Tag Archive for: gestaltterapi

,

Her står jeg nu – på vej mod de 60

Der er sket meget hos mig de sidste par år. Nu nærmer jeg mig 60 år, og har skabt et nyt ståsted i verden for mig selv gennem personlig udvikling og min uddannelse til psykoterapeut. Det har været forandrende på mange planer, som du kan læse om i dette indlæg.

Også mit univers her på Qland er forandret sammen med mig fra jeg startede med at skrive herinde i 2012 til nu, hvor jeg ser tilbage og funderer over, hvad der skal ske med bloggen.

Jeanette Hylleborg, uddannet gestaltterapeut, psykoterapeut hos Psykoterapi Gentofte og blogger for voksne kvinder siden 2012

Meget er sket siden, jeg begyndte at praktisere for 2 år siden. Det første år som fjerdeårsstuderende og her i 2025 som færdiguddannet, er jeg nu på vej mod 500 sessioner, så jeg har virkelig fået etableret et nyt og meget berigende arbejdsliv for mig selv. Det er meningsfyldt, og jeg mærker, at jeg, ret sent i livet, er landet på min rette hylde.
Du kan besøge min hjemmeside Psykoterapi-Gentofte.dk, hvis du vil.

 

Jeg er den samme, og så alligevel ikke. Og heldigvis for det, for floden skulle gerne flyde hele tiden, og det er altid muligt at vokse og udvikle sig.

 

Jeg er blevet mere tryg i verden, mere mig, mere rolig, mindre pleaser, mindre stresset og to-do agtig, mere opmærksom og mere tro mod den, jeg er, inderst inde.

Der er ikke så meget, der er ændret i de ydre rammer, men jeg står som menneske stærkere og mere autentisk – og meget mere afslappet og lykkelig i verden. Og meget bevidst om, hvad der er godt for mig, hvad jeg vil og ikke vil.

En kone, der er terapeut

Min mand bliver af og til spurgt, hvordan det er, at jeg er blevet psykoterapeut. Lidt vantro kan nogle lyde – som om, det er noget farligt. Sagen er da også, at jeg ikke er den samme længere, og det kan han godt lide. Jeg er blevet mere klar og tydelig, og det er altid en gave for et parforhold. Jeg hviler mere i mig selv, og jeg jager ikke rundt på samme måde og skal nå alt muligt og gøre alt perfekt.
Først og fremmest, så har min mand undet mig det hele 100%.

Og det er kærlighed – at støtte den anden i sin vækst og udvikling!

Hvad med Qland?

Qland er mit personlige univers, som jeg spontant sendte ud i verden i 2012. 46 år gammel, hvilket nu føles ungt, og som et hobbyprojekt, der siden udviklede sig til at have tusindvis af besøgende.

Den blev mere kommerciel med tiden, hvor jeg bl.a. havde stor fornøjelse af at teste hudplejeprodukter. Det går jeg stadig op i, men det er begrænset, hvor meget af min tid, der går i den retning længere. Jeg går fx ikke længere til pressemøder og events og har en klar følelse af, at det har haft sin tid for mig og det nu er noget andet, der giver mig næring.

Jeg har skrevet om stort og småt fra mit liv, og jeg har også delt en hel del opskrifter, som jeg selv er glad for at have at slå op i herinde stadigvæk. Det ved jeg også, der er andre, der er. Egentlig ville jeg gerne dele nogle flere, men det kniber med tiden, og så viser jeg ind imellem noget til inspiration på Instagram i stedet. Lad os se, om jeg ikke får mod på det igen.

Bøger elsker jeg at læse, men boganmeldelserne har krævet ret meget af mig, så også her må jeg skære ned og i stedet hovedsagelig fokusere på at nyde min læsning selv.

Jeg værner om min tid, jeg prioriterer det vigtigste, som rent arbejdsmæssigt er mine klienter og min dygtiggørelse som psykoterapeut og parterapeut.

 

Jeg vil stadig gerne forsøge at inspirere og fortælle om, hvad der rører sig hos mig. Det bliver primært centreret om den personlige udvikling, hvor der er så meget, jeg gerne vil give videre. Og særligt i den her del af livet, hvor vi for alvor kan vende indad og træde i karakter som os selv.

På min hjemmeside skriver jeg om midtvejsudvikling, hvor jeg ser det, som nogle kalder midtvejskrise, som et vendepunkt. Hvor livet måske ikke længere passer som før, men også kan være en invitation til at stoppe op og finde ind til det, der er sandt inderst inde.

Det var ikke for sent

Jeg vil også meget gerne vise, at det at tage en ny uddannelse for mig var en fantastisk beslutning, som jeg på intet tidspunkt oplevelsen af var svært eller for sent at gøre i mine halvtredsere.

At man skulle være kognitivt svagere var absolut ikke en sandhed for mig, men måske snarere en fordom, man skal passe på med at købe ind på. Det faglige har været en kæmpe gave for mig at grave mig ned i, og jeg læser til stadighed – og vil nok altid læse – fagbøger indenfor psykologi, terapi og eksistens.

 

Så her står jeg! I en stadig proces, som har været på epo de senere år og nu manifesteret i ny mening og ny glæde og ro. Den samme og alligevel forandret.

Jeg glæder mig til, at mine ben også lander helt her i mit univers på Qland, og håber, at der er noget, jeg kan bidrage med til dig som læser med.

 

 

,

Skønhed, sundhed og indre balance – kom med til gratis event den 7. maj

Skønhed, sundhed og indre balance møder hinanden i en event hos Medex Institute den 7. maj 2025 kl. 17-19.  Her kan du blive inspireret til at pleje din krop og dit sind og styrke dit velvære. Jeg er med som psykoterapeut og vil holde et foredrag om vejen til at stå stærkt i dig selv.
Deltagelse er gratis, men skynd dig for antallet af pladser er begrænset.

 

Trænger du til et input til både krop og sind? Medex Institute Copenhagen (Bentzonsvej 54 2000 Frederiksberg) inviterer til en gratis event den 26/3-25 kl. 17-19 

Trænger du til et input til både krop og sind?

Medex Institute Copenhagen (Bentzonsvej 54
2000 Frederiksberg) inviterer til en gratis event den 7/5-25 kl. 17-19

Jeg vil som psykoterapeut deltage med et foredrag om at stå stærkt i dig selv.
Jeg vil fortælle om, hvordan du kan lære dine mønstre at kende, mærke dig selv og dine behov, og hvordan du gennem opmærksomhed vil fremstå tydeligt og stærkt i verden som den, du er med større livsglæde.

Der vil være et indlæg om skønhed og kropspleje med Medex med en guide til de effektive produkter og ingredienser.

Endelig vil klinisk diætist og kandidat i klinisk ernæring, Anne Olin, tilbyde dig en Tanita vægtanalyse (fedtpct., knoglemasse, vand, BMI m.m.) og besvare dine spørgsmål om, hvordan du læser resultaterne og kan optimere din sundhed.

Vil du med?

