Det handler med Oslo Skin Lab ikke nødvendigvis om at se yngre ud! Men holder kollagen mine rynker nede og min krop lidt mere fast, så er det da mere end velkomment.

Jeg er selvfølgelig også i mit eget tøj – nye sneakers fra Isabel Marant og kjole er købt hos min veninde Moliin! Den brune farve har jeg snydt mig lidt til med Bondi Sands selvbruner – og i ansigtet en genial James Read Expres Glow 20

 

Jeg har lige lavet et interview til en annonce på Alt.dk. Det er for Oslo Skin Lab, og det er så skønt, at de har ladet mig fremstå præcis som den, jeg er. Med billeder med min egen styling og udtryk – og fuldstændig ordret med mine egne holdninger til alder og skønhed. Og det er det sidste, jeg vil fortælle lidt om her. 

“Jeg prøver ikke at se yngre ud, end jeg er. Jeg vil hellere være en flot 55-årig” er mine ord i overskriften på interviewet.
Hvad er der i øvrigt også forkert ved at blive ældre og se ud som sin alder?

Jeg elsker hudpleje, og at pleje mit ydre uden at være fanatisk, og sådan har det altid været. Det er der ikke noget nyt i for mig, og det vil jeg forhåbentlig fortsætte med til min dødsdag.

 

Der er intet i vejen med et pænt og velplejet ydre, men den er i mine øjne gal, når vi ikke kan acceptere eller blive anerkendt for at være dér, hvor vi er, aldersmæssigt.

 

At blive ældre er forbundet med en ændring af kroppen og udseendet, og jeg prøver egentlig bare til alle tider at være tilfreds og have det godt. Det er meningen med det hele for mig.
Det betyder for mig at søge fysisk og mental balance, at holde mig så sund og stærk, som det nu kan lade sig gøre, med en nogenlunde sund levevis, gode relationer, moderat motion, indre ro, personlig udvikling og læring.

Og så tager jeg altså også et kollagentilskud, fordi det giver mening for mig. Det kan du læse mere om i artiklen på Alt.dk.

Grå hår og skønhedspleje er et personligt valg

Ligesom jeg sagde i Hendes Verden for nogle måneder siden omkring mit naturlige grå hår, så er jeg ikke på en mission om, at alle skal være på en bestemt måde. Heldigvis har vi alle et valg i forhold til, hvad der passer os, og hvad vi har det godt med.

Men jeg er efterhånden på en mission om, at alder ikke skal være en hindring – hverken for nye vejen i livet eller for generelt bare at have det godt i sit eget skind. Vi har alle ret til at nyde livet og være værdifulde HELE livet!

 

Det samme gælder kosmetiske skønhedsbehandlinger. Har du noget, der virkelig går dig på, så er det da så fint at få gjort noget ved det, hvis det er det, der gør dig glad. For mit eget vedkommende, får jeg Botox eet eneste sted – og det er for at tage spændingen mellem øjnene. Det er noget af det bedste og mest befriende, jeg har gjort (Læs indlægget Når Botox bliver en befrielse).

For mig er det vigtigste, at jeg har det godt, dér hvor jeg er. Jeg er rask – og det, har jeg fundet ud af, bestemt ikke er en selvfølgelig.

Jeg fylder ny meningsfuldhed i mit liv med en ny uddannelse – og det betyder også noget for mig som menneske og er noget, der rækker frem i tiden. Det er muligt, at jeg har et udseende og en “seksuel kapital”, der er for nedadgående – og hvad så, jeg er til gengæld så meget andet! ♥

 

“At holde sig skøn handler nemlig ikke kun om at pleje det ydre. Det indre kræver lige så stor grad af vedligeholdelse, hvis man skal føle sig tilpas og acceptere sig selv der, hvor man er.”

At holde sig skøn handler nemlig ikke kun om at pleje det ydre. Det indre kræver lige så stor grad af vedligeholdelse, hvis man skal føle sig tilpas og acceptere sig selv der, hvor man er.

Respekt for erfaringen og visdommen

Vi lever heldigvis i en tid, hvor der er et opbrud af stereotyperne og plads til forskelligheder. Ingen finder sig længere – eller bør finde sig – i krænkelser pga. deres køn, seksualitet, udseende, etnicitet eller noget som helst andet. Og heller ikke på grund af alder!

I vores vestlige verden ser vi desværre ikke med så stor respekt på alderdom, visdom og erfaring som fx i Østen. Men vi er generationer på vej til at blive ældre, der ikke finder os i ret meget, og forhåbentlig kan vi selv medvirke til den bevægelse, der trods alt er i gang, med at gøre det attraktivt at blive gammel (og hvem bryder sig om alternativet?) ♥

 

Vi behøver ikke desperat at prøve at se yngre ud, end vi er. Men det betyder heller ikke, at vi skal opgive, lade stå til eller holde op med at være dem vi er!

 

Jeg bliver ved med at være aktiv, nysgerrig, pleje og være god ved mig selv – og samtidig acceptere, at jeg er dén, jeg er, og dér hvor jeg er.

Det handler om livsglæde, når alt kommer til alt. Og om at leve indefra og ud – ikke leve i forhold til, hvad andre ser, tror og tænker, eller hvad vi tror, de ser og tænker.

Ja, det handlede om kollagen i artiklen/annoncen, og jeg er også glad for, at Oslo Skin Lab synes, det er relevant at brede det ud til at handle om, at skønhedspleje består af mange indre og ydre ting og omstændigheder – og ikke nødvendigvis bare at skulle se yngre ud! Men når kollagentilskuddet bidrager til at holde mine rynker nede og min krop lidt mere fast, så er det mere end velkomment.

Dodekalitten i Kragenæs på Lolland er en magisk oplevelse

Så fik jeg endelig oplevet Dodekalitten ved Kragenæs på Lolland! Det var et stort ønske at se det store monument bestående af enorme stensøjler med udhuggede ansigter, der endda endnu er under opførelse. Nu faldt vejen forbi på vores sejltur, hvor vi igen skulle besøge Vejrø, og jeg er så glad for at have set det storeslåede kunstværk, der forener skulptur, lyd og natur i en nærmest guddommelig helhed. 

 

Dodekalitten består af stenstøtterne på 7-9 meter med et to meter udhugget hoved øverst. Valget af forskellige stenarter skal repræsentere den nordiske samhørighed.

