,

Jeg skal igennem 60 timers terapi!

På min blog kan du læse om mit studie til psykoterapi på Nordisk Gestalt Institut.
For at blive psykoterapeut på mit studie skal man igennem en ganske lang række terapitimer, såkaldt egenterapi, hos en godkendt terapeut. 60 timers gestaltterapi skal jeg igennem over fire år som et led i min uddannelse – og for forhåbentlig selv at blive en dygtig terapeut. Du kan læse om min egen proces her, hvor det første år nærmer sig sin afslutning – og hvorfor jeg synes, at terapi er så fantastisk og 60 timer slet ikke er så voldsomt, som det kan lyde.

For nogle er der stadig noget skamfuldt ved at gå i terapi. Som om, man er svag eller “tosset”, måske ikke helt velfungerende og ikke kan finde ud af tingene selv.
For mig er det lige omvendt. At gå i terapi er at søge vejledning og støtte til sin egen proces hos et menneske, der står 100% bag dig og kan dele ud af sin livserfaring og visdom. Det er at gå ind i et rum med fuld fortrolighed og tillid, hvor du kan være dig selv og bringe alt frem i lyset, uden at føle dig dømt eller forkert. Et rum, hvor du kan eksperimentere med de ting, som er svære i dine andre relationer og samtidig vide, at du altid bliver mødt kærligt og med nærvær, accept og forståelse.

En person, der går i terapi og er villig til at arbejde med sig selv, er ressourcefuld og tager ansvar for sit liv og lykke.



At være menneske medfører udfordringer!

For mig vidner dét at gå i terapi om et enormt overskud, en vilje til at udvikle sig og tage livtag med de udfordringer, som livet også indeholder. Alene det at være menneske, at være til, rummer udfordringer. For ALLE. Vi skal alle dø en dag, vi skal miste, vi kan være bange for fremtiden, have ar fra fortiden, være usikre på, om vi er gode nok, have koks i vores relationer, være i sorg, mangle lidt eller meget i at opnå den lykke og harmoni, vi drømmer om. Eller vi mangler helt grundlæggende et rum og en relation, hvor vi kan udforske os selv og prøve vores tanker og følelser af i fuld accept og nærvær.

Vi lever i et tid, hvor alt går stærkt. Rigtigt mange taler mere end de lytter, og der kan være langt imellem de vigtige emner og den dybe kontakt. Dér, hvor du bliver mødt i noget, der er afgørende for dig, men interesse, rummelighed og reflektion, uden vurdering og dom.

Det er noget af dét, som psykoterapien kan – og det giver os indsigt og får os til at udvikle os og lære os selv at kende.

TERAPI kommer af det græske ord therapeis og betyder at heale, pleje, lindre, kurere.

 

Forandringens paradoks

Jeg nærmer mig afslutningen på 1. år på mit psykoterapistudie på Nordisk Gestalt Institut. Den fireårige uddannelse kræver bl.a., at jeg er igennem 60 timers egenterapi! Jeg er i gang, og jeg tager det ikke efter et fast skema, men når jeg støder på noget i forhold til den proces, jeg er i og de temaer, jeg arbejder med. Eller, når der kommer noget op i mit liv, som jeg har behov for sparring til.

60 timer lyder af meget, men hver eneste time er en værdifuld gave for min egen udvikling og samtidig en slags praktisk mesterlære. Jo mere, jeg arbejder med studiet, jo flere problemstillinger dukker der op, som jeg kan vende i egenterapien. Ting, jeg bliver opmærksom på gennem litteraturen, jeg læser. Ting, der dukker op i arbejdet på studiet. Dynamikker, jeg opdager i gruppearbejdet. Ofte er det jo vores relationer, der kan give anledning til udfordringer, og i virkeligheden kan gøre os klogere på os selv.

Det handler aldrig om, at noget er rigtigt eller forkert, men om at få tingene frem i lyset. Først, når vi anerkender, dét, der er, kan vi ændre det = “forandringens paradoks”!

 

Vil du skabe en positiv forandring, så må du finde den i dig selv!

 

60 timers terapi er en del af uddannelsen

De første to år på studiet på Nordisk Gestalt Institut tager udgangspunkt i en oplevelsesorienteret læreproces, hvor alle i gruppen arbejder med sig selv både sammen i gruppen og individuelt.

Senere, når man kommer fra et bevidst og afklaret sted, hvor man ikke overfører sine egne problemstillinger på klienterne og kan være 100% tilstede i hans eller hendes proces, kan man så småt begynde at bruger erfaringerne overfor andre.
Egenterapien har derfor en utrolig vigtig funktion som et led i uddannelsen til at blive psykoterapeut.

Terapi koster selvfølgelig penge – i mine øjne nogle af de bedste, man kan give ud – og uddannelsen i det hele taget er bekosteligt. Jeg regner med alt i alt at investere ca. 200.000 kr. i den. En investering i mig selv og min egen værdi: ny faglighed, ny viden, men også i livsindhold og mening, og nogle kompetencer, som kan give mening for mig at bruge resten af livet for at hjælpe andre ♥

Halvdelen af egenterapien kan man tage gratis hos studerende på de sidste årgange, mens den anden halvdel betales hos en godkendt terapeut. Om et par år bliver det mig, der skal træne i at være terapeut overfor frivillige klienter.
Det sker under supervision, så alt sikres at gå forsvarligt til for klienten, og så jeg som “terapeutlærling” får feedback. Det bliver utroligt spændende, når jeg kommer dertil.

Det er i det hele taget en utrolig rejse, jeg har begivet mig ud på, og en af de bedste beslutninger, jeg har taget i mit liv!

,

Brug tarotkort til selvudvikling – og få online tarotcoaching!

Den nye bog Tarot er Sofie Golodnoffs opdatering af hendes far, tarotmesteren Ulrik Golodnoffs grundbog om tarotkort.
Den nye bog Tarot er Sofie Golodnoffs opdatering af hendes far, tarotmesteren Ulrik Golodnoffs grundbog om tarotkort. Den giver en indføring i, hvordan du bruger tarotkortene til selvudvikling, giver inspiration til kortoplæg og forklarer grundigt betydningen af hvert kort. Det er lige til at gå i gang med selv – og længere nede finder du et link, hvor du kan skrive til Sofie og bestille en lydfil med dit personlige oplæg, hvis du vil prøve tarotcoaching.

 

Presseeksemplar. Onlinecoaching er modtaget i gave.

Tarotkort er for mange omgærdet med mystik, men det hverken okkult, manipulerede eller farligt. Tværtimod er tarotkort er en gammel europæisk visdom, som giver dig et værktøj til at arbejde med din egen udvikling og give dig klarhed og anspore til livsmod og handlekraft.

I bogen Tarot får du al den viden, som Sofie Golodnoff har fået i arv fra sin far, der var en anerkendt tarotmester. Du lærer at bruge kortene som et terapeutisk redskab, som kan hjælpe dig til at navigere og reflektere. Du kan trække et dagligt kort og styrke din intuition, eller du kan lære at lave oplæg til glæde for dig selv og andre.

