Fokus og Favoritter – om ting!!!!

Ind imellem synes jeg, at jeg er ved at drunke i ting og sager, og så rydder jeg op og sorterer – og går endda på loppemarked ca. en gang om året. Alligevel, så sker det magiske, at der går nogle måneder, og så synes jeg stadig, der trænger til at blive luget ud i det jordiske gods. Det er egentlig lidt skræmmende, hvad man (jeg) får slæbt til huse, og jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange genstande, der egentlig er, hvis man tæller alt sammen. Fra køkken til tøj til cremer til nips. Det er nok ikke småting.

Minimalist bliver jeg nok aldrig, og jeg må indrømme, at jeg lige fra barnsben har elsket alle mulige ting og sager. Min mor mener, at om det så er to venstresko, så skal jeg nok finde anvendelse for dem 🙂
Ja, ja, man ser vel muligheder i tingene! Men en horder bliver jeg trods alt aldrig, for jeg elsker også orden, og jeg rydder altså også op og smider ud en gang imellem. Desuden skal man passe på, at de virkelig fine ting ikke bare drukner i alt muligt “bras” bare fordi, man insisterer på at gemme alt 🙂

 

Messingbakke fra Nordal

Jeg elsker nips og ting og sager, bøger og levende lys. Små klenodier. Men jeg prøver at styre det, så vi ikke drukner i ting. Et godt trick er at samle tingene i grupper. Eller fx på en bakke (som denne fra Nordal).

Det kan være svært at komme i gang, men  jeg elsker følelsen af at få ryddet op og sorteret. Alt med måde, men jeg kan gode lide at føle, jeg har orden i tingene.
Så nu er jeg gået i gang med at sortere og organisere og omarrangere. Jeg prøver at tage eet rum ad gangen. Noget får et nyt liv, en ny placering, og noget giver mig en følelse af lettelse at skille mig af med. For mig må et hjem gerne indeholde ting og nips og være meget personligt, men selvfølgelig kan det også blive for meget.

Generation wealth er en stærk øjenåbner på Louisiana

Apropos materielle ting – og alt med måde – så har jeg været på Lousiana i denne uge og bl.a. set Lauren Greenfields udstillingen Generation Wealth, som gjorde stort indtryk på mig. Hun rammer så spot on overflodsamfundet, overforbruget, den vulgære megarigdom og det overfladiske ræs efter de ydre værdier. Fra børn, der stille op i skønhedskonkurrencer til midaldrende kvinder, der desperat er på jagt efter den evige ungdom. Bling og dårlig smag bliver stillet til skue hos mennesker i både den vestlige verden, Rusland og Kina, der er kommet til penge under opsving og via den globale markedsplads. Med kunstnerens ord har de sidste 25 års  forbrugskultur ændret middelklassens værdier til rå materialisme, celebrity-kultur og utilsløret narcissisme.

Generation Wealth Louisiana
Udstillingen er en stærk øjenåbner, som jeg i den grad vil anbefale, og den kan ses på Louisiana helt frem til 20.02.2020.

Italien kalder

Udover al min oprydning og sortering, så skal jeg se at få pakket. Jeg er ikke typen, der pakker i god tid, men det plejer at gå fint. Det er jo i virkeligheden ikke fordi, jeg har brug for det helt store, når jeg rejser. I morgen tidlig går turen til italien og vores elskede sted ved Como-søen, hvor vi har været så mange gange før. Jeg glæder mig til bare at falde ned i det sted, suge den helt vidunderlige udsigt ind, som er lige meget, hvor man vender sig, nyde en lille forlængelse af sommeren – og bare være. Du kommer helt sikkert til at høre lidt dernede fra ♥

Så søndagindlægget kom til at handle om TING – der skal pakkes, ryddes op, sorteres og arrangeres. Og måske ikke være alt for meget af. Slet ikke på Generation Wealth måde. Vi skal jo ikke hoppe med på den forbrugsvogn, at det kun og for enhver pris er det ydre, det kommer an på. Når det kommer til stykket, så handler det jo om at have det godt, nyde nuet og være i harmoni med sine omgivelser.

Rigtig god søndag og en ny skøn uge!

♥♥♥♥

 

,

Rask efter tidlig brystkræft – sådan er jeg kommet videre!

I foråret valgte jeg at være åben her på bloggen omkring mit sygdomsforløb, som efter den almindelige mammografiscreening viste sig at komme til at kaste mig ud i to operationer og siden også 15 strålebehandlinger og forebyggende anti-hormon de næste 5 år. Dels fyldte det ALT hos mig – og jeg kunne ikke tænke mange klare tanker om noget andet – og dels, så tænkte jeg, at en personlig blog ikke nødvendigvis kun kan indeholde alt det lyse og sjove, og at jeg måske endda kunne være til hjælp og støtte for andre, der kommer i en lignende situation.

Jeg er nu kommet godt igennem, og jeg har det rigtigt godt, men der er ting, som er grundlæggende forandret. Selvfølgelig ville jeg gerne have været de tre måneder i helvede foruden, men når det nu skulle være, så er jeg i dag et klogere menneske, mere mindful, og mere bevidst om, hvad der betyder noget for mig og hvad jeg vil bruge min tid på. Jeg har fået nye prioriteringer, større taknemmelighed for livet, og et endnu større fokus på kost, motion, indre balance og forebyggelse i det hele taget.
Egentlig har jeg ikke noget behov for at svælge i sygdommen, men jeg vil alligevel gerne runde det af her på bloggen med en status, og herunder en forklaring på, hvor jeg er nu – og hvorfor jeg bl.a. er begyndt at tænke i nye baner i forhold til sundhed, motion, balance og velvære.

Det kan lade sig gøre at komme godt videre!

Egentlig bryder jeg mig slet ikke om at skrive ordet brystkræft i sammenhæng med mig selv, og det her indlæg er bestemt ikke et af dem, der bare flyder af sig selv. Jeg har lagt det bag mig på meget kort tid, og jeg forbinder det ikke længere rigtigt med mig selv. Jeg er næsten overtroisk bange for en slags nemesis ved at skrive, at alt går så utroligt godt. Men nu gør jeg det alligevel, fordi jeg håber, at det kan give inspiration, håb og mod til andre kvinder, som står i samme situation eller måske er bange for at gå til screeningen.

For brystkræft rammer hver 10. kvinde og mammografiscreeningen finder hver eneste dag kvinder, der, ligesom jeg, skal igennem en veritabelt angsthelvede, som det kan kræve ufatteligt med ressourcer og energi at komme videre fra. Men det KAN lade sig gøre. Ikke ved at fornægte det eller putte det væk, men for mit vedkommende ved at tage tyren ved hornene, være åben, bruge mit netværk, kæmpe og gøre alt, hvad jeg selv kan, for at forebygge både ny sygdom, bivirkninger af medicinen og angst.

Jeg fatter ikke, at det kun er to måneder siden!

Der er nu gået to måneder, siden det hele sluttede og jeg den 7. juli i søndagsindlægget kunne fortælle, at jeg var helt ude på den anden side. Strålebehandlingerne stod på i det meste af juni måned, og effekten fortsatte i yderligere to uger.

Selv er jeg forundret over, at det ikke er længere tid siden, når jeg kigger tilbage i min kalender og ser alle tiderne på hospitalet stå der.
Jeg føler mig fysisk helt på toppen igen efter at have været igennem, hvad der for bare to måneder siden føltes som helvede tur-retur. På det tidspunkt var jeg så traumatiseret at hele forløbet, og jeg var dybt nervøs for, hvor længe jeg ville komme til at kæmpe med angsten for tilbagefald og for sygdom i det hele taget. Men jeg gik til kamp med optimisme og kampgejst, og en klar strategi, som jeg også skrev om her på bloggen, hvilket har hjulpet mig til at gøre tingene meget bevidste og klare.

Jeg løber ligesom før igen, jeg har fået energien tilbage, og alle fortæller mig, at jeg ser godt ud, hvilket er rart at høre! Når jeg tænker på, hvor mærket, jeg var, og hvordan jeg tøffede afsted på mine løbeture, som om jeg var firs år gammel, så er det godt nok gået stærkt med at komme tilbage.
Mit bryst er forunderligt nok, efter de to operationer, fuldstændigt normalt igen, og der er intet at se udover et tyndt ar ude i siden, så også her har jeg været heldig. Ikke, at det er det vigtigste i den sammenhæng – for det afgørende er at være rask – men jeg er nu alligevel taknemmelig.