Så skynd dig at tilmelde dig hos Medex på tlf. 22 96 92 11 eller på cph@medex.dk.

 

,

Jeg har taget en ny retning i livet som 58-årig!

I morgen skal jeg til min næstsidste eksamen - og et par uger kan jeg kalde mig uddannet Psykoterapeut MPF (Medlem af Dansk Psykoterapeutforening med eksamen fra et godkendt institut).

I morgen skal jeg til min næstsidste eksamen – og et par uger kan jeg kalde mig uddannet Psykoterapeut MPF (Medlem af Dansk Psykoterapeutforening med eksamen fra et godkendt institut).
Det kan føles som om, de fire år er fløjet afsted, selvom det selvfølgelig også har krævet en del. Jeg må ind imellem også knibe mig selv i armen over ALT det, jeg har lært både fagligt og personligt, og det er ved at gå op for mig for alvor, at jeg her sidst i mine 50’ere simpelthen er lykkedes med at skabe mig selv et nyt ståsted i livet. At jeg er landet på rette hylde, og det spreder forandring helt ud det mindste hjørne af mit liv.

 

Tænk, at jeg gjorde det! Sprang ud i fire års uddannelse til psykoterapeut som 54-årig.
Jeg har spist det, der føltes som en elefant, i små bidder, og i dag står med et nyt fagligt fundament, en ny gennemgribende interesse, som er uudtømmelig, nye faglige fællesskaber, og ikke mindst et arbejde med klienter, som jeg værdsætter så utroligt meget. Jeg er gået vejen igennem en ægte og dyb selvudvikling, som jeg nu glæder mig over, at jeg øse ud af til andre.

 

Jeg er et helt andet sted i dag end for fire år siden! Jeg er så privilegeret allerede at have mange klienter, som viser mig, at arbejdet er præcis så givende og meningsfuldt, som jeg havde håbet. Som menneske er jeg langt mere autentisk, gladere, med mere tro på mig selv og en langt større bevidsthed om, hvad der sker, og hvad jeg vil.


En ny karriere tæt på de 60

Min drøm om en ny uddannelse, en ny livsmening og en ny vej, er godt på vej til at være en realitet.
Jeg tog beslutningen som 54-årig og søgte ind vel vidende, at jeg ville være tæt på de 59 år, når jeg blev færdig. Jeg er allerede godt i gang og har  arbejdet med klienter på mit sidste studieår. Jeg har lavet en hjemmeside, Psykoterapi-Gentofte.dk, hvor du kan læse mere om, hvordan jeg arbejder som psykoterapeut og også se udtalelser fra klienter.

 

Som 58-årig har jeg taget hul på en ny karriere, og en ny måde at være i verden på.  Selvfølgelig er jeg den samme, og så ikke helt alligevel. Jeg er mere MIG, mere i kontakt med, hvem jeg er, og hvad jeg vil. Præcis det, som jeg nu forsøger at støtte mine klienter i at nå frem til.

Det føles mere rigtigt end nogen siden, og det går pludseligt stærkt. Min ide om, hvad der føltes rigtig godt for mig at fylde på mig selv og mit liv, tager form, og det har konsekvenser. Som 58-årig har jeg taget hul på en ny karriere, og en ny måde at være i verden på.  Selvfølgelig er jeg den samme, og så ikke helt alligevel. Jeg er mere MIG, mere i kontakt med, hvem jeg er, og hvad jeg vil. Præcis det, som jeg nu forsøger at støtte mine klienter i at nå frem til.


Kan en terapeut være blogger?

For fire år siden var jeg drevet af både dyb interesse, og ikke mindst en mangeårig drøm om at skabe en ny funktion, et ståsted og en livsmening for mig selv, som jeg kan gøre gældende resten af mine dage. En psykoterapeut bliver efter min mening kun bedre og bedre med årene og aldrig uaktuel.

Jeg kunne kun prøve at forestille mig, hvad det ville betyde, og hvordan det skulle gå. Nu begynder det for alvor at vise sig, og transformationen er allerede nu gennemgribende for, hvem jeg er- og hvad jeg prioriterer, og hvordan jeg bruger min tid.

Mine klienter er blevet ekstremt centrale for mig. Arbejdet giver mig mening og næring, og jeg havde ikke drømt om, at de mennesker, der kommer ind og sidder foran mig i stolen, ville komme til at fylde mig så meget op. Den kontakt, vi har, alt det, der sker – de følelser, jeg har for dem. Det har stor betydning. Alt jeg laver noget, der for mig er så meningsfyldt, samtidig med, at jeg har arbejdet med mig selv i fire år, har givet mig en stor ro og glæde i hele min dagligdag og tilværelse.

Det er gået hårdt ud over skriverierne her på Qland, som du måske har set. Jeg har nok også inderst inde haft en frygt for, om de to verdener kan kombineres på en seriøs måde.

Men jeg er nået frem til, at jeg også godt må være blogger og være på Instagram – at den indre og den ydre skønhed godt må følges ad, og at Qland er et ærligt sted, som afspejler mig gennem de sidste mere end 12 år.

Nu er jeg ankommet til et nyt sted, personligt og professionelt, og det er jeg super stolt af at have skabt for mig selv. Og jeg vil stadig forsøge at dele fra mit liv fremover. Både fra det faglige liv, det mere personlige og forhåbentlig bliver der plads til lidt hyggelig livsstilsmæssig inspiration ind imellem her på QLAND. Jeg håber, der er plads til det hele ♥

 

Hvad kan dine drømme betyde?

At arbejde med dine drømme efter den gestaltiske metode kan blive indgangen til nye åbninger og indsigter i dit forståelse af dig selv og dit liv lige nu.
Hvad betyder dine drømme? Det har du sikkert af og til tænkt over. Nogle tror på, at drømmesymboler betyder noget bestemt, og at drømme kan tydes af andre. I min gestaltterapeutiske verden ser det anderledes ud – men slet ikke mindre interessant! Her er det nemlig DIG, der indeholder svarene på alt det, som du har fortalt til dig selv i løbet af natten.
Ved at arbejde med den gestaltiske metode, bliver drømmearbejdet indgangen til nye åbninger og indsigter i dit forståelse af dig selv og dit liv lige nu.

 

I den gestaltterapeutiske eksistentielle verden – som giver så meget mening for mig – er drømme ikke noget, andre tolker eller serverer et facit på.
Symbolerne og billederne har de meninger, som drømmeren selv når frem til at tillægge dem, når drømmen foldes ud i drømmearbejdet.

 

Freud kaldte drømmene kongevejen til det ubevidste, og selvom det ikke lige er hans metode og verdensbillede, jeg køber ind på, så er der noget om snakken. I alt fald kan drømmene være vejen til det indre, det fornægtede eller sider af os selv, som er gået under radaren i vores opmærksomhed.

 

Drømme har vi alle, 4-6 stykker hver nat af kortere eller længere varighed, men der kan være forskel på, hvor meget, vi husker. Er du interesseret i at lære dine drømme at kende, så er det et godt tip at have en notesbog ved siden af sengen og skrive ned, hvad du husker, i det øjeblik, du vågner.