Troen på meningsfulde sammenhænge!

Kortene skal ikke bestemme for dig, men skærpe din opmærksomhed og handlekraft i forhold til emner, du sikkert allerede ved eksisterer, men ikke har haft klarhed over betydningen af eller følt dig klar til at handle på.

Tarot beskrives ofte som værende teoretisk baseret på overbevisningen om synkronicitet. Dét, der fremkommer i kortene, det kommer, fordi det har betydning for dig lige nu. Det er troen på, at der er en mening med de tilfældige hændelser, der sker i dit liv.

(du kan evt. læse mere om synkronicitet i indlægget her om bogen Få Karma, Synkronicitet og Mod i dit liv af Rikke Hertz)

Synkronicitet er meningsfulde og ikke-tilfældige forbindelser mellem hændelser, der ikke er forbundne kausalt. C.G. Jung

(Med kausalt forstås, at de to hændelser ikke er naturligt affødt af hinanden).

 

Kortene giver dig beskrivelser, forklaringer og muligheder, men det er det enkelte menneske, der til syvende og sidst selv tager ansvar for sit liv ved at træffe egne valg!

 

Tarotkort og psykoterapi

Jeg studerer psykoterapi, i en gestaltisk/eksistentialistisk retning, der hylder det personlige valg og ansvar, og tarotkort er ikke fremmede at bruge i den sammenhæng. Aldrig til at ansvise svarene, men det kan bruges til at åbne vores bevidsthed og blive klogere på os selv. På samme måde, som vores drømme kan fortælle meget om, hvad vi går og tumler med lige nu.

Man kan sige, at tarotkortene er hele bogen om vores liv og personlige udvikling skrevet på løsblade. De symboliser hele vores historie, der hele tiden er i bevægelse. I tarot kan fortællingen om vores livs rejse findes, hvis vi har en til at oversætte for os på en kyndig måde.

Jeg har bestilt mine egne tarotkort

Jeg er så fascineret af bogen og den lærerige og konstruktive tilgang, at jeg straks har bestilt et sæt tarotkort til mig selv. Det her vil jeg lære! Og det vil måske være en mulighed at bruge det aktivt i forbindelse med det psykoterapeutiske arbejde for mig i fremtiden.

Jeg skrev til Sofie Golodnoff og spurgte, hvilket sæt kort, hun synes er de bedste og fik straks svar på, hvad hun selv bruger: Tarot Smith-Waite Centennial. (jeg har fundet dem til 199 kr. hos Krystalbutikken).

Hvilke Tarotkort er de bedste?

Få en lydfil med et tarotcoaching

Udover det, så var Sofie så sød at tilbyde mig en smagsprøve på, hvad tarotkortene kan i form af en online tarotcoaching!

Jeg havde ikke bedt om svar på noget konkret – det kan man godt gøre – men fik lagt kortene ud fra det, som ligger øverst hos mig lige nu. Jeg må sige, at det gav rigtigt meget mening og mod på fremtiden.
Det kan anbefales, hvis du er nysgerrig på, hvad tarot kan eller hvis du går med noget konkret, du har brug for rådgivning eller overblik på. 

Du kan bestille en lydfil med dit personlige tarotoplæg med tarotcoaching hos Sofie Golodnoff (250 kr.).
Du får de vigtigste beskeder til dig lige nu, og personlig vejledning i, hvad dit næste skridt kan være.

Bogen Tarot af Sofie Golodnoff giver en brugbar indføring i tarotkortenes verden!

Bogen Tarot kan købes her hos Saxo.

 

 

 

Hvem er det, der gør DIG forkert?

Endnu et modul på min 4-årige uddannelse til gestaltterapeut er gennemført, og denne gang tager jeg – blandt andet – læresætningen med mig, at “den eneste, der kan gøre dig forkert, er dig”.

Sidste gang, jeg var på modul, kørte sætningen “tiden er din” i mit hoved. Ja, tiden tilhører dig og mig, og den er dyrebar.
Det tænker jeg tit på i min proces med at nå længere ind i min egen kerne, mine behov og værdier og personlige valg og prioriteter. Tiden er MIN!!!!

I denne weekend var vi omkring mange vigtige ting, og et tema omkring at føle sig forkert blev ved med at komme op til overfladen.

Følelsen af at være forkert

Jeg tror, langt de fleste af os – i større eller mindre grad – kender til følelsen af at være forkert. At gøre, sige, se ud, optræde, bare være forkert.
Der bliver måske sagt eller gjort noget – eller der er noget usagt – der får os til at føle, at vi er ikke er gode nok eller gal på den.

Hvem er det, der til syvende og sidst siger, at du er forkert? Det er dig selv.

 

Den eneste, der til syvende og sidst kan få dig til at føle dig forkert, er dig! Til gengæld er den eneste, der kan få dig til at føle dig OK, også dig….

 

Det er os selv, der beslutter, hvad vi tager til os, hvad vi sluger som en sandhed – og hvad vi vil stille op til.
At en anden er uenig eller ligefrem ubehagelig behøver ikke at betyde, at du er forkert.

At være forkert er en følelse, som hører hjemme hos os selv. Fordi vi accepterer, det vi hører og ser – måske endda opfinder (projicerer) det selv. Alt, hvad vi hører, kommer fra os – alt, hvad vi føler, kommer fra os!

Du har et valg

Een ting er ord, et andet er en proces, hvor man dybt og inderligt virkelig forstår, at følelserne skabes af os selv. Det er noget af dét, som terapi kan!
At få trævlet op, hvornår og hvordan du føler sig usikker eller bange for ikke at være god nok.

Det kan være alt fra “sandheder”, der hænger fast fra barndommen til sammenligninger med andre på fx de sociale medier. Eller situationer, hvor man er bange for at træde ved siden af eller vise sit inderste. Hvor andres ord eller signaler opfattes og lander på en dum måde.

Husk, at andres ord og meninger kommer fra dem! De er deres og du har ret til at tage, hvad du kan bruge  – og smide resten væk.

Du har et valg. Tag det, du kan bruge, og lad resten blive ovre hos de andre. Det kan godt være, at nogen prøver at ramme dig og føler, at de vokser ved at gøre dig lille, dum og forkert – men det er dig, der til syvende og sidst afgør, hvordan du vil føle dig!

Det skal opleves og læres!

Sådan en erkendelse, som jeg deler med dig her, er ikke noget, der bare trænger dybt ind ved at læse ordene. Måske kan det føre dig på sporet af noget godt og en forståelse af at tage magten over dine egne følelser og opfattelser om dig selv.

