Sårbarhed er et populært psykologisk begreb, ikke mindst efter, at den amerikanske forsker Brenée Brown har formidlet det i sine populære Ted Talks. Med inspiration herfra har Ulla Hinge-Thomsen udgivet bogen “Sårbar – Find friheden i det uperfekte”, som tager dig igennem emner som skyld og skam, selvværd og selvtillid, og hvad det vil sige at kunne være med din sårbarhed og derigennem opnå større autencitet, styrke og nærvær.

Ulla Hinge-Thomsen "Sårbar - Find friheden i det uperfekte", som tager dig igennem emner som skyld og skam, selvværd og selvtillid, og hvad det vil sige at kunne være med din sårbarhed og derigennem opnå større autencitet, styrke og nærvær.

Bogen vil give dig en forståelse af, hvad sårbarhed betyder i psykologisk sammenhæng. Der er nemlig ikke noget negativt, svagt eller udsat ved at være sårbar. Tværtimod ligger der en enorm styrke i at være i stand til at mærke og give udtryk for de sider af os, som kan føles svære, uperfekte eller skamfulde – og en vigtig nøgle til bedre kontakt med både dig selv og andre. De sider, som ikke passer ind i glansbilledet og facaden, men findes som et vilkår i os alle, når vi fx bliver usikre, flove, bange for en afvisning, trætte, forlegne, kede af det eller har brug for hjælp.

At være i sårbarheden gør os til hele, autentiske, gladere og friere mennesker, der har lettere ved at opnå lykke i livet.

Jeg har beskrevet sårbarhed fornyligt i et indlæg om at kunne tage imod gaver og komplimenter. Her kan du også se Brenée Browns foredrag om sårbarhed.


Det kræver styrke at være sårbar

Hvis vi lukker af for sårbarheden, risikerer vi også at lukke af for noget af det, som kan give glæde og mening i vores liv. Vi prøver at fremstå perfekte og ufejlbarlige, sætter ikke grænser eller giver ægte udtryk for, hvordan vi har det eller hvad vi har behov for. Vi mister både det at kunne være den, vi er og tro på, at det er nok – og det at være i en autentisk kontakt med andre.

Det kræver mod at være sårbar! Nogle gange må vi risikere vores plads i flokken for at sige vores mening, udtrykke vores behov, sige fra og kunne være os selv. Vi må risikere skuffelse og tab for at kunne være glade og forventningsfulde og turde håbe. At turde elske selvom al kærlighed indebærer et tab.

At kende sin sårbarhed og blive stærk er bl.a.: “At modarbejde perfektionismen i erkendelse af, at den hverken skaber lykke for det enkelte menneske eller bedre forbindelse mellem mennesker”.

Skyld og skam

Sårbarhed hænger ofte sammen med skyld og skam. I bogen lærer du bl.a. at skelne mellem de to – skylden, der er relateret til det, vi gør, og skammen, der handler om den, vi er. Skammen er lammende, men ved at kende til sårbarheden, vil du forstå at tale om skammen, hvis og når den opstår, fordi dialog opløser skammen.

Hvis vi er villige til at begå fejl og stå ved os selv – også de mindre “gode” sider, kan vi være os selv og tage ansvar for vores egne grænser.
Vi opnår et større selvværd og en tilpashed med os selv.

 

Sårbarhed er et stort emne, og jeg kan anbefale dig at læse bogen, hvis du gerne vil lære mere – også gennem praktiske eksempler og forfatterens egne erfaringer. Fx om dosering af sårbarhed, for det er jo naturligvis ikke overfor alle og i alle situationer, man skal vise den. Om sårbarhed i relation til sociale medier, i professionelle sammenhænge, om at rumme andres sårbarhed, om sårbarhed i relationer og meget mere.

Sårbarhed – find friheden i den uperfekte fås hos Saxo her. (reklamelink)

Pia Callesens nye bog om metakognitiv terapi, Grib Livet – Slip Angsten, er en utrolig god og håndgribelig indgang til at lære, hvordan vi, ved at lade tankerne være, kan opnå større glæde, nærvær og livskvalitet. Bogen er ikke en erstatning for terapi, men kan alligevel være hjælp til selvhjælp og en øjenåbner for alle, der kender til at falde i gentagne bekymringer og lange grublerier, der ind imellem kan føre til søvnløshed, dårligt selvværd, stress, angst og depression.

Grib Livet - Slip Angsten af Pia Callesen er en øjenåbner for alle, der bekymrer sig og falder i tankemylder.

Metakognitiv terapi er en metode, som er forholdsvis ny inden for psykoterapien, og som har vist sig at skabe overbevisende resultater i forhold til bl.a. depression, angst og stress. (Forskning viser fx, at 90% bliver angstfri efter 6-12 terapisessioner).

Jeg vil påstå, at rigtigt mange kan have glæde af at lære om den metakognitive metode. Også selvom der ikke er direkte tale om diagnoser, men bare tankemønstre, der gør hverdagen sværere i form af de mange bekymringer, selvbebrejdelser, tankemylder, koncentrationsbesvær, søvnproblemer og dårligt selvværd.

Selv kender jeg til at falde i lange grublerier og indre dialoger over forskellige problemstillinger og forestillinger, der kan skabe angst og bekymring.

 

Metakognitiv betyder tanken om tankerne. Forskningen er baseret på, at det ikke er selve tilstedeværelsen af de negative tanker, som gør os angste, stressede eller deprimerede. Men det er den opmærksomhed og tid, vi bruger på at bekymre os, gruble og analysere vores negative tanker, der trækker os ned!

 

At lade tankerne være

Tidligere har Pia Callesen praktiseret den gængse kognitive terapi, hvor det handler om at konfrontere tankerne, analysere dem og ændre dem. Det hjælper for nogle, men metoden medfører, at man bliver i tankerne – og i værste tilfælde gør det hele værre. Eller måske blot bedre for en periode.

Den metakognitive metode handler om at finde værktøjer til at lade være med at gå ind i tankerne. At lade være med at analysere dem eller bruge energi på at få dem væk. Det handler simpelthen om, at tankerne gerne må være der – uden at man gør noget ved dem eller giver dem lov til at fylde.
I bogen findes mange praktiske cases og konkrete metoder til dette.

De negative tanker er en del af at være menneske, og bekymringer slipper vi ikke for – og nogle ting skal jo bare løses ind imellem. Problemerne opstår, når de negative tankemønstre bider sig fast og bekymringerne vokser og vokser.

Hvornår har dine tanker og bekymringer sidst ført til en løsning? Nej vel, de fører som regel ikke til noget.

Det har jeg selv lært af bogen:
Efter at have forstået den metakognitive metode for alvor gennem denne bog, har jeg lært mig selv at være bevidst om mine tanker. Jeg kan identificere en triggertanke og jeg vælger at sige til mig selv, at det gider jeg ikke. Og så er jeg som regel videre.
En anden god ting er, at jeg stort set har sluppet mine evindelige to do lister og den kontrol, der ligger i dem. Jeg har lært, at jeg kan stole på min hukommelse, og at jeg nok skal nå det hele. Og hvis jeg ikke gør, så går det nok!


Triggertanker

Det hele starter med de såkaldte triggertanker. Du kender det måske fra dig selv: et stikord, en association, en nyhed, en information, en indskydelse – og pludseligt er hjernen sat i gang med et væld af bekymringer, som drøner rundt i hovedet og kan sætte gang i angstfølelser.
Det kan være alt fra sygdomsangst, angst for at blive fyret, for at komme for sent, for ikke at kunne sove, for at der sker en selv eller andre noget – hvad som helst, der kan fylde, optage os og gøre os bekymrede, bange eller vrede.

