The Ole Glow


Ole-henriksen-blogger

Nu skal I, som lovet, have historien om mit dejlige møde med Ole Henriksen i fredags. Det er jo ingen hemmelighed, at jeg er KÆMPE fan, hvilket jeg også fornyligt har skrevet i min anmeldelse af hans nye bog, som i øvrigt strøg direkte ind på alle bestsellerlisterne og udkommer på engelsk senere på året (læs mere her).

Vi var samlet 12-13 utroligt heldige bloggere til at møde Ole Henriksen og få en introduktion til hans grundlæggende viden om hudpleje, og hvordan man opnår “The Ole Glow”. Ja tak, jeg vil gerne have noget Ole Glow, for han er et fantastisk forbillede med sine 65 år og ultra vitale krop, sind og flotte hud. Tænk lige over det – manden er 65!!! (og nå ja, jeg er 50 🙂 )

Udover hans foredrag fik jeg også lejlighed til at tale med ham, og man kommer hurtigt vidt omkring. For hemmeligheden bag Oles ungdommelighed – for det er jo på mange måder dét, det handler om – ligger i hele hans livsstil. En livsstil, som jeg personligt på mange måder kan relatere til.

Her Ole Henriksens bedste råd til en ungdommelig livsstil!

  1. At være flittig med at holde sig i form. Ole er selv generelt utroligt flittig med sit arbejde, udvikling af nye produkter, sine hyppige rejser, men derudover også med sig selv. Han forstår simpelthen ikke de mennesker, der går i stå med at holde sig i form. Selv laver han bl.a. 300 armbøjninger HVER DAG og han føler sig stadig lige så fysisk stærk og energifyldt, som da han var ung. For ham er alder ikke et issue – det er personligheden, der tæller. Så her har Ole og jeg en fælles mission! 
  2. At være flittig med sin hudpleje. Flittigheden gør sig også gældende i hudplejen, hvor han opfordrer til at bruge nogle minutter morgen og aften. At gøre det til et hyggeligt ritual og NYDE DET. “Take pride in who you are”, som han udtrykker det.  Med de rette produkter og den rette livsstil kan en problemhud rettes op på få uger.
  3. At have et positivt sind. Fliden, livsmodet og energien kommer ikke mindst af beslutningen om at gå ned ad den positive sti. At vænne sin hjerne til positiv tænkning, at værdsætte sig selv og andre. Og Ole har selv været med til at dokumentere forskellen i hjernen i tv-programmet “Jeg vil være Ole Henriksen”.
  4. At være mådeholden, uden at være fanatisk. Han nyder gerne et glas vin eller en vodka, men drikker aldrig til hverdag. Det skal med hans egen ord være en nydelse, men ikke være noget, der tangerer et afhængighedsforhold.
  5. At begrænse sukkerindtaget er vigtigt for en flot hud. Flere undersøgelser peger på det samme – sukker gør huden uelastisk og ælder den. Hvis du læser Oles bog vil du flere gange se, at han mener det alvorligt – sukker er noget af det værste for din hud (og det er lige meget, om det hedder rørsukker, honning eller andet). Igen betyder det ikke, at du ikke kan spise en chokoladekage – du skal bare ikke gøre det hver dag.
    Salt er i øvrigt også noget, som Ole ikke er stor fan af!
  6. At exfoliere huden er alfa og omega for ALLE hudtyper (på nær rosacea). Selv meget tør hud skal exfolieres for få de døde hudceller væk og åbne op for plejeprodukterne. Exfoliering hjælper på rynker og livløs hud og giver den eftertragtede jævne hudtone. Han anbefaler fx sin professionelle Power Peel 2 gange om måneden. Fås på Nicehair.dk på tilbud her.
  7. At huske øjenomgivelserne. Et lille hurtigt tip fra Ole til sidst: Husk at bruge produkterne helt oppe under øjenene! Her trænger huden til ekstra pleje, så vær ikke bange for at lægge masker og cremer helt op under øjnene!