Min egen oplevelse, som min uddannelse – og dermed egenterapi – skrider frem, er, at den oplevelsesorienterede læring manifesterer sig mere og mere. Det kommer ikke alene ved at læse en bog (eller en blog).
Hvis jeg kan viderebringe bare en lille smule, eller bringe dig på sporet af, hvad det kan give at arbejde med sig selv i psykoterapien, er jeg glad.

At blive opmærksom er det første skridt. Hvornår føler du dig forkert? Hvad er det for oplevelser og mønstre, der er i spil?

Ved at arbejde med det, får du styrke og viden til at tage ansvaret tilbage til dig selv. For alt, hvad du hører, alt hvad du ser, og alt hvad du føler – kommer fra dig ♥

,

Tilbage til skolen – sådan går det med mit psykoterapeutstudie!

Her kommer en lille status på mit psykoterapeutstudie, som selvfølgelig også har været ramt af restriktioner og henvist til online møder de seneste måneder. Det er lykkedes ret så fint at holde skruen i vandet, men nu trænger vi til et fysisk fremmøde, hvor alle dimensioner i forhold til stemninger, kropssprog, interaktion og gruppedynamik kommer i spil igen.

De kommende tre dage er jeg tilbage på skolen, Nordisk Gestalt Institut, og jeg glæder mig! Endelig kan det igen lade sig gøre inden for reglerne at mødes (med negative test og for mit vedkommende med vaccinepas).

Jeg er på 1. år (ud af 4), og de to første år har primært fokus på, hvem vi selv er. For at blive terapeut er det vigtigt at kende sig selv ud og ind, at være afklaret, så man ikke læser andres problemer ind i sig selv eller bruger klienter i sin egen proces. Det er vigtigt at kunne mærke, hvornår man afbryder kontakten ved at flyde afsted i egne problematikker og tanker, så man lynhurtigt kan vende tilbage i fuldt nærvær overfor den, der sidder foran én.

Det vigtigste i en god terapi er relationen, og man kan sige, at jeg arbejder mig frem til at blive så afklaret med mig selv og mine egne tanker og issues, at jeg vil kunne give mig fuldt ud og komme med alt, hvad jeg har som menneske, om nogle år.

Her får du en status på, hvor jeg er i mit psykoterapeutstudie.

Det her billede, synes jeg selv, meget godt repræsenterer, hvor jeg føler mig lige nu – på rette hylde, mere bevidst, mere lyttende og åben – og stærkere til at sige til og fra!


Oplevelsesorienteret læring

De to første år er med andre ord et kæmpe indre afklaringsarbejde, og samtidig ligger der en stor en læring i at opleve holdkammeraternes proces. Uddannelsen til gestaltterapeut er meget oplevelsesorienteret, og jeg forstår nu allerede påstanden om, at man kommer langt gladere ud på den anden side.

Det er en kæmpe gave at få kastet lys på sig selv, og på de svære områder, hvor man har modstand. Det er dér, hvor modstanden er, at de store gaver ligger klar til at blive pakket ud!

Der er krav om i alt 60 timers egenterapi, som jeg tager hen ad vejen for at understøtte processen. Så egenudvikling, metode og teori kører i parallelle spor og vil til sidst – det har jeg tillid til – samle sig til et hele.

Intuitiv læsning – og struktur!

I den oplevelsesorienterede proces, både ens egen og de andres, læres gestaltterapiens eksistentielle grundværdier, (gestaltpsykologiske) teorier og (fænomenologiske) metode. Man opfordres til at læse intuitiv – det der “kalder på én” – og i eget tempo. Man skal dog bestå den første eksamen efter to år med 66 forskellige emner.

Læsningen er ikke noget problem for mig. Stoffet (i alt fald det meste – noget er tungere end andet) er så interessant, og jeg har taget det intuitive til mig og læser alt det, der taler til mig – på samme tid! Jeg har gang i adskillige bøger, som jeg hopper til og fra, og det bekymrede mig selv lidt, indtil jeg erfarede, at mit store forbillede, ejeren af instituttet, gjorde præcis det samme, da hun tog uddannelsen.

Samtidig har jeg mærkeligt nok også struktur og disciplin i form af et regneark med læseplaner indskrevet og styr på alt, hvad er skal læses. Så det hele skal nok blive læst – det mere sjove såvel som det mere tunge og “kedelige”.

Efterhånden er jeg begyndt at oparbejde en accept af, at min egen læsning består af flere forskellige bøger på een gang – og en tillid til, at alt nok skal samle sig og lagre sig hen ad vejen. Lige nu læser jeg fx om Objektrelationsteori, Tilknytning, Eksistentiel psykoterapi, Grundbog i Gestaltterapi og lidt om hjernens udvikling ved tilknytning 🙂

Det indre barn

Lige her, hvor jeg er godt inde i første år, er vi nået til et meget spændende sted, hvor vi arbejder med vores eget indre barn. På at komme i kontakt med, hvem vi var en gang og naturligvis stadig bærer med os.

“Det indre barn” er en metafor for de påvirkninger, du oplevede og de tanker og følelser – og ressourcer – du havde. Og hvordan de kom i spil i de strategier, du brugte for at være i din familie.

 

Der er måske ting i os selv, vi har glemt eller undertryk, eller områder, der har behov for heling. Eller adfærdsmønstre, der stadig præger os. Gennem skabelse af kontakt til det indre barn, oplever man, hvordan det præger os på utallige måder i voksenlivet.

Løget skrælles!

Det tog mig 10 år at kaste mig ud i det her studie, og nu kan jeg slet ikke forestille mig andet. Det føles så rigtigt og så berigende, og jeg mærker, at jeg når dybere og dybere ind i mig selv og bliver stærkere og mere tilfreds.

På instituttet siger de, at de ikke uddanner psykoterapeuter – de skræller lagene af ind til den indre terapeut. Som et løg, der nænsomt skrælles ind til den inderste kerne.

Den personlige rejse er ikke mindre end fantastisk, og selvfølgelig kræver den også et teoretisk fundament at blive en rigtig dygtig terapeut.
Nogle tager i øvrigt kun de første to år, måske primært af personlig interesse, og jeg må sige, at det er en udvikling, jeg kunne unde alle, der er åbne for udvikling og psykologisk bevidste.

Tak, fordi du læser med ♥

,

Jeg fylder 55 år – og værdsætter nuet mere end nogensinde!


På torsdag er det min fødselsdag. 55 år bliver jeg! Her får du mine tanker om bevidstheden om døden, om eksistentiel opvågning, om Awareness – og om at værdsætte nuet mere end nogensinde.

 

Det kan opleves som en milepæl, når man fylder halvrundt – så tipper man over i retning mod det næste årti. Jeg kan begynde at ane det store runde 60 i horisonten. For mig giver det bare endnu mere opmærksomhed på at nyde og værdsætte livet lige her, hvor jeg er.

 

Der er så mange sorger, vi kan falde i, at tage på forskud, – og så megen fortrydelse og ærgrelser over det, der ikke var, som vi kunne have ønsket os det i fortiden. Men, hvorfor lade fortrydelsen over “det ulevede liv” eller frygt for det, der måske/måske ikke, vil komme en dag, skygge for livet lige nu og her?