Det nye er at lære at være opmærksom på triggertankerne – og samtidig lade dem være (kaldet detached mindfulness eller afkoblet opmærksomhed).
Måske henvise sig selv til en bestemt afsat “bekymringstid” en halv time hver dag. Eller rette opmærksomheden et andet sted hen. Triggertanken får dermed en begrænset opmærksomhed og lister lige så stille af igen.

Metakognitiv terapi kan bruges af alle

Ved dybereliggende problemer, angstlidelser, alvorlig depression og stress, vil terapi naturligvis være nødvendig. Men bogen giver en god inspiration til metoden metakognitiv terapi, der har vist sig at skabe meget stærke resultater på kort tid.

Derudover tror jeg, der vil være en kæmpe læring af hente i den for mange af os. Mon ikke rigtigt mange kender til, at tankerne tager overhånd i form af nyttesløse bekymringer og grublerier? Her vil denne bog være kunne være en øjenåbner. Og sandsynligvis hjælp til selvhjælp.

 

Grib Livet – Slip Angsten af Pia Callesen kan findes hos Saxo. (reklamelink).

De er ikke den store nyhed, men har en god overordnet og praktisk opdeling af kosten uden formaninger.

De nye kostråd 2021, som blev lanceret af Fødevarestyrelsen i går, er ikke som sådan den store nyhed. Men det bliver de ikke mindre gode af. Og jeg elsker, at rådene fra officielt hold – ligesom jeg selv tidligere har beskrevet – præsenterer en god overordnet og praktisk opdeling af kosten uden de store formaninger. 

Jeg tror, mange af os stiger lidt af, når det bliver meget målsat. Det føles som om, noget bliver trukket ned over hovederne på os og friheden begrænses.
De nye kostråd 2021 er reduceret fra ti til seks overordnede fødevaregrupper (samt et generelt råd om at spise planterigt, varieret og ikke for meget).

Men de er nu meget lettere end tidligere at bevæge sig inden for – og så indskrænker de os ikke ved at sætte faste mål som 6 om dagen eller om at være aktiv 30 minutter.

Ingen forbud

De nye råd er i mine øjne lettere at bevæge sig inden for. Og så er det vigtigt, at der ikke er direkte forbud. De er mere brugervenlige, lettilgængelige og i hele træskolængder, og så er de skåret ned fra ti til syv. Klimahensynet i forhold til at skære ned på kødet fra de firbenede dyr er i virkeligheden lige så meget et hensyn til sundheden, da vi i forvejen ved, at for meget kød (mere end 500 g) om ugen fra firbenede dyr giver øget risiko for at få en række kræftformer.

Det er ikke så svært at forstå. Der er ting, vi skal have mere af – og der er ting, vi skal have mindre af! (At det af forskellige omstændigheder kan være svært at efterleve, er en anden snak!).

De nye kostråd er ikke noget nyt!

I virkeligheden passer de nye kostråd fuldstændigt ind i det, jeg skrev om for 1½ år siden, da jeg præsenterede principperne i Brystkræftkogebogen. Uanset, om du er kvinde eller mand, har haft sygdommen eller ej, så er det en fantastisk videnskabeligt dokumenteret bog med klare retningslinjer og i øvrigt også gode opskrifter.

Der er ikke noget, der er helt forbudt, og retningslinjerne er til at forstå og huske:

* MERE: Grønt og frugt, fuldkorn (rugbrød, brune ris, kartofler, quinoa, bulgur m.v.), bønner, bælgfrugter, tomater, broccoli og alle former for kål, fede fisk og olivenolie.

* MODERATE mængder af: Rødt kød (undgå altid overstegning. Vælg mindre fede udskæringer og kun 70-90 gram). Spis gerne lette mejerivarer dagligt, men begræns smør, fløde og fede oste.

* MINDRE: Forarbejdet kød (bacon, skinke, pølser), alkohol, søde sager med raffineret sukker, transfedtsyrer fra fx hårde margariner, chips og fastfood.

 


Jeg synes, de nye kostråd er værd at dele her på bloggen, og jeg håber selvfølgelig, du er enig og kan bruge det til noget!
Selv er jeg selvfølgelig begejstret, fordi de passer så godt ind i det, jeg selv har valgt at gå mere konsekvent efter, da jeg selv blev ramt af sygdom. Som tiden går, har jeg har tilladt mig selv at slækket lidt på det, men det fungerer stadig godt for mig. Min oplevelse er helt klart, at de her overordnede opdelinger af fødevarerne er lettere at få ind på rygraden.

Og til sidst mit allerbedste råd (som jeg har lånt fra Chris McDonald):

 

Husk, at det hele starter i supermarkedet. Du er, hvad du spiser – og du spiser, hvad du køber ♥

 

Jeg er kommet godt i gang med mit studie til Psykoterapeut (Gestaltterapeut) – så godt i gang, at jeg godt tør kaste mig ud i at fortælle lidt om et af de emner, som jeg læser om for tiden. Nemlig om at lære at lade livet handle mere om MIG! Måske er du allerede god til det, men det kan også meget vel være, at du kan få stor glæde af en lille, men afgørende, ændring i din tankegang!

Psykoterapeut studerende

Det siges, at vi lever i en mig-mig-mig tid, men for mange mennesker er det en sandhed med modifikationer. De lever nemlig under et stort indre pres for at leve op til nogle indre krav om at skulle og burde. For andres skyld, og efter andres normer, mere end for deres egen, fordi det er blevet en indgroet vane og et mønster, der er grundlagt tidligt i livet.

Mange mennesker lever med en permanent overbelastning. Man har vænnet os til gennem hele livet at være opmærksomme på andres behov og tilpasse sig i forhold til at gøre det rigtige – det rigtige for andre og det rigtige i andres øjne – hele tiden.
Det kræver meget energi at være så meget ovre i andre og hele tiden forsøge at leve op til alle de indre forventninger om at være perfekt og gøre alt rigtigt.

Måske har oplevelsen som barn været ikke at blive imødekommet med kærlig medmenneskelighed, fordi forældrene selv har været overbebyrdede af forskellige udfordringer i livet. Det er blevet en indgroet vane at tænke på andre og alt det, man bør og skal gøre, for at være rigtig og please sine omgivelser. Det sætter sig som et konstant pres og ligefrem en depressiv tilstand, hvor der sjældent er plads til ro og afslapning.

Den indre slavepisker

Har der ikke været plads til dig og dine behov, vil det ofte manifestere sig i en jeg skal og jeg burde tankegang. En indre slavepisker, der sjældent tillader dig rigtig ro. Livet bliver en overlevelse fra dag til dag og man er altid allerede henne i den næste opgave, der skal løses Ro er noget, man tillader sig efter, at arbejdet er gjort. Hvis nogensinde. Og det sætter sig i kroppen som en overvældende træthed og en evig følelse af utilstrækkelighed.

Tænk på, hvad du vil og kan!

I foråret skrev jeg et indlæg om balancen mellem lyst og pligt. På det tidspunkt var jeg ikke klar over, at jeg faktisk ramte hovedet ganske godt på sømmet i forhold til at opnå større overskud og større livsglæde. Jeg beskrev nemlig ret præcis det, som jeg nu i teorien kan læse om, der sker, når ens indre er under konstant overbelastning. Om at hænge i pligten og to do-listen og mentalt hele tiden være henne i den næste opgave, næste aktivitet, næste præstation.

Et skridt på vejen er simpel og enkelt. Det handler om at begynde at lære sig selv at tænke, hvad vil jeg og hvad kan jeg – i stedet for, hvad skal og hvad bør jeg.
Det kan formuleres på mange individuelle måder. Selv er jeg blevet ret god til at spørge mig selv: Hvad har jeg LYST til lige nu?

Samtidig er det en god idé at beslutte sig for at prøve at gøre én ting ad gangen.
Det er nemlig også et tegn på ubalance, når man er over det hele, har gang i flere ting ad gangen – og aldrig giver sig selv ro, hverken mentalt eller ved at gøre noget færdigt.