På den ene side, så oplever man en utrolig sårbarhed, men på den anden side kan det også vendes til en styrke. Mine prioriteter er mere klare, og jeg står mere fast på mig selv og er mere bevidst om, hvad jeg vil og ikke vil stå model til.

Jeg er stolt af mig selv

Når jeg selv går tilbage og læser her på bloggen, så kan jeg se, hvor positiv og optimistisk, jeg har været hele vejen igennem. Og konstruktiv. Det er der ingen tvivl i mit sind om, har været en vigtig faktor for, at jeg er kommet så godt ud på den anden side.

Den 16. juni skriver jeg om, at jeg 2/3-dele igennem strålerne, uden bivirkninger, at energien er på vej tilbage og at alt går efter de planer, som jeg har lagt for mig selv. Derudover kan jeg læse, at jeg både havde været til yoga, øvet qi gong og løbet 7 km. Jeg vil tillade mig at sige, at jeg i dag er utroligt stolt over mig selv, når jeg ser tilbage på, hvordan jeg har klaret det. Jeg har virkelig kæmpet med al magt for at tro på det bedste og holde fast i taknemmeligheden og det positive.

Jeg elsker selv det her super glade indlæg, Jeg kan trække vejret igen – jeg er rask og har en plan – jeg kan nærmest mærke det fysisk, når jeg genlæser det. Både hele forløbet, som er samlet her, og også alle de følelser, al den angst, alle de undersøgelser. Alt mit fokus på at tro og ønske det bedste, at være taknemmelig, når det gik godt, og lettelsen, da det hele var forbi og jeg kunne kalde mig rask. Jeg var bevidst om det psykiske efterspil, og jeg vidste, at det var noget, jeg ville arbejde målrettet på at komme ud over. Nogle kæmper i årevis, og jeg var faktisk mere nervøs for det mentale end det fysiske på det her tidspunkt.

Jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at frygten aldrig dukker op, men det bliver sjældnere og sjældnere og mere og mere kortvarigt, at det lige skyller ind over mig. De første kontroller bliver selvfølgelig ikke sjove, men med tiden bliver det ikke anderledes end for alle andre. Nu ved jeg, hvor meget, jeg kan klare, og at jeg er i stand til at kæmpe, og jeg tror dybt i mit hjerte ikke på, at det kommer igen. Det er i øvrigt også noget, som er en del af den positive tænkning og meditation, som jeg benytter mig af.

Påvirkningen for familie og venner

Alt det, som jeg måtte igennem, havde naturligvis også omkostninger for min familie og mine venner, der står mig nær. Det er slemt at være den, som lægger krop til, men det er bestemt heller ikke rart for ens omgivelser, særligt min mand og mine forældre, men også resten af min familie og mine venner. Jeg har været priviligeret med enorm støtte hele vejen igennem fra mange sider, og det er dejligt for mig at opleve, at også de nu er kommet over den værste forskrækkelse. De oplever min styrke og ser mig være helt tilbage, og jeg tror ikke, der er nogen, der ikke er overbevist om, at det her er et overstået kapitel. Tankerne og troen – også fra omgivelserne – er vigtige, og det hjælper mig til at komme videre, at også de er videre.

Nogle veninder er blevet påvirket at min situation til at kaste et blik på deres egen sundhed. En er gået til en længe udskudt mammografi, en vil trappe ud af østrogentilskuddet, en vil stoppe med at ryge. Alt positivt, der kan komme ud af det, som jeg er gået igennem, giver mig så meget mening. For så har det været godt for noget!

Jeg holder min plan

Allerede den 19. maj, havde jeg min plan klar, og den holder stadig. I søndagsindlægget, hvor jeg også overskrider mine grænser for at vise, hvor flot en brystbevarende operation kan laves, fortæller jeg om, hvordan jeg har tænkt mig at komme videre. Her gør jeg mig tanker om, at angsten æder sjæle op, og at ingen af os har behov for at gå og tænke på, hvad der potentielt kan ramme os i fremtiden. For mig har det helt sikkert også haft en terapeutisk virkning at formulere disse ting på bloggen.

Jeg skriver også om, at jeg tror på positiv tænkning, og på, at vi tiltrækker meget af det, som vi går og tænker på og forestiller os. Jeg har ingen tvivl i mit sind om, at mine tanker, ønsker og taknemmeligheder har hjulpet mig godt igennem – og stadig gør det – og i dag går jeg ikke rundt med angst for tilbagefald eller ny sygdom. Jeg skal selvfølgelig til kontrol og til samtaler, og det bliver ikke sjovt de første gange, men jeg ved nu, at jeg har den mentale styrke til at stå imod det.

Kost og motion 

Da jeg erfarede, at celleforandringerne var begyndt at blive til østrogenfølsom cancer, ændrede jeg straks min kost og begyndte at spise forebyggende (læs mere her) og tabte ret hurtigt 3 kg. En lav vægt er, ligesom motion, store forbyggende faktorer. Jeg var slank i forvejen, så der var ikke meget at give af, men den nye kost gjorde helt automatisk sit, og min krop har nu stabiliseret sig på det nye niveau, og jeg ser ikke pillet ud som i starten, hvor jeg jo også var meget belastet af situationen.

Jeg lever ikke fanatisk, men med nogle overordnede rammer, der indebærer meget mere grønt og frugt, mindre kød, få færdigfremstillede produkter, meget lidt alkohol og mindre sukker. Jeg er også overbevist om, at det er grunden til, at jeg ikke lider under bivirkninger fra den medicin, jeg nu skal tage. Slækker jeg på kosten i nogle dage, fx i forbindelse med, at vi skal ud og spise, så begynder jeg at få hedestigninger af anti-hormonerne. Særligt sukker i for store mængder kan jeg mærke er dårligt for mig, men til dagligt har jeg ingen problemer overhovedet.

Derudover tager jeg de kosttilskud, som jeg finder relevante, hvilket jeg vil vende tilbage til her på bloggen. Jeg løber (11 km. forleden 🙂 ), dyrker yoga, mediterer ind imellem, lærer qi qong, undgår stress og har fokus på velvære og mindfulness.
I går fik jeg fået taget hul på noget mere styrkepræget træning, hvilket var det sidste, jeg manglede.

qi gong

Jeg er blevet afhængig af qi gong!

Det hele har jeg implementeret i mit liv. Fordi jeg har lyst, fordi det giver mening, og fordi jeg kan lide det og ikke kan lade være.

Jeg er blevet åben overfor nye ting

Mit sygdomsforløb har uden tvivl åbnet mine øjne og mit sind for nye ting. Jeg har i snart 13 år haft tai chi og qi gong lige foran min næse, fordi Sten dyrker det dagligt og på et højt plan. Trods flere tilbud om at lære det, har jeg ikke været der, ikke kunnet rumme det eller set værdien i det. Men med sygdommen opstod behovet, og jeg åbnede mig overfor det. Jeg er et nyt sted, og jeg har brug for andre ting – for alt, hvad der er godt for mig og kan bibringe mig sundhed, indre ro, nærvær og styrke. Det er netop noget af det, som qi gong kan, og som jeg nu er godt i gang med at lære.
Det vil jeg vende tilbage med meget mere om i løbet af ugen.

Jeg har også været til healer, hvilket jeg er overbevist om har fjernet den sidste angst og givet mig endnu mere livsmod og energi, så jeg nu kan sige, at jeg 100% er tilbage og er mig selv igen fysisk og energimæssigt. Det kan du læse mere om her.

Kostmæssigt har jeg fået en ny forståelse for sammenhængen mellem vores helbred og livskvalitet og dét, vi putter i munden. At dét, vi spiser, kan helbrede os – og gøre os syge. Det beskæftiger jeg mig en del med nu, og selvom kost længe har interesseret mig, er der gået et lys op for mig på et dybere plan. Jeg er ikke rigid, og der er ikke noget, jeg ikke kan spise, men i dagligdagen, sørger jeg for at få en masse gode ting, og undgår ting som slik, alkohol og industrifremstillet pålæg, kiks, kager m.v.