Vil du arbejde i terapi med drømme, så kan du føre en drømmejournal, eller du kan komme til terapien med et brudstykke fra en drøm eller måske en gammel gentagende drøm.

Det du drømmer, handler om DIG

Når jeg tilbyder drømmearbejde foregår det efter en metode formuleret af psykolog og gestaltterapeut Jørgen Groth.

Meget kort fortalt…

– genfortæller klienten sin drøm i nutid, og de vigtigste elementer i drømmen sættes op i en række stole.

– Herfra beskrives og undersøges de forskellige elementer, og drømmeren sætter sig i hvert elements sted ud fra tesen om, at det vi drømmer handler om os selv.

– Vi finder ud af, hvad de enkelte dele har af egenskaber og intentioner, hvordan kan de beskrives med menneskelige egenskaber (også selvom de er ting eller følelser). Selve handlingen er ikke nødvendigvis det vigtige, men derimod de budskaber og egenskaber, der er i drømmen, og den undersøgelse og dialog, vi etabler med de forskellige elementer.

– Herefter tager drømmejeg’et de enkelte egenskaber hjem til sig selv og fortælle i hvilken udstrækning, de genkender dem hos sig selv.

– Og det viser sig, hvilke budskaber, der er i drømmen og hvilket eventuelle billede det åbner om klientens livssituation.

 

Dine drømme kan indeholde budskaber fra dig til dig eller de kan være billeder på din livssituation.

 

Drømmearbejdet kan vise sig at være en øjenåbner og en vej ind i en ny forståelse og anerkendelse af dig selv med en række egenskaber, som måske har været fornægtet, “forbudte” eller af forskellige årsager er lukket ned for adgangen til i dig.

Du kan gå i samtaleterapi både med personligt møde og online hos mig, og i forløbet kan det måske blive relevant at tage fat i en vigtig drøm, der opstår eller længe har ligget i systemet eller som bliver ved med at vende tilbage.
Læs mere på Psykoterapi-gentofte.dk.

 

Knus din vinterdepression er en guldgrube af inspiration

"Knus din vinterdepression", med undertitlen "Glæden ved at have det nogenlunde", af Christina Bølling, er en guldgrube af inspiration og viden for alle, der lider af  vinterdepression, nedtrykthed og dårligt humør.

“Knus din vinterdepression”, med undertitlen “Glæden ved at have det nogenlunde”, af Christina Bølling, er en guldgrube af inspiration og viden for alle, der lider af  vinterdepression, nedtrykthed og dårligt humør. Eller bare generelt synes, at livet godt kunne være lidt lysere.

 

Anmeldelse, fra forlaget Grønningen 1

Der sker noget med mange af os – faktisk over halvdelen af befolkningen, hvis man skal tro statistikken – når vinteren og mørket sænker sig over Danmark.

Nogle får behandlingskrævende depressioner, mens andre oplever udfordringer som lavere energi, dårligt humør, cravings, søvnforstyrrelser, ekstra kilo på sidebenene, inaktivitet eller hang til alkohol.

Ikke bare om vinteren

Bogen giver dig den nyeste viden om, hvad der sker med kroppen og psyken, når de svære stunder rammer – og det behøver ikke bare være om vinteren.

At vide, hvad der sker, er ofte en fordel, og det kan motivere til både at acceptere og at håndtere situationen som den er.
Måske kan det endda være muligt at omfavne og se det værdifulde i at være en dyb tænker.

Bogen giver mange konkrete råd og ideer til, hvordan du tager kampen op mod nedtryktheden gennem lys, “hverdagens små åbenbaringer”, hyggelige aktiviteter inde og ikke mindst udenfor, hensigtsmæssig kost og passende søvn.

 

Glæden ved den gyldne middelvej

Hvordan opnår man lykke og får et godt liv? Også med tilbagevendende depressioner.
Hvorfor mon finnerne, som bor endnu nordligere end os, er verdens lykkeligste?
Det er noget af det, som bogen, med afsæt i forskningen, giver bud på.

Noget af det mest afgørende er, for mig at se, læringen om, at vi let kommer til at kategorisere os selv i yderpolerne. Enten overlykkelig – eller bundulykkelig.

Når den gyldne middelvej måske i virkeligheden er vejen til lykken!

“En buddhist vil sige, at midten er hele meningen med livet. At have nok og at have det godt nok er nøglen”.

 

Bogen giver dig en konkret metode til at måle og sætte pris på at have det nogenlunde. Og holde øje med, hvad du selv kan gøre for at flytte dig op og ned på skalaen og føle dig veltilpas i dig selv og din krop.

 

Knus din vinterdepression er en guldgrube af inspiration og motivation til at forstå dig selv, håndtere dine udfordringer i de mørke tider – både sommer og vinter. Til at sætte pris på de små ting, lukke lyset ind og til at værdsætte det dybe og tænksomme.
Til at undgå at lade ideen om lykken overskygget det at være tilfreds og have det nogenlunde, også når mørket er over os.

Knus din vinterdepression af Christina Bølling kan købes hos Saxo.

Knus din vinterdepression af Christina Bølling giver dig masser af konkrete råd og viden for alle, der lider af vinterdepression, nedtrykthed og dårligt humør.

Godt Nytår! Jeg lader floden flyde mere af sig selv i 2024

Mit ønske om et godt og lykkebringende nytår bliver fulgt med et foto af en af de vigtige ting i mit liv. Min hund Viola. Det har jeg for længst gjort op - hun er vigtig og gør mig glad.

Rigtig godt nytår til dig, der læser med her på bloggen. Det nye år er kun lige begyndt.
Hverdagen er indtrådt, Dronningen er snart fratrådt og minder os om, at intet varer for evigt.
Alt er – inkl. os selv – i en stadig proces.
For mig er nytårsforsættet at blive bedre til at lade floden flyde. At prioritere og skelne imellem det, jeg kan og vil gøre noget ved – og det, som må og skal gå sin gang af sig selv.


Mit ønske om et godt og lykkebringende nytår bliver fulgt med et foto af en af de vigtige ting i mit liv. Min hund Viola. Det har jeg for længst gjort op – hun er vigtig og gør mig glad.

Viola, med sin lille nytårshat, der ikke helt forstår, hvad der foregår. Hun er fri for al planlægning og grubleri, men nyder bare livet.

Det kunne vi måske lære noget af?

Intet varer evigt – heller ikke Dronningen

Da Dronning Margrethe på selveste nytårsaften, helt ud af det blå, bebudede sin abdicering, ramte det nok de fleste af os. På årets sidste dag, hvor følelsen af tidens gang i forvejen er present, blev jeg ramt af følelsen af tab. Af, at ting forsvinder. Også dem, som altid har været der – sådan føles det for mig – og har været stabile og forudsigelige figurer i tilværelsen.

Det var meget sørgeligt. Ikke for Dronningen, som får et velfortjent otium, men indeni mig. Som en eksistentiel påmindelse om tab. Om at alt ultimativt vil forsvinde.