Ole Henriksen er i Danmark for at fortælle om sit helt nye tre-trins produkt Power Bright 25% vitamin C intensive treatment system, som har været undervejs i mere end et år. Det har professionel styrke og er baseret på behandlingerne fra hans SPA. Den hjælper med at opnå den flotte “Ole Glow” bl.a. ved hjælp af markedets højeste koncentration af C-vitamin, der giver huden en mere ensartet og strålende tone og sund glød med færre linjer. Efter 8 uger skulle den kunne reducere hyperpigmentering med op til 82%.

ole-henriksen-blogger

Man behøver bare at se på hans egen 65-årige hud, for at se, hvad han mener – den er glat og jævn, og der er kun de rynker, der skal være, når man smiler – og det gør han en hel del!

Power Bright, som er det nyeste i hans Power Peel serie, lander først i butikkerne i uge 37, men indtil da – så gør brug af hans andre gode råd og produkter, der indeholder høje koncentrater af syre. Læs mere her.
Jeg skal nok også vende tilbage med en udførlig beskrivelse af Power Bright systemet til den tid.

Snyde-falafler og perle couscous

al-fez-falafel-couscous
Det behøver ikke at være svært, hvis du vil spice hverdagskøkkenet lidt op med retter fra det libanesiske og marrokanske køkken. Folkene bag Al’fez har rødder i mellemøsten og har succes med at bringe de traditionelle smage ind i køkkenerne over hele verden.

Jeg var ret spændt, da jeg skulle prøve falafel-mix fra Al´Fez. Normalt er jeg ikke den store fan af færdigblandinger, men her er der altså ikke tale om en masse e-numre. Desuden er jeg ret vild med falafel, men har aldrig fået kastet mig ud i at lave det selv, fordi det umiddelbart kan virke lidt besværligt, især med alle krydderierne. Med denne her blanding har du dine falafler klar til stegning på få minutter! Så der er tale om en hurtig hverdagsret, som ovenikøbet er perfekt til en kødløs dag, som mange af os er blevet fan af.

Det er lidt vildt, for du rører det velduftende krydrede kikærtepulver op med 1,7 dl. vand – lader det stå et par minutter – og så er du klar til at stege dine falafler, som i øvrigt ikke skal have ret lang tid. Det er nemt, og det smager rigtigt godt.

al-fez-falafel
Som tilbehør lavede jeg Al´Fez perle couscous, som er lidt store og bløde “gryn” lavet på 100% durum, så de minder lidt om pasta. De skal kun koge i 12 minutter, så de er et nemt alternativ til ris, pasta og kartofler.
Jeg lod dem køle en anelse ned, og blandede derefter med tomater, agurk, rød peber, rødløg og lidt koriander og en god gang rucola på toppen – og en dressing med citron, hvidløg, salt/peber og olivenolie. Variationerne er naturligvis utallige.

al-fez-couscous

perle-couscous

Falaflerne er også oplagte som fyld i pitabrød til en hurtig gang aftensmad.
Du finder Al´Fez på hylderne hos bl.a. Bilka og Menu.

voksenlivsstil-spons

Al’fez har sponsoreret smagsprøverne til min test!

Nu skal buketterne være vilde!

Det er blevet moderne at gå ud i haven og naturen og lave sine egne smukke buketter, der ikke er stramt og fint bundet. Nu skal de være vildere og mere naturlige, fylde, gerne være blandede og have højdeforskelle. Blandt mine favoritter, som er på vej i min have lige nu, og som efterhånden er til at betale i butikkerne, er pæoner, eller bonderoser.

buketter-fra-haven-bog
Billedet er fra den nye fine og inspirerende bog Buketter fra naturen og haven, hvor Margit Engen og Peter Bilde Fogh rammer lige ned i den nye – og i virkeligheden gamle og nostalgiske – blomstertrend.