 

Halvtredserne har indtil nu budt på overgangsalder og ikke mindst et sygdomsforløb for mig, men har også bragt mig til et sted, hvor jeg har det rigtigt godt, er meget bevidst, og hvor jeg er i gang med en ny uddannelse. Et sted, hvor jeg med bevidstheden om døden, sætter endnu mere pris på livet og har fokus på, at det skal give mening for mig.

Eksistentiel opvågning

Det kan lyde meget tungt og trist og sørgelig at tale om død og forfald, men undgåelsen af emnet er faktisk meget værre. For mig giver det tværtimod stor mening at finde inspiration i bl.a. stoicismen og bruge den daglige bevidsthed om døden til at udvikle en taknemmelighed over livet. Det er også eet af rådene i Svend Brinkmanns bøger, inspireret af de gamle græske stoikere, som du også kan læse om i Niels Overgaards fantastiske bog, Det hele handler ikke om dig.

Men er det ikke trist at tænke på døden? Nej, tværtimod. Bevidstheden om, at man ikke er usårlig eller mirakuløst vil leve evigt eller reddes af større magter, giver en større værdsættelse af livet og en motivation til at fylde det op med det, der giver mening.

I øjeblikket er jeg meget optaget af at læse den amerikanske psykiater og psykoterateut Erving D. Yalom, der har fokus på fire eksistentielle grundvilkår: At livet i sig selv er meningsløst, at mennesket er er frit væsen (det eneste, vi har ikke frihed til er ikke at vælge!), at vi skal dø – og at vi er alene på afgørende tidspunkter i livet.
Hvis vi ikke er i stand til at konfrontere os selv med disse livsvilkår, kan det skabe grobund for overdreven angst.

Og jo mere ulevet liv, jo større dødsangst, anfører Irving Yalom, som også beskriver, hvordan visse begivenheder i livet kan føre til en eksistentiel opvågning. Det kan fx være en rund fødselsdag, sygdom eller tab, der pludseligt får os til at indse, at livet heller ikke for os er evigt.

Jeg kan genkende det fra mit eget sygdomsforløb. Selvom jeg ikke var i livsfare, så nåede jeg i den grad at mærke angsten.
Efterfølgende er jeg startet på min drømmeuddannelse til psykoterapeut! Jeg er meget mere tilstede i nuet og glædes oftere over livet. Jeg er mere bevidst om mig selv, og hvad jeg vil og ikke vil.

JA, vi bliver ældre, vi forfalder og dør en dag – og med den bevidsthed, så er det lettere at nyde og være taknemmelige for, at vi er her.

Awareness

At være startet på uddannelsen til psykoterapeut (gestaltterapeut) er en kæmpe gave, jeg har givet mig selv. Jeg vil være færdig, når jeg er 58 og jeg vil dermed have givet mig selv nogle kompetencer, som jeg kan bruge – og forhåbentlig glæde andre med – så længe jeg lever og min hjerne ellers fungerer.
Jeg får udfordret mit intellekt og har skabt et meningsfyldt indhold i mit liv.

De første to år er koncentreret om min egen udvikling, og det har allerede nu flyttet mig og gjort mig både stærkere og gladere. Det foregår igennem et kompleks af oplevelsesorienteret læring, gruppearbejde, individuel terapi, teori og læsning.

Helt basalt vil jeg i dag give det videre til dig her på bloggen at forsøge at arbejde med din egen bevidsthed (awareness):

Hvad du føler, hvad du tænker og hvad du mærker i din krop lige nu?

Vend ind i det ind imellem, som du føler for det. Efterhånden vil du mærke, at du er i stand til at være bedre i kontakt med dig selv – og dine omgivelser.

Farvel til to do listerne

Det lyder utroligt banalt, men kan være sværere, end man tror. For mig har det fx været en udfordring at mærke rigtigt, hvad jeg selv føler. Hvornår jeg er sur, vred, glad, bange, ked af det osv. Og hvad jeg dermed egentlig har brug for og har lyst til.

Gennem opmærksomhed på mig selv på alle tre niveauer (tanker, følelser, kropslige fornemmelser) er jeg ved at komme godt efter det. En dag var jeg fx holdt op med at bruge mine evindelige to do lister. Jeg har lært at stole på mig selv – jeg skal nok få gjort det, der skal gøres! Og jeg mærker nu, hvordan jeg kan leve og gøre tingene mere lystbetonet og tilfredsstillende, mere bevidst uden den indre slavepisker.

Jeg ved ikke, om det giver mening for dig, alt det her. Måske giver det dig ligefrem appetit på mere.
Om et par år vil jeg kunne tilbyde individuel rådgivning og terapi, og det ser jeg frem til. Og indtil da, så nyder jeg processen og min tid nu og her – og endnu et dejligt år i 50’erne.

,

Sæt din indre pleaser fri med den gestaltiske “bøn”

Jeg studerer til psykoterapeut og deler nogle af mine egne aha-oplevelser og nye viden her på bloggen.

Jeg studerer til psykoterapeut og deler nogle af mine egne aha-oplevelser og nye viden her på QLAND.


Den gestaltiske “bøn” skal ikke få den psykoterapeutiske metode til at lyde hverken religiøs eller sekterisk. Det er snarere et mantra om, at vi hver især har ret til at være præcis dem, vi er, og at vi ikke skal indrette vores liv efter at leve op til alle andres forventninger. En frisættelse for alle, der pleaser for at føle sig værdsat og accepteret.

Det handler ikke om, at man ikke skal være hensynsfuld og behandle andre ordentligt, dette gestaltiske mantra, men det kan virke frisættende i forhold til aldrig at føle sig god nok eller altid være i tvivl om, hvad andre forventer, eller om de kan lide een.

Hvis vi hele tiden forsøger at tilpasse os vores omgivelser, mister vi os selv. Vi bliver som siv i vinden, der mener og gør snart det ene og snart det andet, alt efter, hvem vi er sammen med. Eller vi mister os selv i parforholdet eller i familie- eller venskabsforhold, fordi vi er bange for at blive udstødt af flokken, hvis vi viser os som dem, vi er, eller siger fra eller sætter grænser.

Eller vi bruger energien, når vi er sammen med andre, på at reflektere over, om vi er gode nok eller får sagt eller gjort noget forkert, i stedet for bare at være i nuet, helt tilstede.

Den gestaltiske “bøn” – du skal ikke leve op til andres forvetninger

Så her er den gestaltiske bøn, som måske kan hjælpe også dig på vej til at frisætte din indre pleaser, dit angste og sårbare jeg, der ikke tør vise sit sande ansigt eller tror, du skal yde hele tiden for at blive accepteret – og tro på, at det bare at være dig, er tilstrækkeligt i sig selv ♥

Jeg gør det, jeg vil, og du gør det, du vil.
Jeg er ikke sat i verden 
for at leve op til dine forventninger,
og du er ikke sat i verden 
for at leve op til mine.
Du er dig, og jeg er mig,
skulle det ske, at vi finder hinanden
er det smukt,
hvis ikke, er der ikke noget at gøre ved det.