Det er en kendsgerning, som vi alle må se i øjnene. Ikke mindst som en påmindelse om, at vi skal gøre os umage med at få det bedste ud af den tid, vi har.

Livet er forgængeligt, og dybest set uden anden mening end den, vi selv forsøger at lægge i det.
Og det er her mulighederne, valgene og umagen dukker op.

Hvad er vigtigt og hvad er ikke vigtigt?

Jeg vil lade floden flyde mere af sig selv

Det er så afgørende, at vi skelner imellem det, vi kan gøre noget ved, og det vi ikke kan. Som den store sindsrobøn siger. Og acceptere det, vi ikke kan ændre.

Nogle gange, kan det også være en god idé også at slippe det, som vi i virkeligheden måske godt kan ændre. At lade floden flyde af sig selv, som vi siger i gestaltterapien. (don’t push the river, it floads by itself – Fritz Perls).

Det kan være, at der er ting, som du arbejder alt for hårdt for, fx:

♦ At opnå noget, der inderst inde ikke er en værdi for dig.
♦ At please andre.
♦ At have meget kontrol.
♦ At være på overarbejde i opretholdelse af relationer.
♦ At være perfektionistisk.
♦ At leve op til ydre mål.


Mit nytårsforsæt i år – som jeg gerne vil dele med dig – er netop at være opmærksom på at lade floden flyde noget mere af sig selv.

Siden starten af mit studie til psykoterapeut har jeg været opmærksom på at mærke mine egne behov. Og ikke så meget de andres. “Burde” har jeg arbejdet på at mærke efter og ofte udskifte med, hvad jeg har lyst til.

Derudover tænker jeg en del over, hvordan jeg bruger min TID. Fordi tiden er min – ligesom tiden er din.

Og i virkeligheden hænger de to ting jo tæt sammen. Hvad du har lyst til, hvad der er godt for dig, og hvad du bruger din tid til.

Ofte løser ting sig af sig selv. Mennesker, der betyder noget, skal nok også komme til dig. Vi er gode nok som vi er, selvom vi ikke yder over evne overfor os selv og vores omgivelser. Vi behøver ikke at være perfekte og kontrollere det hele.

Floden flyder af sig selv – og vi skal ikke altid skubbe på den!

 

,

Lær at styre dine tanker og følelser

Lars Formgaards bog Lær at styre dine tanker og følelser viser, hvordan din hjerne fungerer, og hvordan du gennem enkle teknikker kan blive mere bevidst.

Jeg har læst Lars Formgaards bog Lær at styre dine tanker og følelser, og den har fået en del brikker til at falde på plads. Hans enkle formidling af, hvordan vores hjerner fungerer har for altid indprentet en forståelse af, hvad der sker, når jeg reagerer på det, der sker. Og hvordan min hjerne har formet spor – dannet en automatpilot – som jeg nu bedre kan være opmærksom på og dermed bevidst ændre mine tanker og følelser.

 

Den neuroaffektive tilgang – der bygger bro mellem psykologi og hjerneforskning – er for mig været noget af det stof, der har været sværest tilgængeligt. Derfor er jeg så glad for denne bog af Lars Fomsgaard, der har været så venlig at opsamle en imponerende stor viden om hjerneforskning og skrevet denne bog, der henvender sig til ALLE, der ønsker at forstå deres egne tanker og følelser.

Og ikke mindst gennem opmærksomhed lære at styre tankerne og træffe nye, bevidste valg, hvilket han giver konkrete værktøjer til i bogen.

Lars Fomsgaard gør teorierne og den nyeste hjerneforskning meget let at forstå. Gennem logiske illustrationer af vores 3-delte hjerne, samspillet i hjernen, og hvordan vi kan reagere på impulser enten hurtigt og automatisk eller med omtanke og bevidsthed, falder brikkerne på plads.

Og hvorfor er det så vigtigt at vide?

Hvis, du forstår hvad det er, der sker i din hjernen, så kan du lære at blive mere BEVIDST i dine følelser, tanker – og reaktioner. At blive mere nærværende og opmærksom på, hvad du tænker og gør.

Om det er automatpiloten, der er på spil, eller om du kan være en anden, bevidst vej.

Det kan både hjælpe dig selv ud af uhensigtsmæssige mønstre og tilstande, og det kan hjælpe dig i din kontakt og relationer til andre, hvis fx er låst fast i en negativ følelse eller i ubehagelige tilstande som dårligt humør, depression, angst og stress.

Selvagens – styr dig!

Inden for den neuroaffektive udviklingspsykologi taler man om begrebet “selvagens”. Det vil sige evnen til at bruge sig selv mere klart og bevidst som redskab i kontakt og relation med andre – særligt i professionel sammenhæng, men altså også privat.

I Lars Fomsgaards bog handler det primært om, hvordan dine tanker og følelser i første omgang påvirker DIG SELV. Måske tænker du dig til angst, ubehag, selvbebrejdelser, stress og depressioner. Gennem bogen vil du forstå, hvad der foregår i din hjerne – og gennem simple teknikker lære at styre dine tanker.

 

Alene det at forstå, hvad der sker i din hjerne, vil kunne give dig et nyt mindset og en større bevidsthed. Når du ved, hvorfor dine tanker og følelser opstår, blive de lettere at styre.

Hvilken del af din hjerne bestemmer?


  • * Den gamle krybdyrhjerne, sørger kort sagt for, at vi overlever. Den tager sig af den kropslige funktioner og indeholder drifter og instinkter og som reguleres os med frys, flygt eller kæmp reaktioner, når vi bliver bange.

    * Pattedyrshjernen sørger for, at vi kan styre vores drifter, opnå erfaringer, vælge og ændre adfærd. Pattedyrshjernen registrerer vores følelser og stemninger og har betydning for vores kontakt med andre mennesker.

    * Den nye hjerne, Det Præfrontale Cortex, er uhyre interessant for neuropsykologien for at forstå forholdet mellem vores hjerne og vores adfærd. Det er dette område i hjernen, der virkelig gør os til mennesker og udtrykker vores personlighed gennem bl.a. forestillinger om fremtiden, planlægning, refleksion, beslutninger, sprog,  kreativitet og medfølelse.

 

Alle vores tre hjerner spiller ind i vores tanker og følelser, og den hjerne, der ”sejrer”, styrer vores adfærd. Om det er en tanke, der bevæger sig nedad gennem lagene i hjernen og bliver til en kropslig sansning – eller en følelse eller sansning, der bygger sig op nedefra og bliver til højere komplekse erkendelser og humørtilstande.

 

Uden at du ved det eller tænker over det, kan du blive du bange, ked af det, vred, stivne, flygte, kæmpe, bliver deprimeret eller stresset.

 

Lær at styre dine tanker og følelser

Alene det at forstå, hvad der sker i din hjerne, vil kunne give dig et nyt mindset og en større bevidsthed. Når du ved, hvorfor dine tanker og følelser opstår, blive de lettere at styre.