Her får du virkelig inspiration til at gå i haven eller i naturen – og bruge det forhåndeværende – til at skabe de smukkeste buketter og dekorationer. Der er udførlige beskrivelser af planterne og blomsterne, og til hvad og hvordan du sætter dem sammen, og ideer til utraditionelle vaser.
buketter-fra-naturen-og-haven-bog

Bogen er i sig selv smuk som en blomst at have liggende fremme, og jeg tænker, at den kunne være et skønt alternativ til en buket som fx værtindegave. Så kan vedkommende selv gå ud og lave en masse fine buketter! 🙂

Bogen koster ca. 250 kr. her på Saxo.com (affiliate link)

Jeg må lige slutte af med endnu et af de mange flotte billeder fra bogen – for det er ren barndom, sommer og farmor for mig med kornblomster, valmuer og margueritter. Så bliver det ikke mere dansk sommer! Dejligt, at stilen er tilbage.

vilde-buketter

 

pHformula – effektfuld behandling til anti-age, pigmentering, acne m.m.

phformula-koebenhavn

I sidste uge var jeg inde og få en meget, meget lækker og virkningsfuld ansigtsbehandling hos pHformula hudplejeklinik på Østerbro i København. pHformula er meget innovative og effektfulde hudplejeprodukter til både professionel, lægelig brug og til hjemmebrug. De befinder sig et sted mellem lægemidler og kosmetiske produkter, et såkaldt ”pharma-cosmeceutical” behandlingssystem – et slags ufarligt alternativ til kirurgiske indgreb. PhFormula produkterne bygger bl.a. på nye anerkendte teknologier, der transporterer syrer, vitaminer, antioxidanter samt anti-inflammatoriske ingredienser helt ned i huden.

Det skal med det samme siges, at du også kan få pHformula behandlinger mange andre steder i Danmark, så læs roligt videre, selvom du ikke bor i nærheden af København (se listen her).

Klinikken på Østerbro er mærkets egen flagship store, hvor de både giver os “almindelige” kunder behandlinger og gratis rådgivning, men også har undervisningscenter for kosmetologer, læger og sygeplejesker, der bruger pHformula. Du kan simpelthen gå ind og booke en gratis personlig hudplejeshopper i 30 minutter, hvor du får rådgivning om den helt rette pleje og behandling af din hud. Læs mere og book her.

phformula-cremer
Jeg må sige, at jeg fik en meget behagelig og grundig behandling med de avancerede produkter, og jeg gik derfra med en følelse af en hud, der var mere strålende og virkeligt “pumpet op” med fugt. Her efterfølgende kan jeg se, at min hud ser flottere, glattere og mere ensartet ud end før behandlingen. Jeg fik efter Rie fra pHforumla’s vurdering en M.E.S.O skin resurfacing, hvor man bliver rullet med små nåle (Micro needles), så hyaluronsyren og vitaminerne (A og C) trænger bedre ned i huden. Igen er vi imellem det medicinske og kosmetiske, og behandlingen omtales derfor også som det bedste alternativ til medicinske peelings.

Nålene, som i mit tilfælde var 0,5 mm. – dvs. mere end man normalt anbefaler til hjemmebrug – laver små huller i huden, hvilket kickstarter hudens reparationsproces og dannelsen af kollagen og elastin. Efterfølgende ser min hud mere spændstig ud, og der er vitterlig små linjer i panden, som er helt væk. Det er en fantastisk behandling, som kan anbefales til alle – og kan bookes her.

