Det amerikanske valg – set fra min sofa!

Trump har en egenskab, hvor han holder fast og tror på, hvad han vil

Jeg lå på min sofa og fulgte det amerikanske valg til kl. 05 i morges! Det var umuligt for mig at slippe det, og jeg var fuldt og fast overbevist om, at jeg skulle opleve, at Biden slog Trump i en overbevisende sejr. At det amerikanske folk klart ville vise, at de kan se igennem alle løgnene og manipulationen og tage afstand fra en præsident, der mobber, nedgør, bruger øgenavne, forfladiger og simplificerer virkeligheden i en slags leg eller realityshow, der handler om en ting: Donald Trump!

Da vi nåede kl. 5 i morges, måtte jeg sande, at tingene ikke helt gik i den retning, som jeg i min naivitet havde forventet det, der fra min sofa. Det hele var sandet til, og der skete ikke mere, og jeg gik slukøret på køjen, selvom alt håb heldigvis ikke er ude endnu.
Men det værst tænkelig scenarie udspiller sig med en uafklaret situation, hvor Trump meget upræsidentielt puster til en farlig ild og sætter spørgsmålstegn ved demokratiet.

Svært at se op til USA

Jeg husker, hvordan vi for få år tilbage – under Obama – stadig så op til USA og alt hvad der kom derovre fra. Da jeg var ung, slog de stadig i den grad tonen an igennem den amerikanisering, der var begyndt efter krigen. Vi slugte alle de amerikanske værdier om business, forbrug, mode og pop-kultur, og jeg husker, hvordan vi altid lige halsede et par skridt efter dem.

I dag – og særligt efter dette valg – er jeg GLAD for, at jeg ikke er amerikaner. Det må være svært som et fornuftigt og ordentligt menneske at se sit land så polariseret og se så mange stemme for en underlødig, forgældet og løgnagtig person, der kun spiller efter sine egne regler, som leder af det, de stadig selv kalder for verdens mægtigste land. Jeg taler naturligvis helt for mig selv, når jeg siger, at de for mig er til grin, og at deres status er voldsomt for nedadgående. Jeg håber virkelig, at de igen, og gerne, når stemmerne bliver talt op de næste dage, tager værdigheden tilbage og bliver et land, vi kan være stolte af at være i alliance med. Lige nu er det svært at se op til dem, og glansen er gået af alt, hvad der kommer fra overthere.

Jeg tænker først og fremmest med taknemmelighed på at være dansker og europæer. At være del af et velstående samfund, der bygger på fællesskab og demokratiske principper. De amerikanske værdier har spillet fallit, egoismen har – også under Coronaen – vist sin totale mangel på værdi. Det er ikke bare America first, det er også Me first. Jeg sætter stadig min lid til Biden i den værdikamp, der lige nu foregår. Alternativet er intet mindre end skræmmende ikke bare for USA, men også for os.

Slut med Trump – solen skinner stadig!

Du fornemmer nok, at jeg er temmelig oprevet over det, der sker, i det, der skulle forestille sig at være den frie verdens supermagt! De sidste par måneder har jeg brugt en rum tid hver dag på at følge valgkampen på de amerikanske medier. Og tænk, at jeg sidder oppe til kl. 5 helt alene for at følge valget!

Uanset, hvad der sker, så har jeg fået nok. Jeg er TRÆT af Trump. Jeg orker ikke at se mere på ham. Jeg håber inderligt, at valget ikke falder ud til hans fordel – og samtidig frygter jeg et grimt efterspil. Uanset, om han vinder eller taber, er han skidt for verden!
Men eet, har jeg besluttet: der er ting, vi kan gøre noget ved, og der er ting, vi ikke kan gøre noget ved! Og jeg vil stoppe med at bruge så meget energi på Trump, for det er han ikke værd.

Jeg er først og fremmest taknemmelig for, at jeg ikke er amerikaner. Jeg er taknemmelig for, at Danmark og EU (desværre ikke hele Europa) står for nogle helt andre værdier, hvor det ikke bare handler om at rage til sig og konsumere, men også om passe på hinanden.

Solen skinner heldigvis stadig! Også i dag ♥

Trods bekymringer om det amerikanske valg, så skinner solen stadig!

Den ene ting, vi kan lære (lidt af) af Trump

På det øverste billede har jeg skrevet Trumps favoritstrategi – Fake it ’til you make it. Ikke just en i orden fremgangsmåde for en præsident, der skulle forestilles at være ærlig. Men en lille smule kan vi alligevel lære af ham. Ikke at lyve og fordreje tingene og proklamere sejre, vi ikke har fået eller egenskaber, vi absolut ikke besidder.

Men en gang imellem, når vi synes, at tingene går os i mod, kan vi godt prøve at smile, indtil det rent faktisk sætter sig i kroppen som ægte godt humør.
Så lige nu, vil jeg bevare min tro på verden, og TRO og HÅBE på det bedste. Og selvom jeg er træt og latent kan være lidt smågnaven, fordi jeg først kom i seng kl. 5, så vil jeg alligevel vælge at se på det gode og positive. Der er nok i verden, der kan deprimere os – Trump ikke mindst, men lad os dog så i det mindste iklæde os lidt af hans teflon og nyde livet ♥

Som Joe Biden siger: WE CHOOSE HOPE OVER FEAR!

 

,

Sådan går det med mit nye gestaltterapistudie

Nu er det en måneds tid siden, jeg startede på mit nye studie til psykoterapeut på Nordisk Gestaltinstitut, og det er blevet tid til en lille status her på bloggen om, hvordan det er.
Jeg var selvfølgelig spændt på at begynde, men var jeg ikke allerede overbevist, så er jeg det nu: At begynde på en uddannelse til psykoterapeut er den bedste beslutning, jeg har taget! Og studiet, og det rum, som bliver skabt i samværet med gruppen, er helt unikt at være i. 

Som psykoterapeut studerende er der masser af selvstudier derhjemme

I joggingtøj, uden makeup og med min lille hjælper i gang med studierne hjemme.

 Et nyt kapitel som studerende er nu begyndt for mig, og jeg elsker det. Det føles 100% rigtigt, og jeg er simpelthen ikke i tvivl om, at det er den rigtige beslutning, jeg har taget.

Det er aldrig for sent at skrifte retning

Jeg vil være 58 år, når jeg er færdig! Det er stadig ikke så gammelt, selvom livet selvfølgelig drøner afsted, og det lige nu er vildt at tænke, at jeg faktisk bliver 60 år næste gang, jeg fylder rundt. Men at lægge sig fladt ned nu og sige, at noget er for sent, ville i mine øjne være dumt. Det er aldrig for sent at udvikle sig og lære nyt eller finde en ny retning i livet.