Når, du får det dårlig over noget, der er sket – eller noget, der skal ske i fremtiden – så er det TANKEN om det, der påvirker dig.

I gestaltterapien taler vi om klarhed og opmærksomhed som det, vi gerne vil arbejde med og gerne vil opnå. For gennem klarhed åbner der sig valg.

Det samme gælder her i bogen. Gennem opmærksomhed på, hvad der sker, kan du lære at styre dine tanker, så du ikke tænker dig til en dårlig følelse. Det får du konkrete teknikker til i bogen.

 

Bogen kan købes hos Saxo her. (reklamelink)

Du kan læse mere om Lars Fomsgaard her. Han har i øvrigt  den fine praksis, at du gratis kan rette henvendelse til ham, hvis du har læst hans bog eller hørt hans foredrag, og har brug for yderligere råd eller vejledning eller bare har brug for at vende noget.

Det er en menneskeret at føle det, du føler!

Følelser kan på den ene side overvælde os  – og på den anden side være svære at tillade og at gå ind i. Vi kommer let til at betragte følelser som noget, der ikke må være der. Noget, der står udenfor os selv, noget, der rammer os, og kommer og tager os med.
Følelserne opstår i os, de kommer fra os, og de har noget at fortælle os.
De er der af en grund, og de har en funktion. Og det er op til os at turde se på dem, gennemleve dem – og tage ansvar for at beslutte, hvad vi gør med dem.

 

Følelser opstår i os, og de er der af en grund. Hvad vil følelser egentlig sige, og hvordan kan vi behandle de følelser, der hele tiden opstår i os?

“Følelser er ikke problemet – de er medicinen”, hører jeg ofte på mit gestaltterapeutiske institut (NGI). Ikke i den forstand, at de i sig selv løser nogen problemer, men de er vores vigtige budbringere, som vi skal lytte til og tage alvorligt. De skal ikke gøres forkerte eller forbudte – de er der altid af en grund.

Angsten forhindrer os i at nå følelserne

I gestaltterapien arbejder vi med fire grundfølelser: sorg, glæde, angst og seksualitet (som en drivkraft og livsenergi, der leder til kontakt, nærhed, begær, erotik, kreativitet og skaberkraft).

Angst ses som en barriere, der forhindrer eller gør adgangen til de inderste følelser smertefuld eller umulig. Hvis, vi fx ikke er blevet mødt i alle følelserne som børn, er adgangen til dem blevet forbundet med noget forbudt, forkert eller angstfremkaldende. “Gå ind på dit værelse til du er god igen”, “drenge græder ikke”, “nu skal du ikke tro, du er noget” osv. osv. er alle “sandheder”, vi bærer med os, indtil vi får øje på dem og kan ændre dem.

Når, vi støder på modstand overfor at gå ind i en følelse, er det værd at undersøge, hvad vi er bange for! Er det frygt for at være eller gøre noget forkert, at træde ved siden af, at blive misforstået, set ned på eller ligefrem udstødt og forladt?

 

Det er en menneskeret at føle, hvad du føler – og at fortælle andre, hvad du føler!

 

Følelserne er hesten – tankerne er rytteren!

Følelser er signaler til vores bevidsthed om, at der er sket noget, der skal tages stilling til. Tankerne giver følelserne en substans og et sprog, og følelser og tanker kan arbejde sammen på en frugtbar måde. Hvis vi ser følelserne som en hest, så kan vi se tankerne og bevidstheden som rytteren.

 

Jeg oplever hos Psykiatrifonden mennesker i dyb sorg, som er bange for, at de aldrig kommer ud af den smertefulde følelse og tilstand igen. Følelserne er så altopslugende og gør dem bange, og det er forståeligt. Måske har de endda hørt om begrebet “kronisk sorg”, som skræmmer dem. Dermed er de ikke bare i sorg, men oveni også bange for at være i følelsen.

Sorg har en funktion, den er med til at bearbejde det, der er sket. Den må gerne være der. Med tiden kan vi lære at finde ud af, hvad vi skal gøre med følelserne, hvordan vi skal bære dem og agere på dem. Men sorg er aldrig noget, der kan sættes tid på eller noget “man må komme over”. Sorg er hjemløs kærlighed og kan ikke trøstes bort (jf. Bent Falk).

 

Nogle gange er følelser ikke så rare – det er måske sjældent, vi ligefrem føler os overvældet af glæde (selvom, det også kan være en forbudt følelse for nogle at være alt for gladw, løsslupne og i fri leg) – og vi vil gerne være dem foruden.

Måske har vi lært noget i vores opvækst om, at visse følelser er forkerte, og derfor anerkender og lytter vi ikke til dem. Vi viser dem måske heller ikke overfor omgivelserne, men lader dem blive ved med at ulme og vokse indeni os.

Andre gange kan vi føle os overvældet, revet med, overmandet og låst fast af følelserne, og de kan virke umulige at kontrollere. Eller vi nægter at reagere på følelsen, tage ansvar og agere på den, så den får lov til at blive ved med at leve. Eller vi hælder dem uredigerede ud på vores nærmeste – eller bare dem, der tilfældigt står nærmest.

 

Det afgørende er, at vi forstår, at følelserne tilhører os og de kommer fra os selv  – både de “gode” og de “dårlige” – de er der af en grund, og vi har et valg i forhold til, hvad vi gør med dem!

 

Lyt til dine følelser – og VÆLG, hvad du gør med dem!

Hvis du er ked af det, eller vred, så er det ikke i sig selv et problem. Ligesom, det ikke er et problem, at du er glad. Sorgen – og skuffelsen – har også en funktion og er et udtryk for værdien af det, du har mistet.

Følelsen er aldrig problemet i sig selv. De løser ikke et problem, men de har en funktion. Ved at anerkende og turde lytte til dine følelser, har du et valg i forhold til, hvordan du ønsker at reagere på dem. Skal de gå ufiltreret og direkte videre som en reaktion overfor en anden? Skal de bearbejdes og tænkes igennem? Valget er dit. Nogle gange er det det ene, der skal til, nogle gange noget andet. Det er ikke følelserne, der bestemmer, det er DIG.

 

Hvis følelser er koblet fra evnen til at tænke, analysere og vurdere, så kører de vild.
Hvis du derimod er villig til at bruge følelserne som signaler til forstanden om, at der er sket noget, der skal tages stilling til, så kan følelser og tanker arbejde sammen på en frugtbar måde (citat Hanne Hostrup, Kæreste billeder s. 52-53).

 

Følelserne tilhører dig – og du bestemmer!

Følelser opstår af en grund, de opstår i dig, og de tilhører dig.

Der kan være sket ting omkring dig, som du ikke er herre over og følelserne fortæller, at her er der er noget, der skal bearbejdes. Eller, der skal sættes en grænse eller foretages et valg.
Følelsen i sig selv er blot en budbringer. Den vil gerne ses og anerkendes og have plads – og, som nævnt, er det en menneskeret at føle det, du føler. Og lige så længe, som du føler det.

