Whisky Mule er en variant af drinken Moscow Mule – som de fleste nu af åbenlyse grunde har omdøbt til Kiev Mule – og en af de lækreste drinks, jeg kender. Oprindeligt med vodka, og også super lækker med gin. Og nu har jeg valgt at komponere min egen variant af en whisky Mule med en Naked Malt whisky, der er blød og rund og med noter af søde og varme krydderier, rosiner og vanille. Selv, hvis du ikke ligefrem er vild med whisky, vil jeg vædde på, at du vil elske denne her drink.
Reklame/gave Naked Malt Whisky
Jeg skal lave en velkomstdrink til en sommerfest på lørdag, og jeg er nået frem til denne her både friske, søde, syrlige og ustyrligt lækre Whisky Mule.
Jeg er selv til søde drinks og cocktails og elsker, når det er afbalanceret med en frisk syre. Så i min version af drinken er med godt med begge dele. Og selvfølgelig toppet med en frisk ginger ale.
Du kan selvfølgelig tilsmage drinken, så den passer helt til din smag.
Naked Malt er er en blended whisky, som har lagret i sherryfade. Smagen får sin flotte balance fra to af verdens mest berømte single malts, nemlig Macallan og Highland Park, som skaber en meget lækker smag hints af sherry, rosiner, vanilje. Det er perfekt til limen og ginger alen i denne her smukke og lækre drink.
Min opskrift på Whisky Mule
I min opskrift er drinken ikke skarp og “sprittet”, den er det rene saftevand – og hvis du synes, den er en kende for sød, så skærer du selvfølgelig bare ned på siruppen.
Siruppen til drinken laves af
175 g. sukker
1 dl vand
– koges sammen, så sukkeret opløses og opbevares i tætsluttende flaske,
Min whisky mule består af:
4 cl. Naked Malt Whisky
3 cl. limesaft
4 cl. sirup
12 cl. gingerale
isterninger
Pynt med en skive lime og en kvist mynte
Vil du have drinken mildere, så topper du selvfølgelig bare med lidt mere ginger ale.
God fornøjelse!