Jeg er taknemmelig

Ville jeg have været sygdomforløbet foruden? Ja, det var ganske forfærdeligt at stå igennem. Men jeg accepterer, at det skulle være, og jeg tror, det kom af en grund. Først og fremmest fordi, jeg havde været stresset i for lang en periode, og måske fordi, jeg havde mistet lidt af taknemmeligheden for alt det, jeg har. En fantastisk mand, familie, venner, et smukt hjem, tryghed, frihed, en vidunderlig lille hund, og en masser udfoldelsesmuligheder, som det bare er om at gribe.

Der er nok noget om den buddiske læresætning, min bror har sendt til mig: “Vi ved kun, at vi har det godt, fordi vi også har prøvet at have det dårligt”.

 

Jeg har været heldig, og jeg blev i sidste ende et mønstereksempel på, hvorfor man tilbyder mammografiscreeningen. Derfor vælger jeg at være taknemmelig, fremfor at have ondt af mig selv over det, der er sket. Jeg har valgt at gå ind i kampen og tage ansvar og gøre alt, hvad jeg selv kan for at undgå, at noget lignende skal ske igen.

Jeg står ikke det samme sted, som jeg gjorde før. Jeg har fået en forskrækkelse, en tur i centrifugen, jeg føler, at jeg har været i helvede og været heldig at komme retur. Min forståelse for andre, der oplever sygdom er blevet større – jeg er blevet et klogere og forhåbentlig også et lidt større menneske. Min tillid til min egen krop og sundhed har lidt et knæk, men jeg er ved at bygge den op igen i takt med, at min form og fysiske styrke er vendt tilbage, og jeg er blevet endnu mere bevidst om, hvor vigtigt det er at holde kroppen sund.

Jeg har åbnet mig overfor alternative tanker, og jeg er blevet meget mere bevidst om alle de ting, som bringer mig i balance. Jeg prioriterer at være i nuet, har forstået vigtigheden af meditation og noget så simpelt som at trække vejret. Jeg mærker mig selv og mine egne behov på en ny måde.
Jeg har kæmpet, og det fortsætter jeg med at gøre – mit liv er ikke helt det samme længere, men ikke nødvendigvis på en dårlig måde. Tværtimod, så fortsætter jeg med en langt større bevidsthed og taknemmelighed og i en endnu sundere udgave end før.

, ,

Kjoler, hår og makeup til fest!

Kjoler fra Minus

Så blev det søndag og dagen derpå efter barnedåb og fødselsdagsfest i familien i går, og jeg kan, som lovet i fredags, vise dig gårsdagens look. Eller faktisk to looks, for jeg endte med den korte kjole fra Minus til kirken og frokosten, og dem lidt længere og mere festlige sorte til om aftenen. (Måske har du allerede fået et kig på Instagram).

Jeg gør opmærksom på, at kjolerne er givet i gave fra Minus. 

Det vigtigste og allerbedste er naturligvis, at det hele gik godt, og de unge mennesker havde en vellykket dag og en god fest. Asta fik sit navn og var så glad og tilfreds, og græd ikke én eneste gang på hele dagen. Og hun er en heldig lille pige, der er omgivet af mennesker, der er vilde med at være der for hende, fantastiske forældre – og hele tre farbrødre og en moster, der nu også er faddere og gudmor ♥

Men sådan her endte jeg altså med at se ud! Først i den flotte, moderne multifarvede Kenzie. Den ligner en million, men koster 900 kr. (hos Minus.dk).
Den gule taske fra Chloé har nogle år på bagen og matchede perfekt!

Kenzie kjole Minus

Håret har i øvrigt fået en god og grundig klip af min gode ven Jørgen Kolling i Copenhagen Hair Spa, der har givet masser af bevægelse og gør, at det falder flot og er let at sætte. Det er i øvrigt lidt sjovt som mit hår ser mere eller mindre gråt afhængigt af lyset. Jeg har ikke farvet mit hår i 3½ år, og jeg er stadig utrolig glad for min naturlige farve.

Copenhagen Hair spa klip

Til festen om aftenen valgte jeg at hoppe i den anden kjole fra Minus (Thora til 1000 kr. fra deres 20 års jubilæumskollektion). Igen en virkelig flot kjole, synes jeg selv 🙂 , til en god pris, der absolut gør sig bemærket, men også er behagelig og let at have på.


Thora kjole fra Minus
Makeupfavoritter på dagen!

Det er ikke fordi, der er meget stor forskel på min makeup til hverdag og fest, men selvfølgelig gør jeg mig ekstra umage, bruger 10 minutter ekstra, og bruger også en anelse mere.

fest look
Jeg har mine store favoritter, som også har anbefalet herinde, og denne gang vil jeg fremhæve nogle stykker af de ting, jeg har brugt.

Igen-igen vil jeg anbefale, den bedste flydende foundation, Flawless Satin Foundation fra Sensai. Jeg har endnu til gode at møde nogen, der har fortrudt, når de har købt den på min anbefaling!
Fås hos fx Magasin.dk.

bedste flydende foundation

Den bedste lip plumper, jeg nogensinde har prøvet! DeCure N°Lip5 øger blodcirkulationen i læberne, så de får synligt større fylde og får en naturlig rødmen.
Fås hos Bahne.dk.

bedste lip plumper
Paletten med blush, highlighter og bronzers fra IDUN er en genistreg og perfekt til tasken til en opfriskning. Fås hos Matas.

Idun palette

En virkelig, virkelig god, flot og nem flydende eyeliner der, som som navnet indikeret, virker som en fed tusch. Eyeko Fat Liquid Eyeliner fås hos Lookfantastic.dk (reklamelink)

 

God flydende eyeliner

 

 

 

I næste uge sætter jeg fokus på VELVÆRE!

I næste uge har jeg flere ting på programmet til dig herinde, som alle kredser om velvære og som jeg selvfølgelig satser på, at du kan glæde dig til. *
Det er alt sammen noget, som jeg selv gør og er inspireret af for tiden, og som jeg selvfølgelig gerne vil dele:
Lidt om hydroterapi, og hvordan du med noget så simpelt som koldt vand kan både opkvikke og berolige dig selv.
Om en ny opg meget spændende bog om Ayurveda, og hvor vanvittigt inspirerende det er.
Og så tror jeg, at jeg er ved at være klar til at fortælle og vise noget om qi gong, som jeg er blevet helt afhængig af.

♥♥♥♥♥

PSSSSST……Husk nu også at være med i september måneds læserkonkurrence – de to Sensai nyheder er seriøst ikke mindre end fantastiske!!!!!!

,

Fredagstanker og festforberedelser

minus kjoler
I morgen er der barnedåb i familien med vores lille barnebarn Asta. Otte måneder er hun allerede blevet, og er en virkelig fin og skøn og, ikke mindst, glad lille pige.
Som du måske allerede ved, så er Asta jo ikke mit biologiske barnebarn. Jeg har ikke selv børn, men Sten har to voksne døtre, som jeg nu har kendt i snart 13 år, og som jeg er meget, meget glad for og har det godt sammen med. Det samme gælder i øvrigt deres kærester, som de har valgt utroligt godt 😉
Lillejuleaften kom lille Asta til verden, og vi fik titlerne bedstefar og bedstemor.

Jeg er jo udmærket klar over, at der ikke er, og aldrig vil, blive et blodets bånd mellem Asta og mig, men til gengæld, er jeg sikker på, at der vil blive skabt et sjælens bånd. Skabt gennem handlinger og vilje, ikke som en biologiske selvfølgelighed. På den måde er en biologisk og en ikke-biologisk bedstemors kærlighed forskellig. Den ene er ikke nødvendigvis bedre end den anden, men de kommer åbenlyst forskellige steder fra.

For mit vedkommende fx gennem generøsitet fra forældrenes, og Stens, side, fordi vi som par får lov at stå samlet og ligeværdigt. Fordi, jeg får en titel, der indeholder ordet mor, selvom jeg ikke er nogens mor, og selvom det sikkert vil være grænseoverskridende for de fleste, om ikke andet i starten. Fordi, den lille pige kommer ren og uskyldig til verden og er parat til at omfavne de mennesker, der er i hendes liv, uanset hvor vi kommer fra. Og så selvfølgelig også, fordi jeg har tilbudt mig selv som bedstemor, har taget imod hende med åbne arme som den gave hun er, og har lyst til at være en del af hendes liv. På den måde repræsenterer hun jo en hel lille cirkel af velvilje og kærlighed i den fælles familie, som vi har skabt.
Det er der god grund til at føle sig taknemmelig over ♥

Hvad skal jeg have på til fest?