De allermest kraftige af pHformula produkterne bruges af læger og sygeplejesker, fx til opheling efter operationer eller ved svære hudproblemer, mens man hos de udvalgte pHformula kosmetologer kan få skræddersyede ansigtsbehandlinger inden for følgende hovedområder:

  • Moden, ældet og for tidligt ældet hud. Begyndende linjer og rynker. Karsprængninger. Spredte pigmentpletter/leverpletter.
  • Hyperpigmentering. Pigmentskjolder fx forårsaget af overdreven soldyrkelse, hormonelle forandringer eller stress.
  • Acne, uren hud, fedtet hud. Grove porer, overfladiske ar.
  • Kronisk rødme, karsprængninger, hud der er disponeret for rosacea eller uren hud med megen rødme.

phformula-produkter-virkning
Efter endt behandling, eller rådgivning fra den personlige hudplejeshopper, er det muligt at købe produkterne til hjemmebrug, men de meget kraftfulde produkter kan ikke købes første gang uden en forudgående behandling eller vejledning (hudanalyse og vejledning er gratis). Produkterne indeholder i øvrigt hverken parabener, farvestoffer, kunstige duftstoffer eller mineralsk olie (der kan virke tilstoppende i huden).

Jeg er nu gået i gang med at prøve nogle af produkterne hjemme, som jeg vil vende tilbage til. Men allerede nu kan jeg fortælle, at det er en meget enkel og overskuelig serie, hvor du kun behøver at vælge et enkelt eller nogle få produkter. Mange af dem indeholder vitaminer eller frugtsyrer, der ret hurtigt synes at gøre en synlig forskel for huden. Flere af produkterne har desuden multifunktioner, så det handler bestemt ikke om, at du skal ud og investere i ti nye ting. Et godt eksempel er det geniale renseprodukt Exfo Cleanse, som indeholder syrer og vitaminer, og hvor du i ét og samme produkt har øjenmake-upfjerner, ansigtsrens, daglig mild peeling og maske.

 

voksenlivsstil-spons

pHformula har stillet behandling, rådgivning og produkter til rådighed for min test. Holdningerne er 100% mine. 

Jeg skal møde Ole Henriksen!

Der er ganske få mennesker, som jeg virkeligt alvorligt er fan af. En af dem er Ole Henriksen. Jeg elsker hans store venlighed overfor andre og hans evne til at se det positive. Han er ikke bange for at dele ud af sig selv, rose andre, og få dem til at føle sig godt tilpas. Det, synes jeg, vi alle kan lære af!

Og nu skal jeg endelig møde ham!!!!!
Det er et stort og mangeårigt ønske, der går i opfyldelse, når jeg fredag er jeg inviteret til bloggerevent med Ole.
Jeg kan næsten ikke vente  – heller ikke med at vende tilbage her på bloggen med mit indtryk af mødet, hans råd til gode hudvaner og med den nyhed, han efter sigende også har med i ærmet. Så du hører helt sikker mere i weekenden 🙂

Jeg har skrevet lidt om min begejstring for Ole Henriksen før – i indlægget om hans nye bog, som du kan læse her.

Perfekt_hud-ole-henriksen

Eksklusiv syltetøj til voksne

 

spiritus-marmelade-den-gamle-fabrik

Jeg har fået lov at prøvesmage de tre nye varianter af “voksen-syltetøj” med spiritus, som her for et par uger siden blev lanceret af Den gamle Fabrik.

Udover den smukke emballage, hvor tallene angiver det høje indhold af frugt, synes jeg, at smagene er usædvanligt gode. Ingen af varianterne smager igennem af spiritus og er ikke “sprittede” på nogen måder, men den nøje udvalgte rom, whisky og cognac løfter og afrunder bare smagen af bærrene og gør smagen mere eksklusiv end normale marmelader. I stedet for bare at være piv-søde er de fine og sofistikerede i smagen og kan bruges fra alt til et stykke brød til ost, lagkager og desserter. Faktisk kom det bag på mig, at de kun koster 23 kr. for et glas!

Og det er altså ikke noget, man bliver fuld og tosset af! I den mest kraftige variant, Vilde blåbær & Skotsk whisky skal du spise et helt glas for at nå op på 1 genstand. I Danske Solbær & Jamaica Rom er der 0,19 genstand i et helt glas syltetøj svarende til  0,98 ml alkohol pr. 100 ml syltetøj. I den sidste, Søde Appelsiner & Cognac er der ca. ½ genstadig i et glas syltetøj.

