,

Jeg har taget en ny retning i livet som 58-årig!

I morgen skal jeg til min næstsidste eksamen - og et par uger kan jeg kalde mig uddannet Psykoterapeut MPF (Medlem af Dansk Psykoterapeutforening med eksamen fra et godkendt institut).

I morgen skal jeg til min næstsidste eksamen – og et par uger kan jeg kalde mig uddannet Psykoterapeut MPF (Medlem af Dansk Psykoterapeutforening med eksamen fra et godkendt institut).
Det kan føles som om, de fire år er fløjet afsted, selvom det selvfølgelig også har krævet en del. Jeg må ind imellem også knibe mig selv i armen over ALT det, jeg har lært både fagligt og personligt, og det er ved at gå op for mig for alvor, at jeg her sidst i mine 50’ere simpelthen er lykkedes med at skabe mig selv et nyt ståsted i livet. At jeg er landet på rette hylde, og det spreder forandring helt ud det mindste hjørne af mit liv.

 

Tænk, at jeg gjorde det! Sprang ud i fire års uddannelse til psykoterapeut som 54-årig.
Jeg har spist det, der føltes som en elefant, i små bidder, og i dag står med et nyt fagligt fundament, en ny gennemgribende interesse, som er uudtømmelig, nye faglige fællesskaber, og ikke mindst et arbejde med klienter, som jeg værdsætter så utroligt meget. Jeg er gået vejen igennem en ægte og dyb selvudvikling, som jeg nu glæder mig over, at jeg øse ud af til andre.

 

Jeg er et helt andet sted i dag end for fire år siden! Jeg er så privilegeret allerede at have mange klienter, som viser mig, at arbejdet er præcis så givende og meningsfuldt, som jeg havde håbet. Som menneske er jeg langt mere autentisk, gladere, med mere tro på mig selv og en langt større bevidsthed om, hvad der sker, og hvad jeg vil.



En ny karriere tæt på de 60

Min drøm om en ny uddannelse, en ny livsmening og en ny vej, er godt på vej til at være en realitet.
Jeg tog beslutningen som 54-årig og søgte ind vel vidende, at jeg ville være tæt på de 59 år, når jeg blev færdig. Jeg er allerede godt i gang og har  arbejdet med klienter på mit sidste studieår. Jeg har lavet en hjemmeside, Psykoterapi-Gentofte.dk, hvor du kan læse mere om, hvordan jeg arbejder og også se udtalelser fra klienter.

 

Som 58-årig har jeg taget hul på en ny karriere, og en ny måde at være i verden på.  Selvfølgelig er jeg den samme, og så ikke helt alligevel. Jeg er mere MIG, mere i kontakt med, hvem jeg er, og hvad jeg vil. Præcis det, som jeg nu forsøger at støtte mine klienter i at nå frem til.

Det føles mere rigtigt end nogen siden, og det går pludseligt stærkt. Min ide om, hvad der føltes rigtig godt for mig at fylde på mig selv og mit liv, tager form, og det har konsekvenser. Som 58-årig har jeg taget hul på en ny karriere, og en ny måde at være i verden på.  Selvfølgelig er jeg den samme, og så ikke helt alligevel. Jeg er mere MIG, mere i kontakt med, hvem jeg er, og hvad jeg vil. Præcis det, som jeg nu forsøger at støtte mine klienter i at nå frem til.


Kan en terapeut være blogger?

For fire år siden var jeg drevet af både dyb interesse, og ikke mindst en mangeårig drøm om at skabe en ny funktion, et ståsted og en livsmening for mig selv, som jeg kan gøre gældende resten af mine dage. En psykoterapeut bliver efter min mening kun bedre og bedre med årene og aldrig uaktuel.

Jeg kunne kun prøve at forestille mig, hvad det ville betyde, og hvordan det skulle gå. Nu begynder det for alvor at vise sig, og transformationen er allerede nu gennemgribende for, hvem jeg er- og hvad jeg prioriterer, og hvordan jeg bruger min tid.

Mine klienter er blevet ekstremt centrale for mig. Arbejdet giver mig mening og næring, og jeg havde ikke drømt om, at de mennesker, der kommer ind og sidder foran mig i stolen, ville komme til at fylde mig så meget op. Den kontakt, vi har, alt det, der sker – de følelser, jeg har for dem. Det har stor betydning. Alt jeg laver noget, der for mig er så meningsfyldt, samtidig med, at jeg har arbejdet med mig selv i fire år, har givet mig en stor ro og glæde i hele min dagligdag og tilværelse.

Det er gået hårdt ud over skriverierne her på Qland, som du måske har set. Jeg har nok også inderst inde haft en frygt for, om de to verdener kan kombineres på en seriøs måde.

Men jeg er nået frem til, at jeg også godt må være blogger og være på Instagram – at den indre og den ydre skønhed godt må følges ad, og at Qland er et ærligt sted, som afspejler mig gennem de sidste mere end 12 år.

Nu er jeg ankommet til et nyt sted, personligt og professionelt, og det er jeg super stolt af at have skabt for mig selv. Og jeg vil stadig forsøge at dele fra mit liv fremover. Både fra det faglige liv, det mere personlige og forhåbentlig bliver der plads til lidt hyggelig livsstilsmæssig inspiration ind imellem her på QLAND. Jeg håber, der er plads til det hele ♥

 

Godt Nytår! Jeg lader floden flyde mere af sig selv i 2024

Mit ønske om et godt og lykkebringende nytår bliver fulgt med et foto af en af de vigtige ting i mit liv. Min hund Viola. Det har jeg for længst gjort op - hun er vigtig og gør mig glad.

Rigtig godt nytår til dig, der læser med her på bloggen. Det nye år er kun lige begyndt.
Hverdagen er indtrådt, Dronningen er snart fratrådt og minder os om, at intet varer for evigt.
Alt er – inkl. os selv – i en stadig proces.
For mig er nytårsforsættet at blive bedre til at lade floden flyde. At prioritere og skelne imellem det, jeg kan og vil gøre noget ved – og det, som må og skal gå sin gang af sig selv.


Mit ønske om et godt og lykkebringende nytår bliver fulgt med et foto af en af de vigtige ting i mit liv. Min hund Viola. Det har jeg for længst gjort op – hun er vigtig og gør mig glad.

Viola, med sin lille nytårshat, der ikke helt forstår, hvad der foregår. Hun er fri for al planlægning og grubleri, men nyder bare livet.

Det kunne vi måske lære noget af?