Stenstøtterne er 7-9 meter høje med et to meter udhugget hoved øverst. Valget af forskellige stenarter skal repræsentere den nordiske samhørighed.

 

Jeg er nød til at dele min store begejstring over Dodekalitten, som ligger ved den lille by Kragenæs på det nordlige Lolland udfor Smålandsfarvandet.

1 km. fra havnen, hvor lagde til i vores båd, op ad en lille vej med marker på begge sider med den smukkeste udsigt over vandet. På bakketoppen er værket Dodelitten – af nogle kaldet Danmarks Stonehenge – under opførelse, men allerede nu et fantastisk monument og en stor oplevelse. På afstand på vejen derop, var jeg fascineret over så stærkt og smukt, nærmest guddommeligt, værket står som et vartegn. For Lolland, for kunsten, for naturen, for os menneskers evne til at føle det storslåede og være en del af noget større.

 

Ordet Dodekalit er græsk og betyder tolv sten!



Ufærdigt fuldendt

Værket er endnu under udvikling. Der er lige nu seks færdige stenstøtter, fire ufærdige og to, som endnu mangler, vel fordi de befinder sig under udarbejdelse hos kunstneren Thomas Kadziola. Monumentet er ikke færdigt eller fuldstændigt, men det virker allerede fuldendt, som det står der i pagt med naturen og som en naturlig proces vokser sig mere og mere hen imod afslutningen.
En dag vil det stå færdigt – efter planen i 2025 – og række ud i tiden langt efter, vi ikke er her mere.

Lydinstallationen forstærker oplevelsen

Dodekalitten i Kragenæs på Lolland er en virkelig stor oplevelse.

Vi bevægede os rundt fra siddesten til siddesten og sugede stemningen til os. Der var, for os, en virkelig stor oplevelse.

Dodekalitten skaber med sine 7-9 meter høje stenstøtter, placeret i en cirkel på 40 meter i diameter, et rum i samklang med naturen. En installation af elektronisk musik/lyde, der kommer ud under 12 siddesten udfor hver figur, som skifter og harmonerer med hinanden, fuldender oplevelsen.

 ”Solkreds” er komponeret af Wayne Siegel og består af skiftende unikke elektroniske lyde, der skabes af et computerprogram med påvirkning af forskellige data som solopgang, solnedgang og tidevand. Dermed skifter lydene og stemningerne, og varigheden af lydene er uforudsigelige.

Dodekalitten indbyder til ro og refleksion!

Stedet indbyder til ro og refleksion!


Uforstyrret er bedst!

Dodekalitten er, forståeligt, blevet et tilløbsstykke. Vi var heldige at være der her først på sæsonen, hvor der kun var få mennesker (som var nogenlunde stille). Oplevelsen er størst, når man ikke forstyrres og kan suge lyde og skønheden til sig og have ro til refleksion eller til bare at læne sig tilbage og være og lade sig føre med.

Da jeg vågnede næsten morgen på båden, løb jeg en tur ved 8-tiden og fik en stund mere helt for mig selv deroppe – i solskin, fuglefløjt og med Dodekalittens magi. Det er en af de løbeture, jeg aldrig kommer til at glemme (og nu ved jeg forøvrigt, hvorfor området kaldes De lollandske Alper 🙂 )

Dodekalitten på Lolland er en stor oplevelse.

Du kan læse mere på Dodekalittens på hjemmeside.

 

På min blog kan du læse om mit studie til psykoterapi på Nordisk Gestalt Institut.
For at blive psykoterapeut på mit studie skal man igennem en ganske lang række terapitimer, såkaldt egenterapi, hos en godkendt terapeut. 60 timers gestaltterapi skal jeg igennem over fire år som et led i min uddannelse – og for forhåbentlig selv at blive en dygtig terapeut. Du kan læse om min egen proces her, hvor det første år nærmer sig sin afslutning – og hvorfor jeg synes, at terapi er så fantastisk og 60 timer slet ikke er så voldsomt, som det kan lyde.

For nogle er der stadig noget skamfuldt ved at gå i terapi. Som om, man er svag eller “tosset”, måske ikke helt velfungerende og ikke kan finde ud af tingene selv.
For mig er det lige omvendt. At gå i terapi er at søge vejledning og støtte til sin egen proces hos et menneske, der står 100% bag dig og kan dele ud af sin livserfaring og visdom. Det er at gå ind i et rum med fuld fortrolighed og tillid, hvor du kan være dig selv og bringe alt frem i lyset, uden at føle dig dømt eller forkert. Et rum, hvor du kan eksperimentere med de ting, som er svære i dine andre relationer og samtidig vide, at du altid bliver mødt kærligt og med nærvær, accept og forståelse.

En person, der går i terapi og er villig til at arbejde med sig selv, er ressourcefuld og tager ansvar for sit liv og lykke.



At være menneske medfører udfordringer!

For mig vidner dét at gå i terapi om et enormt overskud, en vilje til at udvikle sig og tage livtag med de udfordringer, som livet også indeholder. Alene det at være menneske, at være til, rummer udfordringer. For ALLE. Vi skal alle dø en dag, vi skal miste, vi kan være bange for fremtiden, have ar fra fortiden, være usikre på, om vi er gode nok, have koks i vores relationer, være i sorg, mangle lidt eller meget i at opnå den lykke og harmoni, vi drømmer om. Eller vi mangler helt grundlæggende et rum og en relation, hvor vi kan udforske os selv og prøve vores tanker og følelser af i fuld accept og nærvær.

Vi lever i et tid, hvor alt går stærkt. Rigtigt mange taler mere end de lytter, og der kan være langt imellem de vigtige emner og den dybe kontakt. Dér, hvor du bliver mødt i noget, der er afgørende for dig, men interesse, rummelighed og reflektion, uden vurdering og dom.

Det er noget af dét, som psykoterapien kan – og det giver os indsigt og får os til at udvikle os og lære os selv at kende.

TERAPI kommer af det græske ord therapeis og betyder at heale, pleje, lindre, kurere.

 

Forandringens paradoks

Jeg nærmer mig afslutningen på 1. år på mit psykoterapistudie på Nordisk Gestalt Institut. Den fireårige uddannelse kræver bl.a., at jeg er igennem 60 timers egenterapi! Jeg er i gang, og jeg tager det ikke efter et fast skema, men når jeg støder på noget i forhold til den proces, jeg er i og de temaer, jeg arbejder med. Eller, når der kommer noget op i mit liv, som jeg har behov for sparring til.