Det er meget sjovt, for mine personlige favoritter er Solbær & Rom og Appelsiner & Cognac, og det er to lidt bitre varianter, som jeg normalt ikke ville foretrække. Sammen med spiritussen sker der bare noget, og de smager begge fantastisk godt.

Den gamle Fabrik har udviklet en række fine serveringsforslag, og jeg kunne godt blive inspireret til at lave en flot en osteplanke i stil med denne (se opskriften under billedet). Jeg ville bare vælge min favorit med Solbær & Rom i stedet 🙂

osteplanke-opskrift

Osteplanke med ristet rugbrød og Spiritussyltetøj med Vilde Blåbær & Skotsk Whisky
4 pers.

150 g rød kitost (eller andre oste)
150 g fransk gedeost
150 g blå ost
150 g flødeost
150 g lagret ost

230 g Spiritussyltetøj med Vilde Blåbær & Skotsk Whisky

250 g ristet rugbrød

TIP: Se min opskrift på ristet rugbrød her.

 

voksenlivsstil-spons
Jeg skal gøre opmærksom på, at smagsprøverne til mig er sponsoreret af Den gamle Fabrik, men holdningerne er naturligvis 100% mine. 

Nu starter jeg en 90-dages IMEDEEN Challenge! Følg med på bloggen

Når man som jeg har rundet de 50 – eller bare 30 eller 40 for den sags skyld – kan man selvfølgelig godt se, at alderen begynder at sætte sine spor i ansigtet. Jeg hører til dem, der foretrækker et sundt og naturligt udseende, hvor jeg står ved min alder, og hvor rynker ikke er forbudt. På den anden side vil jeg gerne gøre en indsats for at holde mig så pæn og ungdommelig som muligt – uden at tage drastiske metoder som fx indsprøjtninger i brug!

Jeg mener nemlig, at vi kan gøre rigtigt meget selv med vores livsstil og daglige hudpleje. Jeg er ikke i tvivl om, at det betyder noget for udseendet, hvordan vi behandler vores hud udefra, men bestemt også – og måske endnu mere – indefra. Der kommer fx større og større fokus på irritationer i huden og på næringsstoffer som C- og E-vitamin, der beskytter mod oxidativt stress.

imedeen-time-renewal

Nu er jeg startet på en 3 måneders periode, hvor jeg vil teste effekten af de kendte hudplejetabletter fra Imedeen. Konceptet er, at jeg i øvrigt bare gør, som jeg plejer. Så Imedeen er nu bare blevet en del af min normale morgen- og aftenrutine sammen med mine andre vitaminer og mineraler, fiskeolie, matcha-te, ingefær- eller havtornshots, og hvad jeg ellers kan finde på at give mig selv af gode sager.

Jeg tager 2 Imedeen tabletter morgen og aften. De er i øvrigt super lækkert indpakket i individuelle små poser med hhv. en sol og en måne på, så der ikke er noget at tage fejl af.

imedeen-virker-det

Imedeen Prime Renewal er specielt designet til os på 50+. Produktet gør huden mere glat, blød og spændstig.  Derudover bidrager indholdet af C-vitamin til dannelsen af collagen og mindsker derved synligheden af linjer og rynker. De indeholder både Vitamin C og E, men også zink, udtræk fra hvid te, kamille, tomat og vindruekerner samt et fiskeekstrakt med unikke proteiner, der ligner dem, vi har i huden, som spiller en rolle for hudens fugtbalance. Og det er selvfølgelig ikke kun ansigtet, men hele kroppen, der får glæde af Imedeen. Det skulle bl.a. kunne mærkes på behovet for bodylotion. Men nu får vi se!

Der findes også Imedeen Derma One til dig mellem 30 og 40 år (her er det slet ikke for tidligt at tænke på anti-age) eller en Time Perfection til dig, der er i 40’erne. Du kan læse mere her.