*****

Tænk på, hvad du vil, hvad du har lyst til. Og tænk på, hvad du kan og magter lige nu. Bær over med dig selv, når du mærker, at du ikke kan så meget. Måske har du været overbelastet i årevis, måske hele livet.

Det handler ikke om at være hensynsløs – men om at det faktisk er helt ok, at DIT liv handler om DIG. At du sætter fornøjelsen før pligten, hvis det er dét, du har lyst til. Springer en aktivitet over, hvis du ikke gider. Erkender, at der er ting, du ikke magter.
Og finder ny livsglæde og overskud! ♥


Har du også mange ambitioner for dig selv og alt for meget, du gerne vil i forhold til antallet af timer i døgnet? Vi har så mange gode intentioner for os selv, at vi  tit ender i stress over, at det ikke kan lade sig gøre at nå det hele. Måske når man endda ingenting, fordi det hele bliver for overvældende. Her får du mine råd til at skabe større overskud.

Mange af os vil det hele – være i god form og være sunde, udvide vores horisont, have succes med det, vi laver, pleje vores netværk, være en god partner, gode familiemedlemmer og venner, have et dejligt hjem, lave lækker mad, være velplejede….alt imens vi også lige skal støvsuge, vande blomster, gå med hunden, vaske, stryge og ordne haven. Og selvfølgelig hygge os og have det sjovt ind imellem.

For nogle af os – jeg kan kun tale for mig selv – er ambitionerne nok også lidt for høje. Og aktiviteterne og opgaverne er så mange, at de ender med at overvælde os, så vi giver op på det og bliver utilfredse og føler os mere eller mindre konstant på hælene og har dårlig samvittighed.

Selv står jeg overfor at gå i gang med et nyt studie, og der skal simpelthen skabes tid og plads til det. Det bliver en kæmpe ny prioritering for mig, så jeg er gået seriøst til værks for at få styr på min tid og mine prioriteter.

1. Find ud af, hvad der betyder mest for dig!

Prøv at reflektere grundigt over, hvad der betyder allermest for dig og gør dig glad. DIG, ikke andre!
Måske kører du på autopilot i din rytme og dine tanker og prioriteringer, men hvad gør dig egentlig mest tilfreds? Måske er der noget, der ikke længere giver dig så meget, eller måske gør du ting, fordi du plejer at gøre det eller er styret af nogle forventninger fra enten dig selv eller dine omgivelser.

Det kan være sundt at ryste pose og få en ny bevidsthed om, hvad du bruger din tid på, og hvad der bringer mest glæde og mening for dig. Måske er der noget eller nogen, der skal skippes for at give plads til noget andet. Måske er der nogle opgaver, der kan udliciteres eller nedprioriteres og overkommes lidt lettere.

2. Få overblik over tiden og få overstået det sure først!

Jeg er ikke ligefrem hundredemetermester i struktur og faste rutiner. Det har måske nok nogle fordele at have den form for personlighed, men en smule mere struktur vil ikke skade for mit vedkommende og vil helt sikkert frigive mere tid og gøre mig mindre presset. Desuden er det sundt at få et klart overblik over, at man rent faktisk kun har 24 timer i døgnet til sin rådighed! Især, hvis man har tendens til at lide at tidsoptimisme.

Det lyder måske skørt, men jeg har prøvet at lave et skema over en uge. Et skema over alle de vågne timer, der er til rådighed mandag til søndag. Med alle de opgaver, der jo bare skal løses, lige fra at arbejde og lave mad og gøre rent til at gå med hunden – og med alle de ting, jeg derudover gerne vil have tid til derudover. Bare for at se det sort på hvidt, hvor presset det er, når man gerne vil det hele og prøver at stoppe alt fra indkøb, madlavning og tøjvask til yoga og løb derind. For så meget tid er der jo heller ikke!

Det giver syn for sagen, at det er nødvendigt at gå til punkt 1 og prioritere og finde ind til det vigtigste, som man så kan lave med glæde, nærvær og overskud.

Dernæst kan overblikket bruges til at skabe nogle sunde rutiner. Alt behøver ikke gå efter en snor, men det skaber luft og overskud at få overstået de sure pligter først – og samtidig få tid til at lade op, slappe af og reflektere.

3. Skab åndehuller og stop de urealistiske krav

Når, vi nu for alvor har fået øjnene op for, hvor hurtigt timerne bliver besat, er det også på tide at stoppe med at slå os selv i hovederne med alt det, vi gerne vil leve op til.
Nu har vi prioriteret, og vi har struktureret lidt bedre, så er det tid til at nyde det overskud, det forhåbentlig bringer med sig.

De urealistiske krav, der gør os konstant utilfredse og stressede over os selv og vores indsats, kan pakkes væk. Sørg for, at der er nogle åndehuller – og plads til spontanitet i løbet af dagen eller ugen. Så bliver der overskud til at reflektere videre over det liv, vi ønsker os, og til at gå efter det.

Overblikket, overskuddet og de små daglige rutiner, giver nemlig både mulighed for at få noget fra hånden og til nye tanker og ny energi.

4. Lær at monotaske

Noget af det, jeg selv tænker en del over i øjeblikket er monotasking. I bogen Det hele handler ikke om dig, om stoicisme, hæftede jeg mig meget ved det at være mere koncentreret og omhyggelig der, hvor man er. Og at man kan udrette meget, hvis man fokuserer i bare 20 minutter.

Især vi kvinder har altid pralet meget af vores evne til at multitaske, og selv er jeg ekspert i at være over det hele på een gang. Men det er i virkeligheden stressende og ikke særlig effektivt.

Når vi monotasker, når vi mere på mindre tid. Dermed bliver der tid til at slappe af, og lade hjernen slappe af.  Ved at gøre bestemte ting på bestemte tidspunkter – fx besvare mails eller beskeder – så tager vi mere kontrol og bliver mindre stressede og mere effektive. Det tager hjernen et kvarter at skifte fokus, så der er al mulig god grund til at holde os til een ting ad gangen eller samle opgaver, der minder om hinanden i bestemte dedikerede tidsrum.

Så det er meget simpelt – prioritér, strukturér, fokusér. Så skaber du overblik og kan glæde dig over alt det, du når inden for de realistiske rammer og mere overskud til alt det, der betyder allermest for dig ♥

Kollagen eller collagen, kært barn har mange navne, er et af de hotteste emner, når det kommer til skønhed og anti-age.
Hvordan opretholder vi bedst et niveau af det vigtige protein i forhold til opretholdelsen af sundhed, styrke og ungdommelighed i
bl.a. led, knogler, muskler og hud? I læge Jerk Langer og sundhedsredaktør Karen Lyagers nye bog “Collagen – Stærk, sund og smertefri” får du svar på alt, hvad du bør vide om kollagen. Hvad siger forskningen fx om virkningen kollagentilskud?

Collagen bogen af jerk langer om kollagen mad og kosttilskud

Kollagen er for tiden det helt store – og utroligt interessante – buzzword inden for skønhed. Vi taler om kosttilskud, skønhedsprodukter og -behandlinger, der lover at booste niveauet af vores kollagen i huden, gøre os mindre rynkede eller gøre vores knogler og negle stærkere og vores led smertefri.

Selvom vi ser en del tilskud dukke op på markedet, der lover fornyet spændstighed og færre rynker i huden, så har vi endnu kun set begyndelsen i Danmark. Vi har stadig gode at se caféer, der tilbyder kollagenskud i kaffen eller restauranter, der tilbyder kollagenmad, ligesom det nok er de færreste, der er klar over, hvor meget kollagen betyder ikke bare for huden, men også for sundheden i vores led og knogler. Men det skal nok komme, for kollagen er big business og så meget desto mere er der god grund til at læse den nye bog for at finde ud af, hvad vi reelt ved indtil videre.