60 timer lyder af meget, men hver eneste time er en værdifuld gave for min egen udvikling og samtidig en slags praktisk mesterlære. Jo mere, jeg arbejder med studiet, jo flere problemstillinger dukker der op, som jeg kan vende i egenterapien. Ting, jeg bliver opmærksom på gennem litteraturen, jeg læser. Ting, der dukker op i arbejdet på studiet. Dynamikker, jeg opdager i gruppearbejdet. Ofte er det jo vores relationer, der kan give anledning til udfordringer, og i virkeligheden kan gøre os klogere på os selv.

Det handler aldrig om, at noget er rigtigt eller forkert, men om at få tingene frem i lyset. Først, når vi anerkender, dét, der er, kan vi ændre det = “forandringens paradoks”!

 

Vil du skabe en positiv forandring, så må du finde den i dig selv!

 

60 timers terapi er en del af uddannelsen

De første to år på studiet på Nordisk Gestalt Institut tager udgangspunkt i en oplevelsesorienteret læreproces, hvor alle i gruppen arbejder med sig selv både sammen i gruppen og individuelt.

Senere, når man kommer fra et bevidst og afklaret sted, hvor man ikke overfører sine egne problemstillinger på klienterne og kan være 100% tilstede i hans eller hendes proces, kan man så småt begynde at bruger erfaringerne overfor andre.
Egenterapien har derfor en utrolig vigtig funktion som et led i uddannelsen til at blive psykoterapeut.

Terapi koster selvfølgelig penge – i mine øjne nogle af de bedste, man kan give ud – og uddannelsen i det hele taget er bekosteligt. Jeg regner med alt i alt at investere ca. 200.000 kr. i den. En investering i mig selv og min egen værdi: ny faglighed, ny viden, men også i livsindhold og mening, og nogle kompetencer, som kan give mening for mig at bruge resten af livet for at hjælpe andre ♥

Halvdelen af egenterapien kan man tage gratis hos studerende på de sidste årgange, mens den anden halvdel betales hos en godkendt terapeut. Om et par år bliver det mig, der skal træne i at være terapeut overfor frivillige klienter.
Det sker under supervision, så alt sikres at gå forsvarligt til for klienten, og så jeg som “terapeutlærling” får feedback. Det bliver utroligt spændende, når jeg kommer dertil.

Det er i det hele taget en utrolig rejse, jeg har begivet mig ud på, og en af de bedste beslutninger, jeg har taget i mit liv!

Her kommer en lille status på mit psykoterapeutstudie, som selvfølgelig også har været ramt af restriktioner og henvist til online møder de seneste måneder. Det er lykkedes ret så fint at holde skruen i vandet, men nu trænger vi til et fysisk fremmøde, hvor alle dimensioner i forhold til stemninger, kropssprog, interaktion og gruppedynamik kommer i spil igen.

De kommende tre dage er jeg tilbage på skolen, Nordisk Gestalt Institut, og jeg glæder mig! Endelig kan det igen lade sig gøre inden for reglerne at mødes (med negative test og for mit vedkommende med vaccinepas).

Jeg er på 1. år (ud af 4), og de to første år har primært fokus på, hvem vi selv er. For at blive terapeut er det vigtigt at kende sig selv ud og ind, at være afklaret, så man ikke læser andres problemer ind i sig selv eller bruger klienter i sin egen proces. Det er vigtigt at kunne mærke, hvornår man afbryder kontakten ved at flyde afsted i egne problematikker og tanker, så man lynhurtigt kan vende tilbage i fuldt nærvær overfor den, der sidder foran én.

Det vigtigste i en god terapi er relationen, og man kan sige, at jeg arbejder mig frem til at blive så afklaret med mig selv og mine egne tanker og issues, at jeg vil kunne give mig fuldt ud og komme med alt, hvad jeg har som menneske, om nogle år.

Her får du en status på, hvor jeg er i mit psykoterapeutstudie.

Det her billede, synes jeg selv, meget godt repræsenterer, hvor jeg føler mig lige nu – på rette hylde, mere bevidst, mere lyttende og åben – og stærkere til at sige til og fra!


Oplevelsesorienteret læring

De to første år er med andre ord et kæmpe indre afklaringsarbejde, og samtidig ligger der en stor en læring i at opleve holdkammeraternes proces. Uddannelsen til gestaltterapeut er meget oplevelsesorienteret, og jeg forstår nu allerede påstanden om, at man kommer langt gladere ud på den anden side.

Det er en kæmpe gave at få kastet lys på sig selv, og på de svære områder, hvor man har modstand. Det er dér, hvor modstanden er, at de store gaver ligger klar til at blive pakket ud!

Der er krav om i alt 60 timers egenterapi, som jeg tager hen ad vejen for at understøtte processen. Så egenudvikling, metode og teori kører i parallelle spor og vil til sidst – det har jeg tillid til – samle sig til et hele.

Intuitiv læsning – og struktur!

I den oplevelsesorienterede proces, både ens egen og de andres, læres gestaltterapiens eksistentielle grundværdier, (gestaltpsykologiske) teorier og (fænomenologiske) metode. Man opfordres til at læse intuitiv – det der “kalder på én” – og i eget tempo. Man skal dog bestå den første eksamen efter to år med 66 forskellige emner.

Læsningen er ikke noget problem for mig. Stoffet (i alt fald det meste – noget er tungere end andet) er så interessant, og jeg har taget det intuitive til mig og læser alt det, der taler til mig – på samme tid! Jeg har gang i adskillige bøger, som jeg hopper til og fra, og det bekymrede mig selv lidt, indtil jeg erfarede, at mit store forbillede, ejeren af instituttet, gjorde præcis det samme, da hun tog uddannelsen.

Samtidig har jeg mærkeligt nok også struktur og disciplin i form af et regneark med læseplaner indskrevet og styr på alt, hvad er skal læsesSå det hele skal nok blive læst – det mere sjove såvel som det mere tunge og “kedelige”.