Når tanker og følelser knyttes sammen, er det muligt at få dem til at arbejde konstruktivt på, hvad der er mulighed for at gøre. At foretage de valg, der er rigtige for dig inden for rammerne af det mulige. Det kræver, at vi lytter anerkendende til os selv, at vi tør gå ind i de svære følelser – og at vi tager ansvar for dem.

Det kan være lettere sagt end gjort at få øje på vores følelser, barrierer og reaktionsmønstre. Både at undgå at blive overvældet – eller at lukke ned for at mærke det, vi føler. Det er noget af det, som gestaltterapien / psykoterapi kan hjælpe med – så spektret, du kan agere ud fra bliver større, og valgmulighederne i livet står klarere.

Om ca. 1/2 år er jeg klar til at modtage klienter i terapi, der i mit sidste studieår er til 1/2 pris. Du kan følge med her på side, hvis det er noget, du kan have interesse i.

 

Nytårstanker om tidsforbrug, sociale medier og prioriteter!

Nytår giver ofte anledning til status og reflektion – og ikke mindst tanker om, hvad det nye friske år skal bringe.
Der vil være alt dét, vi ikke har kontrol over. Vi kan kun håbe, tro, ønske og drømme om et godt år.
Og så er der dét, vi rent faktisk kan gøre noget ved – hvordan skal timerne i det nye blanke år, der ligger foran os, bruges? Hvad kan vi, og hvad vil vi? Er det noget, vi skal have mere af? Noget, der skal være mindre af?

Jeg føler, at jeg står i et vadested lige nu, og det gør jeg jo strengt taget også. I gang med tredje år på en helt ny uddannelse, som ovenikøbet rokker min båd i forhold til min væren-i-verden.
Jeg er på vej et nyt sted hen, og det begynder at blive alvor. Hvordan forener jeg min identitet som blogger med min fremtid som psykoterapeut? Hvordan skal jeg fordele min energi, tid og kræfter?

Egentlig er nytårsaften jo ikke anderledes end alle andre aftener. Tiden jo bare går og går, og det ene øjeblik afløser det andet i en uafbrudt strøm – lige til den ikke gør det mere. Alligevel, så er vi mange, der standser op og forestiller os, at NU sker der noget nyt. Årstallet skifter, vi har følelsen – eller måske håbet – om, at viske tavlen ren og gå ind noget nyt og friskt. Vi gør status på året og gør os forestillinger om, hvad det nye skal bringe.

Overskriften er tid

Det handler om TID. Tiden, der går, det vi har lagt bag os og det nye som kommer. Om DIN tid og MIN tid.
Hvad skal de bruges til, de 362 dage, der nu resterer af 2023?
Hvad vil du have mere af? Og hvad vil du have mindre af?

Jeg var i et selskab forleden, hvor der var enighed blandt os seks omkring bordet om, hvad vi gerne vil have mindre af:
Sociale medier!

Seks voksne og rimeligt velbegavede mennesker – hvoriblandt der kan nævnes umådeholden tidsforbrug på fx konspirationsteoretikere, hunderedninger og dessurridning – der egentlig gerne ville lade være eller i det mindste reducere tidsforbruget på det!

Og hvad ville vi have mere af?

REJSER, socialt samvær, anden (mere seriøs) læsning, yoga, naturoplevelser og andre lidt mere – kan vi vel godt blive enige om – lødige og opbyggelige ting.

Valget er vores, tiden er vores, og vores lille rundspørge tyder på, at det er tid til at begynde at lære at blive lidt mere bevidste, når vi lader os suge ind i mega(Meta)-universernes udspekulerede algoritmer og pengemaskiner.

 

Falske sandheder i livet af Morten Albæk giver anledning til reflektion.

Jeg læser lige nu Morten Albæks nye bog Falske Sandheder i livet (reklamelink), som kan inspirere til at ryste flosklerne og tankerne lidt. Fx om, at finde den “lille lykke” og om at skabe mening fremfor “succes” og om se på vores tid som den samme uanset, om vi arbejder eller hvad vi laver. Tid er ikke penge, tid er tid, og vi må værne om den som den vigtigste valuta, vi har.

En ny vej!

Jeg står nu i starten af mit tredje studieår og begynder for alvor at mærke, at jeg har begivet mig ud på en ny vej.
Der er sket små og store forandringer i min væren-i-verden. Mine interesser går i nye retninger og jeg har gennemgået ændringer i min person.

Jeg har skabt en ny retning for mig selv i verden. Og nu mærker jeg også en manifestation af det, som kommer til at kræve nogle nye prioriteter. Hvordan forener jeg mit liv og min identitet som blogger med min fremtid som psykoterapeut?

Jeg føler, at jeg står i et vadested, som jeg alligevel ikke helt kan overskue lige nu. Jeg har besluttet at mærke mine inderste behov endnu bedre – og være mere bevidst om, hvad jeg bruger min tid på. Hvad er det egentlig, der gør mig allermest glad? Og så vil jeg ellers have tiltro til processen med et af gestaltterapiens mantraer:


Don’t push the river – it floats by itself!

 

Eksamen bestået- klar til tredje år på psykoterapistudiet!

I lørdags bestod jeg den mundtlige teoretiske eksamen efter andet år på psykoterapeutstudiet på Nordisk Gestalt Institut. Det betyder først og fremmest, at jeg er klar og godkendt til at fortsætte på overbygningen. Dermed kan jeg efter to år mere blive certificeret psykoterapeut – og faktisk allerede om et års tid, om alt går vel, få lov til at begynde at arbejde med klienter. Tiden går stærkt, og jeg er overlykkelig for, at jeg kastede mig ud i en ny uddannelse! 

Jeg har truffet et livsforandrende valg - som 54 årig - og nu er jeg halvvejs igennem mit studie. Og jeg har allerede nu givet mig selv en større gave end jeg kunne have forestillet mig. En livsforandrende gave, en passion, en ny opmærksomhed, en større glæde, en ny mening og nye fremtidsmuligheder.
Når jeg har været lidt fraværende her på bloggen på det sidste, så er det fordi, jeg har læst til eksamen! Jeg har læst op, og jeg har forberedt mig, og jeg har skrevet ned fra forskellige kilder og forholdt mig til de 66 emner, jeg skulle op og trække 4 af – og tale direkte fra hoften om.
Jeg har haft nogle ekstra sessioner med min lærer, været til en ekstra workshop og haft et par øvedage med to af mine medstuderende. Været en total nørd 🙂

 

Gestaltterapi er en psykoterapeutisk retning, der tager udgangspunkt i, at klient og terapeut sammen og i et ligeværdigt forhold undersøger, hvad der er, og hvad der sker i klienten her og nu. Fortiden er ikke interessant for fortidens skyld, kun i det omfang, den rumsterer i nutiden. Terapeuten analyserer og fortolker ikke, men følger og støtter nænsomt klientens proces. Intet er forkert og alt kan rummes – der er, hvad der er!
Formålet er at skabe klarhed og indsigt for den enkelte, måske ligefrem store AHA-oplevelser, hvor ting pludselig falder på plads og giver en ny vej frem i livet. Ved at opdage sig selv og være opmærksom på egne behov, følelser, tanker og sansninger, bliver der større råderum for at tage valgmuligheder og ansvaret for eget liv tilbage til sig selv.