Efter måned 1 vil Imedeen begynde at arbejde i de dybe hudlag uden de store synlige resultater.
Efter måned 2 vil huden begyndes at føles mere fugtet.
Efter måned 3 skulle resultatet kunne se i form af en mere strålende, blød og glat hud.

Jeg glæder mig rigtigt meget til at dele mine oplevelser af, hvordan en 90-dages Imedeen Challenge virker på huden.

Skulle du også have fået lyst til at tage udfordringen op, kan tabletterne købes i fx Matas eller på Imedeen.dk.

voksenlivsstil-spons

Indlægget er sponsoreret af Imedeen, der stiller hudplejetabletter til rådighed for min 90-dages Imedeen Challenge, men ord og holdninger er mine.
Imedeen er et kosttilskud, der ligesom alle andre kosttilskud ikke kan erstatte sund og varieret kost. 

Mit hjem er mit slot 2016

mit-hjem-er-mit-slot-frederiksberg-7

I dag brugte jeg eftermiddagen i haveselskabets Have på Frederiksberg til udstillingen Mit hjem er mit slot. Selvom vejret vekslede lidt mellem sol og regn, hyggede min veninde og jeg os med gå rundt derinde og få lidt inspiration til både planter og blomster, havegrej, nyt og gammelt til boligen, lækre kelimpuder, olivenolie, saltscrubs og meget mere.

Hvis du er i nærheden af Frederiksberg i weekenden, hvor vejret jo skulle blive rigtigt godt, vil det helt sikkert være et hyggeligt udflugtsmål. Læs mere om udstillingen her. Ellers får du lidt stemningsbilleder her og et par af mine tips.

Skulle du komme forbi, så husk at gå over og så en gratis scrub af dine hænder hos Danica Skincare (tidligere kendt som Saltskrub.dk). De har de mest vidunderlige scrubs og naturlige olier. Ellers tjek deres webshop ud her.

mit-hjem-er-mit-slot-frederiksberg-2016

Hos Urban Garden finder du det fedeste grej til haven. Bl.a. fra Dorthe Kvist by Nelson Garden, som har designet en feminin linje af haveredskaber og planteposer. Tjek det ud her.

mit-hjem-er-mit-slot-frederiksberg-1

Jeg kunne ikke stå for denne fine dåse med plast opbindingstråd, der også kan bruges til poselukkere.

dorthe-kvist-havegrejOg ellers er det bare at gå og nyde det og lade sig inspirere…..spise lidt lækker frokost eller en is fra Social Foodies (verdens bedste stracciatella – og meget mere!).


mit-hjem-er-mit-slot-frederiksberg

mit-hjem-er-mit-slot-frederiksberg-3

mit-hjem-er-mit-slot-frederiksberg-5

 

Mød mig i Modemagasinet IN

in-jeanette-hylleborg
Det nye juninummer af Modemagasinet IN er lige kommet på gaden, og her stiller jeg og tre andre kvinder op og fortæller om vores erfaringer med overgangen til det grå hår.
For gråt er hot – og heldigvis for det. For vi kvinder skal da have lov til at elske vores alder og det grå hår, hvis vi har lyst til det.

in-graat-haar
Personligt besluttede jeg kort før min 50års fødselsdag, at det er tid til at sige farvel til de gyldne lokker (læs mere her). Eller farvel til Skt. Bernhardshunden, som en stylist udtrykte det mindre diplomatisk, men derved gav mig det endegyldige spark. Det var nemlig slet ikke ondt ment – han kunne virkelig bare godt lide min naturlige farve og tak for det. Nu er jeg super glad for at kunne stille op som repræsentant for os modne kvinder, der vil have lov til at stå ved vores alder. For alder, modenhed, gråt hår – det hele er med til at skabe personlighed, karakter og stil, hvis du spørger mig.

I IN kan du læse om os alle fire, der foruden mig er Bettina Beltner (47 år), Birgit Axelsen Schack (59 år) og Anja Camilla Alajdi (44 år). Hvornår de første grå hår viste sig, hvordan overgangen blev taklet og tips til pleje, styling og makeup til det grå hår.