Efterhånden er jeg begyndt at oparbejde en accept af, at min egen læsning består af flere forskellige bøger på een gang – og en tillid til, at alt nok skal samle sig og lagre sig hen ad vejen. Lige nu læser jeg fx om Objektrelationsteori, Tilknytning, Eksistentiel psykoterapi, Grundbog i Gestaltterapi og lidt om hjernens udvikling ved tilknytning 🙂

Det indre barn

Lige her, hvor jeg er godt inde i første år, er vi nået til et meget spændende sted, hvor vi arbejder med vores eget indre barn. På at komme i kontakt med, hvem vi var en gang og naturligvis stadig bærer med os.

“Det indre barn” er en metafor for de påvirkninger, du oplevede og de tanker og følelser – og ressourcer – du havde. Og hvordan de kom i spil i de strategier, du brugte for at være i din familie.

 

Der er måske ting i os selv, vi har glemt eller undertryk, eller områder, der har behov for heling. Eller adfærdsmønstre, der stadig præger os. Gennem skabelse af kontakt til det indre barn, oplever man, hvordan det præger os på utallige måder i voksenlivet.

Løget skrælles!

Det tog mig 10 år at kaste mig ud i det her studie, og nu kan jeg slet ikke forestille mig andet. Det føles så rigtigt og så berigende, og jeg mærker, at jeg når dybere og dybere ind i mig selv og bliver stærkere og mere tilfreds.

På instituttet siger de, at de ikke uddanner psykoterapeuter – de skræller lagene af ind til den indre terapeut. Som et løg, der nænsomt skrælles ind til den inderste kerne.

Den personlige rejse er ikke mindre end fantastisk, og selvfølgelig kræver den også et teoretisk fundament at blive en rigtig dygtig terapeut.
Nogle tager i øvrigt kun de første to år, måske primært af personlig interesse, og jeg må sige, at det er en udvikling, jeg kunne unde alle, der er åbne for udvikling og psykologisk bevidste.

Tak, fordi du læser med ♥


På torsdag er det min fødselsdag. 55 år bliver jeg! Her får du mine tanker om bevidstheden om døden, om eksistentiel opvågning, om Awareness – og om at værdsætte nuet mere end nogensinde.

 

Det kan opleves som en milepæl, når man fylder halvrundt – så tipper man over i retning mod det næste årti. Jeg kan begynde at ane det store runde 60 i horisonten. For mig giver det bare endnu mere opmærksomhed på at nyde og værdsætte livet lige her, hvor jeg er.

 

Der er så mange sorger, vi kan falde i, at tage på forskud, – og så megen fortrydelse og ærgrelser over det, der ikke var, som vi kunne have ønsket os det i fortiden. Men, hvorfor lade fortrydelsen over “det ulevede liv” eller frygt for det, der måske/måske ikke, vil komme en dag, skygge for livet lige nu og her?

 

Halvtredserne har indtil nu budt på overgangsalder og ikke mindst et sygdomsforløb for mig, men har også bragt mig til et sted, hvor jeg har det rigtigt godt, er meget bevidst, og hvor jeg er i gang med en ny uddannelse. Et sted, hvor jeg med bevidstheden om døden, sætter endnu mere pris på livet og har fokus på, at det skal give mening for mig.

Eksistentiel opvågning

Det kan lyde meget tungt og trist og sørgelig at tale om død og forfald, men undgåelsen af emnet er faktisk meget værre. For mig giver det tværtimod stor mening at finde inspiration i bl.a. stoicismen og bruge den daglige bevidsthed om døden til at udvikle en taknemmelighed over livet. Det er også eet af rådene i Svend Brinkmanns bøger, inspireret af de gamle græske stoikere, som du også kan læse om i Niels Overgaards fantastiske bog, Det hele handler ikke om dig.

Men er det ikke trist at tænke på døden? Nej, tværtimod. Bevidstheden om, at man ikke er usårlig eller mirakuløst vil leve evigt eller reddes af større magter, giver en større værdsættelse af livet og en motivation til at fylde det op med det, der giver mening.

I øjeblikket er jeg meget optaget af at læse den amerikanske psykiater og psykoterateut Erving D. Yalom, der har fokus på fire eksistentielle grundvilkår: At livet i sig selv er meningsløst, at mennesket er er frit væsen (det eneste, vi har ikke frihed til er ikke at vælge!), at vi skal dø – og at vi er alene på afgørende tidspunkter i livet.
Hvis vi ikke er i stand til at konfrontere os selv med disse livsvilkår, kan det skabe grobund for overdreven angst.

Og jo mere ulevet liv, jo større dødsangst, anfører Irving Yalom, som også beskriver, hvordan visse begivenheder i livet kan føre til en eksistentiel opvågning. Det kan fx være en rund fødselsdag, sygdom eller tab, der pludseligt får os til at indse, at livet heller ikke for os er evigt.

Jeg kan genkende det fra mit eget sygdomsforløb. Selvom jeg ikke var i livsfare, så nåede jeg i den grad at mærke angsten.
Efterfølgende er jeg startet på min drømmeuddannelse til psykoterapeut! Jeg er meget mere tilstede i nuet og glædes oftere over livet. Jeg er mere bevidst om mig selv, og hvad jeg vil og ikke vil.

JA, vi bliver ældre, vi forfalder og dør en dag – og med den bevidsthed, så er det lettere at nyde og være taknemmelige for, at vi er her.

Awareness

At være startet på uddannelsen til psykoterapeut (gestaltterapeut) er en kæmpe gave, jeg har givet mig selv. Jeg vil være færdig, når jeg er 58 og jeg vil dermed have givet mig selv nogle kompetencer, som jeg kan bruge – og forhåbentlig glæde andre med – så længe jeg lever og min hjerne ellers fungerer.
Jeg får udfordret mit intellekt og har skabt et meningsfyldt indhold i mit liv.

De første to år er koncentreret om min egen udvikling, og det har allerede nu flyttet mig og gjort mig både stærkere og gladere. Det foregår igennem et kompleks af oplevelsesorienteret læring, gruppearbejde, individuel terapi, teori og læsning.

Helt basalt vil jeg i dag give det videre til dig her på bloggen at forsøge at arbejde med din egen bevidsthed (awareness):

Hvad du føler, hvad du tænker og hvad du mærker i din krop lige nu?

Vend ind i det ind imellem, som du føler for det. Efterhånden vil du mærke, at du er i stand til at være bedre i kontakt med dig selv – og dine omgivelser.