Gaverne er på plads, kort er skrevet, Sten er taget afsted for at hjælpe med lidt praktisk til festen i morgen, som bliver stor og med mange mennesker. Forældrene fejrer nemlig deres 30 års fødselsdage oveni og jeg har, som du kan se længere nede, to kjoler i spil til den store dag.

Jeg gør opmærksom på, at kjolerne er modtaget i gave fra Minus, men udvalgt af mig.

Jeg har lavet qi gong, løbet en tur, været i karbad, mens jeg har drukket karma-te og hørt pling-plong-musik (meditation, wellness, spirituel musik – noget i den stil) og haft noget duftlys kørende. Og så har jeg brugt selvbruneren, som du kan læse om nederst i indlægget fra Cocopanda, så jeg er klar til kjole i morgen.
Sådan et program kan man godt blive forfalden til! ♥

Derefter afsted for at få lavet Shellac-negle (i den fineste lyse og meget elegante og naturlige farve Negligee). De er i øvrigt lavet af meget dygtige Izabela fra Charlotte Bonnén.

Shellac negligee

Fine negle med Shellac. Den tofarvede nederdel, jeg har på, hedder Eva er fra Moliin. Fås bl.a. hos Magasin.

Nu er jeg så ved at planlægge, hvad jeg skal have på. Ikke for tidligt, vel! Men jeg har  forberedt mig og har faktisk hele to kjoler fra Minus hængende, som jeg forsøger at vælge imellem.
Det er så svært, at jeg seriøst overvejer den ene i kirken og om eftermiddagen, og den anden til festen om aftenen. Begge stylet med et klassisk sort pump med stilethæl – og med et par sneakers i baghånden. Jeg er vild med looket, hvor man bruger et par grove sneakers til kjole.

Minus kjole

Jeg er tosset med den sorte kjole til venstre, som er fra Minus flotte 20 års jubilæumskollektion. Den sidder virkelig flot, er festlig og elegant, men samtidig smart. Den hedder Thora og fås også i gul. Du finder den her, og den koster 1.000 kr., hvilket jeg synes er en god pris til en så smuk festkjole.

Kjolen til højre, som jeg planlægger at have på først på dagen, er mere afslappet og alligevel klassisk og elegant, særligt med en høj hæl til. Den er i et smukt moderne patchworkmønster i nogle meget lækre afstemte farver, synes jeg. Kenzie hedder modellen, og du finder den hos Minus her.

Jeg satser på at vise dig, hvordan looket – måske hele to looks – ender med at blive i søndagsindlægget 🙂

,

Den korteste vej mellem mennesker er….en hund!


Man siger jo, at den korteste vej mellem mennesker er et smil, men det er gået op for mig, at den korteste vej til at få kontakt med mennesker i dén grad også kan være en hund! Både, når det gælder en tilfældig snak på gaden, men også til at få et netværk i nabolaget og nye venskaber med andre hundeejere.

Fra ofte at gå på gader og stræder i min egen verden, så bliver jeg nu altid stoppet eller falder i snak med mennesker, når jeg har Viola med. Bare en lille bemærkning, eller et barn – eller en voksen – der lige vil hilse eller røre ved hende. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, jeg har fortalt, hvilken race, hun er, hvor gammel, hun er, at hun ikke er en bomuldshund og hvad hun hedder. Det er SÅ hyggeligt, og jeg elsker den del af af mit liv som hundeejer. En hund kan simpelthen give en ekstra dimension til ens sociale liv!

Jeg er stadig overvældet over, hvad det har medført for mig at blive hundeejer for 2½ år siden. Jeg havde aldrig haft hund, havde været inkarneret kattemenneske og brød mig ikke synderligt om hunde, før jeg forelskede mig i en lille Bichon Havanias. Jeg var slet ikke klar over, hvad jeg gik ind til – og hvilket fællesskab, jeg kom ind. Men, nu har jeg knækket koden og forstår til fulde det med hunde 🙂

Hund i bilen

Viola er ofte med ude og køre – og hun er selvfølgelig spændt fast!

Det er en kæmpe beslutning at anskaffe sig en hund, og jeg var meget i vildrede i flere måneder, før jeg tog beslutningen, som du kan læse i indlægget fra dengang Hund – Ja eller Nej?
Jeg var mest bekymret om, hvad det krævede at have hund, hvor svært eller besværligt, det ville være, og hvor meget tid, det ville kræve. I dag kunne jeg ikke forestille mig at skulle undvære min lille Viola, og jeg er blevet hundemor med liv og sjæl. Der er forskellige måder at have hund på, og fornyligt var der én, der kaldte Viola for en curlinghund. Det synes jeg var ret sjovt, for hun er også forkælet og vant til at være med de fleste steder.

Jeg mener, at dyr skal have det (rigtigt) godt, hvis man anskaffer sig dem, og Viola er blevet en utrolig sød, glad og kvik – og ret velopdragen – hund med en stor personlighed, hvis jeg selv må sige det.
Hun er jo en decideret en selskabshund (bichon betyder skødehund), og racen bliver også brugt som terapihunde. Hun er kvik og har meget brug for kontakt, men til gengæld får man det tifold tilbage i nærvær, glæde og kærlighed.

Fra fotosession til Ugebladet Søndag. Foto: MEW.

Een ting er, at jeg elsker den lille hund overalt på jorden og ikke har fortrudt min beslutning om at få hende et sekund. Det er sjov og kærligt og hyggeligt at have det lille væsen i livet – ja, gu er det også besværligt og krævende, men det er hele værd, hvis man har tiden til det.
En anden ting er, at jeg slet ikke havde set den sociale dimension komme. Hvis, man tror, at danskere er reserverede og ikke spontant taler med hinanden, så bring bare en hund i spil! Jeg skal love for, at der er åbenhed og snakkesalighed og kontakt for alle pengene.
Vi har kun boet et år i vores nye kvarter, og Viola har bestemt medvirket til, at vi er kommet så godt til rette og har lært så mange at kende allerede. Vi har rigtigt mange, vi snakker med på vores ture, og Viola har mange hundevenner – og jeg har fået flere gå-tur veninder på grund af hende ♥


Måske ved du allerede alt dette. Måske er du lige så uvidende og i tvivl om det at være hundeejer, som jeg var. Der er ingen tvivl om, at man skal have tid og lyst til at gå all in, hvis man skal have en hund, men til gengæld åbner der sig på mange niveauer langt mere, end jeg tidligere havde kunnet forestille mig. Man kommer ud og gå flere gange om dagen, og der er ingen undskyldning for at lette sig fra sofaen og gå ud i den friske luft hver aften. Der er liv og glæde omkring een hele tiden, og det kan for nogle endda give en ekstra mening med livet at have en hund at sørge for og være sammen med.
Men derudover bliver vejen til andre mennesker altså også kortere!

 

Fokus og Favoritter – på en lørdag!

Søndagsindlægget kommer allerede på en lørdag! Så har man hørt det med. Jeg plejer ikke just at være typen, der er for tidligt på den, men nu er der altså planer om et større beautyindlæg i morgen, hvor vi officielt går ind i efteråret. Ikke nogen rar tanke umiddelbart, altså det med efteråret, og i dag er det næsten ikke til at forstå med den sol og varme, vi har. Men jeg brygger altså ikke desto mindre på en masse tips til hår og hud her efter sommeren, hvor solens stråler måske har sat sine spor i form af fx tørhed og pigmentpletter. Men mere om det i morgen!

Rosendahl sætter et smukt nyt præg på Kähler

Reklame – vasen længere nede er modtaget i gave fra Kähler!

Ugen har for mig bl.a. budt på en udstilling i anledning af Kählers 180 års jubilæum. Samtidig er markerer det, at vi kan få de første indtryk af, hvad der kommer til at ske med mærket efter, at det er blevet overtaget af de dygtige folk hos Rosendahl Design Group. Og jeg må med det samme sige, at jeg er fan!