Lovende forskning om kollagens betydning

I bogen kommer forfatterne grundigt omkring den nyeste forskning om kollagen, hvad kollagen er, og hvad det betyder for kroppen. Hvordan du ved at spise kollagenholdig kost kan opnå en lang række sundhedsmæssige fordele som mere elastiske blodkar, tykkere hår og mere robuste negle, færre ledsmerter og bedre bevægelighed, bedre sårheling og en mere fast og mindre rynket hud.

I virkeligheden handler det om at spise “rigtig” mad, masser af grønt og vitaminrigt – men i denne sammenhæng også med animalske fødevarer i form af kød og fisk. I bogen får du inspiration og detaljeret viden.

Fra omkring 30-års alderen falder den naturlige kollagenproduktion i kroppen, og der begynder at opstå fine linjer og rynker i ansigtet. Rygning og for meget sol forstærker denne effekt, mens et indtag af kollagen måske kan tage kampen op til en vis udstrækning. Især gennem kosten, men de rigtige kosttilskud er måske heller ikke ubetinget nogen tosset idé.

Kollagen er ingen quick-win!

Forskningen på området er kun lige begyndt – og resultaterne er ikke altid entydige – men dog er der en række studier, der viser, hvad forfatterne kalder, lovende resultater. Der er endda forsøg, der peger på, at kollagentilskud muligvis kan have en gavnlig effekt på slidgigt. Men det er generelt ikke en quick-win, det kræver vedvarende indtag og tålmodighed, men så vil nogle med stor sandsynlighed også opleve en gevinst.

Ved indtagelse af kollagen ved man aldrig, hvor kroppen vælger at optage den – om det er i hud, knogler, brusk eller muskler. Den forunderlige krop bestemmer nemlig helt selv, hvor kollagen kanaliseres hen (måske dér, hvor der er mest behov for reparation), men ét er sikkert, og det er, at det kræver en alsidig kost, der sikrer det kompleks af aminosyrer og vitaminer, der betinger dannelsen i kroppen.

Kollagenmad er en ren hyldest til mormor-køkkenet!

Indtagelse af kollagen via en varieret kost, der sikrer alle de afgørende aminosyrer og især c-vitamin, der er en betingelse for optagelse af kollagenet, er og bliver det mest optimale. Men forfatterne selv tyer dog til kollagentilskud de dage, hvor der ikke er tid til at tilberede kollagenrig kost.

I bogen anvises de fødevarer, der er kollagenrige og en række gode opskrifter til inspiration. Det er langt hen ad vejen en hyldest til mormor-køkkenet, og til at lave rigtig mad fra bunden –  på dyr og fisk, meget gerne hele med knogler og ben, og gerne langtidskogt ! Jo længere tid, der koges, jo mere kollagen trækkes der ud af knoglerne. Men generelt er det det animalske køkken, der udgør kollagenkøkkenet, hvor det findes i knogler, bindevæv, hud m.m. Så husk altid fremover at spise skindet på kyllingen! 🙂

Kollagen udgør en tredjedel af alle kroppens proteiner, og er en af de vigtigste byggesten. Det er uundværligt for dine muskler, knogler, blodkar og sener og virker forebyggende mod slidgigt og hjælper dig med at hele, hvis du har fået et sår. Kollagen i bindevævet holder din hud elastisk, fast og giver den ungdommelig fylde.

Kollagen kosttilskud – hvordan virker det?

Flere studier viser, at kollagentilskud over nogle måneder virkelig kan have en effekt på hud og led, men ikke altid. Studierne er med andre ord ikke entydige, så flere undersøgelser er nødvendige og undervejs. Nogle oplever dog overbevisende resultater på både rynker, tørhed i huden og ledproblemer. Men husk, at kroppen suverænt selv bestemmer, hvor den kanaliserer de optagne kollagenpeptider hen!

Forfatterne virker nu også til at være ganske overbeviste om kollagentilskuddets muligheder efter at have studeret alverdens ny forskning på området. Læge Jerk Langer har fx selv erkendt, at han var gået lidt for vegetarisk efter at have beskæftiget sig så meget med anti-inflammatorisk kost. Dermed risikerer han at dræne sener, muskler, led og hud for de aminosyrer, der er nødvendige for at opbygge ny kollagen. Med daglig træning er hans kollagenbehov endda ekstra stort. Så nu har han øget indtaget af animalsk mad, hovedsaglig fisk, og langtidskogt suppe på knogler (bone broth). Nogle dage supplerer han endda med 10 g kollagentilskud.

Generelt anbefales 10 g dagligt som behandling og 5 g til vedligeholdelse. Bogen anviser mange gode måder, som du kan indtage kollagenpulver på. Det smukke er, at det tåler både frost og opvarmning, så mulighederne er utallige. Du kan også bare kaste det ned med et glas vand!

Kollagen udgør 80 pct. af vores hud og arbejder sammen med det andet protein, der hedder elastin, der – rigtigt gættet – holder vores hud elastisk. Allerede fra vi er i 20’erne begynder vi langsomt at miste lidt af vores kollagen hvert år. Huden bliver mere tør, får flere linjer og bliver mindre fast, så ideen om at supplere med løbende indtagelse af kollagentilskud virker til at ligge lige for.

Kollagen er i sig selv så stort en molekyle, at det ikke kan optages i kroppen. Derfor er tilskuddene brudt ned i mindre og mere optagelige peptider – kendt som fragmenteret eller hydrolyseret kollagen. Generelt anbefales det i bogen at vælge et tilskud af god kvalitet. Om det er fra marine eller kød ser umiddelbart ikke ud til at gøre forskel.

Kollagentilskud indeholder ikke de essentielle aminosyrer, der understøtter opbygningen af ny kollagen, så det er vigtigt, at du stadig får en alsidig kost. Desuden er det vigtigt, at du får c-vitamin samtidig gerne fra naturlige fødevarer.

Som du nok fornemmer er kollagen et stort emne, som langt fra er studeret færdigt. Med Collagen bogen får du en grundig indføring i al den nyeste forskning og den gængse viden på området, samt en række anvisninger til, hvordan du kan få mere kollagen ind i din kost – og måske via pulver, hvis du vil give det et forsøg. Måske vil du opleve en flottere hud, stærkere negle og hår, mere bevægelige og smertefri led – og du kan opleve en forbedring af din træningsevne eller din robusthed i forhold til skader.

opskrifter på mad med indhold af kollagen
Selv er jeg især blevet inspireret af i forhold til kosten, og i det mindste forsikret i, at min forkærlighed for hjemmelavet mad – og nu også med flere hele kyllinger, udskæringer med knogler, flere fisk og flere langtidskogte supper – slet ikke er så tosset endda ♥
Der er også indkøbt en bøtte kollagenpulver i husstanden, skal jeg indrømme – og det vender jeg tilbage til en anden dag!

Bogen Collagen – Stærk, sund og smertefri fås hos Saxo.com (reklamelink)

Er vi blevet lidt for for solforskrækkede og overgør vi brugen af solcreme, så det går ud over optagelse af det livsvigtige D-vitamin?

Det bliver drøftet for tiden, om vi er begyndt at overgøre solbeskyttelsen, så vi i stedet kommer til at mangle D-vitamin. Går vi til Kræftens Bekæmpelse er der dog ingen tvivl – brug af solcreme fører ikke til mangel på D-vitamin. Undersøgelser viser, at det allerhøjst kan forsinke dannelse af vitaminet i kroppen, men i løbet af et par uger vil dem, der bruger solcreme have samme niveau af D-vitamin i forhold til dem, der ikke bruger solcreme.

