 

Apotekermærket Eau Thermale Avène fejrer 30-års fødselsdag i år og inviterede presse og influencers til en fin fejring i denne uge.

Jeg startede bloggen her – der dengang hed Voksenlivsstil – tilbage i juni 2012. Det startede helt spontant, da det slog mig, at også vi voksne kvinder (jeg var 48 på det tidspunkt) har en masse at dele med hinanden, og har brug for at få holdt spejlet op en gang imellem. Som inspiration, underholdning, for at se, hvad andre går rundt og laver – og for at føle, at der er andre derude, der er ligesom os. Og måske endda har nogle ideer eller noget på hjertet, vi kan bruge til noget.

Jeg kastede mig ud i det, og eftersom jeg ikke kommer fra mediebranchen eller har et navn i forvejen, var det helt fra scratch. Jeg sendte noget ud i universet, og tænkte, at så måtte der også kommet noget tilbage. Hvad der ville ske, vidste jeg ikke, men noget ville der ske! Og det må man sige er holdt stik.

Jeg har haft mig selv med hele vejen!

Du kan jo selv gå tilbage i arkivet (find det ude i siden af bloggen) og se, hvad jeg lagde ud med! Helt private beautyfavoritter, bøger, te, opskrifter, hausfrau tips. Når jeg ser tilbage, så er der en rød tråd direkte fra den spæde start til i dag og jeg kan 100% se mig selv i det hele fra starten til i dag. (Nogle af billederne er desværre forsvundet – pga. min flytning fra Bloggers Delight – men det er der ikke noget at gøre ved). Nogle af beautyfavoritterne fra fx. Sensai og Jane Iredale er stadig de samme her 8 år efter! 🙂

Selvfølgelig bliver man bedre og klogere hele tiden, og var der noget, jeg ville ønske, jeg var bedre til fra start, var det søgemaskineoptimering (SEO). Men det er, hvad det er, og det er som sagt en rejse og en kæmpe læreproces, jeg har begivet mig ud på.

I starten var jeg også meget forbeholden med at vise mig selv, og fortælle om mit privatliv. De grænser har i dén grad flyttet sig med årene. Bloggen er blevet en del af mig, en forlængelse af mig, og jeg føler det ikke forkert eller unaturligt at dele ud af mig selv. Der er grænser naturligvis, men efter nogle år gik det op for mig, at skulle mine gode råd tages for gode varer, og skulle nogle kunne identificere sig med mig, så var jeg nød til at vise, hvem jeg er.

Jeg sagde ja til alt!

De første par år voksede trafikken på min blog fra ingenting til nogle hundrede sidevisninger om dagen. I dag bliver der læst omkring 25.000 sider hver måned her på Qland. Dertil er Instagram kommet til, hvor jeg har startet en ny sej kamp for også at gøre mig lidt gældende. Voksne kvinder ryger heldigvis ikke på hvad som helst, så det tager tid at få opbygget en læser/følgerskare – men I voksne kvinder, der læser med – og tak for det – er til gengæld fantastiske at få i tale. Jeg elsker den feedback, jeg får, og den samhørighed og den kontakt, der nogle gange opstår. ♥

Fra 2015 begyndte jeg så småt at blive inviteret til forskellige bloggerevents. Her bliver man præsenteret for forskellige emner og produkter, og det er altid meget fine arrangementer, hvor man også får lejlighed til at netværke med andre skrivende.
I starten var jeg altid den suverænt ældste og jeg kendte ingen. Jeg følte mig virkelig som en outsider og ved nogle lejligheder var det en anelse pinefuldt at stå dér alene i verden. Men jeg havde ja-hatten på. Det gjaldt for mig om at opbygge et netværk, og jeg sagde ja til ALT.

Stille og roligt lærte jeg en masse nye mennesker at kende, og i de efterfølgende par år blev hele mediebilledet stille og roligt disrupted!

Influencere er langt mere anerkendte i dag!

Efter et års tid, hvor jeg følte mig lidt underlig og ret alene i verden, så skete der noget. Opdelingen mellem presse og influencere begyndte at blive opløst. Sidstnævnte gruppe begyndte en udvikling mod større og større anerkendelse (og indflydelse), og til min store glæde begyndte arrangementerne at blive slået sammen, så presse og bloggere blev inviteret sammen. Samtidig forsvandt de helt unge fra de møder, jeg kommer til, og pludselig åbnede der sig et netværk af modne pressefolk fra blade og magasiner – og flere skønne voksne bloggere 50+/- kom til:

BeautybySilke
FiftyFabulous
IbByHeart (også startet i 2012)
Sundt Kvindeliv
Louise Dorph
Peekaboodesign
Make My Hayday

I dag er der sket det, som jeg håbede og troede på, da jeg sendte min blog ud i universet første gang. Det er sket “noget”. Jeg har dejlige læsere, og har fået et utroligt skønt netværk af andre skrivende, pr-mennesker og iværksættere, designere og andre, der står bag spændende brands.
Jeg er gået fra at være en pioner og en outsider til at være en del af en dynamisk verden af mennesker, der udtrykker sig på de nye medier. Og tro mig, det er hårdtarbejdende, søde og begavede kvinder.