Intet varer evigt – heller ikke Dronningen

Da Dronning Margrethe på selveste nytårsaften, helt ud af det blå, bebudede sin abdicering, ramte det nok de fleste af os. På årets sidste dag, hvor følelsen af tidens gang i forvejen er present, blev jeg ramt af følelsen af tab. Af, at ting forsvinder. Også dem, som altid har været der – sådan føles det for mig – og har været stabile og forudsigelige figurer i tilværelsen.

Det var meget sørgeligt. Ikke for Dronningen, som får et velfortjent otium, men indeni mig. Som en eksistentiel påmindelse om tab. Om at alt ultimativt vil forsvinde.

Det er en kendsgerning, som vi alle må se i øjnene. Ikke mindst som en påmindelse om, at vi skal gøre os umage med at få det bedste ud af den tid, vi har.

Livet er forgængeligt, og dybest set uden anden mening end den, vi selv forsøger at lægge i det.
Og det er her mulighederne, valgene og umagen dukker op.

Hvad er vigtigt og hvad er ikke vigtigt?

Jeg vil lade floden flyde mere af sig selv

Det er så afgørende, at vi skelner imellem det, vi kan gøre noget ved, og det vi ikke kan. Som den store sindsrobøn siger. Og acceptere det, vi ikke kan ændre.

Nogle gange, kan det også være en god idé også at slippe det, som vi i virkeligheden måske godt kan ændre. At lade floden flyde af sig selv, som vi siger i gestaltterapien. (don’t push the river, it floads by itself – Fritz Perls).

Det kan være, at der er ting, som du arbejder alt for hårdt for, fx:

♦ At opnå noget, der inderst inde ikke er en værdi for dig.
♦ At please andre.
♦ At have meget kontrol.
♦ At være på overarbejde i opretholdelse af relationer.
♦ At være perfektionistisk.
♦ At leve op til ydre mål.


Mit nytårsforsæt i år – som jeg gerne vil dele med dig – er netop at være opmærksom på at lade floden flyde noget mere af sig selv.

Siden starten af mit studie til psykoterapeut har jeg været opmærksom på at mærke mine egne behov. Og ikke så meget de andres. “Burde” har jeg arbejdet på at mærke efter og ofte udskifte med, hvad jeg har lyst til.

Derudover tænker jeg en del over, hvordan jeg bruger min TID. Fordi tiden er min – ligesom tiden er din.

Og i virkeligheden hænger de to ting jo tæt sammen. Hvad du har lyst til, hvad der er godt for dig, og hvad du bruger din tid til.

Ofte løser ting sig af sig selv. Mennesker, der betyder noget, skal nok også komme til dig. Vi er gode nok som vi er, selvom vi ikke yder over evne overfor os selv og vores omgivelser. Vi behøver ikke at være perfekte og kontrollere det hele.

Floden flyder af sig selv – og vi skal ikke altid skubbe på den!

 

,

Slut med løb! Om at acceptere det, vi ikke kan ændre.

Jeg kan ikke løbe mere, mit knæ driller. Det første - og sikkert ikke det sidste - farvel til ting, som jeg ikke længere kan! Men nye døre kan åbnes.

Alt har sin tid, livet forandrer sig – og vi må acceptere at indrette os efter de omstændigheder, der nu en gang er. Først fik jeg slidgigt i min ene storetå – det er til at leve med – og nu har jeg erhvervet mig en meniskskade i det ene knæ. Så jeg har nu for alvor indstiller mig på, at det er SLUT MED LØB. Min første – og sikkert ikke sidste – oplevelse af, at der er noget, jeg ikke længere kan! Læs her, hvordan jeg vælger at takle det.


Summasummarum er, at jeg ikke længere kan løbe! Mit knæ vil ikke være med mere pga. en meniskskade.
I første omgang har jeg fået en blokade, og måske skal jeg have en kikkertoperation senere. Det kan nok godt blive bedre, eller ligefrem godt igen, men min storetå har slidgigt, og der virker som om, at min krop ikke rigtigt kan lide at løbe mere.

Og jeg vil ærligt talt ikke risikere at miste muligheden for lange gåture, at kunne cykle og gå til yoga.

 

Læs om mine 5 veje til at forsøge at holde vægten med alderen.

 

Så jeg har indstillet mig på, at løb ikke længere er inde i billedet. Det første – og sikkert ikke det sidste – farvel til ting, som jeg ikke længere kan!


Den halvfyldte eller det halvtomme bæger

Jeg fylder 57 år i morgen. Det er svært at forstå, at tiden går med så hastige skridt.

Men det er også vigtigt at erkende, at tiden netop er begrænset og at alting er til låns. At vi har det ene liv, og at det er op til os selv at få mest ud af det. Men udgangspunkt i de værdier, vi nu hver især har.

 

Kan vi vende ind i nuet i stedet for at være i fortiden, fortrydelse, fremtiden og bekymringen, så vil verden åbne sig på en ny måde.

 

♥  I stedet for at begræde, at tiden går, og jeg bliver ældre, vil jeg hellere glæde mig over, at jeg ER her. Jeg er rask, jeg har mærket sygdom banke på, men har klaret mig ud på den anden side og er taknemmelig.

♥ Der er – om alt går vel – en ny og spændende tid foran mig, som skal opleves. Endda snart med en ny uddannelse som psykoterapeut og en anden væren-i-verden og nye kompetencer, som måske kan komme andre til gavn også.

♥ Jeg er med tiden blevet bedre og bedre til at vende ind i nuet, nyde livet og mærke, hvad der er godt for mig. Livet bliver egentlig bare bedre og bedre!

♥ Jeg siger til mig selv hver dag, at “det, som jeg har brug for, kommer til mig”! Det giver mig ro, tro og tryghed i det, der sker.

♥ Ingen af os går igennem livet uden modstand og tab. Som kloge folk har sagt, er det afgørende ikke, hvad der sker os, men hvordan vi tager det.

♥ Sindsrobønnen siger det hele: Giv mig sindsro til at acceptere, hvad jeg ikke kan ændre, mod til at ændre, det jeg kan og visdom til at se forskellen.

 

Sindsrobønnen siger det hele: Giv mig sindsro til at acceptere, hvad jeg ikke kan ændre, mod til at ændre, det jeg kan og visdom til at se forskellen.

 

Vores tanker og bevidsthed er afgørende for, hvordan vi har det – og vi vælger langt hen ad vejen selv ♥

 

,

På besøg hos Dyreværnet

I dag besøgte jeg Dyreværnet i Rødovre og var så heldig at få præsenteret det hele - både dyrene og de fantastiske mennesker, ansatte og frivillige, der er dedikeret til at hjælpe de kæledyr, som står tilbage, når mennesker svigter eller af forskellige grunde ikke kan tage sig af dem længere.

Dyrene bag tremmerne går lige i mit hjerte.