Brug solcreme, når UV-indexet er over 3 (download evt. app’en UV-Index fra Kræftens Bekæmpelse).

Selv er jeg dog ret konsekvent, når det kommer til solcreme i ansigtet, da solens stråler – som du kan læse længere nede – er det væsentligste årsag til dybe rynker, mørke pletter og for tidlig ældning af huden.
(se evt. indlæg med gode solcremer til ansigtet her).

Så lidt sol skal der til for at danne D-vitamin!

Du skal altid først og fremmest sørge for, at du aldrig bliver rød eller solskoldet. Heller ikke med det argument, at du skal have fyldt dine D-vitamindepoter op! Risikoen for at få kræft overstiger langt risikoen for at mangle D-vitamin.

Kroppen styrer selv dannelsen af D-vitamin, og der skal ikke ret meget sol til for, at det sker.
2-3 gange om ugen i løbet af sommerhalvåret, hvor dit ansigt og dine hænder er ubeskyttet i solen i 15 minutter midt på dagen er nok.

Derudover er der ingen solcreme, der blokerer 100% for solens stråler (SPF 30 blokerer 97%, SPF 50 98%) – og endelig bruger vi typisk kun 1/4-del af den anbefalende mængde solcreme, hvilket også betyder, at flere stråler slipper igennem. Hvem får også lige smurt hovedbund, ører og hænder ind? Og mon ikke, der er dage for os alle sammen, hvor det smutter med at bruge solcreme?

Det er alt sammen mere end rigeligt til, at du nok skal få den D-vitamin kroppen har brug for i sommerhalvåret.
Og er du i tvivl, så bed din læge om en blodprøve, hvor du får målt dit D-vitamin.

Uden solcreme ældes din hud

UVB-strålerne er altså dem, der er ansvarlige for fremstilling af D-Vitamin. Men det er også de samme, som kan gøre dig brændt og skoldet. Uden solcreme bliver du også ramt af solens UVA-stråler. Disse forårsager for tidlige rynker og mørke pletter og bidrager til hudkræft.

Hvis du ofte springer solcremen over, så kan du se en fremtid i møde med dybe rynker og pigmentforandringer og mørke pletter i ansigtet. Er du rigtigt uheldig kan du får hudkræft.

 

B for Brændt og A for Alder:
UVB-strålerne giver solbrændthed og solskoldning.
UVA-strålerne giver også huden farve, og kan desuden ødelægge hudens DNA og medføre ældning.

 

Her er et udvalg af mine favoritter, når det kommer til solcreme til kroppen.
Søger du en lækker solcreme til ansigtet, så se dette indlæg.

Gode solcremer til kroppen

 

Fornyligt slog det mig pludseligt, at det fancy salt, der har fundet vej til vores køkkener, ikke er tilsat jod!
Jeg er vild med Maldonsalt, og jeg har også lækker lyserød Himmalayasalt i køkkenet, men ingen af dem er tilsat jod.

Jeg fik lavet en håranalyse sidste år – jeg ved helt ærligt ikke, hvor seriøst det reelt er, men ikke desto mindre bonede den ud med, at jeg lige præcis manglede jod. Det var ikke just et mineral, jeg tidligere havde skænket en tanke, men jeg skiftede for en sikkerheds skyld til et nyt vitamin- og mineraltilskud, der indeholder jod.

Decideret jodmangel er sjælden i Danmark, fordi husholdningssalt og til alle former for brød og bagværk – fra knækbrød til brødblandinger og tortillas – skal tilsættes jod.

Biorto min med jod

Jeg har valgt at tage Biorto Min vitamin- og mineraltilskud, der er et af de få multitilskud, der indeholder jod!

 

Hvad sker der, når man mangler jod?

Mangel på jod fra kosten over længere tid kan føre til stofskiftesygdommen Struma, og til enten for højt eller for lavt stofskifte. Hos gravide og ammende kan det desuden påvirke hjerneudviklingen hos barnet.

Af hensyn til folkesundheden blev det derfor i 2000 obligatorisk for danske producenter at tilsætte 13 mg. jod pr. 1 kg. salt. Siden er dette steget til 20 mg. efter et yderligere fald i indtagelsen af jod hos danskerne for at færre skal få problemer med stofskiftet (Kilde: Fødevarestyrelsen).

 

Gode kilder til jod er jodberiget salt, mejeriprodukter, brød, fisk og postevand (kilde: Sundhed.dk)

Den fancy salt er blevet til særlige lejligheder

Måske er du allerede opmærksom på det, men som sagt, så slog det først ved et tilfælde mig, at bl.a. Maldonsalt ikke er tilsat jod, og at det måske ikke var så smart kun at bruge det.
Det viste sig at være rigtigt, da jeg søgte lidt på det – og måske har vores valg af de  fancy (og dyre) salttyper medvirket til at øge behovet for at berige den normale salt yderligere.

Der skal meget til, at man fra myndighedernes side beriger en fødevare, og det er derfor værd at overveje, hvilken salt, vi vælger. Hos mig er den gode gamle kokkesalt med tilsat jod i alt fald røget 100% tilbage i madlavningen. Den smukke og delikate flagesalt bliver nu kun brugt for supplement i særlige retter eller som drys på hjemmebagt brød.

 

Ikigai på dansk

IKIGAI er et udbredt begreb i Japan, mens vi herhjemme ikke har tilsvarende et samlet ord, eller en filosofi, for livets mening og værdi. Ikigai handler om måden at være i verden på nu og her. Det handler ikke om at tilstræbe et slutmål, men om at finde meningen og lykken i det daglige liv.

På ø Okinawa, som er et af de områder i verden, hvor befolkningen lever længst – og det sted i verden med flest mennesker over 100 år – spiller Ikigai en udbredt rolle. Udover fysisk aktivitet og blid motion, ikke at have et ord for pension, at spise sundt – og til man er 80% mæt – og drikke masser af te –  så fremhæves også en klar Ikigai som en medvirkende faktor for et langt liv.

At have en klar Ikigai giver en stor lykke og mening med livet og fremhæves som en medvirkende faktor for et langt liv.

 

Den lille bog Ikigai Find meningen med dit liv af Justyn Barne giver en hurtig og fin indføring i begrebet og inspiration til konkret at finde din vej til glæde og tilfredsstillelse i tilværelsen. (100 kr. hos Saxo – reklamelink)

Hvad får dig op om morgenen?

Ikigai er de små og store ting, der giver os grund til at stå op hver morgen. Og som, vel at mærke, også får det, vi er gode til, og elsker at lave, til at gå op i en højere enhed med, at vi kan leve af det og gøre en forskel. Måske er du allerede så heldig, at du har fundet din Ikigai? Dit kald, din mission, din lidenskab?

Intet er for stort og intet er for småt i det, der udgør vores meningsfulde liv. Omhyggelighed, små gode gerninger, fællesskaber, at sprede glæde, at fryde sig over de små ting. Intet er for simpelt til at give mening og tilfredsstillelse netop for dig.

Det handler om at finde en balance mellem det, du er god til og kan lide, og dét, der skaber værdi.
Måske laver vi ikke professionelt lige det, som giver os allermest mening, men så giver det måske grundlag for andre ting, som vi elsker at lave. Hvis jobbet inderst inde udpiner os menneskeligt og åndeligt, kan det være, at det er til at stoppe op og overveje, om vi skal en anden vej.

Ikigai livsstil

Det kan også være, at vi skal åbne øjnene for de gode og meningsfulde ting, der ligger i det, vi gør. For mange har det måske handlet mere om, hvordan vi kunne opnå status og penge, i højere grad end hvad, der bringer glæde og giver mening inderst inde.

Godt på vej til min Ikigai

Jeg har tænkt en del over min Ikigai på det sidste, og jeg er nået til den konklusion, at jeg skal forfølge en drøm og gå en ny vej, hvor jeg forhåbentlig en dag kan gøre en forskel for andre mennesker (Læs Jeg overvejer en ny uddannelse).