Farvel til to do listerne

Det lyder utroligt banalt, men kan være sværere, end man tror. For mig har det fx været en udfordring at mærke rigtigt, hvad jeg selv føler. Hvornår jeg er sur, vred, glad, bange, ked af det osv. Og hvad jeg dermed egentlig har brug for og har lyst til.

Gennem opmærksomhed på mig selv på alle tre niveauer (tanker, følelser, kropslige fornemmelser) er jeg ved at komme godt efter det. En dag var jeg fx holdt op med at bruge mine evindelige to do lister. Jeg har lært at stole på mig selv – jeg skal nok få gjort det, der skal gøres! Og jeg mærker nu, hvordan jeg kan leve og gøre tingene mere lystbetonet og tilfredsstillende, mere bevidst uden den indre slavepisker.

Jeg ved ikke, om det giver mening for dig, alt det her. Måske giver det dig ligefrem appetit på mere.
Om et par år vil jeg kunne tilbyde individuel rådgivning og terapi, og det ser jeg frem til. Og indtil da, så nyder jeg processen og min tid nu og her – og endnu et dejligt år i 50’erne.

Jeg fik mig lidt af en forskrækkelse for et par dage siden – bedst, som jeg ikke følte, jeg havde bivirkninger efter min Covid-vaccine, opdagede jeg en hævet lymfekirtel ved mit nøgleben! Det er ikke en bivirkning, vi har hørt så meget om i Danmark, men i USA advares kvinder vidt og bredt om ikke at gå i panik – og udskyde eventuelle mammografier til seks uger efter vaccinationen.

Hævet lymfe ved halsen efter Covid vaccine er en normal bivirkning!

Jeg fik, som du måske har læst, min anden Pfizer BioNtech vaccine i onsdags og har haft det helt fint. Efter fire dage fik jeg dog en anelse hovedpine og træthed – og så opdagede jeg til min skræk en hævet lymfekirtel, som en stort ært, ved mit venstre nøgleben. I samme side, som jeg fik stikket.

Med en historik med brystkræft er en knude noget, der rammer direkte med i krybdyrhjernen og den inderste frygt. Jeg var ikke informeret om denne bivirkning, og i Danmark hører vi kun lidt om potentielle hævelser af lymfeknuder i armhulen i den side, hvor stikket er givet.

Det tog mig lidt research, og halvandet døgns tid, at falde helt ned på jorden igen! Så nu vil jeg lige give den videre, hvis du også skulle komme i den situation!

Hvis du efter en Covid19-vaccine opdager en eller flere hævede lymfeknuder under armen eller ved nøglebenet, så er det faktisk et godt tegn! Det betyder ganske enkelt, at kroppen responderer som den skal – og det er IKKE usædvanligt.

 

 

Undgå unødig frygt!

Jeg har nu læst artikler på adskillige amerikanske medier, der rapporterer, at hævede lymfeknuder ved armhule og nøgleben – og endda helt op til halsen – kan være en normal og forventet bivirkning efter modtagelse af COVID-19-vaccinen. De hævende lymfer er kun et godt tegn på, at kroppen reagerer og skaber antistoffer.

Hævede lymfer kan være et tegn på kræft, især hvis de er fremkommet uden en god grund, er hårde og fastsiddende, er røde, varme og ømme og ledsaget af andre symptomer som feber, nattesved eller uforklarligt vægttab.

 

Det fremgår, at mange amerikanske læger nu arbejder på at sprede budskabet i et forsøg på at forhindre ekstra angst for patienter, der måske frygter det værste uden at vide om denne vaccinebivirkning. Nogle anbefaler endda kvinder at udskyde deres mammografi til seks uger efter vaccinen for at undgå falsk alarm pga. hævede lymfer.

Jeg ville ønske, jeg var blevet tydeligt informeret om denne bivirkning, som især kommer efter anden vaccine, men jeg er helt rolig med den hævede kirtel nu. Ingen grund til panik eller unødige undersøgelser – det er højst sandsynligt bare fordi mit system virker!

Nu er informationen givet videre, hvis du også skulle opleve noget lignende, når du er blevet vaccineret mod Covid-19! ♥

Jeg er færdigvaccineret!!! Som jeg skrev for noget tid siden, er jeg “røget med” ind i gruppe 5 pga. mit tidligere sygdomsforløb. Det betyder, at jeg i onsdags fik vaccine nr. 2 fra Pfizer bioNtech, og det er jeg selvfølgelig glad og taknemmelig for. Samtidig har jeg en følelse af frihed og lettelse, som er overraskende stor, selvom jeg jo aldrig har været i overhængende fare for at blive alvorligt syg af Corona. 

Jeg er vaccineret og føler mig meget heldig. Læs her, hvordan det er gået og om den store lettelse og frihed det er at være i sikkerhed mod Corona.

Det føles surrealistisk, som om man medvirker i en katastrofefilm, at gå ind i den store rå Øksnehal i København. At stille sig op i slangekøen af mennesker iført mundbind, der bevæger sig frem mod stolene foran rækken af små båse, hvor vaccinationen venter. Effektivt, venligt og velorganiseret er det – vi har styr på det her i Danmark!

Jeg er begge gange ankommet i god tid, ca. 20 minutters tid før mit vaccinetidspunkt, og det har passet meget godt med, at jeg har fået stikket på det aftalte mødetidspunkt. Der bliver spurgt ind til helbred og dagsform, før vaccinen bliver givet. Anden gang noteres eventuelle bivirkninger. Så kommer det lille stik ind i musklen i overarmen – og man går videre ud til 15 minutters observation. Igen en lidt underlig oplevelse af mennesker på siddende række med afstand og mundbind, der venter på friheden på den anden side. Men verden er jo generelt ikke, som vi kender den, og det her er forhåbentlig vejen til, at vi kan vende tilbage til at blive sociale væsner igen.

Ingen bivirkninger

Baggrunden for, at jeg kom med i gruppe 5, havde jeg i den grad godt undværet. Men, når det nu skulle være, så har jeg jo været heldig at blive tilbudt vaccine tidligt og ikke mindst at få gode Pfeizer-vaccine. Jeg har hørt om andre, det måtte igennem et par dages sygdom efter AstraZeneca-vaccinen, og med den mulige risiko for alvorlige bivirkninger er jeg glad for, at jeg ikke fik den.