Kahler 180 års jubilæum

Bare et lille udsnit fra jubilæumsudstillingen, hvor man ser den kunstneriske DNA, som Kähler er bygget på siden 1839.

 

Jeg var så heldig, at få en af de nye kommende Signaturvaser fra Kähler med mig hjem som en af de første – og jeg er vild med den og synes, den er både enkel og eksklusiv. Det er virkelig lykkedes med at læne sig op af den 180 år gamle historie og skabe noget, som nok er massefremstillet, men har bevaret et kunsthåndværksmæssigt og skulpturelt udtryk.
Serien hedder Kontur og kommer til oktober.

Signaturvase fra Kahler

Glæd dig til de nye Konturvaser, som kommer til oktober.

 

Jeg læser en masse om kost for tiden

Som du har kunnet læse tidligere, har jeg sat fokus på min kost, og lige nu læser jeg om både Ayurveda og anti-cancer kost. Og ovenikøbet har jeg i denne uge været til en spændende event med LactiPlus, hvor jeg er blevet en del klogere på pre- og probiotika, og hvorfor mælkesyrebakterier er så gavnlige for os. Det hele vil jeg lægge mig i selen for at formidle videre den kommende tid.

Det kan være en udfordring at spise “rigtigt”, og jeg tror, de færreste lever helt perfekt. Men kan man i de store træk sørge for at få de rigtige næringsstoffer, kan det betyde en verden til forskel for os både fysisk og mentalt. Og jo mere viden, man tilegner sig, jo mere kommer det ind under huden, så man få købt de gode ting og efterhånden stille og roligt omstillet sig til noget nye vaner.
Det er i alt fald lykkedes ganske godt for mig, og i det hele taget, så vil jeg snart komme med en status på, hvordan det går mig, nu hvor jeg har fået sygdommen nogle måneder på afstand.

Så det er en lille teaser om, hvor du bl.a. kan vente dig den næste tid, hvor jeg også har en hel del virkeligt lækre beautynyheder på trapperne.


Ugens beautyfavorit – Filorga har lanceret en foundation!

Jeg kan tage fat på en enkelt af de bedste efterårsnyheder, som jeg er i gang med at teste, her til at starte med.
Det er det franske hudplejemærke Filorga, der som  noget helt nyt er på vej ud i butikkerne med en lækker foundation. Flash-Nude hedder den, og den er rigtig god til moden og tør hud!
Den er nemlig ret fugtgivende, udglattende og åndbar, og så har den en flot og naturlig dækkeevne – medium, vil jeg sige. Den indeholder mikropigment, der fusionerer med huden, så den giver en meget fin og ensartet hud.  Derudover har den solfaktor 30.

 

 

Som du kan se, er sommerferien helt slut, og der er masser af nye ting i støbeskeen. Sådan er det at blogge – der er masser af fodarbejde, der går forud.
Men nu går vi officielt efteråret i møde, og der skal nok ske mange spændende ting ♥

At springe ud som blogger – i Ugebladet Søndag i denne uge


I denne uges udgave af Ugebladet Søndag kan du læse en lille artikel om min vej til at blive fuldtids blogger for voksne kvinder. Jeg er blevet interviewet om at skabe sit eget job, og jeg fortæller om den lange vej til, hvor jeg er i dag, og de mange overvejelser, der ligger bag. Og ikke mindst, hvad det er der driver værket. Ikke pengene – for jeg må ærligt sige, at jeg kunne tjene meget mere, hvor jeg kom fra – men alle oplevelser og ikke mindst relationer. Både ude i den virkelig verden, men bestemt også med jer herinde, der læser bloggen.
Det handler om først og fremmest at gå efter det, der gør mig glad.

Det fine billede i artiklen er taget af MEW – www.mew.dk – og hun har givet mig lov til at vise nogle stykker mere fra vores fotosession. Jeg synes, de er ret søde, fordi Viola selvfølgelig fik charmet sig med ♥

Ligesom på mit nye headerbillede er det Naja Lauf, der har klædt mig på til lejligheden.

Jeanette Hylleborg

Blogger med hund
Fotograf Mew - jeanette hylleborg
Hvis du vil læse hele artiklen, så er det Ugebladet Søndag nr. 35, som udkom mandag den 26/8.

Årets sidste turister på Hven!

Vi er lige kommet hjem fra Hven, hvor vi har nydt livet i et par dage her, hvor feriesæsonen for alvor er ved at være slut. Bare 25 minutters sejlads i vores motorbåd fra havnen i Vedbæk, så lander vi i et lille komprimeret paradis, en lille svensk Maggiterning af feriestemning, ro, natur og landlig idyl. Og nu, hvor det lakker mod enden for i år, er der god plads alle steder på den populære ø.
I højsæsonen er der kamp om de få plads i de tre bittesmå havne. Men det har sine fordele at kunne tage afsted udenfor sæsonen, på en mandag, som nogle af årets sidste turister. Og endda midt i sommerens comeback og det skønneste vejr.

Kirkebakken på Hven

Kyrkbacken Hamn på Hven. Sankt Ibb’s Kirke på toppen af bakken er grundlagt i 1100-tallet og har den smukkeste udsigt over Øresund.

Jeg er vild med den lille svenske ø ude i Øresund bare 7,5 km. fra Sjælland. Den er 4,5 km. på den ene led og 2,4 km. på den anden med smukke kyster, marker og små yndige huse med gammeldags haver. Nogle små cafeer og restauranter, vandrehjem, campingplads og pensionater, en lille købmand, lokal bager og produktion af durummel. Med de ca. 350 indbyggere er her ikke meget trafik – her er roligt og stille og med en magisk stemning i den smukke natur. Det er slet og ret en lille oase.

Cykeltur på Hven

Cykelturen øen rundt er hyggelig og smuk, og foregår for de flestes vedkommende på de gule udlejningscykler med tre gear. Vi havde medbragt Violas cykelkurv, og Sten meldte sig frivilligt til at køre med hende denne gang. Han har godtaget præmissen om, at han er mand nok til at bære det, og det er jeg glad for. Jeg synes, de ser så søde ud ♥

Lej cykel på Hven
Hund i cykelkurv

Der er et par meget små havne og en større til færgetrafikken fra Sverige og Danmark. Fra Danmark kan man komme til Hven fra enten København eller Helsingør. Hvis man selv sejler er øen et uhyre populært udflugtsmål.
Engang var øen i øvrigt dansk, men blev i 1660 overdraget til Sverige (og de staver navnet Ven). I dag er det hyggeligt at have en lille stykke svensk idyl så tæt på, og at gå i det lille supermarked og købe ind af svenske varer (til en meget billig kurs for tiden).
Det kan også være nødvendigt som årets sidste turister, for spisestederne lukker alle kl. 17. Til frokost var vi til gengæld på Pumpans Café, hvor vi er vilde med at sidde i en gammel have under æbletræerne og nyde en enkelt økologisk pizza eller salat.

Pizza på Pumpans Cafe

Pizza på Pumpans Cafe!

Den “store” attraktion er den rekonstruerede observatorium og udstillingen om Tycho Brahe, der havde sit Uranienborg og som lensherre herskede over Hven i 1500-tallet. Udstillingen er fin og kan anbefales, hvis du er historisk interesseret, men er måske ikke det, der i sig selv skal lokke dig til Hven.

Hvens smukke natur

Viola var i den grad også i hopla i naturen

Stranden på Hven

Det var så varmt, at selv jeg var i vandet!

For mig er det først og fremmest naturen, skønheden, lyset roen og den landlige idyl. De små gammeldags huse og haver, og det hele er ligesom at komme tilbage til “de gode gamle dage”.

Vejret har jo i den grad også været med os, og der fås næsten ikke noget bedre end en solskinsdag på Hven. Og så som nogle af sæsonens sidste besøgende, før det hele for alvor lukker ned, og man har det næsten for sig selv.
Det er balsam for sjælen!

Badebro på Hven

Har du fået lyst til at vide mere, kan du klikke hen på Visithven.dk.

 

 

Fokus og Favoritter – 11 år, Mulle!