Ikigai mening

Bogen fik jeg på et tidspunkt anbefalet af min bror. Læren kommer som regel, når eleven er klar, og jeg valgte at tage imod – som du måske også vil gøre, når du læser dette – og Ikigai illustrerede præcis mit dilemma omkring mit professionelle virke.

Bloggen her er mit job lige nu, men der er stadig rum for mere og andet. Det er tid at gøre mere konkret op, hvad jeg er god til, hvor min passion er – og hvordan det kan umøntes i en meningsfuld gerning i fremtiden. Måske kan du genkende de tanker?

Samtidig synes jeg, at jeg har fået bekræftet, at jeg har mange gode ting kørende for mig Ikigai-vice. Bloggen her ER fx en kæmpe Ikigai for mig. Det giver mig utrolig meget glæde – den er en slags fællesskab for mig, jeg bilder mig ind, at jeg er god til det, og jeg håber bestemt også, at jeg bringer noget til andre gennem den. Jeg finder masser af glæder i små ting hver dag, og er taknemmelig for meget – jeg har mange små momenter af lykke, og jeg prøver virkelig at finde det positive i de ting, der sker.


Måske har du hørt om Ikigai før – måske har jeg fået lov til at introducere dig til ny viden! ♥
Det er jo i virkeligheden helt basalt og ikke raketvidenskab, men en påmindelse om, at vi skal følge vores hjerter, og talenter, og turde gå efter det, der giver mening i højere grad end dét, der nødvendigvis giver prestige.
Vi skal være mentalt og fysisk aktive og omhyggelige, være hjælpsomme og sprede glæde, værdsætte vores sociale fællesskaber og sætte pris på de små glæder i nuet. Og for at finde meningen i at stå op hver morgen gennem et forhåbentlig langt og tilfredsstillende liv, kan vi spørge os selv, hvad vi elsker at lave og er gode til – og som verden på een eller anden måde har brug for.

“Lyt til din egen stemme og definer succes ud fra dine egne kriterier. Ingen af os er vindere eller tabere – vi er alle sammen bare mennesker”

Bogen, som jeg viser her, er bare en lille og illustrativ inspiration. Men den giver et godt og tankevækkende billede af, hvad Ikigai er. Vil du mere i dybden, fx om livsstilen på Okinawa, er det andre titler, du skal søge.


Jeg er fornyligt begyndt at gå til 
kropsterapi – en behandling, der er meget mere end en massage, og som tager udgangspunkt i, at krop og sind hænger sammen. Den allerførste bemærkning til mine åbenlyse spændinger i fx nakken var et spørgsmål: Om jeg har meget høje krav til mig selv? Det kunne jeg – sikkert som mange andre kvinder – klart erkende. Det er et tema, jeg har tænkt over længe, og som jeg også har rykket mig en del på gennem årene, for at blive bedre til bare at nyde livet.

Perfekt eller i orden?

Men hvad vil det sige at stille store krav til sig selv? Jeg har for mit vedkommende nok en idé om, at jeg på mange områder gerne vil udrette meget, holde mig selv og mine omgivelser i orden, udvikle mig, afsøge nye ting, socialisere, lære, ordne, hjælpe, give, gøre og levere varen.
Ikke nødvendigvis dårlige egenskaber, og jeg havde fx nok ikke holdt bloggen her kørende i snart otte år, hvis jeg ikke besat en vis disciplin og lyst til at være både nysgerrig og inspirerende og skrive herinde uge efter uge.

Jeg vil personligt ikke gå så langt, som at kalde mig selv perfektionist. Det er en meget usund tilstand, hvor man presser sig selv alt for hårdt for, at alting skal være perfekt hele tiden. Men, jeg er vel et stykke af vejen, når jeg siger, at jeg godt kan lide, at tingene er i orden.
Imellem “perfekt” og “i orden” må der herske en hårfin balance, som er værd at tænke over. Om det måske er for meget en gang i mellem.

Det er ikke noget i vejen med at have orden i tingene – særligt ikke, hvis det giver een en sand glæde. Men er det normer, man egentlig ikke er helt bevidst om, hvor kommer fra, eller ting, som skygger for meget for at nyde livet, så er det måske værd at ryste posen og overveje sine prioriteter. Er barren på nogle områder sat højere end nødvendigt?

At finde balancen mellem pligt og lyst

Nogle er rigtigt dårlige til at slappe af og lave ingenting – andre igen er måske omvendt lidt for gode til bare at sidde og vegetere i dagevis. Nogle udretter måske for meget, andre for lidt. Nogle veksler fra dag til dag eller i perioder i livet. Nogle har måske livsomstændigheder eller livsfaser, hvor pligten kalder nærmest 24/7, mens andre har svært ved at finde indhold eller få tiden til at gå.

Uanset hvad, så må det handle om at finde en god balance, hvor det ene ikke sætter en forhindring op for det andet.
For mig er udfordringen, at jeg let er kommet til at hænge så meget i pligten og i to do listen, at det åbenbart sætter sig i min krop og spænder min nakke op indimellem. Jeg kan dog sagtens nyde at være i pligten, at gøre rent fx, og se resultatet af min indsats – men mit problemer nok først og fremmest, at jeg hele tiden mentalt har været henne i næste opgave, næste aktivitet, næste præstation.

Og hvem er det, der stille disse krav? Det gør man som regel SELV!

Vi kommer jo heller ikke udenom, at der er ting, som skal gøres, hvis tilværelsen skal køre. Men for nogle, så er der en udfordring i at finde en god balance mellem pligt og lyst. At det ikke bliver for meget pligt hele tiden, som hæmmer evnen til give slip og slappe af – og måske ind imellem overskygger selve evnen til at mærke efter, hvad man har lyst til inderst inde.

Andre kan naturligvis have det omvendte problem og have udfordringer med for mange overspringshandlinger eller have brug for at “tage sig sammen”. Nogle veksler måske lidt fra dag til dag, men vi har vel nok hver især en dominerende karakter. Hvis vi da ikke er så heldige allerede at være i en god balance med os selv, hvor der er fint rum til både at nyde det og mærke efter og få gjort de ting og pligter, vi gerne vil.

Nogle gange må vi ryste posen!

Jeg kender en del, der under Corona-krisen har fået anledning til at ryste posen, når det kommer til, hvordan de bruger deres tid. Én har besluttet at droppe nogle bestemte fritidsaktiviteter, fordi de faktisk var rare pludseligt at slippe for. En anden, der egentlig er over pensionsalderen, har overvejet slet ikke at vende tilbage til jobbet. Fordi, han kan – men ikke tidligere havde mærket rigtigt efter.
Rigtigt mange vil fx prioritere naturen mere og måske skrue ned for rejser og forbrug.

Vi har været suspenderet fra vores normale liv, hvilket har åbnet øjnene for, hvordan vi normalt bruger vores tid. Er der igen ting, vi har gjort mere af pligt end af lyst, som vi rent faktisk kan lave om på?  Jeg har selv fundet ud af, at mængden af sociale aktiviteter gerne må reduceres, og at jeg nyder at have mere tid og overskud til bl.a. at læse og gå lange ture – og bare ikke have travlt!

Men selv uden en krise burde mange af os være bedre til at stoppe op og se vores liv efter i sømmene. At finde det, jeg kalder en sund balance mellem pligt og lyst, så der er plads til begge dele i de doser, der passer for os og ind i vores liv.

Nyd livet!