Til gengæld vil jeg have en god portion modenhed og livserfaring at byde ind med som terapeut. Og jeg vil kunne bruge det resten af livet.

For mig er timingen perfekt, og jeg tror på, at læren kommer, når eleven er klar. Jeg er så parat til at udvikle mig både personligt og professionelt, og stoffet interesserer mig så meget, at det er som en leg at tilegne mig det.

Det handler ikke om bare at sætte sig ned og læse en bunke bøger. Det er en personlig rejse, hvor den dybe forståelse kommer gennem undervisningen, hvor gestaltterapien hele tiden praktiseres, teoriforståelsen og opmærksomheden på sig selv gennem terapi. Det kan ikke forceres, og der er en grund til, at det tager fire år at blive gestaltterapeut.

Et rum, hvor intet er forkert

Alene oplevelsen ved at være på det første fire-dages modul sammen med mine ni medstuderende – og to lærere – i et rum, hvor alt er, som det er, og absolut intet er forkert, er helt fantastisk, hvor banalt det måske end kan lyde. Gestaltterapien har aldrig nogensinde det formål at lave noget om eller give gode råd. Det kan medvirke til at kaste lys på noget og på at øge opmærksomheden, men valget er altid op til den enkelte.

Jeg er ikke forkert, de andre er ikke forkerte, og man byder ind, præcis som man vil (eller ikke vil), og alle bliver set og rummet. Det kunne jeg godt unde alle at opleve. Selve processen, både gennem teorien, men i særdeleshed gennem den praktiske undervisning, er utroligt berigende og udviklende. Og så er jeg heldig at være landet på hold med nogle vidt forskellige mennesker, som jeg alle virkelig godt kan lide og er nysgerrig på at lære rigtigt at kende. For der er ingen tvivl om, at vi kommer til at lære hinanden dybt at kende (og derfor er der naturligvis tavshedspligt).

Der er meget, der skal læres!

Når, jeg ser på oversigten over emner og litteratur, viden, teori og metoder, for de næste fire år, kan jeg næsten ikke forstå, hvordan jeg skal lære det hele.
Men jeg tager et skridt ad gangen og tilegner mig det i det tempo, som jeg føler, jeg kan kapere det, og som føles naturlig for mig. Læsningen er ret fri, så længe man består eksaminerne hen ad vejen. Jeg læser det obligatoriske og springer rundt i bøger og emner, som interesserer mig netop nu i processen. Fra bøger om depression til praktiske eksempler på gestaltterapeutisk supervision over de måder, som vi kontaktmæssig er i verden med os selv og hinanden på. Det kan være, at jeg vil komme ind på nogle af emnerne hen ad vejen her på Qland.

Jeg læser til gestaltterapeut på Nordisk Gestalt Institut

Jeg har indrettet mig med et skrivebord i stuen (min oldefars gamle – se forvandlingen af skrivebordet her) – et dejligt roligt sted med en god udsigt, hvor jeg ikke bliver forstyrret af computer (og blog), og hvor jeg har skabt mig eget lille dedikerede rum, hvor jeg falder ned i gestaltterapien.


Undervisning, terapi og grupper

Undervisningen foregår een meget koncentreret gang om måneden i henholdsvis to og fire hele dage. Resten af tiden er det selvstudier og opgaveskrivninger. Dertil kommer egenterapi (min. 60 timer på de fire år) – og på 2. år kommer de første eksaminer. På 3. og 4. år begynder man desuden selv at øve sig i at praktisere terapi.

Selvom, det måske umiddelbart ikke lyder så omfattende, så er der masser at tage fat på, og studiet er på mange niveauer meget indgribende i ens liv! Hver anden måned er jeg i fire dage sammen med hele holdet, som består er 10 personer – og hver anden måned i to dage med halvdelen af gruppen, som kaldes “familien”. I begge grupper fungerer vi, som en del af læringen og gruppedynamikken, som en familie, der skal koordinere og varetage indkøb, madlavning m.v.
Derudover er jeg i en studiegruppe, hvor vi er fire, der gerne løbende vil støtte og motivere hinanden i læsningen.

Så det hele kører, rejsen er begyndt og det er lige, som det skal være ♥

Halvfjerdserfest i skoven!

Halvfjerdserfest

Der var ikke grænser for vores venners kreativitet og indsats til halvfjerdserfesten. Den gode stemning var i top, så snart folk trådte ind i gården.

Sidste lørdags gennemførte vi – med alle Corona-foranstaltninger – langt om længe Stens runde fødselsdagsfest med halvfjerdsertema. Vi havde valgt at holde fest hos Peter Lieps Hus i Dyrehaven, og vi kunne ikke have ønsket os bedre rammer. Hvis nogen tror, man ikke kan få en fantastisk fest inden for rammerne med mundbind, afstand og nedlukning kl. 22, så skal jeg hermed skrive under på, at det kan man godt!

 

Rocking Stones håndmalede bordkort på sten er en fin personlig gave til gæsterne

Som bordkort havde vi fået lavet håndmalede personlige sten til alle fra Nina Weber Andersen. Hun maler sten til alle formål og i alle slags smukke motiver og kan kontaktes via Instagram Rocking_stones  eller via Facebook.


Fest med Corona-foranstaltninger

Coronaen kaster igen sin skygge over os, og vi var til det sidste i tvivl, om vi skulle gennemføre festen. Om vi kunne gøre det som ansvarlige samfundsborgere og med samvittigheden i behold.  Vi drøftede det internt og med Peter Lieps Hus, som har styr på alle processerne, og vi valgte at kaste os ud i det ved at overholde alle retningslinjer med mundbind, håndsprit og afstand.

Tidspunktet for festen blev fremrykket til 15.30, og vi lukkede på slaget 22. Da var festen på sit højeste og det var noget af et antiklimaks, da DJ’en måtte sige tak for i aften midt i et diskobrag. Bagefter føltes konceptet slet ikke så dumt, og en fest bliver ikke dårligere af at slutte på toppen.

Udklædning til halvfjerdserfest

Her er bare nogle af gæsterne i deres kreative outfits. Der var både disco queens, hippier og demonstranter!