(Frederick Perls 1893-1970, grundlægger af gestaltterapien)

 

, ,

At lade tankerne være hjælper på stress, angst og depression!

Pia Callesens nye bog om metakognitiv terapi, Grib Livet – Slip Angsten, er en utrolig god og håndgribelig indgang til at lære, hvordan vi, ved at lade tankerne være, kan opnå større glæde, nærvær og livskvalitet. Bogen er ikke en erstatning for terapi, men kan alligevel være hjælp til selvhjælp og en øjenåbner for alle, der kender til at falde i gentagne bekymringer og lange grublerier, der ind imellem kan føre til søvnløshed, dårligt selvværd, stress, angst og depression.

Grib Livet - Slip Angsten af Pia Callesen er en øjenåbner for alle, der bekymrer sig og falder i tankemylder.

Metakognitiv terapi er en metode, som er forholdsvis ny inden for psykoterapien, og som har vist sig at skabe overbevisende resultater i forhold til bl.a. depression, angst og stress. (Forskning viser fx, at 90% bliver angstfri efter 6-12 terapisessioner).

Jeg vil påstå, at rigtigt mange kan have glæde af at lære om den metakognitive metode. Også selvom der ikke er direkte tale om diagnoser, men bare tankemønstre, der gør hverdagen sværere i form af de mange bekymringer, selvbebrejdelser, tankemylder, koncentrationsbesvær, søvnproblemer og dårligt selvværd.

Selv kender jeg til at falde i lange grublerier og indre dialoger over forskellige problemstillinger og forestillinger, der kan skabe angst og bekymring.

 

Metakognitiv betyder tanken om tankerne. Forskningen er baseret på, at det ikke er selve tilstedeværelsen af de negative tanker, som gør os angste, stressede eller deprimerede. Men det er den opmærksomhed og tid, vi bruger på at bekymre os, gruble og analysere vores negative tanker, der trækker os ned!

 

At lade tankerne være

Tidligere har Pia Callesen praktiseret den gængse kognitive terapi, hvor det handler om at konfrontere tankerne, analysere dem og ændre dem. Det hjælper for nogle, men metoden medfører, at man bliver i tankerne – og i værste tilfælde gør det hele værre. Eller måske blot bedre for en periode.

Den metakognitive metode handler om at finde værktøjer til at lade være med at gå ind i tankerne. At lade være med at analysere dem eller bruge energi på at få dem væk. Det handler simpelthen om, at tankerne gerne må være der – uden at man gør noget ved dem eller giver dem lov til at fylde.
I bogen findes mange praktiske cases og konkrete metoder til dette.

De negative tanker er en del af at være menneske, og bekymringer slipper vi ikke for – og nogle ting skal jo bare løses ind imellem. Problemerne opstår, når de negative tankemønstre bider sig fast og bekymringerne vokser og vokser.

Hvornår har dine tanker og bekymringer sidst ført til en løsning? Nej vel, de fører som regel ikke til noget.

Det har jeg selv lært af bogen:
Efter at have forstået den metakognitive metode for alvor gennem denne bog, har jeg lært mig selv at være bevidst om mine tanker. Jeg kan identificere en triggertanke og jeg vælger at sige til mig selv, at det gider jeg ikke. Og så er jeg som regel videre.
En anden god ting er, at jeg stort set har sluppet mine evindelige to do lister og den kontrol, der ligger i dem. Jeg har lært, at jeg kan stole på min hukommelse, og at jeg nok skal nå det hele. Og hvis jeg ikke gør, så går det nok!


Triggertanker

Det hele starter med de såkaldte triggertanker. Du kender det måske fra dig selv: et stikord, en association, en nyhed, en information, en indskydelse – og pludseligt er hjernen sat i gang med et væld af bekymringer, som drøner rundt i hovedet og kan sætte gang i angstfølelser.
Det kan være alt fra sygdomsangst, angst for at blive fyret, for at komme for sent, for ikke at kunne sove, for at der sker en selv eller andre noget – hvad som helst, der kan fylde, optage os og gøre os bekymrede, bange eller vrede.

Det nye er at lære at være opmærksom på triggertankerne – og samtidig lade dem være (kaldet detached mindfulness eller afkoblet opmærksomhed).
Måske henvise sig selv til en bestemt afsat “bekymringstid” en halv time hver dag. Eller rette opmærksomheden et andet sted hen. Triggertanken får dermed en begrænset opmærksomhed og lister lige så stille af igen.

Metakognitiv terapi kan bruges af alle

Ved dybereliggende problemer, angstlidelser, alvorlig depression og stress, vil terapi naturligvis være nødvendig. Men bogen giver en god inspiration til metoden metakognitiv terapi, der har vist sig at skabe meget stærke resultater på kort tid.

Derudover tror jeg, der vil være en kæmpe læring af hente i den for mange af os. Mon ikke rigtigt mange kender til, at tankerne tager overhånd i form af nyttesløse bekymringer og grublerier? Her vil denne bog være kunne være en øjenåbner. Og sandsynligvis hjælp til selvhjælp.

 

Grib Livet – Slip Angsten af Pia Callesen kan findes hos Saxo. (reklamelink).

,

Tiden er din!

“Tiden er din” er en sætning, jeg har taget med mig fra det seneste modul på mit psykoterapeut-studie, og som bliver ved med at poppe op i min bevidsthed.
Jeg vil derfor ønske dig Godt Nytår med mine tanker om, at der nu for os alle ligger et helt nyt år med blanke dage foran os, som vi langt hen ad vejen selv vælger, hvordan vi vil fylde op.

 

Da jeg startede på mit studie, skulle jeg som noget af det første lave et lagkagediagram over, hvordan jeg bruger min tid. Jeg valgte at se det over en typisk uge og fik pludseligt et meget konkret billede på de valg, jeg træffer om, hvordan jeg prioriterer at bruge den tid, jeg har til rådighed.

Ser man eksistentialistisk på det – og udsagnet Tiden er din er i den grad eksistentialistisk – så er en analyse af måden, vi bruger vores tid på, en analyse af vores eksistens, af den måde, vi er i verden på.

Prøv selv at overveje, hvordan du bruger timerne i dit liv, og hvordan dit liv på den måde tegner sig. Er der noget, DU inderst inde kunne tænke dig at bruge mindre eller mere tid på?


Hvert eneste valg, vi tager – og som vi altid selv er ansvarlige for – er med til at forme og skabe vores identitet. I følge eksistentialisterne er det i sidste instans friheden, som giver livet mening – og denne frihed kan mistes, når vi overlader valgene til andre.
Og lad mig gentage: Tiden er din!