I dag besøgte jeg Dyreværnet i Rødovre og var så heldig at få præsenteret det hele – både dyrene og de fantastiske mennesker, ansatte og frivillige, der er dedikeret til at hjælpe de kæledyr, som står tilbage, når mennesker svigter eller af forskellige grunde ikke kan tage sig af dem længere. Det gjorde indtryk, og det er svært at modstå de dejlige væsner, som venter på en ny familie. Heldigvis bliver der passet rigtigt godt på dem, og i gennemsnit har de fået et nyt hjem efter 21 dage.

 

Jeg kunne have taget adskillige hunde og en kattekilling med hjem i dag, da jeg besøgte Dyreværnets afdeling i Rødovre ♥
Her er der både en organisation af dygtige fastansatte, fra dyrlæger til folk, der arbejder med vagtplaner og rekruttering, sociale medier og deres super gode nyhedsbrev (tilmeld dig her) og ikke mindst fundraising til det gode formål.

Derudover er der over 100 skønne frivillige med hjertet på rette sted, der pusler om katte, kaniner, marsvin og hunde, der også får tre daglige lufteture. Og de fodrer, muger ud, gør rent og meget mere. Man mærker, at det er et sted, hvor der er NOK at gøre, og at arbejdet også må give rigtig stor mening.

 

Det fortæller en hel del om både os som individer, og om vores samfund generelt, hvordan vi behandler de svage, herunder dyrene.

 

Over 1.500 dyr om året

Jeg kunne have taget adskillige hunde og en kattekilling med hjem i dag, da jeg besøgte Dyreværnets afdeling i Rødovre

Vaks på 2 år minder mig lidt om min lille møgforkælede Viola – og jeg havde den største lyst til at tage ham med hjem.

 

Hos Dyreværnet i Rødovre har de flere end 1.500 dyr igennem om året. Fundne, tvangsfjernede eller opgivne, der har brug for hjælp.

De tager sig af de mindre kæledyr, fra de helt små hamstere, marsvin og kaniner til katte og hunde i alle afskygninger. Dyrene skal undersøges for sygdomme, nogle skal behandles eller neutraliseres, nogle er misholdte med lange klør m.v.

Mange livsomstændigheder kan føre til, at et dyr må overleveres eller hentes efter en anmeldelse. Det er langt fra altid ondskab, der ligger bag, men forhold omkring sygdom, kriser, alderdom eller endda fængsling. Det er derfor ingen skam at indlevere et kæledyr til dyreværnet.

Nogle dyr er desværre blevet efterladt og overladt til egen skæbne, er direkte vanrøgtede eller mishandlede og kræver fysisk og mental pleje, før de kan komme ud til en ny familie.
For nogle tager det længere tid end for andre, men i gennemsnit er dyrene 21 dage hos Dyreværnet, før de bliver adopteret.

 

Dyreværnet tager sig af de mindre kæledyr, fra de hamstere, marsvin og kaniner til katte og hunde.

Den lækre fyr her var på vej til sin nye familie!


Jeg smelter!!!!!!!!



Du kan også støtte ved at bruge Dyreværnets dyrlægeklinik

Man kan støtte Dyreværnets arbejde med faste beløb eller med lejlighedsvise donationer. Følg dem evt. på Facebook, hvor du kan se, om der er kommet en dyreværnssag op med mange dyr eller et kuld hvalpe eller killinger, eller måske et tilskadekommet dyr, der har brug for noget ekstra. Her kan 20 eller 30 kr. gøre en stor forskel. Jeg kan godt selv lide at donere et beløb ind imellem, som går til et specifikt formål (og jeg ved derude fra, at det er sådan, det er).

Jeg blev i dag også klar over, at Dyreværnet i Rødovre har en helt almindelige dyrlægeklinik – samt en pension – hvor al overskud går til at hjælpe dyrene. Det er ikke en uvæsentlig del af deres økonomiske grundlag, så den kunne jeg godt forestille mig at skifte til.

Klinikken er helt på linje med andre steder, og der er en butik med foder m.v. Forskellen er, at der ikke er nogen, der skal tjene penge på det. Udover dyrene.

Dyreværnet har en dyrlægeklinik, hvor overskuddet går til arbejdet med de nødstedte dyr.

Dyreværnet har en dyrlægeklinik, hvor overskuddet går til arbejdet med de nødstedte dyr.

Og her skal vi ikke glemme Frynseklinikken. Den mobile dyrelægeklinik, der hjælper mennesker, der normalt ikke har mulighed for søge hjælp til deres dyr. Her er der både køreplaner og udrykningsservice, så dyrene ikke skal lide under ressourcesvaghed hos deres ejere, som ikke mangler vilje, men måske mangler penge og viden til at skaffe deres dyr den fornødne hjælp.

Frynseklinikken er Dyreværnets mobile dyrelægeklinik, der hjælper mennesker, der normalt ikke har mulighed for søge hjælp til deres dyr.

 

Hunde i alle størrelser og racer

Alle mennesker kan komme i en situation, hvor de ikke længere kan tage sig af deres kæledyr! Derfor er dyrene – og herunder hundene – lige så forskellige, som mennesker er forskellige. De er små og store, i forskellige racer og blandinger. Jeg ville gerne se den hundelsker, der kan gå igennem uden at falde for adskillige dyr på vejen.

Nogle er blevet fjernet med magt og har ikke haft det godt. Det træner de med hos Dyreværnet og på skiltene udenpå hvert eneste bur og rum er det grundigt beskrevet, hvad dyret har af karaktertræk og behov. Store plancher viser samtlige dyr, der er indkvarteret lige nu, hvornår hundene er blevet luftet og hvad der ellers er værd at vide. Der er styr på tingene, og dyrene har det så godt, som de overhovedet kan have det, mens de venter på et nyt hjem.

Skønne hunde af alle racer og størrelser venter hos Dyreværnet på et nyt og trygt hjem.

De sorte dyr er dem, der må vente længst! Måske fordi, de kan være svære at fotografere – men helt ærligt, hvem kan stå for det her blik?

 

Ikke alle dyr – og mennesker – har det lige let. Hvor er det dog betryggende at vide, at vi bor i et samfund, hvor det er muligt at rejse midler fra private og virksomheder, som går til at værne om dyrene.

Dyreværnet har jubilæum i år og har i 125 år stået til rådighed med ildsjæle, ikke mindst de mange frivillige.
Du kan læse mere på Dyrevaernet.dk ♥

 

Nytårstanker om tidsforbrug, sociale medier og prioriteter!