Desværre måtte vi undvære nogle af vores venner og familie, der måtte melde fra af forskellige grunde, som man kun kan have den dybeste respekt for i disse tider. Vi endte med at være 45 til en fuldstændig ubeskrivelig halvfjerdserfest, hvor vores gæster havde gjort så meget ud af deres udklædning og kom med højt humør og feststemning. Så kan man da ikke forlange mere ♥

Fest i Dyrehaven hos Peter Lieps Hus

Vi havde valgt at holde festen hos Peter Lieps Hus i Dyrehaven. Det er let at komme til og fra med bil og offentlig transport. Vi er vilde med deres festlokale “Pejsestuen”, hvor der er god plads og egen indgang, bar, garderobe og toiletter.
Planlægningsprocessen var nem og fleksibel, mad, vin og betjening kunne der heller ikke sættes en finger på.

Lokalet er flot i sig selv, og samtidig rustikt og må gerne bruges, så vi måtte pynte præcis, som vi ville. Tape og søm ingen hindring.
Glimmerforhæng, guirlander og balloner gjorde hurtigt deres til at skabe en feststemning.

Et glittergardin gør det godt til en disko eller halvfjerdserfest

Håndcreme og sprit er den nye bordpynt!

I disse tider er håndsprit blevet en nødvendighed, når vi er sammen, og jeg havde fundet en fin – og pæn – løsning til bordene i form af de små enkeltindpakkede 2 ml gel fra Raunsborg (jeg er også vild med dem til tasken). De dufter ovenikøbet ok. Fås hos Raunsborg lige nu til 200 kr. for 50 stk.

Bordpynt med håndsprit i fine små pakker fra Raunsborg og små håndcremer fra Le Couvent
Til damerne stod der en lille smuk og velduftende håndcreme fra Le Couvent – det kan man godt have ekstra brug for i disse tider, og jeg synes også, det kan være skønt med en lille gave til gæsterne ♥
Aqua Solis dufter i øvrigt fantastisk, skal jeg hilse at sige, og fås også som parfume!

Lille dekorativ håndcreme fra Le Couvent er en smuk gave til gæsterne.

Et vidunderligt minde trods Corona

På trods af Coronaen, på trods af mundbind og ekstra afstand – og på trods af, at der desværre var der ikke kunne være med 🙁  – så lykkedes det at få et brag af en fest. Med taler, musikalske indslag, fantastiske udklædninger og en ja-hat og en glæde fra alle over at feste i en unormal tid.

Udklædning til halvfjerdserfest

Kønt er det måske ikke, men jeg synes nu, de kunne noget, dé 70’ere! Hjertet, som jeg har om halsen er, ligesom armsmykket, min mors originale smykker, som jeg husker som barn! De sætter prikken over i’et.

Jeg er så glad for, at Sten blev fejret langt om længe. Runde fødselsdage er noget særligt, og han havde ventet et halvt år på at samle familie og venner. Der var noget virkelig uforløst, der lå og ventede, som nu er materialiseret i et fantastisk minde at se tilbage på.

Alle er raske efter festen! ♥

,

Wauw…om fire dage er jeg psykoterapistuderende!

Jeg starter på uddannelsen til Gestalterapeut på Nordisk Gestalt Institut
Nu er det den sidste weekend, før jeg begynder mit nye liv som psykoterapistuderende! Om bare fire dage skal jeg påbegynde første modul og møde de mennesker, som kommer til at blive en væsentlig del af mit liv i de kommende år. Jeg står ved indgangen til noget, som ikke kan undgå at blive skelsættende – og jeg er naturligvis spændt!

Det går lige nu op for mig, hvor forandrende det er, hvad jeg er på vej til at kaste mig ud i. Og at det nu er min sidste weekend før starten på uddannelsen som gestaltterapeut. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan mit liv mon bliver. Hvad vil forandre sig, og hvordan skal det hele gå! I hvor høj grad vil der være et liv før og efter uddannelsen?

På torsdag er det er realitet – det går løs, og jeg skal til at inkorporere en ny stor og væsentlig faktor i mit liv. Jeg skal læse, og læse rigtigt meget. Det er tungt stof, og det kræver nok især i starten meget at få alle nye termer og terorier på plads. Jeg skal indgå i en meget tæt og personlig dynamik med en gruppe vildtfremmede mennesker. Jeg skal lære mig selv at kende på et dybere plan. Jeg skal rumme andre og i fortrolighed skal der gensidigt åbnes for det allerinderste.

Jeg står foran nyt og ukendt land

Jeg er ikke nervøs, men jeg står foran nyt og ukendt land. Allermest er jeg spændt på, hvordan det bliver at kaste mig ind i stoffet for alvor. Hvordan det bliver at skabe tid og ro til fordybelse og tilegnelse af al den nye viden. Ikke bare nu og her, men på et fireårigt sigt. Men jeg glæder mig også, og tænker, at det hele giver sig selv, når der først åbnes op for sluserne, og videbegæret for alvor sætter ind.
Og undervisningen ikke mindst – gestaltterapien er i sit væsen meget oplevelsesorienteret, så det handler om meget mere end “bare” bøger og teori.

“Moderne gestaltterapi er respektfuld, oplevelsesorienteret og hviler på et helhedsorienteret menneskesyn. Krop, følelser, hjerne og sjæl er alle vigtige elementer i dét at være menneske. Metoden er holistisk og består af kontakt og dialog, opmærksomhed og brug af sind, sanser og kropsfornemmelser. Det ser legende let ud – og kræver øvelse og indsigt at praktisere.”(Nordisk Gestalt Institut)

Min arbejdsplads, når jeg skal fordybe mig og studere uforstyrret til psykoterapeut.

Min arbejdsplads er klar, og den er helt vidunderlig ved min oldefars gamle skrivebord. Den vil være dedikeret til læsning uden forstyrrelse af andre ting.

Jeg er vant til at være meget mig selv og min egen herre, så det bliver også en forandring – måske endda en udfordring – at skulle indgå i en studiegruppe. Hvordan er de mon – og hvad vil de synes om mig? Jeg går ind i det med nysgerrighed og åbenhed, og jeg har det generelt godt med de allerfleste mennesker. Jeg synes, jeg er rummelig og interesseret i andre. Men, hvordan vil det blive pludseligt at blive tæt forbundet med nogle andre i et intenst lærings- og udviklingsforløb? På torsdag vil mit liv være en smule nyt og forandret, og det hele bliver meget spændende.

Starten på et nyt kapitel

Om lidt starter uden tvivl et nyt kapitel for mig, og jeg tror selvfølgelig på, det bliver fantastisk. Udviklende, berigende, spændende og med nogle nye fantastiske mennesker. Forhåbentlig om fire år også en ny karrierevej, hvor jeg kan tilbyde mine kompetence for at gøre en forskel for andre. Fire år kan synes som lang tid, men i min alder plejer vi jo alle hele tiden at tale om, hvor hurtigt det hele går 🙂

En uddannelse til psykoterapeut kan forenes med et fuldtidsjob, så selvfølgelig kan det også forenes med at være blogger. Og jeg glæder mig til at dele min rejse her på Qland.