Røde roser til bryllupsdag

I fredags rundede vi vores 11 års bryllupsdag, Stålbryllup, og vi har begge haft vendingen “11 år, Mulle – så ved man et og andet” i hovedet. Lidt ens bliver man jo hen ad vejen 🙂

Dengang var vi ved at regne væk den 23. august, men intet kunne naturligvis slå os ud. Det blev en fantastisk dag og fest.
I år har vi i den grad fået sol og sommer igen her i august. Danmark er bare ikke til at regne med, når det kommer til vejret. Men måske netop derfor bliver vi så ellevilde og glade, når vi får sådan en foræring, som det føles lige nu.
Lyset, varmen, leben på stranden, cykeltur, nederdel og sandaler – sikke en dejlig dag.

Måske er vi danskere så lykkelige, fordi vi ikke altid forventer det helt store. Lige nu føles sommervejret som en fantastisk gave!

 

Vi er heldige – og det skal fejres!

Måske er det lidt skørt at blive ved at holde på med blomster og middag og minder og nu 11 år gamle billeder. Men, hvis der ikke var noget at se tilbage på med glæde og fejre, så ville det jo også være trist, ikke?
Vi er enige om, at vi er heldige at have hinanden, og er taknemmelige for vores liv hver dag. Så her kommer vi igen – to flækkede træsko – anno 2008 ♥

Og lidt Mulle-højtidelige og forholdseksperter kan vi vel efterhånden kandidere til, nu hvor Kobberbrylluppet begynder at nærme sig. Efter 11 år er det indenfor rækkevidde, og vi er nu så småt begyndt at tale om den kommende fest, og jeg lægger diskret pres på venner og familie, fordi jeg faktisk også godt kunne tænke mig – hvis vi kunne være heldige – en old school æresport og hele svineriet.

Men vi har i første omgang en rund fødselar næste år, som vi skal fokusere på.

For mig er fester noget, der bæres videre i hjertet

Nogle foretrækker at rejse eller springe festliggørelsen af forskellige mærkedage over. Der er heldigvis frit slag, og enhver må jo gøre, som man har lyst.
For mig er de store fester en prioritering, som betyder utroligt meget. Det er jo ikke noget, der sker hver dag, og de timer, som det hele foregår i, forsvinder hurtigt. Men de bæres videre i hjertet.

Jeg kan stadig blive glad og rørt, og helt varm indeni, når jeg tænker på min egen 50års fødselsdag og alle mennesker, der var en del af den. Jeg ville ikke have byttet den med nogen rejse i verden. Men sådan er vi jo heldigvis alle forskellige.

Næste år er det Stens tur til at mærke magien, og jeg glæder mig sådan til, at han skal fejres. Og i 2021 vores Kobberbryllup. Det er vildt, som tiden er gået stærkt, siden vi mødte hinanden som “unge” mennesker på 41 og 47.

♥♥♥♥♥

Derudover har det været en uge med mange aktiviteter. Der er gang i “bloggerlivet” igen, og som du har kunnet læse, har jeg også været en tur i biografen – og har lave en lille anmeldelse –  og har i det hele taget været ret flittig her på bloggen.

Som jeg skriver igen og igen, så er energien kommet tilbage, og det er bare så fedt. Løbeture bliver det også til hver 2.-3. dag.
Det varer heller ikke længe, før jeg er nød til at dele noget om qi gong her på bloggen, som jeg er blevet helt afhængig af!

I torsdags var vi så heldige at være inviteret til pop-up middag af den ældste (bonus)datter og svigersøn med kokken Mikkel Karstad på Broens Gadekøkken på Christianshavn. Alene stemningen og gåturen gennem byen er en fornøjelse. Men den mad altså!!! Ren vegetarisk, moderne, ekstremt velsmagende og de lækreste råvarer. Jeg kan anbefale at holde øje med næste pop-up på Instagram her.

Mikkel Karstad pop-up

Mit gudbarn, som fyldte 10 på vores bryllupsdag, er nu en skøn ung dame på 21, som holdt fødselsdag i går.
Ja, de bliver voksne – og vi bliver….endnu mere voksne. Skal vi ikke bare sige, at når man er over 30, er vi alle lige gamle? 😉

Rigtig god ny solskinsuge ♥

Er influencer ved at blive et skældsord?

I dag kunne jeg læse i Berlingske, at en skribent var meget forarget over forskellige bloggere og influenceres opførsel til en inviteret premiere på den nye film Once Upon a Time … in Hollywood (som jeg i øvrigt – for egen regning – skal se i morgen). Under overskriften “Voksne mennesker kan også være højlydte forkælede møgunger“, beskrives det, hvordan de var larmende og repektløse og uden hensyn til den forsamling, de var en del af.

Det er da ærgerligt, at nogle mennesker ikke kan opføre sig dannet og respektfuldt. Men hvor er det også ærgerligt, at der bliver draget generaliserende konklusioner, og at hundredevis – eller tusindvis – af andre mennesker skal skammes ud på baggrund af deres opførsel.

Debattøren kender personligt “enkelte bloggere og influencers, der ikke har forvandlet sig til utaknemmeligheden selv“, mens hun mener, at det efterhånden kan tyde på, at majoriteten “udgør et tragisk eksempel på den menneskelige dannelses ultimative forfald“. Det er hårde ord!

Dermed står alle bloggere i skudlinjen som potentielle udannede udskud, som ikke forstår at opføre sig ordentlig, respektfuldt og med taknemmelighed. Det synes jeg faktisk ikke er særligt rart, og hun bærer ved til det bål af uvidenhed og generalisering, der gør, at nogle stiller sig skeptiske og nedladende overfor os, der har valgt at skabe vores egen vej på internettet.

At nogle influencers har en opførsel, som kan skabe forargelse, er jeg ikke i tvivl om. Ikke alle er lige voksne, som det ellers påstås i avisen. Ikke alle er lige smarte, kloge eller velopdragne. De er vidt forskellige, og de taler til vidt forskelligt publikum. Som nok alle kan være interesserede i at se den nye Tarantino-film! Men det er ikke min opfattelse, at de repræsenterer majoriteten.

Jeg har selv mødt de højlydte og selvcentrede typer ind imellem (også andre steder end i influencer-verdenen), men det er ikke længere dem, jeg bliver inviteret sammen med til events og pressemøder. For her har man også fundet ud af, at det bl.a. er os modne og seriøse bloggere, der er stabile at samarbejde med. Vi kommer, hvis vi har sagt, vi kommer. Vi behandler stoffet seriøst. Vi er interesserede i at formidle inspiration til vores læsere, og vi er der ikke bare for at rage til os og tage billeder af os selv.

For år tilbage var der også en skepsis blandt blad- og magasinpressen overfor de nye bloggere, som gik ind og blandede sig i mediebilledet. I dag mødes vi alle til de samme pressemøder, og vi har en gensidig respekt og agerer som kollegaer og venner. Igen er vi, med få undtagelser, ikke helt unge, og jeg kan med hånden på hjertet sige, at vi alle ved, hvordan man begår sig og opfører sig ordentligt. Ellers ville vi ikke være, hvor vi er, og være i stand til at møde et seriøst og voksen publikum med henholdsvis vores blogs og trykte medier.

Dét, som virkelig ærgrer mig er, at man ser influencers og herunder bloggere, som een stor samlet masse. Det bliver nærmest en branche-shaming, hvor vi alle skal stå på mål for, at nogle opfører sig upassende, selvoptaget, useriøst og grådigt. For sådan er det langt fra alle, der er. Influencers er også kvikke og hårdtarbejdende, first movers i den nye digitale medieverden, og i øvrigt i hård konkurrence for at overlevede i et marked, som er økonomisk usikkert.

Jeg er selv gået fra at arbejde med marketing og kommunikation til at være selvstændig blogger – og er i øvrigt uddannet cand. merc. Influencers er vidt forskellige, og de fleste vil jeg tro, ligesom jeg, er drevet af en dybt ønske om at formidle og dele ud af sit liv. Forhåbentlig til glæde og inspiration for andre.

For de allerfleste er det ikke en gang en økonomisk guldgrube. Selvom jeg naturligvis gerne vil skabe en værdi af alle de mange timer, jeg bruger på Qland, så er noget af det allervigtigste for mig stadigvæk det netværk af andre bloggere  (sammen med læsere, samarbejdspartnere, pr-folk, designere m.fl.), som har åbenbaret sig for mig. De er levende, søde, begavede og dygtige – og dannede – mennesker.