Jeg har fundet min passion!

Den eksamen har været hver en times forberedelse værd! Ikke bare det faktum, at jeg fik topkarakter – hvilket jeg selvfølgelig er stolt af – men især, fordi stoffet er faldet fuldstændig på plads indeni mig i løbet af processen. Og fordi, jeg har opdaget, hvor meget den interesserer mig – og hvor meget, jeg vil det her. Jeg har fundet min passion, og jeg føler, at jeg er godt på vej til at nå ind til min indre terapeut og forhåbentlig en ny plads i verden.

Det har ligefrem taget bolig i mig, føler jeg, og gestaltterapien, som er den retning, jeg læser, er også en retning i livet, en væren-i-verden. En vågen opmærksomhed på mig selv og andre. På det, jeg gerne vil, og det jeg gør – eller ikke gør. På at være tilstede i nuet. På, at ansvaret for mit liv og mine behov er…mit!

 

Det handler ikke om at kunne en masse udenad og være teoretisk som terapeut. Tværtimod! Men det handler om at kunne være nærværende, empatisk og autentisk tilstede, at være vågent opmærksomhed på, hvad der foregår, og støtte sin klient i at opdage sig selv.

 

 

Tiden er din!

At påstå, at det aldrig er for sent at starte en ny vej i livet, er vel en sandhed med modifikationer. En dag, så er det for sent! Livet varer ikke evigt, og at se det faktum i øjnene er netop vejen til at være tilstede i nuet – og se at få trukket de valg, vi ønsker, kan og vil, netop også før det er for sent.

Og, når det er sagt, så mener jeg jo bestemt ikke, at vi behøver lade alderen stå unødigt i vejen for vores ønsker og drømme. Tiden er din, og du har hver dag små og store valg, du kan træffe – hvis du vel at mærke er opmærksom på dine behov og dine muligheder.

Satre påstod endda, at vi mennesker ikke er andet end summen af vores valg.

Jeg har truffet et livsforandrende valg – som 54 årig – og nu er jeg halvvejs igennem mit studie. Og jeg har allerede nu givet mig selv en større gave end jeg kunne have forestillet mig. En livsforandrende gave, en passion, en ny opmærksomhed, en større glæde, en ny mening og nye fremtidsmuligheder.

Nu glæder jeg mig til at klø på med 3. år – med mere teori, praktisk øvelse i terapeutrollen og fortsat egenudvikling – og jeg ser så utroligt meget frem til den dag, jeg kan begynde at støtte andre i deres proces ♥

Du vil stadig kunne følge med undervejs her på Qland!

 

Snart halvvejs som psykoterapeut! Her er de tre største ændringer i mit liv.

Tiden er fløjet afsted fra jeg besluttede mig til at tage en ny uddannelse – og til nu, hvor jeg forbereder mig til 2.års eksamen på psykoterapeutstudiet. Fire år føltes som meget lang tid, da jeg gik i gang, men jeg kan love for, at det går stærkt, og det er aldrig for sent at lære nyt og udvikle sig. Livet er jo i sig selv én lang proces.
En uddannelse – og et senere virke – som psykoterapeut involverer først og fremmest én selv som menneske, og jeg føler, at jeg har udviklet mig både fagligt og personligt over de snart to år, der er gået. Her får de tre største ændringer i mit liv.


Jeg har vist skrevet det før, men jeg er stadig ovenud lykkelig over, at jeg startede en ny vej i livet og begyndte på en ny uddannelse på psykoterapeut. I dag kan jeg slet ikke forestille mig at skulle have undværet den udvikling, jeg er igennem, alt den nye viden, jeg får og det intensive arbejde, der gør, at jeg kan blive mere og mere mig selv og finde en bevidst måde at være i verden på.
Og, at jeg endda om et par år vil kunne bruge det til forhåbentlig skabe værdi for andre, og dermed mig selv.

 

Jeg søgte mening! En mere bevidst måde at være i verden på, udvikling og fordybelse. Nok ikke så fremmed en følelse for mange, når vi kommer til en vis alder. Det er tid til at vende ind, søge en indre tilfredsstillelse ved livet – og det er netop dét, jeg oplever at få.

 

Et solidt fundament

I starten af oktober gælder det 2.års eksamen, primært teoretisk, der skal give adgang til de kommende to års uddannelse til psykoterapeut. De næste par år bliver intense med endnu mere læsning, opgaver, terapi/supervision og eksaminer.

Jeg mærker tydeligt, at der nu stille og roligt er ved at være et fundament i mig, som er mere robust og solidt, der er mere ro på de indre processer.

 

Jeg havde håbet og ønsket, at jeg kunne opbygge en større stamina – en større mental styrke til at stå i de hårde og svære ting, i modstand og især i forhold til angsten for at være eller gøre noget forkert. Et mod til at være MIG og tro på, at det er godt nok. Jeg mærker, at det begynder at lykkes!

 

Jeg har helt overordnet fået større opmærksomhed på, hvad der sker i mig selv – og i andre, hvilket er en afgørende forudsætning for at kunne blive en god terapeut en dag!

Og selvfølgelig er jeg også allerede en hel del klogere på gestaltterapien og alle dens værktøjer – og er ved at være klar til teoretisk eksamen. Men de to første år på Nordisk Gestalt Institut er centreret om den studerendes egen udvikling ud fra devisen først prøve, så forstå.

Jeg har prøvet at lave 3 nedslag i de mange små og store ændringer, der er sket i mit liv.

Eller rettere i måde, jeg ER i mit liv på!

 

1. Jeg er bedre i kontakt med mine behov

Det allerførste, og meget fundamentale, som jeg instinktivt lagde ud med at fokusere på var mine egne behov. At gøre op med “bør og skal” og tænke mere i, hvad jeg egentlig har lyst til og brug for.

Én af de definitioner, som grundlæggeren af Gestaltterapien, Fritz Perls, har givet af psykisk sundhed er:

At kunne mærke og rangordne sine behov
– og gå efter dem
inden for rammerne af det mulige.

 

Det lyder måske enkelt, men for mange af os, der har været vant til gerne at ville gøre det “rigtige”, og være gode og tilpasse os, er det ikke så let at mærke egne behov og give slip på altid at skulle og burde.

Det handler om at være i verden med opmærksomhed, og det er jeg blevet meget, meget bedre til! Jeg er vendt langt mere ind i min egen væren og i nydelsen og i nuet.
Det handler derimod ikke om, at noget er forkert og partout skal laves om, men om at BLIVE DEN, MAN ER!

 

2. Jeg lytter mere og redder mindre

Måske kender du det fra dig selv: mange, og nok særlig mange kvinder, har “Den store Redder” i os. Vi vil så gerne fixe og ordne og glatte ud.