Min rejse som voksen blogger – fra outsider og til pressemøder!

Jeg kom til at tænke på forleden, da jeg sad til et pressemøde i anledning af Eau Thermale Avènes 30-års fødselsdag, at det faktisk er en vild rejse, jeg har været på, som én af de første voksne bloggere. I over 8 år har jeg fra hjertet forsøgt at inspirere andre kvinder med min personlige blog. Her kan du læse om, hvordan jeg kom fra out of nowhere og i starten stod ret alene. Til nu i dag har et fantastisk netværk og blive inviteret til pressearrangementer – og på ingen måde føler mig som en outsider længere. 

Apotekermærket Eau Thermale Avène fejrer 30-års fødselsdag i år og inviterede presse og influencers til en fin fejring i denne uge.

Jeg startede bloggen her – der dengang hed Voksenlivsstil – tilbage i juni 2012. Det startede helt spontant, da det slog mig, at også vi voksne kvinder (jeg var 48 på det tidspunkt) har en masse at dele med hinanden, og har brug for at få holdt spejlet op en gang imellem. Som inspiration, underholdning, for at se, hvad andre går rundt og laver – og for at føle, at der er andre derude, der er ligesom os. Og måske endda har nogle ideer eller noget på hjertet, vi kan bruge til noget.

Jeg kastede mig ud i det, og eftersom jeg ikke kommer fra mediebranchen eller har et navn i forvejen, var det helt fra scratch. Jeg sendte noget ud i universet, og tænkte, at så måtte der også kommet noget tilbage. Hvad der ville ske, vidste jeg ikke, men noget ville der ske! Og det må man sige er holdt stik.

Jeg har haft mig selv med hele vejen!

Du kan jo selv gå tilbage i arkivet (find det ude i siden af bloggen) og se, hvad jeg lagde ud med! Helt private beautyfavoritter, bøger, te, opskrifter, hausfrau tips. Når jeg ser tilbage, så er der en rød tråd direkte fra den spæde start til i dag og jeg kan 100% se mig selv i det hele fra starten til i dag. (Nogle af billederne er desværre forsvundet – pga. min flytning fra Bloggers Delight – men det er der ikke noget at gøre ved). Nogle af beautyfavoritterne fra fx. Sensai og Jane Iredale er stadig de samme her 8 år efter! 🙂

Selvfølgelig bliver man bedre og klogere hele tiden, og var der noget, jeg ville ønske, jeg var bedre til fra start, var det søgemaskineoptimering (SEO). Men det er, hvad det er, og det er som sagt en rejse og en kæmpe læreproces, jeg har begivet mig ud på.

I starten var jeg også meget forbeholden med at vise mig selv, og fortælle om mit privatliv. De grænser har i dén grad flyttet sig med årene. Bloggen er blevet en del af mig, en forlængelse af mig, og jeg føler det ikke forkert eller unaturligt at dele ud af mig selv. Der er grænser naturligvis, men efter nogle år gik det op for mig, at skulle mine gode råd tages for gode varer, og skulle nogle kunne identificere sig med mig, så var jeg nød til at vise, hvem jeg er.

Jeg sagde ja til alt!

De første par år voksede trafikken på min blog fra ingenting til nogle hundrede sidevisninger om dagen. I dag bliver der læst omkring 25.000 sider hver måned her på Qland. Dertil er Instagram kommet til, hvor jeg har startet en ny sej kamp for også at gøre mig lidt gældende. Voksne kvinder ryger heldigvis ikke på hvad som helst, så det tager tid at få opbygget en læser/følgerskare – men I voksne kvinder, der læser med – og tak for det – er til gengæld fantastiske at få i tale. Jeg elsker den feedback, jeg får, og den samhørighed og den kontakt, der nogle gange opstår. ♥

Fra 2015 begyndte jeg så småt at blive inviteret til forskellige bloggerevents. Her bliver man præsenteret for forskellige emner og produkter, og det er altid meget fine arrangementer, hvor man også får lejlighed til at netværke med andre skrivende.
I starten var jeg altid den suverænt ældste og jeg kendte ingen. Jeg følte mig virkelig som en outsider og ved nogle lejligheder var det en anelse pinefuldt at stå dér alene i verden. Men jeg havde ja-hatten på. Det gjaldt for mig om at opbygge et netværk, og jeg sagde ja til ALT.

Stille og roligt lærte jeg en masse nye mennesker at kende, og i de efterfølgende par år blev hele mediebilledet stille og roligt disrupted!

Influencere er langt mere anerkendte i dag!

Efter et års tid, hvor jeg følte mig lidt underlig og ret alene i verden, så skete der noget. Opdelingen mellem presse og influencere begyndte at blive opløst. Sidstnævnte gruppe begyndte en udvikling mod større og større anerkendelse (og indflydelse), og til min store glæde begyndte arrangementerne at blive slået sammen, så presse og bloggere blev inviteret sammen. Samtidig forsvandt de helt unge fra de møder, jeg kommer til, og pludselig åbnede der sig et netværk af modne pressefolk fra blade og magasiner – og flere skønne voksne bloggere 50+/- kom til:

BeautybySilke
FiftyFabulous
IbByHeart (også startet i 2012)
Sundt Kvindeliv
Louise Dorph
Peekaboodesign
Make My Hayday

I dag er der sket det, som jeg håbede og troede på, da jeg sendte min blog ud i universet første gang. Det er sket “noget”. Jeg har dejlige læsere, og har fået et utroligt skønt netværk af andre skrivende, pr-mennesker og iværksættere, designere og andre, der står bag spændende brands.
Jeg er gået fra at være en pioner og en outsider til at være en del af en dynamisk verden af mennesker, der udtrykker sig på de nye medier. Og tro mig, det er hårdtarbejdende, søde og begavede kvinder.

Bloggen gør mig ikke rig, men glad!

I dag har jeg mit eget “medie”, Qland, hvor jeg suverænt bestemmer, hvad der sker – og som er så fast en del af mig, at jeg ikke kan forestille mig, at det ikke skal være der. Det er hårdt arbejde at levere hele tiden, men på een eller anden måde, så lykkes det uge efter uge, år efter år.