Nytår giver ofte anledning til status og reflektion – og ikke mindst tanker om, hvad det nye friske år skal bringe.
Der vil være alt dét, vi ikke har kontrol over. Vi kan kun håbe, tro, ønske og drømme om et godt år.
Og så er der dét, vi rent faktisk kan gøre noget ved – hvordan skal timerne i det nye blanke år, der ligger foran os, bruges? Hvad kan vi, og hvad vil vi? Er det noget, vi skal have mere af? Noget, der skal være mindre af?

Jeg føler, at jeg står i et vadested lige nu, og det gør jeg jo strengt taget også. I gang med tredje år på en helt ny uddannelse, som ovenikøbet rokker min båd i forhold til min væren-i-verden.
Jeg er på vej et nyt sted hen, og det begynder at blive alvor. Hvordan forener jeg min identitet som blogger med min fremtid som psykoterapeut? Hvordan skal jeg fordele min energi, tid og kræfter?

Egentlig er nytårsaften jo ikke anderledes end alle andre aftener. Tiden jo bare går og går, og det ene øjeblik afløser det andet i en uafbrudt strøm – lige til den ikke gør det mere. Alligevel, så er vi mange, der standser op og forestiller os, at NU sker der noget nyt. Årstallet skifter, vi har følelsen – eller måske håbet – om, at viske tavlen ren og gå ind noget nyt og friskt. Vi gør status på året og gør os forestillinger om, hvad det nye skal bringe.

Overskriften er tid

Det handler om TID. Tiden, der går, det vi har lagt bag os og det nye som kommer. Om DIN tid og MIN tid.
Hvad skal de bruges til, de 362 dage, der nu resterer af 2023?
Hvad vil du have mere af? Og hvad vil du have mindre af?

Jeg var i et selskab forleden, hvor der var enighed blandt os seks omkring bordet om, hvad vi gerne vil have mindre af:
Sociale medier!

Seks voksne og rimeligt velbegavede mennesker – hvoriblandt der kan nævnes umådeholden tidsforbrug på fx konspirationsteoretikere, hunderedninger og dessurridning – der egentlig gerne ville lade være eller i det mindste reducere tidsforbruget på det!

Og hvad ville vi have mere af?

REJSER, socialt samvær, anden (mere seriøs) læsning, yoga, naturoplevelser og andre lidt mere – kan vi vel godt blive enige om – lødige og opbyggelige ting.

Valget er vores, tiden er vores, og vores lille rundspørge tyder på, at det er tid til at begynde at lære at blive lidt mere bevidste, når vi lader os suge ind i mega(Meta)-universernes udspekulerede algoritmer og pengemaskiner.

 

Falske sandheder i livet af Morten Albæk giver anledning til reflektion.

Jeg læser lige nu Morten Albæks nye bog Falske Sandheder i livet (reklamelink), som kan inspirere til at ryste flosklerne og tankerne lidt. Fx om, at finde den “lille lykke” og om at skabe mening fremfor “succes” og om se på vores tid som den samme uanset, om vi arbejder eller hvad vi laver. Tid er ikke penge, tid er tid, og vi må værne om den som den vigtigste valuta, vi har.

En ny vej!

Jeg står nu i starten af mit tredje studieår og begynder for alvor at mærke, at jeg har begivet mig ud på en ny vej.
Der er sket små og store forandringer i min væren-i-verden. Mine interesser går i nye retninger og jeg har gennemgået ændringer i min person.

Jeg har skabt en ny retning for mig selv i verden. Og nu mærker jeg også en manifestation af det, som kommer til at kræve nogle nye prioriteter. Hvordan forener jeg mit liv og min identitet som blogger med min fremtid som psykoterapeut?

Jeg føler, at jeg står i et vadested, som jeg alligevel ikke helt kan overskue lige nu. Jeg har besluttet at mærke mine inderste behov endnu bedre – og være mere bevidst om, hvad jeg bruger min tid på. Hvad er det egentlig, der gør mig allermest glad? Og så vil jeg ellers have tiltro til processen med et af gestaltterapiens mantraer:


Don’t push the river – it floats by itself!

 

, ,

Mammografien viste forandringer – jeg er opereret for anden gang!

Egentlig ville jeg slet ikke have fortalt det denne gang – fordi, det skulle holdes småt og udramatisk – men nu er jeg næsten ude på den anden side og klar til at dele mine erfaringer. Mit håb er, at det kan være til glæde for andre i samme situation.
For to måneder siden var der igen et fund i min mammografiscreening, og jeg måtte en tur mere igennem møllen. Denne gang med et andet overblik, ro og viden, og heldigvis var der, i modsætning til sidst, udelukkende tale om celleforandringer/forstadier (DCIS). I dag er jeg ovenpå igen, RASK, glad og tryg, opereret – succesfuldt i første forsøg – og mangler nu “bare” tre uger med forebyggende strålebehandling.


Dét, som de fleste kvinder frygter, skete for mig for anden gang for to måneder siden! Min rutinemæssige mammografi viste nogle mikroforkalkninger, som lå i et mistænkeligt mønster, der indikerer, at der kan foregå noget suspekt.

 

 TO gange har jeg nu oplevet, at mammografien viser noget unormalt – ikke mærkbart for mig selv og derfor netop det, som mammografien virkelig skal og kan. Finde små tilfælde, før de bliver store!

 

Røntgenlægen var ikke i tvivl – det så ud som DCIS igen. Duktal Carcinom In Situ – forstadier til brystkræft, der endnu ikke har evnen til at sprede sig, men bliver, hvor de er, inde i mælkekanalen.
En efterfølgende biopsi viste, at hun havde ret. Der var unormale celler i et lille område på ca. 1 cm.

 

I 30-50% af tilfældene vil DCIS blive til invasiv kræft i en kvindes levetid. I resten af tilfældene vil de ikke – men problemet er, at man ikke ved, hvem der udvikler kræft, og hvor hurtigt, og hvem, der ikke gør. Derfor sker der en kalkuleret overbehandling af nogle kvinder. Jeg er dog sikker på, at jeg er blevet sparet for et alvorligere forløb i fremtiden.


Først efter operation og mikroskopi ved man, om de unormale celler er begyndt at røre på sig derinde og blive til brystkræft. Så et mammografifund med forstadier er ofte startskuddet til en meget usikker periode.

Forstadier, DCIS som i mit tilfælde, lyder måske uskyldigt, men det kan være så udbredt, at hele brystet skal fjernes, og efter brystbevarende operation er stråler som regel standarden. Men eftersom det ikke har evnen til at sprede sig, så slipper man til gengæld for fjernelse af lymfer, kemo- og hormonbehandlinger.


Meget at glæde sig over

Der var også meget godt i det for mig, når det nu skulle være, at frygten blev til virkelighed:

* Der var ingen knude!
* Området var et lille screeningsfund
* Det var IKKE et tilbagefald, men et nyt tilfælde på den anden side. (Ekstra gode nyheder til mig, der har opgivet antihormonbehandlingen).