Dækningen med Pfeizer bioNtech er også helt oppe på 95%, så jeg er næsten helt sikker på ikke at få Corona. Uanset vaccine, så er man jo også sikret et mildt forløb, hvis man skulle være så uheldig.

Første gang havde jeg lidt ømhed i armen, men det er stort set også, hvad jeg har mærket. Måske en anelse træthed i et par dage efter anden gang, men absolut ikke noget at tale om.

Jeg føler mig fri – man skal stadig passe på!

Selvom jeg er vaccineret, så kan jeg stadig risikere at blive smittet og bringe sygdommen videre til andre. I alt fald i teorien, for det er endnu ikke rigtigt undersøgt, i hvor stort et omfang, det kan lade sig gøre. Så jeg skal selvfølgelig stadig opføre mig som alle andre med sprit, afstand og mundbind. Nu må vi ALLE lige holde skansen, så vi kan lukke samfundet mere og mere op – og få alle vaccineret.

Selvom jeg stadig skal passe på – for vi skal passe på hinanden – så har jeg sådan en indre følelse af frihed og lettelse. Jeg ville for alt i verden ikke bringe andre i fare, men jeg er i det mindste dér, hvor jeg ikke kan blive syg. Og der skal nok en del til, tænker jeg, hvis jeg ligefrem skal bringe virussen videre, så længe, jeg holder afstand og spritter hænder. Det føles rigtigt godt, og jeg kan næsten ikke vente til alle har den følelse – og til at vi igen kan mødes, hygge os, spise og drikke sammen, gå ud på restauranter og museer og til koncerter.

Der er håb forude, og jeg GLÆDER MIG på alle måder ♥

Nu er der gået mere end et år, siden jeg skrev indlægget Rengøring – ud af offerrollen og ind med arbejdsglæden, og jeg tænker, det er tid på en status på, hvordan det er gået med arbejdsfordelingen og de klare rammer her hos os! Holder de stadig?

Der er ikke noget bedre, for de fleste af os, end at blive set og anerkendt, for de ting, vi gør.

Billedet er det samme som sidst – der er jo ikke sket det store. Måske er den daglige styling gået lidt Corona-fløjten, men på en god dag, så går det nok 🙂

Jeg fandt ud sidste år, at jeg nogle gange gik og var småsur og offeragtig, mens jeg gjorde rent eller ordnede andre praktiske ting i huset! Og det var faktisk dumt, for dybest set har jeg intet imod husarbejde, og jeg tror på, at det er sundt – hvis man ellers har tiden til det – at få noget naturlig bevægelse og ordne det praktiske inde og ude i hjemmet.

Problemet var nok, at jeg havde påtaget lidt for meget på min opgaveliste, og selv gjort huset til mit domæne, og Sten ikke helt kunne byde ind på sine egne præmisser.

De klare rammer fjerner offerfølelsen!

Løsningen var at få skabt nogle klare og tydelige rammer for, hvem der har ansvar for hvad. I stedet for “løse” aftaler om at hjælpe til her og der, så påtog jeg mig rengøringen alene – mod, at han står for nogle andre opgaver, som tømning af opvaskemaskine, bortskaffelse af pap og skrald, skift af sengetøj og vinduespudsning.

Det kører bare derudad med de faste ansvarsområder, som bliver overholdt til punkt og prikke. Der er ikke noget at diskutere, ingen venten på, at den anden gør det, og ingen offerfølelse over, at være den, der svinger støvsugeren eller tager skraldet. Og man gør det i helt sit eget tempo, når det passer een.

Det nyeste “tiltag” er faste maddage, hvor vi hver især bare ved, at den anden står for aftensmaden, og man kan slappe af med god samvittighed. Og det behøver, efter min mening, ikke være absolut millimeterdemokrati i ligestillingens navn. Bare begge er tilfredse!

Det betyder heller ikke, at vi ikke kan hjælpe hinanden. Det er vi faktisk blevet endnu bedre til, synes jeg. Og så er der selvfølgelig ting, som vi gør i fællesskab.


Et lille tak har stor betydning

Selvom noget er fast, skal det ikke bare være en selvfølge!
Der er ikke noget bedre, for de fleste af os, end at blive set og anerkendt, for de ting, vi gør.

Som jeg konkluderede for et år siden, så er det bedre at være tydelig og få skabt nogle klare rammer, hvor alle er glade, end at være i en evig kamp om, hvem der byder ind med hvad. Jeg synes faktisk, vi på det sidste er nået next level, fordi vi har fået en større bevidsthed om, hvad den anden bidrager med, og om at sige tak til den anden.

Så med tydelighed og klare rammer, kan man komme langt og har mulighed for at blive mere glade og tilfredse i hverdagen. Med overskud oveni til en smule opmærksomhed, anerkendelse og taknemmelighed for de ting, den anden gør, så er de daglige opgaver slet ikke så sure.

Så status er – arbejdsfordelingen holder, det udvikler sig, og det skaber tilfredshed og overskud! ♥

Der er sket en del bare siden sidste år, da jeg skrev et lille indlæg for at markere Kvindernes Kampdag! Krænkelserne har stået i kø siden, og der er endda blevet gravet en grøft internt mellem generationerne af kvinder. 

Da jeg i 2015 skrevet om dagen i dag, skrev jeg om taknemmelighed – om at stå på skuldrene af kvinderne i generationerne før mig. Og om min oldemor, der i sin levetid oplevede noget så basalt som at få stemmeret! Jeg er stadig dybt taknemmelig over den tid, jeg lever i.

Sidste år nævnte jeg vores “i-landsproblemer”, og at kvindekampen ikke fyldte så meget. Jeg skal love for, at den er blusset op igen! Der er blevet renset ud blandt de lumre mænd – og dem, der er værre – siden sidst. Dem, der tror, at de rask væk vanemæssigt kan overskride andres grænser, fordi de sidder i en magtposition.

Verden er Woke!

Midt i en Corona-tid er verden for alvor blevet bekendt med begrebet Woke! Det kan vi, også os over 50, godt begynde at vænne os til. Og gudskelov for det! Det kan kun gøre verden til et bedre sted at være vågen og opmærksom overfor uretfærdigheder.

Selvom jeg personligt godt kan tænke, et en hånd på et lår eller et klap bag er en kende for lidt at føle sig krænket over (læs evt. indlægget Generation Krænket – fra sprogpoliti til tankepoliti), og at vi skal passe på, at det hele ikke kammer over, så synes jeg alligevel, at der er nogle seriøst seje unge kvinder derude!