Min tid er mit nytårsfortsæt

Min tid havde de seneste par år været et tema for mig – og er det stadigvæk – fordi jeg har en indre slavepisker, der ofte får mig til at føle, at dagene flyver afsted og tiden – og jeg selv – ikke slår til.

Dette års nytårsfortsæt skal for mig derfor handle om at finde frem til at bruge min tid i størst mulig overensstemmelse med mine egne sande værdier og hvad jeg har lyst til. Og give mig selv en accept af, at mine dage rent faktisk er et resultat af mine valg og derfor helt som de skal være.

Jeg føler allerede, jeg er godt på vej – i 2020 er jeg jo fx sprunget ud i et nyt studie! Jeg er også blevet lidt bedre til at sige nej – og jeg er i proces med at lære at mærke endnu mere efter,  hvad jeg rent faktisk har lyst til. Men der er stadig plads til forbedringer i en udvikling, der forhåbentlig aldrig stopper.

For ikke så længe siden skrev jeg et indlæg om, at mange af os er alt for fokuserede på, hvad vi bør og skal i stedet for, hvad vi har lyst til. Du kan læse indlægget Det handler om dig her.


Hvorfor ikke bruge indgangen til det nye år til at se vores eksistens og væren-i-verden lidt efter i sømmene. Tager skærmene og de sociale medier for mange af dine dyrebare timer? Eller arbejdet og andre krav, du forsøger at leve op til? Er det ting, du savner, men ikke få plads og overskud til at få puttet ind i programmet? Mennesker, der tager mere end de giver? Er der valg, du tager, som dybest set ikke er gode for dig? Gør du alt for meget af pligt og for at leve op til nogle ydre – eller indre – forventninger? Hvad gør dig allermest glad?

TIDEN ER DIN ♥

,

Den største gave er at tage imod en gave!

At tage imod en gave er forbundet med sårbarhed

Kender du nogen, der har svært ved at tage imod gaver? Eller har du det selv meget bedre med at give end med at få? Om det er gaver, ros eller komplimenter, kan det bare være svært at tage imod, fordi det er så tæt forbundet med vores sårbarhed.  Men i virkeligheden er den største gave, du kan give, at tage imod en gave! 

I forbindelse med min uddannelse til psykoterapeut kom vi i forleden ind på det med at modtage gaver. Det er selvfølgelig ekstra relevant her den 22. december, som vi skriver i dag – men generelt kan der være meget på spil, både når vi giver og modtager gaver.

Der er mange emner at tage fat på omkring gaver – om den følelse af forlegenhed og risiko for ansigtstab, der kan opstå hos både den, der giver og den, der modtager.

Gaver skaber relationer

Er gaven for stor, for lille, forkert? Måske er det for svært at deltage i gavegiveriet og nogle foretrækker at stå helt af. Men midt i snakken om overforbrug og gaveræs, så skal vi også huske på, at gaven har en funktion, der handler om at skabe og opretholde relationer mellem mennesker.

Det kræver mod at gå forrest og give den gave, man virkelig har lyst og formåen til at give, uanset forventninger. Det kræver også mod at sige tak og tage imod uden straks at tænke i, at man skal prissætte eller tilbagebetale gaven (eller skynde sig at sige, det er alt for meget/det kan jeg ikke tage imod). Når en gave “betales” tilbage, er det jo i sagens natur ikke længere en gave.

 

De fleste af os har det ikke let med at vise vores sårbarhed. Vi vil hellere fremstå perfekte og overskudsagtige, måske endda overlegne. Men, når vi er sårbare, har vi fat i os selv og tør vise, vores ægthed inderst inde. Også, selvom vi er i kontakt med negative følelser som angst, sorg, vrede og skam.

Forlegenhed er en lillesøster til skam og hænger sammen med vores besvær med at mærke vores eget værd.

 

Den største gave, du kan give, er at tage imod en gave!

Om et par dage er det juleaften og gavegiveriet vil være en glæde for nogle og et mareridt for andre. Det kan være forbundet med stor sårbarhed både at give og modtage. Giveren viser ofte sit ønske om kontakt og om at gøre det godt – der er noget på spil, hvis gaven modtages på en måde, som får giveren til at føle sig forkert.
Modtageren viser også sin sårbarhed ved at turde tage imod uden tanke på at skulle give igen og “betale” tilbage. Uden at lade tankerne flyve over i, om hans eller hendes egen gave den anden vej nu også er god nok.

 

Vi elsker at se de små børns få gaver. De tager uforbeholdent imod og viser en ukompliceret og ægte glæde, som varmer giveren om hjertet.

 

En kompliment er også en gave!

Du kender det garanteret – enten fra dig selv eller andre – at en kompliment bliver modtaget med et modkompliment. Eller ved, at modtageren forsøger at gøre sig selv mindre. “Sikke en flot bluse, du har på!”.
“Åh, det er bare en billig las”. Eller “tak, din bluse er altså også flot”.

I stedet for et simpelt tak, bliver rosen affærdiget eller straks betalt tilbage. Det gælder med komplimenter, som med gaver – så snart, der betales for dem, er de ikke længere en gave. De falder til jorden og fratager giveren glæden ved at give. ♥


Hvad kan vi gøre, når der ikke tages imod?

Jeg har en veninde, der igen og igen forsøger at give en gave til én af hendes nærmeste. Hver gang tikker der straks et beløb ind på hendes konto. Det gør hende både vred og ked af det, fordi det – uanset, hvor velment, det er – føles som en afvisning af hendes kærlige gestus.

Og hvad kan hun gøre ved det? Allerførst kan hun gøre sig klart, hvad det er, at situationen gør ved hende. Måske kan hun derefter være i det og leve med, at det er den andens sårbarhed, der er i spil. Hun kan også vælge selv at være helt ægte og ærlig og fortælle den pågældende, hvad det gør ved hende, når hendes gaver bliver afvist.

Endelig kan hun – uanset, hvad hun vælger at gøre – beslutte at sende sig selv en kærlig accept af den måde, hun reagerer på. Hvis vi til enhver tid tillader os selv at stå ved vores sårbarhed – alle de negative følelser som frygt, sorg, vrede og skam – så har vi fat i vores inderste kerne og kan være autentiske overfor både os selv og andre. Så kan vi være i dét, der nu en gang er!

 

Sårbarhed er det nye sort

Nu har jeg talt en hel del om sårbarhed i forbindelse med gaver. Men det er relevant i alle livets facetter – og begrebet har da også fået et enormt fokus de senere år. Ikke mindst anført af den amerikanske forsker Breneé Brown og hendes berømte, både underholdende og inspirerende, TED Talk The Power of Vulnerability.

Så, når du har tilladt dig selv at nyde julen med alt, hvad det bringer af gaver og andet godt – og når du har 20 minutter i overskud, så vil jeg anbefale dig at se den – jeg har lagt den ind til dig lige her.