Selvom det var møgærgerligt og irriterende, så var der også meget at glæde sig over – og nu kendte jeg jo proceduren. Så her besluttede jeg mig for, at det bedste ville være for mig at holde lav profil, holde tingene nede på jorden og se det hele som en “ekspeditionssag” så godt jeg nu kunne. Og så ellers støtte mig til mine nærmeste familie og tætte venner.

Og det gjorde selvfølgelig en kæmpe forskel, at jeg netop har prøvet turen før og vidste, at jeg kunne klare det hele.

Ingen fjernelse af lymfer – og ingen tumordannelse denne gang!

Efter operationen var jeg selvfølgelig meget spændt på, om der gemte sig grimme overraskelser i området med forandrede celler – det gjorde der sidste gang, for tre år siden, i form af to tumordannelser på 6 mm., så jeg havde en dårlig erfaring med mig i bagagen.

Jeg slog mig dog nogenlunde til tåls med, at der var lavet ti store biopsier på det lille område, og at de kun viste DCIS.
Heldigvis viste det sig at holde stik. Så dermed slap jeg også for fjernelse og undersøgelse af lymfeknuder under armen! Den efterfølgende stramhed under armen tager det nemlig noget tid at få bugt med.

Selvom, man ikke har invasiv kræft, men “kun” forstadier, så er strålebehandling standard for de fleste, der får en brystbevarende operation. Stråleterapi er langt mere skånsom i forhold til tidligere, og jeg ved fra sidst, at de 15 gange (5 dage om ugen i tre uger) ikke kommer til at give mig nævneværdige gener.


To flotte ar!

Jeg skrev en mail til min tidligere, fantastisk dygtige og respekterede kirurg på Herlev Hospital, som havde gjort et så fantastisk job – også kosmetisk – for mig sidste gang. Han tog mig straks ind, og under sine vinger, føler jeg, og igen har han lavet en smuk operation, hvor jeg stort set bare efterlades med et tyndt ar.

Så nu har jeg to flotte ar – et på hver side – der vidner om, hvor heldig jeg er! Jeg er egentlig ikke særlig forfængelig i den henseende, men dog glad for, at jeg er indehaver af to intakte bryster. At jeg er blevet fanget i tide i screeningen. At jeg har haft små tilfælde. At jeg er rask og værdsætter livet.

Brystkræft er mange forskellige ting

Brystkræft er mange forskellige ting og i mange grader af aggressivitet og alvorlighed. Det, som jeg har haft, kommer, med min kirurgs ord, ikke til at lægge mig i graven. Det er rart at høre! Og jeg deler også min historie her, fordi andre, som hver dag kommer i en tilsvarende situation, kan læse, hvordan jeg er kommet igennem.

For selvom det er i den mindre afdeling, og andre står i langt, langt mere alvorlige sygdomsforløb, så er det stadig barskt at komme igennem. Jeg har selv været så heldig at kunnet læne mig op ad gode venner, der er læger og sygeplejesker, og ikke mindst veninder, der selv har været igennem brystkræft- og DCIS-forløb.

Jeg er et nyt sted

Her, efter anden gang i møllen, er jeg nu igen et nyt sted. Jeg har undervejs forliget mig med, at jeg ikke kan kontrollere, hvad der kommer i fremtiden. At frygt tilhører fremtiden, og at jeg ikke har lyst til, at den skal ødelægge mit liv her og nu.

Denne gang har jeg valgt at vende ind i mig selv – fokusere på min væren, på nuet, på roen, på glæden over livet. Mine prioriteter.

Nu, hvor jeg så alligevel også vender ud og fortæller historien, selvom jeg havde besluttet det modsatte, er det i håb om, at det kan være til støtte for andre i samme situation ♥

Om man benytter sig af mammografiscreeningen eller ej er, og skal være, en privat afvejning af fordele og ulemper. For mit vedkommende er jeg ikke i tvivl om, at det har sparet mig for langt større og alvorligere sygdomsforløb i fremtiden.

, ,

1:1 yoga, der forløser og åbner for nye indsigter og bedre livskvalitet!

Et personligt 1:1 yogaforløb hos Malene K. Pedersen vil give dig en ny forbindelse til din krop og forløse gamle traumer og spændinger.

Jeg er startet i et forløb med personlig 1:1 yoga hos Malene K. Pedersen i Frederikssund, der også er Psykomotorisk Terapeut. Efter 5 eller 10 gange opstår der nye indsigter i krop og sjæl, der kan rette op på tilstande fra fx gamle traumer, uforklarlige smerter, uopdagede sygdomme, dårlig søvn eller ubalance generelt. De mennesker, der går igennem et forløb hos Yogaforløb, oplever alle en forskel og nye erkendelser, når sjælen og kroppen lukker op – og større ro, bedre søvn, styrke, selvværd og mentalt velvære. 

Reklame/inviteret

Yoga kan mere, end du måske umiddelbart forestiller dig. Det er for længst videnskabeligt anerkendt i traumebehandling, og for de fleste af os vil det at stifte bekendtskab med, eller komme dybere ind i, yogaen lukke op til en ny verden – ikke mindst i os selv.

Den kontakt, der skabes med åndedrættet og kroppen, vil kunne åbne for nye indsigter og oplevelser, og det vil skabe kontakt til dig selv på en ny måde, få smerter til at forsvinde, give større ro i krop og tanker, bedre søvn og livskvalitet. Og give dig en åben vej til at nå ind til dit autentiske jeg.

Hvis du vælger et intensivt personligt 1:1 yogaforløb hos Malene K. Pedersen, der også er Psykomotorisk Terapeut, vil det potentielt skabe en stor, blivende, forandring i dit liv.

Skab forbindelse til dig selv!

Det er ligegyldigt, om du er ny eller øvet inden for yogaen – forløbet tager udgangspunkt i DIG og det sted, du står lige nu. Det starter med en samtale  og der bliver også mulighed for undervejs at sætte ord på, og skabe bevidsthed om, hvad du mærker og oplever i de forskellige stillinger og åndedrætsøvelser.

Malene K. Pedersen forener yoga og psykomotorisk terapi til at åbne kroppen og forløse de skjulte traumer.

Malene er en dygtig, varm og empatisk Psykomotorisk Terapeut, som kan fornemme og nå ind til, hvad du har behov for. Der arbejdes med åndedrættet og kroppen, og de blokeringer, der er i den, og hvordan du kropsligt kan åbne og begynde at mærke og skabe kontakt til dig selv på en ny og forløsende måde. Og med det opnås der mere balance og ro i kroppen og i tankerne, bedre søvn, større styrke og bevægelsesfrihed og evt. smertelindring.