Jeg har nok altid været lidt misundelig på dem, der er bedre end mig til at give slip og nyde livet noget mere. Og til syvende og sidst, så ender vi jo alle det samme sted på målstregen, på den yderste dag. Det er ikke så tosset endda at leve med bevidstheden om døden, hvis vi skal lære at have mere ud af hver eneste dag, udvikle taknemmelighed og måske prioritere anderledes (det kan du genkende, hvis du læser fx Brinkmann eller andet om stoicisme).

Kropsterapien var det, som jeg lige nu havde brug for, og det har faktisk allerede haft en god virkning. Jeg kan simpelthen mærke, at jeg er blevet mere afslappet med nogle ting og nyder det mere.
Min dårlige evne til at slappe af, var noget, som jeg i forvejen har forsøgt at arbejde med – og også var nået ret langt med – men i stedet for at arbejde indefra og ud, har kropterapien sat trumf på med at arbejde udefra og ind. Jeg føler i alt fald et større overblik nu, er mere afslappet og føler større overskud. Faktisk får jeg stadig gjort – og ordnet – en masse ting, men på en mere afslappet, mere glædesfyldt og mindre tvangspræget måde.

Det kan være en årelang proces at nå dertil, hvor man gerne vil være. Vi kommer ud i livet med nogle krav og normer, men det kan lade sig gøre at udvikle og forandre sig. Livet er jo en lang rejse, hvor vi hele tiden har mulighed for at blive klogere.
Måske har DU også brug for at mærke lidt mere efter, slække lidt på kravene til dig selv og nyde livet endnu mere ♥

Jeg har spurgt psykolog Katrine Sværke om, hun vil skrive et gæsteindlæg her i denne svære tid, der bare trækker ud og ud. Nu er det for alvor blevet svært at bevare optimismen – og Katrine ser det faktisk som et sundhedstegn, at man ikke altid udelukkende tænker positivt. Men vi har også et valg om, hvem vi vil være og hvad vi vil stå for – også i krisetider.

Dette og meget mere kan du læse meget mere om i gæsteindindlægget her, som jeg er så glad for, at Katrine har sagt ja til at skrive til os alle her på Qland.

Psykolog Katrine Sværke

Psykolog Katrine Sværke

Sådan bevarer du dit mentale helbred under Corona-krisen

Jeanette har spurgt mig, om jeg ville lave et gæsteindlæg på bloggen om, hvordan man kommer igennem Corona-pandemien med sin mentale sundhed i behold. Det har jeg selvfølgelig sagt ja til. Lad det være klart med det samme, at hvis du er på udkig efter et positivt psykologi-indlæg i med tre hurtige quick-fix øvelser til corona-bekymringerne, så er dette indlæg ikke til dig.

Der er absolut intet galt med positiv psykologi – men forskellige omstændigheder kræver forskellige perspektiver, og i krisesituationer kan det være mere provokerende end hjælpsomt at få at vide, at man bare skal tænke positivt. Jo tak, det er nemt at tænke positivt, hvis man er sendt hjem på solterrassen med fuld løn på ubestemt tid. Der er noget sværere, hvis man eksempelvis er en selvstændig erhvervsdrivende, der ser sit livsværk smuldre, mens man er henvist til at sidde indendørs på sine afsprittede hænder og lade stå til.

Det er et mentalt sundhedstegn, hvis du ikke kun tænker positivt!

Ikke alle bekymringer er dårlige. Vi mennesker er evolutionært udstyret med en tendens til at bekymre os, fordi bekymringer medfører en evne til at forudsige hvilke ting, der kan gå galt. Dette gør, at vi kan se frem i tiden og planlægge os ud af en del potentielle udfordringer. Evnen til at bekymre sig er en stor del af menneskets succes som art, og nogen bekymringer er ganske nødvendige i denne tid.

Udfordringen opstår, fordi vores hjerne desværre ikke kan kende forskel på bekymringer, som vi kan gøre noget ved, og bekymringer, som vi ikke kan gøre noget ved. Bekymringer, som vi kan gøre noget ved, er konstruktive. De hjælper os med at få øje på, hvor vi kan handle og gøre noget: Hvordan kan vi reducere smitte? Hvordan kan vi få dagligdagen til at hænge sammen på nye og kreative måder? Hvordan kan vi hjælpe andre, som er mere udsatte end os selv? Bekymringer om ting, som vi ikke har indflydelse på, er derimod ikke konstruktive: Vi kan ikke handle os ud af dem, da de er udenfor vores kontrol, og i stedet kan de hjemsøge vores tanker og holde os søvnløse om natten i månedsvis.

Det er dermed først og fremmest vigtigt at få øje på, hvilke bekymrer, vi kan og ikke kan gøre noget ved – hvad, vi kan kontrollere, og hvad vi ikke kan.

Hvem vil du gerne være under COVID-19?

En særdeles væsentlig ting, som vi kan kontrollere, er vores adfærd: Vi kan vælge, hvem vi vil være og hvad vi vil stå for – også i krisetider.

Vil man være ham eller hende, der hamstrer toiletpapir og ukritisk spreder de nyeste katastrofe-nyheder eller nyser i hænderne i supermarkedet?

Eller vil man gerne være ham eller hende, der viser alle andre, at vi stadig kan vise omsorg, medmenneskelighed og tolerance overfor hinanden, selvom det er på andre vilkår, end det plejer?

Nedenfor har jeg delt et refleksions-hjul fra en psykologgruppe som inspiration – vi kan alle sammen bidrage til at gøre situationen både værre og bedre for os selv og hinanden.
Vi kan blive opmærksomme på, hvornår vi befinder os i hjulets frygt-zone og hverken er til gavn for os selv eller andre. Vi kan beslutte os for at bevæge os ud i hjulets lærings-zone, eller måske ligefrem hjulets vækst-zone ved aktivt at beslutte, hvordan vi kan være med til, at vi selv og folk omkring os kommer bedst muligt igennem krisen. Hvad kan vi selv bidrage med? Hvordan kan vi hjælpe andre, og hvor kan vi støtte op?

Hvem vil du være under Coronakrisen

Alt det, vi ikke kan kontrollere

Bekymringer over ting, som vi ikke kan kontrollere og handle os ud af, er naturligvis en noget større udfordring: Hvad nu hvis man selv bliver uhelbredeligt syg af Corona? Hvad nu hvis man kommer til at smitte nogen, man elsker, og er skyld i deres død? Hvad nu, hvis man mister sit arbejde og ikke aner, hvordan man skal komme sig økonomisk?

Det er blandt disse ukontrollerbare ’hvad-nu-hvis’-tanker, at bekymringerne gror bedst, og hvordan forholder man sig mentalt til disse? Det nemme svar ville være, at man blot skal lære ikke at bekymre sig om ting, der er uden for ens kontrol. Men det ville også være et urealistisk svar, der har ringe værdi for de fleste af os, for helt ærligt: Hvem kan dét? Jeg kan i hvert fald ikke, trods en fem år lang psykologuddannelse og mere end 100 timers supervision og egenterapi.

Her vil jeg i stedet tillade mig at tage et lidt tungere perspektiv op: Til daglig er en del af mit arbejde (blandt meget andet) at tale med patienter, som kommer til at dø af deres sygdom. Det går igen for rigtig mange af disse patienter, at noget af det sværeste er uvisheden: Hvor lang tid har jeg igen? Hvordan ser den kommende tid ud for mig? Mange af disse patienter oplever, at denne eksistentielle uvished er kommet pga. deres sygdom, men dette er en fejlslutning. Den eksistentielle uvished har altid været i deres liv, og den er også hele tiden i dit og mit: Den er et vilkår. Ingen af os ved nogensinde, hvor lang tid vi har igen. Vi kan blive kørt ned i morgen eller leve lykkeligt til vi fylder 100. De fleste af os opdager bare først dette vilkår, når vi står med en terminal diagnose, en Corona-pandemi eller noget andet alvorligt. Det er skræmmende at erkende, hvor lidt kontrol vi har over livet, for vi har indrettet et samfund, hvor det normalt føles som om, at vi har kontrol over alt. Corona-pandemien har ikke ændret selve virkeligheden: Den har ændret vores kollektive bevidsthed om, hvor ukontrollabel virkeligheden er!