Jeg er ikke et sted, hvor jeg bliver styrtende rig på at blogge, men med årene har det åbnet en ny verden for mig af oplevelse og mennesker, jeg ellers ikke ville have lært at kende. Og en dialog med læsere, som jeg aldrig ville have fået. Min verden har åbnet sig.
Selvfølgelig er der kommercielt indhold, vi har jo alle brug for penge for at leve og en betaling for vores indsats, men jeg har mig selv med og siger kun ja til ting, der fra hjertet er mig.

Jeg har så meget grund til at være glad og taknemmelig – og jeg tillader mig også at klappe mig selv lidt på skulderen for en vedvarende indsats, en tro på, at der ville ske noget, og en overvindelse af at være lidt anderledes, især i starten.

Tak, fordi du er med på rejsen! ♥♥♥

Tilbage til 70’erne!

Det er næsten helt surrealistisk – så længe har vi ventet på Stens store fødselsdagsfest, der blev udskudt pga. Coronaen. Men nu nærmer den sig. Det er jo ikke hver dag, man samler familie og venner til en kæmpe fest, og det er ikke hver dag, man fylder rundt. Men ligesom så mange andre, der har måtte aflyse eller skubbe de store begivenheder, så var der intet at stille op. Festen måtte naturligvis flyttes.

Og nu er det ved at være nu!!! 🙂 Sammen med over tres venner og familie er der lagt op til et brag af en 70’er fest her om et par uger. Vi trænger til det, og jeg ved, at folk glæder sig helt vildt og er i fuld gang med forberedelserne. Sådan en temafest stille jo ekstra krav til gæsterne, men det virker virkelig som om, alle er ekstra klar til at gå all in, og jeg er så spændt på det hele.

70er udklædning

Et lille sneak peek på noget af det, jeg har fundet på til mit hippieagtige 70’er look: Kjole (fundet langt ude i verden på LoveThatBoho.com), pelsvest (Den blå Avis), kæmpe solbriller (ASOS), træskosandaler (UNISA, som i virkeligheden er ret hippe nu, og som jeg er helt vild med), peace halskæde i ægte plastic (fra udklædningsshop), og en Atomkraft Nej Tak pin (fra Den gamle By i Aarhus)! Med midterskilning og pandebånd, og diverse smykker, så håber jeg, den sidder lige i skabet.

 

Konceptet er klar – alle kommer udklædt som hippier, flippere, diskere. I trompetbukser, træsko, læderjakker, afghanerpelse, plateausko, i murerskjorte, lille ble og hønsestrik…hvad som helst, bare det er 70’er outfit. Jeg kan næsten ikke vente med at se dem alle sammen 🙂

I morgen skal vi se nærmere på festlokalet hos Peter Lieps Hus og derefter have indkøbt diverse pynt. Vi skal jo også lige have talt med dem om Corona og hvilke foranstaltninger, der skal tages omkring sprit og afstand, portionsanretninger osv., så alt det er i orden.
Men middag og fest bliver der, og der er bestilt DJ med 70’er vinylplader, diskokugle, bar – og en pølsevogn alle de udklædte hippier og diskofolk kan hænge ud ved senere.
Jeg har også lidt oppe i ærmet, som jeg selvfølgelig ikke kan afsløre her før efter festen. Men jeg kommer tilbage med billeder senere på måneden. Så kan du få lidt at grine af – og måske inspiration til din næste fest.

,

Jeg har besluttet mig!

Som jeg skrev for et par måneder siden, har jeg været i overvejelser om at uddanne mig til psykoterapeut. Det har været i drøm for mig i mange år at kvalificere mig til at arbejde med mennesker – og nu springer jeg ud i det! Jeg er optaget og starter i efteråret hos Nordisk Gestalt Institut på en 4-årig – og naturligvis godkendt og anerkendt – uddannelse til psykoterapeut.

For mig handler det om at søge mening. At beskæftige mig med noget, der er udviklende og meningsfuldt for mig, og som i fremtiden kan give mig noget at lave, som forhåbentlig kan gøre en forskel for andre.

Jeg er begyndt at læse til studiet til gestaltterapeut.

Jeg er allerede så småt begyndt at læse og har købt nogle af bøgerne fra studiets litteraturliste!


Der skal ske noget mere!

Oprindeligt er jeg uddannet cand. merc. og har arbejdet inden for marketing og ledelse i mange år. Da den sidste virksomhed, jeg var ansat i, lukkede, besluttede jeg mig for at fokusere på at blogge – og jeg havde også en webshop på det tidspunkt. Jeg har fået smag for at være min egen herre, og jeg elsker bloggen og alt det, den medfører af oplevelser og kontakt med læsere og netværk. Den har virkelig åbnet en ny verden for mig, som jeg nødig vil undvære.

Men, jeg har også brug for, at der sker noget mere. Og det skal ikke være et fuldtids businessjob. Det skal være nu, hvis jeg skal forfølge min gamle drøm om at lave noget, der virkelig inderst inde giver mening for mig. Hvor jeg kan lære nyt, kvalificere og udvikle mig.

Aldersmæssigt ser jeg det kun som en fordel, at jeg er 54 år gammel. Og jeg håber da bestemt med, at det er noget, jeg potentielt kan komme til at arbejde med i mange år fremover. Gerne til jeg er højt oppe i alderen.

Så, jeg kaster mig ud i det med liv og sjæl og investerer den tid og de penge, der skal til. Heldigvis med min mands fulde støtte og opbakning ♥


Gestaltterapi

Jeg har valgt at læse gestaltterapi, som for mig er en tiltalende metode – som jeg kender på egen krop – der er enkel, støttende og effektiv.

Det er en nyere retning inden for psykoterapien, der meget kort fortalt ikke beskæftiger sig så meget med at grave i fortiden, men forholder sig til nuet. Terapeuten anviser ikke løsninger, men støtter personen i at forholde sig til sig selv og sine omgivelser og træffe meningsfulde valg. Og blive selvhjulpen i forhold til at opnå et mere tilfredsstillende liv.

“Gestaltterapiens fundament er, at du og din omverden er uløseligt og gensidigt forbundne. Din måde at være i verden på er et resultat af forholdet mellem dig, de andre, din omverden og dine vilkår. Din eksistens er altid i spil.”

“Vi kalder det ‘klassisk gestalt.‘ Det er terapi, når det er bedst: enkelt, autentisk, kærligt og virkningsfuldt.”