Det er altid ærgerligt, at nogle ikke kan opføre sig ordentligt og er deres rolle bevidst. Sammen med de fire bloggere, der fornyligt er blevet politianmeldt for ikke at overholde markedsføringslovens regler, er de med til at give alle os andre et dårligt ry. Jeg håber bare ikke, at ordet influencer efterhånden skal gå hen og blive et skældsord, for det synes jeg vil være meget urimeligt.

For mig er det vigtigt at slå fast, at bloggere og influencers er lige så forskellige som mennesker i al almindelighed. Egentlig bryder jeg mig slet ikke om at blive kaldt influencer – ordet, synes jeg, lyder som noget manipulerende – og især, hvis jeg skal slås i hartkorn med dem, der ikke gebærder sig voksent og ansvarligt. Jeg ser mig selv som en inspirator, en underholder, en slags virtuel veninde, der sætter et spejl op, så andre voksne kvinder kan se, at man kan være blogger og leve et aktivt og nysgerrigt liv, uanset alder. Det har en værdi og en berettigelse, ellers ville tusindvis af læsere ikke bruge tid herinde – så det regulerer helt sig selv, uanset hvad andre ellers vil tillade sig at drage af nedsættende, generaliserende konklusioner om bloggere, influencers, eller hvad vi nu skal kalde sådan nogle som mig ♥

 

Tak, fordi du læser med!

Fokus og Favoritter! Sukkerblues, en hjemvendt og ugens favoritter

Så blev det søndag og tid til denne uges Fokus og Favoritter, hvor jeg ser tilbage på ugen og på, hvad der lige nu er present i mit liv og mine tanker.

Det er kun et par måneder siden, at jeg afsluttede mit sygdomsforløb, og det føles allerede meget langt væk. Som en ond drøm, der er lagt bag mig for noget, der virker som meget længere tid siden. Det er utroligt, hvad psyken – og kroppen – åbenbart kan klare, og jeg må nærmest knibe mig selv i armen, når jeg tænker på, hvor godt, jeg har det nu. Mine løbeture nærmer sig nu hastigt mit gamle niveau, og energi og livsmodet – hele mit jeg – begynder at ligne sig selv igen. Måske i en stærkere og mere taknemmelig og opmærksom udgave. I alt fald lever jeg i en langt større bevidsthed om, at livets skal nydes, om glæden ved at være i nuet, og om, hvad jeg har lyst, og ikke har lyst, til.
Jeg skal leve med medicin de næste 5 år, som en ekstra sikkerhed, og det må jeg bare tage med – vi har nok alle vores byrder at bære – og det går faktisk rigtigt fint og uden de store  bivirkninger.

Tingene kommer sjældent af sig selv

Tro det eller ej, jeg ville nok selv have været skeptisk, hvis jeg ikke havde prøvet det, men der er virkelig sket noget i min energi og psyke, siden jeg var til healer for 2. gang sidste torsdag. Det kan du læse meget mere om her, hvis du er interesseret. Og det er jo kun een af mange ting, som jeg har besluttet mig for at gøre for at styrke mig selv, øge min livskvalitet og mindske risikoen for fremtidig sygdom. Ikke primært drevet af angst – jo, måske i starten – men af en bevidsthed. Efter sygdom må man forholde sig til bevidstheden om, hvad der kan ske, og så man finde sin personlige vej for at håndtere den. For mit vedkommende er det vigtigt, at jeg gør, hvad jeg kan selv – med kost og motion, men også med meditation, qi gong og et positivt mindset. Det er meget få ting, som bare kommer af sig selv, og jeg holder altså fast den indsats, som jeg har besluttet mig for.

På nær i går – som du kan læse om her – hvor jeg faldt totalt i vandet 🙂

Sukkerblues! 

Sukkerblues. Kender du også det – og findes det virkelig? Det kan jeg personligt skrive under på, at det gør. Jeg har jo levet virkeligt sundt og fornuftigt de sidste 4 måneder, men i går fik jeg altså bare lyst til at skeje ud.  Det er ikke fordi, jeg slet ikke spiser kage og is, men i moderate mængder. I går stod den på rigtigt meget is og et par store luksusflødeboller røg også indenbords. Og det var vel at mærke oveni, at jeg allerede havde fået rabarbercrumble med….is.
Jeg indtog det med glæde og med åbne øjne – men til gengæld betaler jeg prisen i dag.

Jeg skrev allerede i 2015 i dette indlæg det gør sukker ved mig, hvordan jeg har det, når jeg er gået over stregen med sukkerindtaget, og hvornår jeg kunne finde på at falde i sukkerfælden. På det tidspunkt var det rene egenobservationer, hvor jeg kunne konstatere ekstrem træthed, koncentrationsbesvær, mangel på energi, humør og overskud, hvis jeg fik alt for meget sukker. Nu, hvor jeg får medicin, så mærker jeg også her en forskel, hvor bivirkningerne (der svarer til overgangsaldersymptomer) ellers normalt kan holdes væk med en sund kost.

Det er videnskabeligt bevist, at maden påvirker os psykisk!

Nu ved jeg, at der rent faktisk findes noget, der hedder sukkerblues, fordi jeg har fået læst bogen Happy Food. I den beskrives den videnskabelige sammenhæng mellem psyke og ernæring, og kort sagt, så er dét du spiser i dag afgørende for, hvordan du har det i morgen. Vores spisevaner påvirker – præcis, som jeg selv har konstateret det for fire år siden – humør og energiniveau, men også psykisk sygdom, angst og depression.

Det, du spiser i dag afgørende for, hvordan du har det i morgen! 

 

Jeg vil anbefale bogen, hvis du vil have en indgående viden om superfoods, om tarmsystemet, og hvordan du med rigtig naturlig mad kan få en fysisk og mental sundhed.
Happy Food, som også indeholder opskrifter, fås hos Saxo her. (reklamelink)

Vores tandløse kat kom hjem og skabte glæde!

Og nu til noget helt andet! Vores kat Oscar forsvandt for tre uger siden, og har aldrig før været væk så længe. Jeg var bekymret, men dog ikke fuldstændig i krise over det, for katte er jo nogle selvstændige væsner, og jeg havde et håb om, at han ville valse ind ad døren lige pludseligt, som om intet var hændt. På den anden side har den flotte fyr kun sine fire hjørnetænder i behold, så hans storhedstid som jæger er her i en alder af 9 år og næsten tandløs, passé. Derudover er han stum, så min store skræk er, at han skal blive lukket inde et sted og ikke kan lave larm. Så noget bekymret har jeg været, og jeg har mange gange gået i kvarteret og kaldt og kaldt på Oscar.

Jeg har også ledt omkring vores gamle hus, og det var her, jeg kunne hente ham i onsdags, hvor han var mere end velvillig til at komme med de 1½ km. hjem i bilen. Hvor var han glad, da jeg fandt ham på vores gamle terrasse – og hvor blev vi glade, da vi fik ham hjem igen. Tænk, hvad vores kæledyr betyder!

Han var blevet 300 gram lettere og havde en del knuder i pelsen, men var ellers i fin form – og meget sulten. Og meget kælen. Han har sovet i arm siden (hvilket ikke giver den bedste søvn – men hvad gør det!) og har stort set ikke været udenfor en dør. Det er vist gået op for ham, hvor godt og trygt han har det her – og vi er heller ikke mindre glade for ham, nu hvor han har givet os sådan en forskrækkelse.
Nu har jeg tænkt mig at købe et tracker til ham, så vi kan følge hans gøren og laden – hvis han altså nogensinde går ud igen! 😉

Ugens beautyfavorit!

Jeg har altså nævnt den før – i mine juli-favoritter – men hvis jeg skal vise en favorit, som jeg selv bruger med særlig stor glæde lige nu, så er det rensebørsten fra Beauté Pacifique.

Jeg er blevet helt vild med at bruge den til en ekstra grundig rens, mens huden får en god masserende stimulering med de mange, mange hår. Jeg har tænkt over, hvor mange, der mon er, for det er ret vildt. Med den får man renserutinen op på et nyt niveau. 149 kr. hos Beauté Pacifique her.

Ugens helt anden favorit!