Har du gennem lang tid, måske gennem hele livet, tilpasset dig ubearbejdede eller uerkendte traumer, kan et af forsvarsmønstrene være, at please eller fornægte og give afkald på dele af dig selv.
Gennem en øget bevidsthed om kroppen og vores åndedræt, kan vi finde en vej til en ny forbindelse med os selv.

 

 

Små og store traumer sætter sig i kroppen

Kropslige spændinger, uro, ubalancer, dårlig søvn, uforklarlige smerter kan være af mentale eller fysiske traumer, der sidder uforløst. Traumer kan også være de komplekse, mere ubevidste og skjulte smerter, skyld og skam, der kan hænge sammen med fortiden.

Ofte slås det desværre hen eller der gives noget medicin, der kun er symptombehandlende og ikke griber fat om problemets rod.

Malene forener sin baggrund som yogalærer og Psykomotorisk Terapeut til, på en blid og respektfuld måde, at få åbnet kroppen og sindet. Nogle gange dukker der flashbacks op undervejs, og andre gange er bare det at få skabt kontakt og opmærksomhed på kroppen en vej til større indsigt og tillid til sig selv. Et større selvværd, der gør dig bedre i stand til at tage dig selv alvorligt, mærke og regulere dig selv og dine egne behov

En vej til en ny og mere bevidst og opmærksom væren-i-verden.

 

Malene K. Pedersen har også skrevet E-bogen bogen Du ER (120 kr.) som giver dig en øget bevidsthed om – og værktøjer til at få forløst – de traumer, som de fleste bærer på. Med bogen vil du få øjnene op for, hvad du har med dig fysisk og mentalt, der ikke længere tjener dig og som aldrig har været en del af dig eller din byrde at bære.
Du vil opdage, hvordan gamle smerter forsvinder og finde vejen hjem til dig selv!

Malene er en dygtig Psykomotorisk Terapeut, som kan fornemme og nå ind til, hvad du har behov for. Der arbejdes med åndedrættet og kroppen, og de blokeringer, der er i den, og hvordan du kropsligt kan åbne og begynde at mærke og skabe kontakt til dig selv på en ny og forløsende måde.

Kontakt, anerkendelse og tillid!

I takt med, at du opnår en større kropsbevidsthed, kommer du også i bedre kontakt med dit autentiske selv, dine grænser og behov.

Efter de 5 eller 10 gange, alt efter hvad du har behov for, vil der ske store forandringer efterhånden, som der skabes kontakt og anerkendelse af kroppen. Først kan symptomerne forstærkes, når der bliver større bevidsthed, og derefter vil du begynde at anerkende dig selv og få opbygget en ny tillid til ikke alene din krop, men til dig selv i det hele taget.


Et yogaforløb hos Malene K. Pedersen kan blive den bedste investering, du kan gøre i dig selv. (prisen er 3.049 kr. for 5 gange eller 6.000 kr. for 10 gange).

Bor du, ligesom jeg, et stykke fra Frederikssund, så vil jeg sige, at det bestemt er en køretur værd! ♥
Bor du i nærheden, har du også mulighed for at benytte de mange yogahold og events.

Du kan læse mere og booke tid på yogaforloeb.dk.

 

 

56 år i dag – og fire år tilbage som midaldrende!


Så blev det igen den tid på året! Jeg synes eller lige, jeg blev halvrund, men fra i dag hedder det 56 år!
Ikke ung, bestemt ikke, ikke gammel, ældre – ja, jeg er i alt fald ældre end i går. Nå ja, jeg er vel midaldrende og har været det længere, end jeg lige har set i øjnene.


56 år! Tillykke til mig.
Jeg er ikke ung, det behøver vi vist ikke diskutere, og heldigvis for det. Been-there, done-that.
Heller ikke gammel, hvad f….. er det egentlig også for et ord at bruge. Som en gammel ost eller et eller andet udtjent inventar. En rusten bil. Moden, ok det kan en ost jo også være, men den er mere spiselig – faktisk delikat. Som en saftspændt solmoden frugt, lige til at nyde synet og smagen af.

Yes, jeg foretrækker moden. Og så kan jeg jo passende rådne en dag, når det bliver alt for meget. Forhåbentlig først om mange, mange år. Det er meget bedre end gammel – udtjent, uddateret. Ok, måske, når jeg er 90, så vil jeg overveje det.

Lige nu er jeg så i kategorien midaldrende. Og det har jeg åbenbart, jf. Den danske Ordbog, været i en rum tid. Faktisk i 11 år, uden at jeg har tænkt videre over det. Og nu er der kun 4 år tilbage, før jeg officielt bliver…..moden. Ingen grund til en blød landing med en in between og intetsigende betegnelse som ældre. Jeg vil være moden med al den livskvalitet, som forskningen viser, der følger med.

Livet i 50’erne

50’erne har allerede budt på en del for mig. En nem overgangsalder – og bedst, som jeg skulle nyde livet uden smerter og PMS, så gik der lige 1½ år, så var der jo bingo i mammografiscreeningen. Sikke en rystetur!

Nu er der gået tre år, og skrækken har lagt sig. Jeg har for alvor forstået, at livet ikke varer evigt – heller ikke for mig. Jeg bevæger mig stille og roligt helt ud på den anden side, og om alt går vel, er jeg i en helt normal risiko, som alle andre kvinder, om 2 år.
Så her er et område, hvor jeg er ret glad for, at tiden går stærkt!

På den anden side, er jeg ret sikker på, at forløbet fik skubbet mig i gang med min nye uddannelse til psykoterapeut.
Og er der noget, man kan glæde sig over i 50’erne, så er det iflg. videnskaben bedre kognitive evner, bedre lederevner og generelt bedre vitalitet, når det kommer til at udføre opgaver med lidenskab og vigør.
Jeg føler mig også som en langt mere motiveret og bedre studerende end første gang!

Jeg er nu på andet år og godt på vej til at få gestaltterapien ind under huden som livsstil og væren-i-verden. Det er både hårdt arbejde, men baner også vejen for en lettere og gladere gang på jord.

Og jeg er fuld af lyst og forventninger til at bruge det professionelt om et par år. Fordi det giver mening.

Fra at-have-liv til at-være-liv

At være midt i livet kan betyde, at man går fra et at-have-liv til et at-være-liv.
Stræben efter succes, status og materiel velstand afløses af ønsket om væren, og glæden ved det meningsfulde, givende og skabende.