“Metoden er holistisk og består af kontakt og dialog, opmærksomhed og brug af sind, sanser og kropsfornemmelser. Det ser legende let ud – og kræver øvelse og indsigt at praktisere.” (Kilde: Nordisk Gestalt Institut)

I gestaltterapien bruger man sig selv meget, og erfaringer og alder er derfor kun en bonus. Jeg har jo ikke en sundhedsmæssig baggrund, men det er ikke et must og kan sagtens erstattes af andre menneskelige egenskaber.
Der optages på hver årgang en vis andel med vidt forskellige baggrunde. Jeg er stolt over at være optaget på baggrund af min “empati og interesse for psykologiske emner samt for egen og andres personlige udvikling”.

Hvad med Qland?

Qland er blevet en naturlig forlængelse af mig, og jeg kan ikke forestille mig ikke at skrive herinde.
Bloggen er mit personlige univers, og den udvikler sig sammen med mig, så der kommer bare nogle nye emner og en ny indsigt til hen ad vejen.

Det bliver helt sikkert noget af en rejse, jeg begiver mig ud på her i løbet af efteråret. Jeg aner ikke, hvordan det vil præge mig – for præge mig, det vil det – men jeg er åben og spændt og forventer det bedste. Og du kommer helt sikkert til at høre om det hen ad vejen.

Det betyder ikke, at jeg stopper med at interesser mig for beauty, bøger, bolig, sundhed, rejser….og alt det andet, jeg har i mit liv. Jeg skal “bare” finde en ny balance mellem mit bloggerliv og mit læseliv, undervisning og studiegruppe, men der skal nok blive plads til det hele.

Jeg har trukket stikket ud!

Jeg sidder lige nu på vores båd og vil bare lige ønske god weekend! Nu, hvor sommeren langt om længe for alvor har vist sig fra sin bedste side i Danmark, skal det udnyttes fuldt ud. Inden vi ser os om, er de høje varmegrader og sommeren lagt bag os.
Så vi må sørge for at nyde det nu alt, hvad vi kan 🙂

Her står den på…..nærmest ingenting. Vi er sejlet til Hornbæk, ud i sommerlandet, og de næste dage står den på sol og afslapning. Jeg tillader simpelthen mig selv at tage den lidt med ro og trække stikket ud.

Sommer i Danmark

Så, det bliver lige en kort hilsen herfra – som jeg går og står – i bikini og med et saligt drag om munden.

Rigtig god weekend! ♥

 

 

 

 

 

,

Boligreportage in progress – sådan er det at få sin bolig fotograferet!

I dag har der været fuld gang i huset hos os med fotografering til en boligreportage, som du vil kunne se i Børsen til september.

Det er nu femte gang, at jeg prøver at få vores bolig fotograferet til et blad eller en avis, og rutinen har hærdet mig, kan jeg mærke. Hvor det i starten føltes meget intimiderende for mig, at vores hjem blev et objekt, så har jeg det ganske afslappet med det i dag. I det hele taget tager jeg det mere afslappet med vores bolig. Det er nok kommet med alderen, og ligger nok også lidt i tiden, at det gerne må være personligt, og måske lidt skævt, fremfor at vi alle går efter præcis de samme statussymboler.

Interiørstylist Josefine Hedemann og fotograf Kia Hartelius i gang med en boligreportage

Interiørstylist Josefine Hedemann og fotograf Kia Hartelius in action. De er både super søde, respektfulde og super effektive, så dagen i dag har været en rigtig god oplevelse.

 

Når man deltager i boligreportager – eller ser på dem – kan man godt falde i den fælde at begynde at se ens hjem i perfekte billeder. Men sådan er virkeligheden ikke. Der en basis, som kan styles til flotte billeder! Til dagligt skal det jo først og fremmest danne en ramme for et liv og være praktisk og et sted, der er hyggeligt og rart at være.

Ikke desto mindre, er æstetikeren i mig nok altid alligevel lidt på arbejde. Jeg kan lide, at tingene er sat smukt sammen og hjemmet ser indbydende ud. Reportagen i dag har jeg brugt som anledning til lige at stramme op her og der, og det skader jo aldrig at komme lidt i krogene og få sorteret lidt.

Marokkansk Tæppe Boucherouite fra Hausholm Living

Jeg er totalt skudt i det marokkanske Boucherouite tæppe, der er lavet af små stofstrimler. Jeg har fundet det hos Hausholm Living.

Jeg har bl.a. købt lidt nye planter – jeg er blevet mere vild med grønne planter end jeg har været længe – og et nyt marrokansk tæppe har gjort soveværelset lidt sjovere og har samlet farverne. Og så har jeg jo fået min oldefars gamle skrivebord hjem, som jeg har malet, og som har skabt en ny yndlingsplads i hjemmet. Det kan du se i indlægget her.

Australsk kærligshedtræ

Min absolutte yndlingsplante for tiden er et australsk kærlighedstræ!

 

Mølplante er en fin og dekorativ grøn plante

Den lille mølplante er så fin og dekorativ. Jeg har købt den hos Gertruds Hus i Frederikssund – byens hyggeligste butik, hvor planterne fås til rimelige priser.

 

At beholde sig selv i det!

Det har virkelig glædet mig at se, at der ikke er ændret på boligindretningen eller tilført noget udefra. Selv har jeg også taget det helt roligt med, at både boligen og jeg selv er, som det er. Og det er rart at føle, at man sig selv med i det.

Der er selvfølgelig pillet lidt fra og rykket en anelse rundt på nipset, så billederne fremstå mere rene – og som jeg har skrevet før, så styles en bolig akkurat, som hvis du selv skulle til fotografen, i den finest mulige vinkel og i den pæneste udgave.

Alligevel så er jeg sikker på, at det bliver en ret autentisk reportage, som vi kan genkende os selv i, og jeg glæder mig meget til at se resultatet her i september.

Jeg vender selvfølgelig tilbage, når den udkommer ♥

 

,

Jeg overvejer en ny uddannelse!


En tanke, som jeg har leget med i nok snart ti år, er ved at blive en realitet. Så nu får jeg også lyst til at løfte sløret for mine planer her på bloggen. Jeg overvejer nemlig meget seriøst at påbegynde en 4-årig uddannelse som psykoterapeut til efteråret og er nået så langt, at jeg netop har fået svar på, at jeg egner mig til optagelse ♥

Faktisk er jeg også så småt begyndt at indkøbe bøger fra pensumlisten, hvilket også må siges at være et tydeligt tegn på, at beslutningen er ved at tage alvorligt form i mit hoved. Der har været meget langt fra tanke til handling, men nu er det kommet dertil, hvor det trækker vildt i mig for at lære nyt og udvikle mig både personligt og kompetencemæssigt.
Nogle ting – store ting – skal modnes, og jeg tror på, at de kommer, når de skal komme.