Og hvordan i al verden er dette så et gavnligt perspektiv i hverdagen? Det er gavnligt på den måde, at vi mennesker er nødt til at lære at acceptere, at der er ting, vi bekymrer os om, som vi ganske enkelt ikke kan (og aldrig kommer til at kunne) kontrollere. Da det er ekstremt svært som menneske at undlade at bekymre sig, kan det være gavnligt at lære sig selv at acceptere sine bekymringer, fremfor at insistere på at prøve at skubbe dem væk.

Hvis jeg siger til dig, at du ikke må tænke på farven orange, vil jeg gætte på, at der sker lige præcis én ting i dit hoved: Farven orange. Det er det samme med bekymringer – de får alt vores opmærksomhed, hvis vi konstant barrikaderer døren til vores indre hus og nægter at lukke dem ind. Hvis vi derimod lukker dem ind og tillader deres tilstedeværelse, så får de ofte mindre magt: Ene og alene af den grund, at vi accepterer deres tilstedeværelse som en naturlig del af at være menneske, og møder os selv med omsorg fremfor selvkritik, når vi kommer til at bekymre os.

En afsluttende bemærkning om kærlighed i krisesituationer

Under 9/11 måtte tusindvis af mennesker sande, at deres sidste minutter med stor sandsynlighed var kommet. Rigtig mange af disse mennesker valgte at bruge denne tid på at foretage de opkald, de kunne nå – ofte kun et enkelt. En del af disse opkald er i dag offentligt tilgængelige og siger noget vigtigt om, hvad der ligger dybest i os alle, og har særligt gode betingelser i kriser: Kærlighed og taknemmelighed.

Ikke på ét eneste af disse opkald kan man høre et menneske, der brugte sine sidste minutter på at ringe til sin ærkefjende og fortælle om sin bitterhed. Samtlige opkald var til ægtefæller, børn, forældre og nære venner i ønsket om at nå at dele kærligheden og taknemmeligheden over livet og relationerne. Corona-krisen bliver heldigvis noget mindre akut for langt de fleste af os, men tidligere alvorlige kriser er et vidne om, at kærligheden, omsorgen og taknemmeligheden også er rigtig gode vækstbetingelser under kriser, hvis vi vælger det.

♥♥♥♥♥

 

Tusind tak til Katrine for dette fantastiske input i en svær tid, som i alt fald har gjort mig en del klogere.

Katrine Sværke har speciale i neurospykologi og tilbyder bl.a. hjælp til mennesker med hjernesygdomme og hjerneskader, samt til mennesker med andre udfordringer, hvor viden om deres egen hjerne kan hjælpe dem i deres proces: Eksempelvis ved stress, kriser eller statusangst. Du kan besøge hendes hjemmeside her.

Hjemmetræning under Corona

At have Viola er en fantastisk gave – også i denne tid, hvor vi går ekstra mange lange ture. Bare for at opretholde status quo.

Der dukker mange nye ord op i de her tider, hvor vores verden er vendt op og ned af Corona-virus.
Immunitetsklynger, værnemidler, solnedgangsklausul og smittekæder, bare for at nævne nogle eksempler på ord, vi ikke skænkede en tanke for bare et par måneder siden.

Andre nye, mere humoristiske ord, kommer også på banen og er med til at få os igennem. Sammen med alle de sjove billeder og videoer, der florerer på de sociale medier. Det er så vigtigt, at vi kan have det sjovt også. Og at vi står sammen og forstår og rummer hinanden.

Eet af de nye ord, der dukkede op hos mig i dag er Isolationsdeller. Et skønt ord, der gør, at man kan grine lidt af sig selv og hinanden, og som legitimerer, at der godt kan ryge lidt ekstra på sidebenene i en svær tid, hvor man er grounded derhjemme. For vi har ligesom ikke brug for flere problemer at slås med.  Og det er jo absolut en vej at gå i denne tid at smide vægten ud og blæse lidt på det hele. At hygge sig lidt ekstra og trøste sig – og få tiden til at gå – med god mad, bagværk, slik, kager og vin. Det kan jeg sagtens forstå kan være en måde at komme igennem på, og vi er alle forskellige og har forskellige omstændigheder og værdier, mål og strategier.

En anden vej, man kan gå er, at komme i Corona-form. Et andet godt ord for, hvad man kan bruge tiden til, hvis man besidder en god portion selvdisciplin og overskud.

Og så er der dem af os, der nok bare forsøger at opretholde status quo uden at flegne ud til hverken den ene eller den anden side.

Jeg prøver at opretholde normalen!

Der bliver ikke brugt meget tid på makeup i disse dage – men nogle få minutters træning kan så sættes i stedet. Og det gør underværker.

Jeg er heldig, for mit liv er ikke ændret så radikalt, som så mange andres. Jeg savner min familie og venner, mine aktiviteter, mine bloggerkolleger, mit netværk. Jeg savner også min yogalærer! (Det har jeg i øvrigt skrevet og fortalt hende, hvilket hun blev meget glad for. Så opfordringen er hermed givet videre – skriv og ring til dem, du savner og som betyder noget for din i hverdagen.).

Jeg skal ikke være hellig eller pege fingre, for fristelsen for at vælge trøstens, hyggens og isolationsdelle-vejen er stor – og måske nødvendig – hvis man er presset, har travlt eller er frustreret over økonomi eller børn, der skal aktiveres.

Vi står sammen – hver for sig – men vi står stadig forskellige steder og med forskellige udfordringer.

Jeg er ikke nogen trænings-freak, og for mig handler det generelt bare om at holde formen, vægten og noget styrke. Jeg bruger noget af den ekstra tid til mange lange gåture, en løbetur ind imellem og også til træning og meditationer via to apps: Down Dog 7 Minute Workout og Nærvær.

Noget af det bedste, jeg ved, er lange gåture, og de udgør nu også mine sociale aktiviteter, fordi jeg kombinerer gåture og venindeaftaler.

Kostmæssigt er jeg stadig præget af min sygdom – præcis sidste år ved denne tid – så det er blevet en vane for mig at spise rimeligt fornuftigt. (Læs mere her).

Men hold da op, hvor kan jeg også mærke fristelsen af at falde ned foran Netflix og spise lækre sager! Men det går altså bare ikke for mig. Jeg får det dårlig af for meget sukker og dårlig kost, og jeg kan mærke det ret hurtigt både fysisk og mentalt (har testet det forleden, hvor jeg spiste alt for meget chokolade foran tv’et. En reminder om, at det ikke er vejen for mig).
Jeg skal ikke dømme nogen, men kosten kan altså medvirke til en nedadgående spiral af mangel på energi og overskud.

Hjemmetræning Corona

Nogle få minutters træning gør en enorm forskel.

Vi står hver især forskellige steder jobmæssigt og familiemæssigt, og det vigtigste er, at vi ved fælles hjælp snart er ude på den anden side igen. Om det er med lidt isolationskilo på sidebenene eller ej, det er ikke det vigtigste. Vi har hver især vores strategi til at komme igennem.
Hygger du dig igennem  krisen, så nyd det uden dårlig samvittighed!

Jeg skal ikke opnå noget særligt i denne tid – det ville næsten også være for meget at forlange. Alene det at skrive her på bloggen kræver meget, fordi tankerne er så konstant optaget af Corona-krisen. Men min vej er at komme igennem med normaliteten omkring min sundhed i behold.

Isolationsdeller, Corona-form eller midt imellem – lad os alle gøre det, der føles bedst for os, så vi kan få det bedste ud af denne tid.