Bloggen gør mig ikke rig, men glad!

I dag har jeg mit eget “medie”, Qland, hvor jeg suverænt bestemmer, hvad der sker – og som er så fast en del af mig, at jeg ikke kan forestille mig, at det ikke skal være der. Det er hårdt arbejde at levere hele tiden, men på een eller anden måde, så lykkes det uge efter uge, år efter år.

Jeg er ikke et sted, hvor jeg bliver styrtende rig på at blogge, men med årene har det åbnet en ny verden for mig af oplevelse og mennesker, jeg ellers ikke ville have lært at kende. Og en dialog med læsere, som jeg aldrig ville have fået. Min verden har åbnet sig.
Selvfølgelig er der kommercielt indhold, vi har jo alle brug for penge for at leve og en betaling for vores indsats, men jeg har mig selv med og siger kun ja til ting, der fra hjertet er mig.

Jeg har så meget grund til at være glad og taknemmelig – og jeg tillader mig også at klappe mig selv lidt på skulderen for en vedvarende indsats, en tro på, at der ville ske noget, og en overvindelse af at være lidt anderledes, især i starten.

Tak, fordi du er med på rejsen! ♥♥♥


En tanke, som jeg har leget med i nok snart ti år, er ved at blive en realitet. Så nu får jeg også lyst til at løfte sløret for mine planer her på bloggen. Jeg overvejer nemlig meget seriøst at påbegynde en 4-årig uddannelse som psykoterapeut til efteråret og er nået så langt, at jeg netop har fået svar på, at jeg egner mig til optagelse ♥

Faktisk er jeg også så småt begyndt at indkøbe bøger fra pensumlisten, hvilket også må siges at være et tydeligt tegn på, at beslutningen er ved at tage alvorligt form i mit hoved. Der har været meget langt fra tanke til handling, men nu er det kommet dertil, hvor det trækker vildt i mig for at lære nyt og udvikle mig både personligt og kompetencemæssigt.
Nogle ting – store ting – skal modnes, og jeg tror på, at de kommer, når de skal komme.

Jeg er oprindeligt – for mange år siden – uddannet cand. merc., og har arbejdet med marketing og kommunikation. De senere år har jeg gået fra at være ansat til at koncentrere mig om Qland og en overgang også en webshop. Men ønsket om at arbejde med mennesker, og forhåbentlig kunne gøre en forskel for andre, har taget mere og mere form.

Alder må aldrig blive en hindring for udvikling

Som 54-årig kunne man selvfølgelig overveje, om det er lige lovligt sent at gå i gang, men på den anden side, så skal vi aldrig lade alderen være en hindring for at lære nyt og udvikle os.

For mig handler livet om at være i bevægelse, at udvikle mig og blive klogere og bedre. Med en bevidsthed om, at det hele slutter en dag, men ikke som en hindring.

Og terapeuter bliver kun bedre med alderen og med den erfaring, ro, rummelighed, overblik og viden, vi akkumulerer. Så hvorfor ikke?

At sætte sig selv i spil

Jeg har forelsket mig i gestaltterapien, som på uddannelsesstedet beskrives som “terapi, når det er bedst: enkelt, autentisk, kærligt og virkningsfuldt”. Moderne gestaltterapi er respektfuld, oplevelsesorienteret og hviler på et helhedsorienteret menneskesyn. Krop, følelser, hjerne og sjæl er alle vigtige elementer i dét at være menneske. (Nordisk Gestalt Institut).

Noget af det, som tiltrækker mig er, at man som terapeut byder ind med det menneske, man er  – med oprigtig respekt og interesse – og med en kreativ og individuel metode. Uden facit og skemaer, men skabt til den enkelte og dennes situation. Her kan jeg igen kun se alder, viden og erfaring som et aktiv fremfor en hindring – og kompetencerne som gyldige, så længe man lever og er ved sine fulde fem! 🙂

For at nå så langt, at man kan kalde sig gestaltterapeut, skal man igennem et stort arbejde med at lære sig selv at kende, så man ved præcis, hvor man kommer fra, når man møder andre i respekt, præcis som de er. Det kræver rummelighed og respekt og selve metoden handler om på et velfunderet grundlag at være i stand til at interessere sig for andre og skabe et rum for selvindsigt og vækst.

QLAND forever!

Det var et indblik i mine inderste planer og tanker, og det bliver sikkert noget, du kommer til at høre meget mere om i fremtiden, hvis alt går, som jeg forestiller mig.

Uanset, hvad der sker, så er QLAND en stor del af mig og kommer til at fortsætte. Bloggen er både blevet en naturlig forlængelse af min identitet, og med den har jeg også et oprigtigt ønske om at kunne inspirere andre kvinder. Da jeg startede den (under navnet Voksenlivsstil), for nøjagtigt otte år siden, var min tanke, at også voksne kvinder har masser at give hinanden. Blogs skulle ikke kun være for de unge, og det er det heldigvis heller ikke i dag, hvor jeg har fået flere gode kolleger. Vi har alle brug nogle at spejle os i, og jeg håber med Qland at kunne være med til at sætte en fed streg under, at alder ikke er en hindring for at have det godt med os selv og forfølge vores drømme.