Jeg er oprindeligt – for mange år siden – uddannet cand. merc., og har arbejdet med marketing og kommunikation. De senere år har jeg gået fra at være ansat til at koncentrere mig om Qland og en overgang også en webshop. Men ønsket om at arbejde med mennesker, og forhåbentlig kunne gøre en forskel for andre, har taget mere og mere form.

Alder må aldrig blive en hindring for udvikling

Som 54-årig kunne man selvfølgelig overveje, om det er lige lovligt sent at gå i gang, men på den anden side, så skal vi aldrig lade alderen være en hindring for at lære nyt og udvikle os.

For mig handler livet om at være i bevægelse, at udvikle mig og blive klogere og bedre. Med en bevidsthed om, at det hele slutter en dag, men ikke som en hindring.

Og terapeuter bliver kun bedre med alderen og med den erfaring, ro, rummelighed, overblik og viden, vi akkumulerer. Så hvorfor ikke?

At sætte sig selv i spil

Jeg har forelsket mig i gestaltterapien, som på uddannelsesstedet beskrives som “terapi, når det er bedst: enkelt, autentisk, kærligt og virkningsfuldt”. Moderne gestaltterapi er respektfuld, oplevelsesorienteret og hviler på et helhedsorienteret menneskesyn. Krop, følelser, hjerne og sjæl er alle vigtige elementer i dét at være menneske. (Nordisk Gestalt Institut).

Noget af det, som tiltrækker mig er, at man som terapeut byder ind med det menneske, man er  – med oprigtig respekt og interesse – og med en kreativ og individuel metode. Uden facit og skemaer, men skabt til den enkelte og dennes situation. Her kan jeg igen kun se alder, viden og erfaring som et aktiv fremfor en hindring – og kompetencerne som gyldige, så længe man lever og er ved sine fulde fem! 🙂

For at nå så langt, at man kan kalde sig gestaltterapeut, skal man igennem et stort arbejde med at lære sig selv at kende, så man ved præcis, hvor man kommer fra, når man møder andre i respekt, præcis som de er. Det kræver rummelighed og respekt og selve metoden handler om på et velfunderet grundlag at være i stand til at interessere sig for andre og skabe et rum for selvindsigt og vækst.

QLAND forever!

Det var et indblik i mine inderste planer og tanker, og det bliver sikkert noget, du kommer til at høre meget mere om i fremtiden, hvis alt går, som jeg forestiller mig.

Uanset, hvad der sker, så er QLAND en stor del af mig og kommer til at fortsætte. Bloggen er både blevet en naturlig forlængelse af min identitet, og med den har jeg også et oprigtigt ønske om at kunne inspirere andre kvinder. Da jeg startede den (under navnet Voksenlivsstil), for nøjagtigt otte år siden, var min tanke, at også voksne kvinder har masser at give hinanden. Blogs skulle ikke kun være for de unge, og det er det heldigvis heller ikke i dag, hvor jeg har fået flere gode kolleger. Vi har alle brug nogle at spejle os i, og jeg håber med Qland at kunne være med til at sætte en fed streg under, at alder ikke er en hindring for at have det godt med os selv og forfølge vores drømme.

,

At finde balancen mellem lyst og pligt!


Jeg er fornyligt begyndt at gå til kropsterapi – en behandling, der er meget mere end en massage, og som tager udgangspunkt i, at krop og sind hænger sammen. Den allerførste bemærkning til mine åbenlyse spændinger i fx nakken var et spørgsmål: Om jeg har meget høje krav til mig selv? Det kunne jeg – sikkert som mange andre kvinder – klart erkende. Det er et tema, jeg har tænkt over længe, og som jeg også har rykket mig en del på gennem årene, for at blive bedre til bare at nyde livet.

Perfekt eller i orden?

Men hvad vil det sige at stille store krav til sig selv? Jeg har for mit vedkommende nok en idé om, at jeg på mange områder gerne vil udrette meget, holde mig selv og mine omgivelser i orden, udvikle mig, afsøge nye ting, socialisere, lære, ordne, hjælpe, give, gøre og levere varen.
Ikke nødvendigvis dårlige egenskaber, og jeg havde fx nok ikke holdt bloggen her kørende i snart otte år, hvis jeg ikke besat en vis disciplin og lyst til at være både nysgerrig og inspirerende og skrive herinde uge efter uge.

Jeg vil personligt ikke gå så langt, som at kalde mig selv perfektionist. Det er en meget usund tilstand, hvor man presser sig selv alt for hårdt for, at alting skal være perfekt hele tiden. Men, jeg er vel et stykke af vejen, når jeg siger, at jeg godt kan lide, at tingene er i orden.
Imellem “perfekt” og “i orden” må der herske en hårfin balance, som er værd at tænke over. Om det måske er for meget en gang i mellem.

Det er ikke noget i vejen med at have orden i tingene – særligt ikke, hvis det giver een en sand glæde. Men er det normer, man egentlig ikke er helt bevidst om, hvor kommer fra, eller ting, som skygger for meget for at nyde livet, så er det måske værd at ryste posen og overveje sine prioriteter. Er barren på nogle områder sat højere end nødvendigt?

At finde balancen mellem pligt og lyst

Nogle er rigtigt dårlige til at slappe af og lave ingenting – andre igen er måske omvendt lidt for gode til bare at sidde og vegetere i dagevis. Nogle udretter måske for meget, andre for lidt. Nogle veksler fra dag til dag eller i perioder i livet. Nogle har måske livsomstændigheder eller livsfaser, hvor pligten kalder nærmest 24/7, mens andre har svært ved at finde indhold eller få tiden til at gå.

Uanset hvad, så må det handle om at finde en god balance, hvor det ene ikke sætter en forhindring op for det andet.
For mig er udfordringen, at jeg let er kommet til at hænge så meget i pligten og i to do listen, at det åbenbart sætter sig i min krop og spænder min nakke op indimellem. Jeg kan dog sagtens nyde at være i pligten, at gøre rent fx, og se resultatet af min indsats – men mit problemer nok først og fremmest, at jeg hele tiden mentalt har været henne i næste opgave, næste aktivitet, næste præstation.

Og hvem er det, der stille disse krav? Det gør man som regel SELV!

Vi kommer jo heller ikke udenom, at der er ting, som skal gøres, hvis tilværelsen skal køre. Men for nogle, så er der en udfordring i at finde en god balance mellem pligt og lyst. At det ikke bliver for meget pligt hele tiden, som hæmmer evnen til give slip og slappe af – og måske ind imellem overskygger selve evnen til at mærke efter, hvad man har lyst til inderst inde.