Udover en beautyfavorit, så vil jeg lige tippe dig med en podcast-serie, som jeg selv er blevet anbefalet fornyligt. Oprah’s SuperSoul Conversations med hendes bedste interviews med førende tænkere, spirituelle fyrtårne, bestsellerforfattere, sundhedseksperter m.v. med det formål at guide os gennem livets stores spørgsmål og finde ind til os selv. Det er bare med at plukke løs i dem! Jeg kan fx anbefale interviewet med Byron Katie, hvor hun fortæller om, hvordan vores tanker er grunden til vores lidelser, og hvordan vi kan stoppe dem. Jeg har for flere år siden skrevet (meget kort) om hendes metode, The Work, her. Hvis man forstår kernen i det, kan man nå langt i sin livskvalitet!

♥♥♥♥♥

Så kom vi endnu en gang vidt omkring på en søndag, som nu står på sund mad med masser af grønt og fisk her hos mig, så jeg kan være oppe på hesten og i hopla igen i morgen 🙂

Vi høres ved i den nye uge.

Virker healing? Sådan har oplevelsen været for mig

Virker healing?
Healing er et område, der deler vandene. Nogle tror slet ikke på den slags, mens andre, ligesom jeg, har en tro på kraften fra energier og tanker. Er det ens egne tanker, der virker, eller er der nogle mennesker, der kan noget særligt i forhold til at ændre den energi, som strømmer i vores kroppe?

Skal man se på det rent videnskabeligt, så er det nok ikke et område, hvor der er foretaget en masse evidensbaseret forskning, men du kan fx læse hos Kræftens Bekæmpelse, at videnskabelige undersøgelser viser, at healing viser sig at have en positiv psykologisk effekt, kan virke mod træthed, reducere smerte samt forbedre søvn og selvtillid.

Jeg har været til healing to gange i løbet af de sidste tre uger, og jeg er slet ikke i tvivl om, at det har gjort en forskel og ændret min energi og mentale balance afgørende over de sidste uger.

Healing giver energi og balance

Jeg er slet ikke i tvivl om, at mine energier og min balance har ændret sig over de sidste uger.

Derfor valgte jeg at gå til healer

Selv havde jeg nok aldrig tidligere drømt om, at jeg skulle søge behandling hos en healer, men efter min – heldigvis nu vel overståede – sygdom har jeg åbnet mig for nye tanker og fået behov for at gå nye veje.

Jeg har en samlet “strategi”, som er min vej ud af angsten for tilbagefald og ud af det traume, som det er pludseligt at være konfronteret med grim sygdom, operationer og efterbehandling. Det handler om sund kost, motion, indre og ydre balance, meditation, anti-stress og positive tanker. Det går heldigvis alt sammen godt, men det viste sig, at healingen kunne gøre det hele endnu bedre.

Egentlig opstod ideen om, at jeg gerne ville heales, fordi jeg ønskede at opnå en ekstra tryghed for, at min krop er sund og rask – den forræderiske krop, som ellers er så stærk, og som jeg normalt stoler på, den skulle have et boost fra et menneske med nogle særlige evner. Jeg så det som en meget fysisk ting, men jeg fandt snart ud af, det  kom det til at handle om meget andet end kroppen!

Livsenergien skal op!

Jeg valgte at bestille en tid hos Steen Kofoed, som er kendt som en af Danmarks dygtigste healere. Skulle det være, ville jeg være sikker på, at det var en, der kan sit kram.

Når man møder Steen Kofoed, møder man et tillidsvækkende og varmt menneske med enormt nærvær, hvor man føler sig rummet uanset hvad, man måtte komme med. I hans arbejde handler healing om at aktivere og genskabe balance på alle planer og om at finde og forstå, hvad der ligger bag de ubalancer, man bærer rundt på og som blokerer for livsenergien.

Han lagde ud med spørgsmålet “hvad kan jeg gøre for dig?”, og jeg forklarede om mit sygdomsforløb og om mit ønske om en afklaring i forhold til, om der måtte være nogle kræftceller, der var efterladt i kroppen. Om den angst, som ind imellem kom skyllende ind over mig.

Herefter lukkede han øjnene og brugte sine clairvoyante evner til at indkredse mine ubalancer. Hvor jeg havde fokus på sygdom, handlede det i virkeligheden om livsenergien, som han ville hjælpe mig med at få tilbage. Der var også noget sorgfuldt, som skulle have lov til at fylde og komme ud. Og noget helt tredie og privat, som jeg ikke på nogen måder havde nævnt for ham, men var ramt helt rigtigt.

Om, hvorvidt jeg havde noget sygdomsmæssigt i kroppen, måtte jeg spørge ham en gang mere, men det var ikke rigtigt et issue – og heldigvis for det. Det blev hurtigt fejet af banen som noget, han på ingen måder havde indtryk af var i min krop længere.
Det handlede derimod om min livsenergi, og jeg kunne godt selv se, hvor udslukt jeg var, nu hvor han sagde det.

Sådan forgik selve healingen

Med dette på plads, gik vi til selve healingen, hvor jeg lå på en briks, tog nogle dybe indåndinger og bare tog imod. Jeg havde lukkede øjne og kunne ind imellem mærke en kort og let berøring – på skuldrene, i panden, på mine ribben i venstre side og til sidst på fødderne – men det meste af tiden kunne jeg bare fornemme hans tilstedeværelse omkring mig.

Efter nogle minutter løb tårerne helt umotiveret som to små vandhaner. Jeg har ingen pejling på nogen udløsende faktor, men det løb bare som en spontan og fuldstændig hudløs forløsning overfor et vildt fremmed menneske. Det skete igen sidst i healingen.
Ellers følte jeg mig bare afslappet og med en let sitren i især hænder og fødder. Nogle oplever lidt, andre rigtigt meget.

Jeg gik ud derfra med en følelse af lethed og glæde. Healingen topper efter par timer efter sceancen og fortsætter de næste 15-17 dage.

Et boost 14 dage efter satte skub i tingene

Steen Kofoed havde sagt til mig, at jeg kunne overveje en kort healing efter et par uger for at forstærke effekten, og det valgte jeg at gøre.
Jeg kunne helt klart mærke, at mit livsmod – det han kalder livsenergi – var forbedret. Jeg havde fået lidt mere mod på det hele, var gladere, meget mindre angst, og jeg var på vej tilbage til mig selv. Selv bloggen her var under transformation.
Nu var det mere den fysiske energi, der manglede. Derudover sagde Steen til mig, at jeg skulle blive bedre til at mærke efter mine egen behov – at være mere autentisk i den forstand, at jeg skal tænke mindre på, hvad andre forventer og mere på, hvad jeg egentlig har lyst til.

En ny healing, hvor jeg ikke havde tårer, men følte mig næsten vægtløs ind imellem. To dage efter kunne jeg mærke, at min energi var en helt anden!
Helt bogstaveligt er jeg mindre træt om morgenen, når jeg vågner. Jeg har mere overblik og får udrettet langt mere og har meget mere glæde i de ting, jeg gør.
Sygdomsangsten – den er væk!

Hvad så nu?

Jeg er meget spændt på, hvordan energien og det hele udvikler sig over de næste par uger. Jeg kan mærke en klar forandring i mig selv, som jeg først og fremmest håber vil grundfæste sig. Jeg har valgt at tage en tredje healing, og jeg vil ikke afvise, at det bliver en del af mit liv fremover, når jeg føler behov for det.
Healing er ikke psykologi, men det sætter hovedet på sømmet med de ting, der skaber ubalance og har i mit tilfælde givet mig større livskvalitet og meget mere energi, mindre angst, og i det hele taget rykket på nogle ting, også rent psykologisk.

Jeg ville aldrig sætte healing i stedet for en konventionel sygdomsbehandling, vil jeg skynde mig at sige, og jeg ville i øvrigt aldrig tilskynde andre at kaste sig ud i det bare fordi, det virker for mig. Jeg tror, at man skal være klar til det, tro på det og være åben for at tage imod.

Det her er naturligvis min helt personlige oplevelse, og jeg skal ikke kunne sige, hvad der vil virke for dig. Det kan være, du hører til dem, der slet ikke tror på healing og mener, at det er en form for suggestion. Jeg skal ikke kunne afgøre det, men blot fortælle om min egen oplevelse – og hvad end, der virker, så er det fint for mig ♥