Det er ikke fordi, jeg fornægter livets goder og lækre oplevelser, og jeg synes fx stadig hudpleje er sjovt – også at dele her på Qland.
Men jeg føler selv, at alderen har åbnet mine øjne for et at-være-liv. Dels bare at nyde det noget mere, og kræve mindre af mig selv, dels også at søge det meningsfulde. Jeg vil have meningsfulde relationer, hvor man kan være i ordentlig kontakt og også kan finde ud af at dele det, der er vigtigt. Og jeg vil skabe kompetencer hos mig selv, så jeg kan lave noget givende og meningsfuldt som psykoterapeut resten af livet.

En af mine rigtigt gode, og kloge, veninder, som er i 70’erne, udtrykker det sådan, at hun nu føler at være gået fra et at-blive-liv til et at-være-liv.
Fra at skulle blive til noget, hele tiden være på vej, til at kunne VÆRE. Til at nyde, det der er, og til at være taknemmelig og tilstede, der, hvor hun er. Det er meget inspirerende.
Har man den evne, og lægger dertil den med alderen generelt stigende livskvalitet og glæde, større empati, selvaccept, psykiske styrke og evne til kompromiser, så er der masser af muligt godt at se frem til.

Vi ved aldrig, hvad der sker, men jeg går nu med forventning og nysgerrighed ind i de sidste fire år som officielt midaldrende.

,

Jeg har Corona – og det er ikke noget at tale om!

Ganske, som da jeg var gennem et rigtigt og alvorligt sygdomsforløb for tre år siden, så er Viola en solstråle af selskab.

 

Jeg har Corona! Heldigvis her så langt henne i epidemien, og i en meget mild og tandløs udgave. I morgen på fjerdedagen er jeg ude på den anden side igen. Jeg ved godt, at andre bliver hårdere ramt, og dog er Corona nærmest ingenting nu. Sygdommen er en anden – og verden er en anden.

I disse tider fylder Corona af gode grunde ikke længere så meget. Dels er sygdommen blevet en anden og dels er krigen i Ukraine altoverskyggende. Så jeg skal bestemt ikke klage over et par dage på sofaen med så milde symptomer, at jeg nok slet ikke havde lagt mig, hvis ikke jeg vidste, at det var netop Corona.

 

Gudskelov, at vi er her nu, hvor vi har en vaccine og hvor virussen ikke længere er dødbringende.
Og jeg sidder bare og hygger i sofaen, mens jeg kan se andre mennesker, der får smadret deres liv ikke langt fra os, på tv.

Én katatrofe har afløst en anden.

 

Hjemmetest og PCR-test var positive mandag, og på fredag – efter de obligatoriske fire dage – er jeg på banen igen. Jeg er meget taknemmelig for, at det har været så nemt. Senfølger tænker jeg ikke på, når jeg ikke har været mere syg. Min smags- og lugtesans er reduceret en smule, men det komme vel igen.

 

For mig har det været nogle ret hyggelige dage med licens til sofahygge, Netflix og chokolade – og min lille pelsede ven ved min side.

Hvor priviligeret er det lige, når jeg bare behøver at zappe for at se mennesker på flugt og bombede hospitaler et par tusinde km. herfra?

 

Tre ting, vi skal være glade for:

– At verden står sammen. At EU er stærke og enige.
– At Trump ikke længere er ved magten i USA – hvilket skrækscenarie!!!
– At Corona er klinget af og ikke længere slår ihjel eller gør os alvorligt syge (især ikke, hvis man er vaccineret).

Jeg bliver også glad hver gang, jeg hører om russere, der forsøger at gå op imod deres autokratiske leder. Det giver håb, for de er immervæk oppe imod et system, hvor bare en forkert holdning kan koste dem livet eller friheden. 15 års fængsel for at kalde krigen for en krig og invasionen for en invasion!

Så er fire dages selvisolation alligevel ikke noget at tale om!

 

Alder er IKKE bare et tal!

Voksen blogger: Alder er IKKE bare et tal!

Først, når vi tør se på det, der er, kan vi forholde os til det – i modsat fald begrænser vi os selv i forhold til at være dem, vi er, på godt og ondt.

 

Når jeg hører påstanden “alder er bare et tal”, så standser jeg ofte op og tænker over ordene. Jeg forstår på den ene side godt meningen, at alder ikke er noget, vi skal lade begrænse af eller sættes i bås af. Dén er jeg i den grad med på – men ikke på den måde, at vi skal negligere alderen. Alder er målt i tid, alder er alder og meget mere og større end bare et tal.

“Alder er bare et tal“! Jo tak, men det er altså også en hel del mere. Det er også forandringer, udvikling, erfaring, viden, forfald og efterhånden en række tab. Tab af mennesker, tab af fysisk styrke og helbred, ultimativt tab af, at der er bud efter vores kompetencer – og til allersidst måske tab af autonomi. Den dag, vi ikke længere selv kan bestemme, hvad tid, vi står op eller hvad for noget tøj, vi skal have på eller hvad vi skal lave – den dag er alder ikke længere “bare” et tal.

Hvis alder bare er et tal, så er det måske fordi vi negligerer, eller er bange for at se i øjnene, hvad livet også er. Og måske bliver en dag.

At lukke øjnene for alder er at begrænse os selv

Nu er det ikke fordi, jeg skal være en lyseslukker, der forudsiger, at livet er og bliver en jammerdal. Slet ikke. Livet er fantastisk og vil forhåbentlig være det i alle dets faser. Vi er konstant på vej, livet er en proces, og med tiden har vi også muligheden for at blive klogere, roligere, mere erfarne, tilfredse, afklarede og rummelige.

Aldersdiskriminering er heldigvis i fokus i de her år. Vi har et stykke vej endnu, og på arbejdsmarkedet oplever mange desværre stadigvæk, at det er svært at få job, når de er på vej mod de 60. Vi er også mange kvinder, der gør op med skønhedsidealerne og kampen for evig ungdom og sexappeal bl.a. ved at stå ved det grå hår og nægte at ommøblere ansigt og krop med plastikkirurgi. Alder er ikke bare et tal!

 

Vi er lige meget værd som mennesker, om vi er 10 eller 90. Jeg er, som voksen blogger på 55 år, fortaler for, at vi ikke skal lade os begrænse eller dømme af vores alder. Og det er nok også noget i den retning, vi mener, når vi påstår, at alder bare er et tal.

Men jeg er heller ikke fortaler for, at vi skal gøre os yngre, end vi er. At påstå, at alder bare er et tal er også at lukke øjnene for realiteterne.

 

Vi skal stå ved vores alder. Vi behøver altså ikke feje det væk med en idé om, at alderen ikke eksisterer som andet end et tal, en slags abstraktion.
Så er vi hoppet med på vognen om, at alder er et problem, som vi ikke kan se i øjnene.