Andre kan naturligvis have det omvendte problem og have udfordringer med for mange overspringshandlinger eller have brug for at “tage sig sammen”. Nogle veksler måske lidt fra dag til dag, men vi har vel nok hver især en dominerende karakter. Hvis vi da ikke er så heldige allerede at være i en god balance med os selv, hvor der er fint rum til både at nyde det og mærke efter og få gjort de ting og pligter, vi gerne vil.

Nogle gange må vi ryste posen!

Jeg kender en del, der under Corona-krisen har fået anledning til at ryste posen, når det kommer til, hvordan de bruger deres tid. Én har besluttet at droppe nogle bestemte fritidsaktiviteter, fordi de faktisk var rare pludseligt at slippe for. En anden, der egentlig er over pensionsalderen, har overvejet slet ikke at vende tilbage til jobbet. Fordi, han kan – men ikke tidligere havde mærket rigtigt efter.
Rigtigt mange vil fx prioritere naturen mere og måske skrue ned for rejser og forbrug.

Vi har været suspenderet fra vores normale liv, hvilket har åbnet øjnene for, hvordan vi normalt bruger vores tid. Er der igen ting, vi har gjort mere af pligt end af lyst, som vi rent faktisk kan lave om på?  Jeg har selv fundet ud af, at mængden af sociale aktiviteter gerne må reduceres, og at jeg nyder at have mere tid og overskud til bl.a. at læse og gå lange ture – og bare ikke have travlt!

Men selv uden en krise burde mange af os være bedre til at stoppe op og se vores liv efter i sømmene. At finde det, jeg kalder en sund balance mellem pligt og lyst, så der er plads til begge dele i de doser, der passer for os og ind i vores liv.

Nyd livet!

Jeg har nok altid været lidt misundelig på dem, der er bedre end mig til at give slip og nyde livet noget mere. Og til syvende og sidst, så ender vi jo alle det samme sted på målstregen, på den yderste dag. Det er ikke så tosset endda at leve med bevidstheden om døden, hvis vi skal lære at have mere ud af hver eneste dag, udvikle taknemmelighed og måske prioritere anderledes (det kan du genkende, hvis du læser fx Brinkmann eller andet om stoicisme).

Kropsterapien var det, som jeg lige nu havde brug for, og det har faktisk allerede haft en god virkning. Jeg kan simpelthen mærke, at jeg er blevet mere afslappet med nogle ting og nyder det mere.
Min dårlige evne til at slappe af, var noget, som jeg i forvejen har forsøgt at arbejde med – og også var nået ret langt med – men i stedet for at arbejde indefra og ud, har kropterapien sat trumf på med at arbejde udefra og ind. Jeg føler i alt fald et større overblik nu, er mere afslappet og føler større overskud. Faktisk får jeg stadig gjort – og ordnet – en masse ting, men på en mere afslappet, mere glædesfyldt og mindre tvangspræget måde.

Det kan være en årelang proces at nå dertil, hvor man gerne vil være. Vi kommer ud i livet med nogle krav og normer, men det kan lade sig gøre at udvikle og forandre sig. Livet er jo en lang rejse, hvor vi hele tiden har mulighed for at blive klogere.
Måske har DU også brug for at mærke lidt mere efter, slække lidt på kravene til dig selv og nyde livet endnu mere ♥

Rund fødselsdag i Coronaens tid! Og min gave til manden, der har alt :-)


Den store fest er udskudt til september, og vi mødes med håndsprit og afstand – alligevel er det lykkedes Sten af have en fantastisk rund fødselsdag i dag. Med utroligt megen sød og kærlig opmærksomhed i form af hilsner, blomster, gaver – og enkelte venner, der har vovet at stikke hovedet ind for en kort bemærkning. Alle sammen for at være med til at give ham den bedste dag. En rund fødselsdag kommer ikke sådan lige tilbage, og det har været så dejligt at se, hvordan han har haft en magisk dag trods de underlige omstændigheder for tiden.

Døtre og svigersønner, barnebarn og min svigermor har været her i eftermiddag, og det har været en hyggelig dag – og fantastisk at ses, omend med afstand, når der nu er gået så lang tid, hvor vi ikke har kunnet samles.

Fødselsdagskage fra HART

De unge mennesker havde sørget for fødselsdagskagen. Måske kender du det hippe bageri Hart på Gl. Kongevej. Her huserer en af de dygtigste dessertkokke – ikke alene i Danmark, men også når man tæller resten af verden med. Milton Abel kom fra USA til Danmark (danske kvinder er bare for lækre!) og har været omkring bl.a. NOMA, før han har startet sit eget.

Han havde lavet denne her fantastisk smukke kage specielt til Sten. Med de mest luftige og lækre tykke lagkagebunde med hyldeblomst, med rabarbermamelade og pyntet med vanillecreme. På toppen rabarber farvet i rødbedesaft!
Han kan efter sigende opfylde de fleste ønsker og lave de vildeste figurer og kager, som kan bestilles hos Hart.

Gaven til manden, der har alt!

Det kan godt lyde forkert, men nogle gange føler man, at manden bare har alt, hvad han har brug for, og intet ønsker sig.
Så her skal du se, hvad jeg er kommet op med i gaven til manden til den runde dag. Og det er smarte, for jeg tager selv del i fornøjelserne 😉

Første oplevelsesgave er et lille sommerophold på Hotel Skansen nord for Helsingborg. Overnatning, middag og morgemad – og spa. De åbner helt nye spaafdeling 1. juli – bl.a. med roof top spa – så det skal vi over og opleve sammen med den guddommelige beliggenhed. Sverige kan altså noget med spahoteller!

Spaophold sydsverige
Min anden gave er også en oplevelse: en fødselsdagsmiddag på Vejrø Resort på den lille ø i det danske smålandsøhav.
Det bliver en oplevelse at se øen og naturen – og opleve gourmetrestauranten – og så viser jeg samtidig min velvilje i forhold til en lille sejlferie. Det er vist en gave i sig selv 😉

 

En gave mere, som Sten har fået, betyder, at vi også skal en tur til Stevns Klint til mere af Danmarks dejlige natur. Her har Sten fået et ophold på Rødvig Kro og Badehotel. Så gaver til manden, der har alt, kan altså absolut også være en fordel for konen ♥

60 – forstå det, hvem der kan!

Således rundede min mand de 60! Det er næsten ikke til at forstå det. Han er ved at anlægge sig langt hår, og holder sig – hvis jeg må sige det – utroligt godt. En aktiv mand, der ikke bare ligger på sofaen, men holder sig i gang. Så ham har jeg været heldig med 🙂

60 års fødselar