En mand der hedder Ove – nu på film!

en-mand-der-hedder-ove
Lige hjemvendt fra forpremiere på den svenske succesfilm En mand der hedder Ove, må jeg lige dele min begejstring. Har du læst succesromanen af samme navn af svenske Fredrik Backman, så har du allerede grinet og grædt over Ove én gang – og du kan helt sikkert komme til det igen, hvis du går ind og ser filmen. Og ellers kan nye kommende fans begynder her.

Ove er kvarterets gavne og hidsige pedant, som går den daglige inspektionsrunde i kvarteret og sikrer, at affaldet er sorteret korrekt, garagerne er aflåste, og der ikke kører biler på området. Livet er i og for sig enkelt for Ove – ret skal være ret, og ordentligheden og retfærdigheden skal herske hele vejen igennem. Ove er ordentligheden selv, inderst inde også som menneske.

Oves hidsige replikker falder i en lind strøm, ikke uden humor, men bag den bitre facade findes også en historie og en stor sorg. Så stor, at Ove gentagne gange, uden held, forsøge at tage sit eget liv – i det pæne tøj og med alt bragt i sirlig orden omkring sig. Han bliver hele tiden forstyrret i sit forehavende af alle de idioter, der omgiver ham.

De nye naboer, den irakiske Parvaneh, der forstår at give Ove kærligt modspil, og hendes – i Oves øjne – uduelige mand og deres to små piger bliver et vendepunkt for Ove, der langsomt tvinges til at lade paraderne falde og lade det store hjerte af guld vise sig.

Filmatiseringen af bogen er utrolig vellykket, og Ove fremstår præcis, som jeg kunne have forestillet mig ham. Rolf Lassgård spiller hovedrollen helt igennem fantastisk, brysk og hjertevarm på én og samme tid. Man får mange grin filmen igennem, men man bliver også rørt af den skæbne, der ligger bag det hårde og regelrette ydre, når vi kommer tilbage i tiden og oplever Oves liv og barske skæbne. Det er ikke for ingenting, at filmen er blevet en af de største successer i nyere svensk filmhistorie. Jeg tror også, den bliver et kæmpe hit i Danmark.

Lige meget, om du har læst bogen eller ej, kan jeg kun anbefale at gå ind og se filmen, som har premiere den 26. maj.

Balance i krop og sind med klange og vibrationer!

klangskaale

Nu bliver det en anelse alternativt! Ikke desto mindre bevæger jeg mig nu ind på et ældgammelt område, der virker til at vinde mere og mere indpas i vores moderne verden – klangterapi! 

I årtusinder har man i Østen anvendt klangskåle/syngeskåle til helbredelse og meditation, og i Danmark kan man nu også finde forskellige terapiformer, som ved hjælp af klang og vibrationer beroliger krop og sind, og afspænder musklerne, afhjælper søvnproblemer, sænker stressniveauet i kroppen, lindrer smerte og understøtter kroppens selvhelbredende kræfter.

Klangskålene stammer fra den buddistiske kultur i Himalaya, hvor de stadig fremstilles i hånden i forskellige størrelse og materialer (guld, sølv, kviksølv, kobber, jern, tin og bly). Vi har selv indtil videre én enkelt klangskål herhjemme, som vi helt amatøragtigt sætter til at “synge” og kan finde på at bruge til lidt afspænding i hverdagen.