Måske taler det ind i en skamfølelse hos tidligere generationer over, om vi har fundet os i for meget, når vi siger, at de yngre kvinder klynker over for lidt.

Føler de sig forulempet, så føler de sig forulempet!!! Sådan er jeg efterhånden begyndt at tænke. Og FINT, at også lummergøjene bliver stoppet. Det klæder i bund og grund ikke noget at opføre sig sådan.

 

Begrebet Woke stammer fra USA og henviser til holde sig vågne og på vagt overfor sexisme, racisme, homofobi og alle former for social uretfærdighed. 

 

Jeg føler mig stadig taknemmelig over at stå på skuldrene af generationerne før mig. Men jeg kan samtidig glæde mig over den nye generation af kvinder, der rusker godt og grundigt op i tingene – og de står i dag på en platform af sociale medier, der gør, at de ikke behøver at lide i stilhed.

Det betyder ikke, at de ikke kommer fra et godt og priviligeret udgangspunkt, hvor andre har kæmpet før dem! Men det betyder heller ikke, at vi ældre kvinder ikke kan kigge på de unge og hylde dem for at være så seje og bevidste, som de er. De finder sig ikke i noget! Og det kan i sidste ende komme os alle til gode.

God kampdag allesammen!

Bambustøj er noget, jeg nærmest er flyttet ind i i denne tid. Behageligt, blødt, åndbart og rart at have på – lige fra strømper og undertøjet til leggings og bluser –  og så sidder de her styles bare så godt. Pæne pasforme, der ikke strammer! Jeg hygger mig i dem dagen lang herhjemme – og kan sagtens smutte ud i det også. Og så er det endda perfekt til yoga og træning, når jeg får lyst til det!

Jeg hygger mig i blødt bambustøj herhjemme.

Tøjet er modtaget i gave fra Bambustøj.dk!


Bambus har mange gode egenskaber

Bambustøj er ekstremt blødt, det er åndbart, fibrene har antibakterielle egenskaber – og så er det bæredygtigt, fordi bambus vokser utroligt hurtigt.
Køber du fx bambustøj fra JBS hos bambustøj.dk, så er endda sikret, at hele forsyningskæden fra bambusplantage og udvinding af viskose, til produktion af tøjet certificeret. Det betyder bl.a., at bambussen kommer fra en plantage, hvor der ikke bliver fældet mere, end plantagen selv kan nå at reproducere.

De fleste styles er i 65 % bambusviskose, 30 % økologisk bomuld og 5 % elastan, så de sikker perfekt. Tøjet, jeg viser her er Øko-Tex certificeret.

På billederne her har jeg det nærmest som en baby – indhyllet i det blødeste bambus, lige fra strømper og undertøj til de lækre sæt med leggings og bluser. Prismæssigt er det endda til at komme i nærheden af – et sæt med bukser og bluse fås til 395 kr.

Den grå langærmet t-shirt i bambus har den fineste pasform, fås som alene til 199 kr. – hele sættet med t-shirt og leggings i bambus koster 449 kr.

Bambustøj er perfekt til både hygge og til hjemmetræning og fx yoga.

Det her sæt er jeg helt tosset med. Det er blødt og lækkert og virkelig godt  – perfekt til at hygge i hjemme, og også til fx yoga. Det er også så pænt, at jeg lige kan oppe i et par støvler og en jakke, når jeg skal ud og gå med hunde eller handle.

Bambustøj.dk er stedet, når du søger bambustøj af en god og holdbar kvalitet. De står selv bag mærket Copenhagen Bamboo og har derudover et samarbejde med JBS of Denmark, som har fokus på bæredygtig mode og skaber tøj i den højeste bambuskvalitet.
Det jeg har nu selv mærket på egen krop – og jeg elsker det!

Brug dit bambustøj til alt – også yoga og hjemmetræning!

Det her bambustøj har hængt på mig næsten konstant, fra jeg fik det i ad døren – det er perfekt til hygge, til gåturen eller til at nusse rundt i derhjemme.
Dette er købt som et sæt, men du kan få det hele hver for sig. Alt er delt op

Bambustøj er blødt, behageligt og åndbart, og så er det antibakterielt og bæredygtigt!
Bambussættene er også perfekte, når jeg beslutter mig for en gang hjemmetræning, qi gong, meditation eller online yoga. Det er virkelig velegnet til fx yoga, fordi det både sidder rigtigt godt, ikke strammer nogen steder, og er utroligt fleksibelt og åndbart. Derudover har bambustøjet den egenskab, at det er antibakterielt og fjerner dårlig lugt og regulerer samtidig kropstemperaturen.

Det her bambustøj fra JBS er velsiddende og blødt - perfekt til yoga!

Online yoga i sættet med leggings og t-shirt i bambus til 395 kr.

Super behageligt undertøj i bambus

Jeg er blevet totalt afhængig af blødt og rart undertøj. Jeg gider simpelthen ikke længere noget, der snærer og strammer.
Jeg trodser blufærdigheden 🤭 og giver dig et kig – fordi, jeg bare må anbefale dig de her toppe (som også kan bruges som BH, hvis du ikke har behov for ekstra støtte). Og i øvrigt også trusserne til, hvor jeg elsker hipster trusser til både træning og hverdagsbrug.

Det sorte bambusundertøj fra JBS er bare som en drøm at have på. Det er meget blødt og rart og strammer absolut ingen steder. Alligevel giver det fint hold til mig til fx yoga. (150 kr. for toppen, 99 kr. for trusser).

Bambusundertøj til hverdag og træning er blødt og behageligt at have på.

Så er der bambusundertøj fra Frank Dandy, som jeg synes er super labert. Det bliver min favorit inderst inde til yoga fremover. Det er lidt mere fast end JBS modellen, men stadig blødt, behageligt og velsiddende. Toppen koster 219 kr., hipsters 129 kr.

Bambusundertøj fra Frank Dandy, som jeg synes er super labert.

Find alt det bedste på bambustøj.dk

Det var lidt om bambustøj og alle dets kvaliteter for både dig, der bærer det, og for miljøet. Især, når det er produceret under certificerede forhold, hvor der plantes nyt 🌱 – og hvor der ikke benyttes plantegifte. Hos bambustøj.dk har de samlet det bedste brands, der har bambustøj til både kvinder og mænd.