 

Sårbarhed er kernen i skam og frygt og vores kamp for værdighed, men det ser ud til at det også er fødestedet for glæde, eller kreativitet, for at høre til, for kærlighed. Brenée Brow

 

 

,

Det handler om DIG!

Jeg er kommet godt i gang med mit studie til Psykoterapeut (Gestaltterapeut) – så godt i gang, at jeg godt tør kaste mig ud i at fortælle lidt om et af de emner, som jeg læser om for tiden. Nemlig om at lære at lade livet handle mere om MIG! Måske er du allerede god til det, men det kan også meget vel være, at du kan få stor glæde af en lille, men afgørende, ændring i din tankegang!

Psykoterapeut studerende

Det siges, at vi lever i en mig-mig-mig tid, men for mange mennesker er det en sandhed med modifikationer. De lever nemlig under et stort indre pres for at leve op til nogle indre krav om at skulle og burde. For andres skyld, og efter andres normer, mere end for deres egen, fordi det er blevet en indgroet vane og et mønster, der er grundlagt tidligt i livet.

Mange mennesker lever med en permanent overbelastning. Man har vænnet os til gennem hele livet at være opmærksomme på andres behov og tilpasse sig i forhold til at gøre det rigtige – det rigtige for andre og det rigtige i andres øjne – hele tiden.
Det kræver meget energi at være så meget ovre i andre og hele tiden forsøge at leve op til alle de indre forventninger om at være perfekt og gøre alt rigtigt.

Måske har oplevelsen som barn været ikke at blive imødekommet med kærlig medmenneskelighed, fordi forældrene selv har været overbebyrdede af forskellige udfordringer i livet. Det er blevet en indgroet vane at tænke på andre og alt det, man bør og skal gøre, for at være rigtig og please sine omgivelser. Det sætter sig som et konstant pres og ligefrem en depressiv tilstand, hvor der sjældent er plads til ro og afslapning.

Den indre slavepisker

Har der ikke været plads til dig og dine behov, vil det ofte manifestere sig i en jeg skal og jeg burde tankegang. En indre slavepisker, der sjældent tillader dig rigtig ro. Livet bliver en overlevelse fra dag til dag og man er altid allerede henne i den næste opgave, der skal løses Ro er noget, man tillader sig efter, at arbejdet er gjort. Hvis nogensinde. Og det sætter sig i kroppen som en overvældende træthed og en evig følelse af utilstrækkelighed.

Tænk på, hvad du vil og kan!

I foråret skrev jeg et indlæg om balancen mellem lyst og pligt. På det tidspunkt var jeg ikke klar over, at jeg faktisk ramte hovedet ganske godt på sømmet i forhold til at opnå større overskud og større livsglæde. Jeg beskrev nemlig ret præcis det, som jeg nu i teorien kan læse om, der sker, når ens indre er under konstant overbelastning. Om at hænge i pligten og to do-listen og mentalt hele tiden være henne i den næste opgave, næste aktivitet, næste præstation.

Et skridt på vejen er simpel og enkelt. Det handler om at begynde at lære sig selv at tænke, hvad vil jeg og hvad kan jeg – i stedet for, hvad skal og hvad bør jeg.
Det kan formuleres på mange individuelle måder. Selv er jeg blevet ret god til at spørge mig selv: Hvad har jeg LYST til lige nu?

Samtidig er det en god idé at beslutte sig for at prøve at gøre én ting ad gangen.
Det er nemlig også et tegn på ubalance, når man er over det hele, har gang i flere ting ad gangen – og aldrig giver sig selv ro, hverken mentalt eller ved at gøre noget færdigt.

*****

Tænk på, hvad du vil, hvad du har lyst til. Og tænk på, hvad du kan og magter lige nu. Bær over med dig selv, når du mærker, at du ikke kan så meget. Måske har du været overbelastet i årevis, måske hele livet.

Det handler ikke om at være hensynsløs – men om at det faktisk er helt ok, at DIT liv handler om DIG. At du sætter fornøjelsen før pligten, hvis det er dét, du har lyst til. Springer en aktivitet over, hvis du ikke gider. Erkender, at der er ting, du ikke magter.
Og finder ny livsglæde og overskud! ♥

,

Sådan går det med mit nye gestaltterapistudie

Nu er det en måneds tid siden, jeg startede på mit nye studie til psykoterapeut på Nordisk Gestaltinstitut, og det er blevet tid til en lille status her på bloggen om, hvordan det er.
Jeg var selvfølgelig spændt på at begynde, men var jeg ikke allerede overbevist, så er jeg det nu: At begynde på en uddannelse til psykoterapeut er den bedste beslutning, jeg har taget! Og studiet, og det rum, som bliver skabt i samværet med gruppen, er helt unikt at være i. 

Som psykoterapeut studerende er der masser af selvstudier derhjemme

I joggingtøj, uden makeup og med min lille hjælper i gang med studierne hjemme.

 Et nyt kapitel som studerende er nu begyndt for mig, og jeg elsker det. Det føles 100% rigtigt, og jeg er simpelthen ikke i tvivl om, at det er den rigtige beslutning, jeg har taget.

Det er aldrig for sent at skrifte retning

Jeg vil være 58 år, når jeg er færdig! Det er stadig ikke så gammelt, selvom livet selvfølgelig drøner afsted, og det lige nu er vildt at tænke, at jeg faktisk bliver 60 år næste gang, jeg fylder rundt. Men at lægge sig fladt ned nu og sige, at noget er for sent, ville i mine øjne være dumt. Det er aldrig for sent at udvikle sig og lære nyt eller finde en ny retning i livet.

Til gengæld vil jeg have en god portion modenhed og livserfaring at byde ind med som terapeut. Og jeg vil kunne bruge det resten af livet.

For mig er timingen perfekt, og jeg tror på, at læren kommer, når eleven er klar. Jeg er så parat til at udvikle mig både personligt og professionelt, og stoffet interesserer mig så meget, at det er som en leg at tilegne mig det.

Det handler ikke om bare at sætte sig ned og læse en bunke bøger. Det er en personlig rejse, hvor den dybe forståelse kommer gennem undervisningen, hvor gestaltterapien hele tiden praktiseres, teoriforståelsen og opmærksomheden på sig selv gennem terapi. Det kan ikke forceres, og der er en grund til, at det tager fire år at blive gestaltterapeut.

Et rum, hvor intet er forkert

Alene oplevelsen ved at være på det første fire-dages modul sammen med mine ni medstuderende – og to lærere – i et rum, hvor alt er, som det er, og absolut intet er forkert, er helt fantastisk, hvor banalt det måske end kan lyde. Gestaltterapien har aldrig nogensinde det formål at lave noget om eller give gode råd. Det kan medvirke til at kaste lys på noget og på at øge opmærksomheden, men valget er altid op til den enkelte.