I går havde vi en lille professionel “klangkoncert” hjemme hos os for interesserede venner og familie, hvor vi fik et indblik i, hvad lyde og vibrationer kan gøre ved vores krop og sind. En lille times tid, hvor Chi Yin Ho, der stammer fra Hong Kong, lavede smukke nuancerede klange med flere end 25 skåle, i forskellige størrelser og materialer og med forskellige toner, samt to store gonger. Det er ikke musik eller melodier, men inciterende lyde – lyse og dybe toner og klange – alene eller i samklang. Vibrationener går direkte ind i vores krop og celler og kan potentielt mærkes på det fysiske, emotionelle, mentale og spirituelle niveau.

klangkoncert
Under sessionen kunne vi vælge at sidde eller ligge, og alle valgte at lukke øjnene og bare glide ind i lydene i en meditativ tilstand. Fælles for os alle var det bagefter, at vi havde mistet tidsfornemmelsen fuldstændigt undervejs, og at vi følte os lette og bløde i leddene og meget behageligt til mode med en god energi. Det er bestemt noget, vi alle var enige om, at vi skulle gøre igen!

klangmeditation
Chi tilbyder også forskellige former for private behandlinger – kun for kvinder – torsdag, fredag eller lørdag i Gentofte. Prisen for en behandling, som varer mellem 75 og 90 minutter er 500 kr.

Du kan vælge mellem:
Klangterapi giver en dybtgående afslapning og følelse af indre fred og glæde, kan berolige nervesystemet, afhjælpe søvnproblemer og reducere fysisk smerte.
Frekvensterapi arbejder med ubalancer/sygdomme i kroppen, udfra en betragtning om disharmoniske frekvenser. Terapien siges at kunne frigøre energiblokeringer og forbedre blodcirkulationen, lindre smerte og understøtte kroppens selvhelbredende kræfter. 
Afspændingsterapi
sænker stresshormoner, kan afhjælpe søvnproblemer, lidre smerte og berolige nervesystemet. Blid berøring og afspændingsmassage kombineres med enten klangterapi eller frekvensterapi.

Læs mere på ChiYinBalance.dk
– eller følg med og hør eksempler på klangkoncerter på Facebook.

Den første høst af vild rucola!

rucola-fleraarig

Sidste år såede jeg et par små rækker vild rucola staude i mine små urtebede, og allerede nu vælter det så op med den mest velsmagende rucola. Den har været fremme i mere end en måned, og i dag har jeg plukket den første portion. Eftersom det er en staude, så kommer den helt af sig selv år efter år – det er jeg vild med! Og der kommer rigeligt af det, skal jeg hilse at sige.

Her kan du i øvrigt se min lille “mini-køkkenhave”. Jeg har bestemt ikke slået et større brød op, end jeg kan bage, men der er nok til forskellige krydderurter (timian, citrontimian, purløg, kinaløg, etageløg, rosmarin, persille, mynte), lidt jordbær – og nu også salat i massevis. Der kommer også nogle tomatplanter til inden længe, måske en chiliplante og hvad jeg ellers får lyst til. Det er i en lille målestok, men der kan alligevel blive plads til en del imellem hinanden – og så er det bare hyggeligt. Jeg elsker simpelthen at gå ud og hente friske krydderurter til maden.

lille-urtehave
Jeg har gået og luget i mine to små bede, og jeg undrede mig over alt den ukrudt, der pludseligt spirede frem i år. NU ved jeg, hvad det er! Rucolaen breder sig helt sindsygt over flere meter. Mine små rækker har bred sig som død og helvede, og jeg tror, jeg kommer til at forsyne hele familien med salat over sommeren.
Prøv se at se på billedet, hvordan de nye salatblade bugter sig afsted ud over det hele – og det er endda efter, at har luget det meste væk af vanvare for en uges tid siden. Nu skal det have lov at brede sig, hvor der er plads, for det er jo nemt at fjerne eller slet og ret spise det væk!

vild-rucola-staude

Hvis du også skulle have lyst til at prøve den i flere henseender vilde rucola, så kan du købe frøene hos IsabellaSmith.com til 25 kr. her. Den kan sås på friland sidst i maj, og det gjorde jeg med stor succes sidste år, hvor jeg allerede kunne høste temmeligt meget hen over sommeren. Salaten har en kraftig og meget lækker smag, og så er den selvfølgelig sprød og lækker, når den er nyplukket.

rucola-staude