Jeg er overrasket over, hvor skønt et materiale det er, om det er strømper og undertøj, t-shirts eller joggingtøj og leggings – og om det er til hygge eller træning og yoga 🤍

Vi måtte fejrer vores Kobberbryllup på alternativ vis under Coronaen.

I går havde vi Kobberbryllup, og selvom jeg havde drømt om en god gammeldags æresport, messingsuppe og hele baduljen, så blev det alligevel en perfekt dag. Coronaen sætter jo agendaen for os alle sammen for tiden,  så vi må fejre de store dage på alternativ vis. Vi nød dagen med en dejlig strøm af hilsner, blomster og gaver – og besøg af Stens piger og vores lille barnebarn.

Vi tager revanche med et “Kobber Cocktailparty” hos Peter Lieps Hus til sommer, men dagen i går kunne trods alt også noget! Bare det at vide, at andre tænker på os og sender søde ord, blomster og gaver, det er guld værd – særligt i denne tid. Og så må vi give den gas med fest og dans – og nu drømmer jeg så om en bryllupskage og brudevals i stedet!

En veninde havde fra morgenstunden stillet hjemmebagt kage, knækbrød og blomster ved vores dør til vores bryllupsdag

En veninde havde fra morgenstunden stillet hjemmebagt kage, knækbrød og blomster ved vores dør. Så betænksom en gave!

Gave til Kobberbruden - et certifikat og et gavekort!
Morgenbord med vores gaver til hinanden – jeg fik et fint “certifikat” og et smykkegavekort, som bruges, når butikkerne igen åbner. Jeg har givet Sten en tur i Norges skærgård, hvilket nok må blive næste forår om alt går vel.

Mine forældre havde sørget for en flot gave med smukke musselmalede skåle at åbne på dagen også.

Smukke musselmalede skåle i gave.

Vi hyggede os og nød hilsner og telefonsamtaler – og en kimen på døren ind imellem med skønne blomster og gaver.

Gavekort til kobberbrudeparret.

Begge døtre/bonusdøtre havde taget fri fra arbejde og kom på besøg sammen med lillepigen om eftermiddagen. Og en flot gave, hvor vi skal besøge Ästad Vingård i Sverige!
Det var så fint, da de kom med flag og lille Asta med rød hjerteballon og hurraråb. I vuggestuen havde hun råbt, så alle kunne høre det, at nu skulle hun besøge bedstefar og bedstemor ♥ Så kan man da kun blive glad, selvom der er mange andre, vi må undvære i disse tider. Heldigvis er telefon og internet opfundet! ♥

Til slut levering af lækker sushi – og nu har vi en speciel, men god, Kobberbryllupsdag at se tilbage på takket være alle de dejlige mennesker, vi er så heldige at have i vores liv. Foruden hinanden naturligvis ♥

 

 

Den havde jeg ikke lige set komme! Jeg har klart anset mig selv for at være i den sidste gruppe 12 til vaccine mod Covid-19, men i går fik jeg tilbud om at bestille en tid som værende i gruppen af personer i særligt øget risiko for at blive alvorligt syge eller dø med COVID-19!!!!
At det er noget af en opgave at prøve at finde et ledigt tidspunkt er én ting – noget andet er, at jeg synes, der er mange andre, der behøver det stik langt mere end jeg gør!


Jeg kiggede noget, da jeg i går fik besked i min e-boks med tilbud om Covid-19 vaccine. Godt nok er jeg i forebyggende behandling efter min sygdom for to år siden, men jeg er erklæret 100% rask og fejler absolut ingenting.

Jeg opfatter på ingen måde mig selv som sårbar, men jeg er åbenbart kommet med i gruppen af mennesker i behandling på sygehuset, selvom jeg reelt ikke lever op til kriterierne for være i gruppe 5. (Gruppe 5 vaccineres nu og frem til slut april sideløbende med høje aldersgrupper).

Du er i gruppe 5, hvis flere af nedenstående punkter passer:
• Du har sygdommen i særlig alvorlig grad
• Du lider af flere sygdomme
• Du tager megen forskellig medicin for dine sygdomme
• Du har nedsat funktionsevne
• Du bliver behandlet eller får din sygdom kontrolleret på et sygehus
• Du er over 65 år

 

Vi skal jo alle have vaccinen før eller siden, men jeg må ærligt sige, at jeg hellere havde set fx mine forældre få vaccinen nu. Selvfølgelig er det et kæmpe logistisk arbejde at udvælge folk til vaccinen, men at tage en 54-årig sund og rask person som mig, før en 75-årig med mén efter en blodprop i hjernen, er svært at forstå. Jeg kender også andre, der står i en langt mere kritisk situation, der venter på at få besked i e-boksen.

 

NB! Jeg har efter udgivelsen af dette indlæg fået bekræftet, via en anden i en tilsvarende situation, at der faktisk tilsyneladende er tale om en fejl! Men jeg har efter seriøse overvejelser valgt at tage imod vaccinen.


295 klik hver gang!

Jeg er i et dilemma, om jeg overhovedet skal optage en plads i vaccinekøen på nuværende tidspunkt og sikre mig en Pfizer-BioNtech vaccine, som er den mest effektive. På den anden side er jeg fristet til at benytte mig af tilbuddet og se at få det overstået.

Overhovedet at få en tid lige nu har vist sig ikke at være så let endda! Jeg kan lige nu tjekke tider frem til 21. april og der er INGEN tider nogen steder.

Det kræver 295 klik med musen at tjekke de tilgængelige datoer på de fem nærmeste steder i hovedstadsområdet – og det må man så gøre jævnligt, hvis man vil forsøge at finde et hul.
Dét, som frisører og andre kan finde ud af med at “finde nærmeste ledige tid”, det kan systemet ikke.

Jeg kan godt forstå, at det er en udfordring for ældre mennesker at finde en tid – og lige nu er der altså slet ingen ledige tider til alle dem, der er indkaldt her i hovedstadsområdet. Det må være en kæmpe skuffelse for de mennesker, der er svage, bange og isolerede og tror, at de nu kan få stikket!

Det er ikke fordi, jeg skal lyde utaknemmelig – men der er altså noget logistik, der kan arbejdes på! ♥