Jeg er ikke forkert, de andre er ikke forkerte, og man byder ind, præcis som man vil (eller ikke vil), og alle bliver set og rummet. Det kunne jeg godt unde alle at opleve. Selve processen, både gennem teorien, men i særdeleshed gennem den praktiske undervisning, er utroligt berigende og udviklende. Og så er jeg heldig at være landet på hold med nogle vidt forskellige mennesker, som jeg alle virkelig godt kan lide og er nysgerrig på at lære rigtigt at kende. For der er ingen tvivl om, at vi kommer til at lære hinanden dybt at kende (og derfor er der naturligvis tavshedspligt).

Der er meget, der skal læres!

Når, jeg ser på oversigten over emner og litteratur, viden, teori og metoder, for de næste fire år, kan jeg næsten ikke forstå, hvordan jeg skal lære det hele.
Men jeg tager et skridt ad gangen og tilegner mig det i det tempo, som jeg føler, jeg kan kapere det, og som føles naturlig for mig. Læsningen er ret fri, så længe man består eksaminerne hen ad vejen. Jeg læser det obligatoriske og springer rundt i bøger og emner, som interesserer mig netop nu i processen. Fra bøger om depression til praktiske eksempler på gestaltterapeutisk supervision over de måder, som vi kontaktmæssig er i verden med os selv og hinanden på. Det kan være, at jeg vil komme ind på nogle af emnerne hen ad vejen her på Qland.

Jeg læser til gestaltterapeut på Nordisk Gestalt Institut

Jeg har indrettet mig med et skrivebord i stuen (min oldefars gamle – se forvandlingen af skrivebordet her) – et dejligt roligt sted med en god udsigt, hvor jeg ikke bliver forstyrret af computer (og blog), og hvor jeg har skabt mig eget lille dedikerede rum, hvor jeg falder ned i gestaltterapien.


Undervisning, terapi og grupper

Undervisningen foregår een meget koncentreret gang om måneden i henholdsvis to og fire hele dage. Resten af tiden er det selvstudier og opgaveskrivninger. Dertil kommer egenterapi (min. 60 timer på de fire år) – og på 2. år kommer de første eksaminer. På 3. og 4. år begynder man desuden selv at øve sig i at praktisere terapi.

Selvom, det måske umiddelbart ikke lyder så omfattende, så er der masser at tage fat på, og studiet er på mange niveauer meget indgribende i ens liv! Hver anden måned er jeg i fire dage sammen med hele holdet, som består er 10 personer – og hver anden måned i to dage med halvdelen af gruppen, som kaldes “familien”. I begge grupper fungerer vi, som en del af læringen og gruppedynamikken, som en familie, der skal koordinere og varetage indkøb, madlavning m.v.
Derudover er jeg i en studiegruppe, hvor vi er fire, der gerne løbende vil støtte og motivere hinanden i læsningen.

Så det hele kører, rejsen er begyndt og det er lige, som det skal være ♥

,

Wauw…om fire dage er jeg psykoterapistuderende!

Jeg starter på uddannelsen til Gestalterapeut på Nordisk Gestalt Institut
Nu er det den sidste weekend, før jeg begynder mit nye liv som psykoterapistuderende! Om bare fire dage skal jeg påbegynde første modul og møde de mennesker, som kommer til at blive en væsentlig del af mit liv i de kommende år. Jeg står ved indgangen til noget, som ikke kan undgå at blive skelsættende – og jeg er naturligvis spændt!

Det går lige nu op for mig, hvor forandrende det er, hvad jeg er på vej til at kaste mig ud i. Og at det nu er min sidste weekend før starten på uddannelsen som gestaltterapeut. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan mit liv mon bliver. Hvad vil forandre sig, og hvordan skal det hele gå! I hvor høj grad vil der være et liv før og efter uddannelsen?

På torsdag er det er realitet – det går løs, og jeg skal til at inkorporere en ny stor og væsentlig faktor i mit liv. Jeg skal læse, og læse rigtigt meget. Det er tungt stof, og det kræver nok især i starten meget at få alle nye termer og terorier på plads. Jeg skal indgå i en meget tæt og personlig dynamik med en gruppe vildtfremmede mennesker. Jeg skal lære mig selv at kende på et dybere plan. Jeg skal rumme andre og i fortrolighed skal der gensidigt åbnes for det allerinderste.

Jeg står foran nyt og ukendt land

Jeg er ikke nervøs, men jeg står foran nyt og ukendt land. Allermest er jeg spændt på, hvordan det bliver at kaste mig ind i stoffet for alvor. Hvordan det bliver at skabe tid og ro til fordybelse og tilegnelse af al den nye viden. Ikke bare nu og her, men på et fireårigt sigt. Men jeg glæder mig også, og tænker, at det hele giver sig selv, når der først åbnes op for sluserne, og videbegæret for alvor sætter ind.
Og undervisningen ikke mindst – gestaltterapien er i sit væsen meget oplevelsesorienteret, så det handler om meget mere end “bare” bøger og teori.

“Moderne gestaltterapi er respektfuld, oplevelsesorienteret og hviler på et helhedsorienteret menneskesyn. Krop, følelser, hjerne og sjæl er alle vigtige elementer i dét at være menneske. Metoden er holistisk og består af kontakt og dialog, opmærksomhed og brug af sind, sanser og kropsfornemmelser. Det ser legende let ud – og kræver øvelse og indsigt at praktisere.”(Nordisk Gestalt Institut)

Min arbejdsplads, når jeg skal fordybe mig og studere uforstyrret til psykoterapeut.

Min arbejdsplads er klar, og den er helt vidunderlig ved min oldefars gamle skrivebord. Den vil være dedikeret til læsning uden forstyrrelse af andre ting.

Jeg er vant til at være meget mig selv og min egen herre, så det bliver også en forandring – måske endda en udfordring – at skulle indgå i en studiegruppe. Hvordan er de mon – og hvad vil de synes om mig? Jeg går ind i det med nysgerrighed og åbenhed, og jeg har det generelt godt med de allerfleste mennesker. Jeg synes, jeg er rummelig og interesseret i andre. Men, hvordan vil det blive pludseligt at blive tæt forbundet med nogle andre i et intenst lærings- og udviklingsforløb? På torsdag vil mit liv være en smule nyt og forandret, og det hele bliver meget spændende.

Starten på et nyt kapitel

Om lidt starter uden tvivl et nyt kapitel for mig, og jeg tror selvfølgelig på, det bliver fantastisk. Udviklende, berigende, spændende og med nogle nye fantastiske mennesker. Forhåbentlig om fire år også en ny karrierevej, hvor jeg kan tilbyde mine kompetence for at gøre en forskel for andre. Fire år kan synes som lang tid, men i min alder plejer vi jo alle hele tiden at tale om, hvor hurtigt det hele går 🙂

En uddannelse til psykoterapeut kan forenes med et fuldtidsjob, så selvfølgelig kan det også forenes med at være blogger. Og jeg glæder mig til at dele min rejse her på Qland.