Først, når vi tør se på det, der er, kan vi forholde os til det – i modsat fald begrænser vi os selv i forhold til at være dem, vi er, på godt og ondt. Med alle de realiteter, der følger med. Med alt det opgør, der kan være i forhold til, hvad vi kan og vil i præcis den alder, vi har.

 

,

Jeg kører på fri-jul i år!

I år kører jeg på fri-jul - og den er juletræsfri.

Juletræet er fra sidste år! I år kører jeg på fri-jul – og den er juletræsfri.


Kære alle I skønne læsere her på Qland,

Rigtig Glædelig Jul!

Det gælder også til Jørgen, som jo synes, bloggen er noget lort. For han satte gang i en vigtig proces for mig for noget tid siden, der for alvor blev indgangen til at forstå projektioner. Og, at alt det vi hører, ser, siger, føler og tænker kommer eet sted fra: Fra os selv! Det kan du læse mere om indlægget her.

En ny retning!

2021 blev året, hvor jeg er kommet rigtigt godt i gang med mit nye studie til psykoterapeut. Det er en livsforandrende proces, jeg har begivet mig ud i – og du kan følge med på vejen og læse nogle af mine blogindlæg under kategorien PSYKOTERAPI.

Beslutningen om en ny uddannelse, en ny retning, ny mening og udvikling i livet, er noget af det bedste, jeg har gjort! Jeg når at blive 58, før jeg er færdig, og jeg forventer naturligvis at have MASSER af tid til at bruge det til at skabe en ny retning i mit liv. En retning, hvor jeg kan give noget til andre og skabe mening for mig selv, indtil den dag, min hjerne og fysik måske ikke kan være med længere.

The BEST Way 
to Predict your Future
is to CREATE it!

Jeg investerer i mig selv, i min udvikling og min fremtid. Og du kommer selvfølgelig også til at se det afspejlet her på bloggen i større og større grad, er jeg sikker på. Men der er stadig plads til alt muligt andet, og en beauty-nørd bliver jeg også nok altid ved med at være.

Og til dig, vil jeg sige TAK, fordi du besøger mig her på QLAND, og fordi du vil bruge nogle af dine sparsomme minutter til at læse med.


Jeg kører på fri-jul i år!

Måske er du isoleret i denne jul! I bogstaveligste forstand – og hvem ville have forestillet sig det for bare et par år siden! Måske er du omgivet af masser af mennesker, måske er du helt alene. Uanset hvad, så håber jeg, at du vil nyde det præcis dér, hvor du er.

For første gang i 24 år står jeg ikke for juleaften. Jeg har skabt mange juleaftner med flotte træer og juleborde – og det har jeg nydt. I år kører jeg på “FRI-JUL”!
Bare os to, ingen forpligtelser, mere stille, mere tid for mig til bare at være. Og det tillader jeg mig altså også at NYDE. Måske bliver det lidt tomt, i alt fald er det anderledes, men vi har jo set, og ser, familien de andre dage. SÅ jeg vil nyde det, og slappe af, og være. Det er noget af dét, som det sidste år har gjort mig meget bedre til.

Mindre gøre, mere være!

En juleaften kan se ud på mange måder. Ofte har vi nok en forestilling om, at alle DE ANDRES jul er som taget ud af eventyrbøgerne. Men tro ikke på det – andres liv er altid langt mindre kompliceret set udefra.
Jeg håber, du vil nyde DIN JUL præcis som den er, stor eller lille, afslappende eller anstrengende, larmende, stille. Er du syg eller isoleret, vil jeg ønske dig god bedring og ønske, du vil få det allerbedste ud af situationen. Lad os håbe, at dette Corona-mareridt snart stopper, så vi igen kan være sammen så mange, vi har lyst, uden frygt ♥

,

Hjemmelavede halskæder og armbånd

Jeg har kastet mig ud i DIY smykker i form af perlehalskæder og armbånd. Inspireret af en venindes flotte lange perlehalskæde med farvede perler ind imellem har jeg kastet mig ud i gør det selv, og det er faktisk blevet ret vellykket! 

Min veninde har en smuk perlehalskæde, som jeg er helt vild med. Den er med ferskvandsperler kombineret forskellige farvede perler i forskellige halvædelstene. Lynggaard laver nogle lignende, super flotte – og selvfølgelig også meget kostbare. Men det kan altså godt lade sig gøre at lave noget i samme stil selv! Udfordringen er naturligvis at lave et smukt design selv med en flot kombination af farver. Tænk på harmoni – og så alligevel en farve eller to, der bryder og giver kant.

Jeg har kastet mig ud i gør det selv smykker og har indkøbt ferskvandsperler og forskellige farvede perler i fx. brandt bjergkrystal, rosakvarts, sort onyx, Amazonit, gul jade, Turkis magnesite og små aquamariner.

 

Jeg har kastet mig ud i det og har indkøbt ferskvandsperler og forskellige farvede perler i fx. brandt bjergkrystal, rosakvarts, sort onyx, Amazonit, gul jade, Turkis magnesite og små aquamariner. Samt smykkesnor naturligvis. Min lange perlehalskæde kan laves i omegnen af 500 kr.

Jeg binder kun knuder – knuderne er det svære – mellem ca. hver tiende perle. Det ser pænt ud, og hvis kæden knækker er det begrænset, hvor mange perler, der ryger af. Der er naturligvis ikke en fin og dyr lås på, men til mine næste projekter, har jeg købt nogle forgyldte kugler, som jeg vil forsøge mig med.

Hjemmelavede armbånd med perler

Lav selv moderne armbånd med perler i halvædelsten.

Jeg købte også noget smykkeelastik og har kastet mig over at lave nogle – synes jeg selv – ret fine og moderne armbånd.

Kunsten er selvfølgelig at lave nogle sammensætninger, der fungerer – herunder har jeg brugt rosakvarts i 4 mm og 10 mm, brændt bjergkrystal og ferskvandsperler.

Hjemmelavet armbånd med rosakvarts i 4 mm og 10 mm, brændt bjergkrystal og ferskvandsperler.

Næste projekt er at omtrække en ældre perlekæde og modernisere den med små farvede sten ind i mellem.
Derudover har jeg indkøbt perler til armbånd til min mand: Lavasten, mat sort onyx og tigerøje – måske med en forgyldt perle.

Det smarte er, at de altid kan laves om, hvis man bliver træt af dem og vil noget nyt.
Du kan finde materialerne på nettet (jeg har købt ind på Smykkebixen), og de koster ikke nær så meget, som man skulle tro. Mange af de flotte farvede perler omkring et par kroner stykket! Så er du lidt fiks på fingrene kan du lave virkelig flotte DIY smykker.