Jeg har haft meget travlt med at skulle springe til og hjælpe og komme med gode råd.  I den bedste mening og uden at forstå, at os “reddere” nemt også kan komme til at virke krænkende og bedrevidende, og at vi i virkeligheden selv kan søge anerkendelse ved at påtage os den rolle.

I dag har jeg knap så travlt med at skulle løse alting for alle andre – og jeg synes selv, at jeg er blevet langt mere fokuseret på at lytte, være i dét, der er, og møde andre i deres udgangspunkt mere end mit eget. Jeg prøver ikke at overtage og komme med råd på samme måde som tidligere ( i alt fald ikke helt så meget 😉 )

Jeg har forstået, at vi hver især har et ansvar for at bede om det, vi har brug for.

 

3. Jeg forstår projektioner – både mine egne og andres.

Noget af det allersværeste og allervigtigste for mig har været at forstå projektioner. Virkelig at forstå det helt ind i sjælen.
At dét, vi hører og ser, og dét, vi siger, kommer fra os!

 

Det giver en kæmpe RO at forstå, at jeg ikke er prisgivet til andres meninger, at jeg ikke har overgivet magten om, hvad der er rigtigt og forkert til andre.
Dét, andre siger til dig, kan du tage ind og smage på – du kan beholde det eller du er i din fulde ret til at spytte det ud igen. Det er jo deres meninger, deres måder at se verden på, der kommer til udtryk. Det behøver ikke have noget med dig at gøre.


Jeg forsøgte at beskrive det i indlægget om Jørgen, der havde skrevet en grim kommentar her på bloggen.
Jeg blev faktisk ikke en gang ked af, hvad han skrev, fordi jeg forstod, at det handlede om ham.

På samme måde kan jeg også ind imellem undersøge mine egne holdninger ekstra gang og spørge mig selv om, hvad det mon handler om.


******

Alt i alt kan du måske fornemme, at jeg er vendt mere ind i mig selv – og er knap så meget ovre i andre.
Jeg er i kontakt med, hvad der sker i mig både i mine tanker, følelser og i min krop.

Jeg er bestemt også opmærksom på de andre, og jeg kan nu være det på en ny måde, uden de samme forsvarsmønstre, uden angst for at blive dømt, og uden en følelse af at skulle levere en slags misforstået modydelse for at have lov til at være her.

Nu gælder det eksamen – og to spændende år mere, som i højere grad kommer til også at handle om, hvordan jeg kan give alt dette videre som terapeut.
Jeg glæder mig til at det hele ♥

 

56 år i dag – og fire år tilbage som midaldrende!


Så blev det igen den tid på året! Jeg synes eller lige, jeg blev halvrund, men fra i dag hedder det 56 år!
Ikke ung, bestemt ikke, ikke gammel, ældre – ja, jeg er i alt fald ældre end i går. Nå ja, jeg er vel midaldrende og har været det længere, end jeg lige har set i øjnene.


56 år! Tillykke til mig.
Jeg er ikke ung, det behøver vi vist ikke diskutere, og heldigvis for det. Been-there, done-that.
Heller ikke gammel, hvad f….. er det egentlig også for et ord at bruge. Som en gammel ost eller et eller andet udtjent inventar. En rusten bil. Moden, ok det kan en ost jo også være, men den er mere spiselig – faktisk delikat. Som en saftspændt solmoden frugt, lige til at nyde synet og smagen af.

Yes, jeg foretrækker moden. Og så kan jeg jo passende rådne en dag, når det bliver alt for meget. Forhåbentlig først om mange, mange år. Det er meget bedre end gammel – udtjent, uddateret. Ok, måske, når jeg er 90, så vil jeg overveje det.

Lige nu er jeg så i kategorien midaldrende. Og det har jeg åbenbart, jf. Den danske Ordbog, været i en rum tid. Faktisk i 11 år, uden at jeg har tænkt videre over det. Og nu er der kun 4 år tilbage, før jeg officielt bliver…..moden. Ingen grund til en blød landing med en in between og intetsigende betegnelse som ældre. Jeg vil være moden med al den livskvalitet, som forskningen viser, der følger med.

Livet i 50’erne

50’erne har allerede budt på en del for mig. En nem overgangsalder – og bedst, som jeg skulle nyde livet uden smerter og PMS, så gik der lige 1½ år, så var der jo bingo i mammografiscreeningen. Sikke en rystetur!

Nu er der gået tre år, og skrækken har lagt sig. Jeg har for alvor forstået, at livet ikke varer evigt – heller ikke for mig. Jeg bevæger mig stille og roligt helt ud på den anden side, og om alt går vel, er jeg i en helt normal risiko, som alle andre kvinder, om 2 år.
Så her er et område, hvor jeg er ret glad for, at tiden går stærkt!

På den anden side, er jeg ret sikker på, at forløbet fik skubbet mig i gang med min nye uddannelse til psykoterapeut.
Og er der noget, man kan glæde sig over i 50’erne, så er det iflg. videnskaben bedre kognitive evner, bedre lederevner og generelt bedre vitalitet, når det kommer til at udføre opgaver med lidenskab og vigør.
Jeg føler mig også som en langt mere motiveret og bedre studerende end første gang!

Jeg er nu på andet år og godt på vej til at få gestaltterapien ind under huden som livsstil og væren-i-verden. Det er både hårdt arbejde, men baner også vejen for en lettere og gladere gang på jord.

Og jeg er fuld af lyst og forventninger til at bruge det professionelt om et par år. Fordi det giver mening.

Fra at-have-liv til at-være-liv

At være midt i livet kan betyde, at man går fra et at-have-liv til et at-være-liv.
Stræben efter succes, status og materiel velstand afløses af ønsket om væren, og glæden ved det meningsfulde, givende og skabende.

Det er ikke fordi, jeg fornægter livets goder og lækre oplevelser, og jeg synes fx stadig hudpleje er sjovt – også at dele her på Qland.
Men jeg føler selv, at alderen har åbnet mine øjne for et at-være-liv. Dels bare at nyde det noget mere, og kræve mindre af mig selv, dels også at søge det meningsfulde. Jeg vil have meningsfulde relationer, hvor man kan være i ordentlig kontakt og også kan finde ud af at dele det, der er vigtigt. Og jeg vil skabe kompetencer hos mig selv, så jeg kan lave noget givende og meningsfuldt som psykoterapeut resten af livet.

En af mine rigtigt gode, og kloge, veninder, som er i 70’erne, udtrykker det sådan, at hun nu føler at være gået fra et at-blive-liv til et at-være-liv.
Fra at skulle blive til noget, hele tiden være på vej, til at kunne VÆRE. Til at nyde, det der er, og til at være taknemmelig og tilstede, der, hvor hun er. Det er meget inspirerende.
Har man den evne, og lægger dertil den med alderen generelt stigende livskvalitet og glæde, større empati, selvaccept, psykiske styrke og evne til kompromiser, så er der masser af muligt godt at se frem til.

Vi ved aldrig, hvad der sker, men jeg går nu med forventning og nysgerrighed ind i de sidste fire år som officielt midaldrende.